Energipolitisk Udvalg har i brev af 3. marts 2011 stillet mig følgende spørgsmål nr. 6vedrørende forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund(L 141), stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 6:

"Vil ministeren konkret kommentere de 14 punkter i foreningen ”Nej til CO2-lagrings”høringssvar af 14. december 2010?"

Svar:

Nedenfor angives i kursiv skrift de 14 punkter i foreningen ”Nej til CO2lagrings” hø-ringssvar af 14. december 2010, efterfulgt af kommentar til hvert af punkterne.1. CO2 lagring forøger ifølge tidligere miljøminister Connie Hedegaard afbrænding affossile brændstoffer med mindst 33 %; andre kilder sætter %-satsen langt højere: Eu-ropean Fuel Cell Forum [EFCF], Schweiz, mener 50%.Kommentar: Opsamling, transport og lagring af CO2indebærer et energiforbrug. Derer forskellige teknikker til opsamling af CO2fra store punktkilder. De i dag kendte tek-nikker medfører, at den største andel af energiforbruget i forbindelse med et CCSprojekt sker ved opsamling og komprimering af CO2. I rapporten ”CO2Capture andStorage – A key Carbon Abatement Option”, OECD/International Energy Agency,2008 opgøres det, at der med dagens teknologi vil ske en sænkning af virkningsgra-den på 6 til 12 procentpoint svarende til et øget brændselsforbrug. På et effektivt kul-fyret kraftværk, hvor elvirkningsgraden uden CO2-opsamling er 40 pct., vil der medetablering af CO2opsamling således kunne ske et tab af elvirkningsgrad til 34-28pct.. En del af tabet i elproduktion kan dog formentlig udnyttes som restvarme fraCO2renseprocessen.2. Carbon capture and storage teknologi (CCS) medfører derved øget behov for fos-sile brændstoffer og forøger derved afhængigheden af den CO2skabende faktor, vialle ønsker at reducere.Kommentar: Som det fremgår af regeringens netop fremlagte Energistrategi 2050, erdet regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængig af kul, olie og gas. Målet kansammenfattes som en drivhusgasneutral energisektor, som anvender 100 pct. vedva-rende energi eller en kombination af vedvarende energi og kul/biomasse med CCS.

