Spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om dy-

reforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr mv. (Gennem-

førelse af nyt dyreforsøgsdirektiv mv.) (L 138):

”Ministeren bedes redegøre for hvor mange forsøg der erblevet afvist med henvisning til gavnskriteriet”

Svar:

Det følger af dyreforsøgslovens § 1, stk. 4, at Dyreforsøgstilsynet kanafslå at give tilladelse til dyreforsøg, hvis forsøget ikke skønnes at væretil væsentlig gavn.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om, hvormange forsøg der er blevet afvist med henvisning til dyreforsøgslovens §1, stk. 4, indhentet en udtalelse fra Rådet for Dyreforsøg, som har oplystfølgende:”Dyreforsøgstilsynet har desværre ikke mulighed for at oply-se, hvor mange gange der er meddelt afslag på en ansøgningom tilladelse til at udføre dyreforsøg siden 1992, hvor Rådetfor Dyreforsøg oprettedes. Baggrunden herfor er, at afslagikke registreres særskilt i Dyreforsøgstilsynets journalsystem,og at de ikke indgår i den statistik, Dyreforsøgstilsynet udar-bejder efter forskrifter fra EU.Der er dog ikke tvivl om, at der er givet få rene afslag på an-søgninger om tilladelse til at udføre dyreforsøg gennem åre-ne. Baggrunden for de få afslag skal efter Dyreforsøgstilsy-nets opfattelse findes i to faktorer:For det første er det en meget begrænset gruppe af personer,der søger om tilladelse til at udføre dyreforsøg i Danmark.Ansøgerne har for næsten alles vedkommende en årelang er-faring på dyreforsøgsområdet og/eller har bestået et dyrefor-søgskursus, der blandt andet omfatter en indføring i lovgiv-ningen på dyreforsøgsområdet. De ansøgninger, Rådet forDyreforsøg behandler, er således indgivet af personer med etindgående kendskab til lovgivningen på området og til Rådetfor Dyreforsøgs praksis på det pågældende område. Ansø-gerne ved med andre ord, hvad der vil kunne opnås tilladelsetil. De pågældende ansøgere har ingen interesse i at søge omnoget, de på forhånd er klar over, de ikke vil kunne forventeat opnå tilladelse til. Der er på den baggrund ikke noget un-derligt i, at der gives meget få afslag på ansøgninger om tilla-delse til at udføre dyreforsøg.2

For det andet går Dyreforsøgstilsynet for de fleste ansøgnin-gers vedkommende (over 60 % af de indkomne ansøgninger)i dialog med ansøgerne med henblik på at få dem til at ændrei deres ansøgning, således at f.eks. belastningen af forsøgsdy-rene bliver mindre. Dette sker allerede før behandlingen af enansøgning i Rådet for Dyreforsøg. Dyreforsøgstilsynets se-kretariat kan f.eks. foreslå ansøgeren at anvende en andenfremgangsmåde eller foreslå et tidligere tidspunkt for afbry-delse af forsøget, således at belastningen for forsøgsdyrenebliver mindre. Det sker imidlertid også for en del ansøgnin-gers vedkommende under selve behandlingen i Rådet for Dy-reforsøg, at der bliver enighed om at foreslå ansøger at ændresin ansøgning, så belastningen af forsøgsdyrene bliver min-dre. Omkring 13 % af ansøgningerne forlanger Rådet for Dy-reforsøg behandlet på et nyt rådsmøde efter, at ansøger hartilpasset ansøgningen efter de anvisninger, som Rådet erkommet med. Ud over disse genbehandlinger bliver omkring50 % af ansøgningerne godkendt med bemærkninger. Det vilsige, at ansøgeren accepterer at ændre sin ansøgning i over-ensstemmelse med Rådet for Dyreforsøgs forslag. Dette kun-ne f.eks. være, at der skal bruges et andet bedøvelsesmiddel,eller at der skal være ekstra opsyn med dyrene. I langt de fle-ste tilfælde bliver en sådan opfordring meget positivt modta-get af ansøgeren, som accepterer at ændre sin ansøgning ioverensstemmelse med henholdsvis Rådet for Dyreforsøgsog Dyreforsøgstilsynets sekretariats forslag. Dette kan natur-ligvis ikke sidestilles med egentlige afslag, men udgør en delaf forklaringen på de meget få reelle afslag, der bliver givet.”