3. De seismiske faktorer er en kilde til stor utryghed i lokalbefolkningerne.Kommentar: I foreningens brev på side 1 fremgår, at foreningen mener, at der vedfastlæggelse af ”kriterier til karakterisering og vurdering af det potentielle lagrings-kompleks og det omgivende område” jf. lovforslagets § 23 e (som i L 141 er benævnt§ 23 f), stk.4, bør nævnes, at områdets seismiske historik skal indgå som fast kriteri-um. Det fremgår af høringsnotatet vedr. L 141 (L 141, bilag 1) nederst side 11, at deri medfør af § 23 f, stk. 4, vil blive udstedt en bekendtgørelse, som implementererCCS-direktivets bilag 1 (om karakterisering og vurdering af det potentielle lagrings-kompleks og det omgivende område). Under bilagets trin 1 fremgår, at områdets geo-logi og geofysik også skal være omfattet af den nævnte karakterisering og vurdering.Herunder forstås også områdets seismiske historik. Denne karakterisering og vurde-ring skal blandt andet danne grundlag for at vurdere, om en geologisk formation i un-dergrunden er egnet som lagringslokalitet for CO2.4. Flere og flere eksperter er nu begyndt at sætte spørgsmålstegn ved sikkerhedenved CCS. Man ved nu, at CO2’en ikke bliver på stedet, hvor den er blevet injiceret.Der er stor risiko for lækager fra de underjordiske hulrum, man påtænker at brugesom lagerplads for CO2, som det bl.a. påpeges af Gary Shaffer, professor ved NielsBohr Instituttet og leder af Center for Jordens klima og Biogeokemiske Kredsløb.[www.landbrugsavisen.dk (28.juni)]Kommentar: Jeg kommenterede i svar på S 2504 den 5. juli 2010 den artikel fra pro-fessor Gary Shaffer som danner grundlag for artiklen i Landbrugsavisen.Professor Gary Shaffer har i tidsskriftet “Nature Geoscience” fremlagt artiklen ”Long-term effectiveness and consequences of carbon dioxide sequestration”. I artiklenpræsenteres en række beregninger, der illustrerer konsekvenser af udledning af CO2,der er lagret i havet eller i lag i undergrunden. I beregningerne antages, at noget afden CO2, der lagres i havet eller i undergrunden, over tid lækker til havet og atmo-sfæren igen. Beregningerne antager forskellige hastigheder, hvormed lagret CO2igen ville kunne lække til atmosfæren.Ud fra beregningerne konkluderes, at lagring af CO2i dybhavet vil være en dårligvalgmulighed, da livet i dybhavet vil blive påvirket negativt, og CO2lagret i dybhavet iløbet af nogle tusind år vil finde vej tilbage til atmosfæren.Under antagelse om forskellige rater for lækage af CO2lagret i lag i undergrunden,viser de præsenterede beregninger, at lagring af CO2i lag i undergrunden vil kunnereducere atmosfærens indhold af CO2i forhold til referencescenariet. I artiklen påpe-ges, at en direkte modellering af størrelse af lækagen af CO2fra lag i undergrundener meget vanskelig at foretage. Beregninger for et scenarie med ”moderat lækage”svarende til, at 1 procent af den lagrede CO2lækker til atmosfæren over en 100 årsperiode viser, at indholdet af CO2i atmosfæren reduceres markant i mere end 10.000år. Et scenarie med ”svag lækage” svarende til, at 1 procent af den lagrede CO2læk-ker til atmosfæren over en 1000 års periode, viser en endnu mere markant reduktionaf indholdet af CO2i atmosfæren.

Det internationale klimapanel IPCC har i deres rapport fra 2005 ”Carbon DioxideCapture and Storage” angivet, at de forventer, at det er højst sandsynligt, at 99 pro-cent af lagret CO2vil forblive lagret i en periode over 100 år, og at der er sandsynligt,at 99 procent vil forblive lagret over 1000 år.Der er således god overensstemmelse i antagelser om størrelse af lækage i IPCC’srapport og i beregningerne i artiklen fra Gary Schaffer.5. Og endvidere af Peter Haugan, professor ved Geofysisk Institutt ved Universitetet iBergen og medforfatter til en specialrapport fra FN's klimapanel, IPCC, om netopCO2-fangst og –lagring [http://ing.dk/artikel/99086]. Her bør §23 l, stk 2 måske tagesi anvendelse?Kommentar: Af § 23 l, stk. 2, som i L 141 er § 23 m, stk. 2 fremgår, at klima- og ener-giministeren fastsætter nærmere regler for revurdering, ajourføring og tilbagekaldelseaf tilladelser til lagring af CO2. Sådanne regler vil blive fastlagt i en bekendtgørelse.6. Der er 5% ikke-definerede affaldsstoffer i CO2’en. Hvad sker der med dem?Kommentar: Ifølge lovforslagets § 23 g skal en CO2-strøm, som skal injiceres i un-dergrunden med henblik på lagring, langt overvejende bestå af CO2. Affald eller an-dre stoffer må ikke tilsættes med henblik på bortskaffelse af dette affald eller dissestoffer.CO2-strømmens sammensætning er et resultat af processerne i opsamlingsanlæg-gene. Sammensætningen af CO2-strømmen skal kontrolleres inden injektion og lag-ring, og det skal analyseres og vurderes, om CO2-strømmens sammensætning er ac-ceptabel i forhold til CCS-direktivets krav hertil. Herunder skal de risici, som en kon-taminering af CO2-strømmen vil kunne indebære, også vurderes.7. Teknologien er stadig uafprøvet, og man kan komme langt med nedbringelse afCO2 ved at udvikle geotermisk energi og vedvarende energikilder som sol, varme,jord, biomasse og havvindmøller mv. ved omlægning af afgifter og tilføring af EU-bevillinger. Endvidere isolering af boliger, info-fremstød etc.Kommentar: Der henvises til kommentarer til punkt 2 ovenfor.8. CCS er dyr i forhold til grøn energi, som ydermere er populær [og ikke ængstelse-skabende] ude i befolkningen.Kommentar: Der henvises til kommentarer til punkt 1 og 2 ovenfor.9. CO2 bør ikke injiceres ned under beboede områder, men bør henvises til de tom-me gas- og oliefelter i Nordsøen, hvor risikoen for personskader er minimale.Kommentar: Hvis vi skal anvende CCS teknologien i Danmark, skal det ske sikker-heds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.

10. Opbevaring af atomaffald volder store kvaler over hele verden. Hvorfor skabeendnu et sådant problem for kommende generationer?Kommentar: Hvis vi skal anvende CCS teknologien i Danmark, skal det ske sikker-heds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.11. Flere forskere er af den opfattelse, at CCS skaber et umætteligt og uopfyldeligtbehov for oplagringssteder i undergrunden, e.g. EFCF www.efcf.com og ”A Bad Beton Carbon”, New York Times 12. maj 2010,Robert Bryce, der opstiller et scenario,hvor man i USA eksempelvis beslutter at oplagre halvdelen af CO2 udslippet. Man vilda være ”nødsaget til finde underjordiske områder, der ville være i stand til at opslu-ge en volumen svarende til indholdet af 41 oliesupertankskibe hver eneste dag 365dage om året.” Vedsted strukturen, der bliver verdens største underjordiskeCO2 lager, vil i et sådant lys forslå som en dråbe i en tom spand blot for Danmarkseget vedkommende.Kommentar: Der henvises til kommentarer til punkt 2 ovenfor.12. En nyere undersøgelse på Duke University, USA, slår til lyd for nødvendighedenaf at forstå de miljømæssige langtids-risici, inden man kaster sig ud i CCS i størremålestok. Deres undersøgelser har påvist, at selv om størstedelen af den injiceredeCO2 skulle blive på det anviste sted, så vil det være umuligt at forsegle lagringen ogforhindre udsivning og deraf følgende kulsyredannelse i de vandførende lag og der-med grundvand og drikkevandsressourcer, endnu inden udsivningen bliver opdaget!Påvirkningen af pH-værdien kan frigøre skadelige metaller som arsenik og uran tildrikkevandet. [“Potential Impacts of Leakage from Deep CO2Geosequestration onOverlying Freshwater Aquifers” http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/es102235w]Kommentar: Hvis vi skal anvende CCS teknologien i Danmark, skal det ske sikker-heds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt. Der skal derfor også gennemføres en rækkemeget detaljerede undersøgelser og vurderinger af undergrunden, før der kan tagesstilling til, om der kan etableres lagring af CO2på en given lokalitet. I den forbindelseskal grundvandsressourcer i området også vurderes.13. I lyset af CO2 katastrofen den 26.08.86 ved Lake Nyos i Cameroun, hvor 1746mennesker omkom, og 3500 stykker kvæg blev kvalt af iltmangel pga.af et mindrejordskælv eller vulkanudbrud, der udløste pludselig frigivelse af store mængder CO2,der hidtil var bundet i søens bundvand [Illustreret Videnskab nr. 11/2008 i artiklen ”Nugår gassen af giftsøen”] er det værd at bemærke, at de nordlige egne af Danmarkjævnligt udsættes for jordskælv; eksempelvis skælvet på 4,7 Richter den 19. februar iår. Langt større jordskælv er dokumenteret eksempelvis tilbage i 1745, 1755 og 1759i Nordjylland. Disse fik vandet til at forsvinde fra åer og vandløb i en årrække fraJammerbugt- området omkring Vedsted og Aabybro. Kan vandet komme ned, kanCO2’en vel komme op? [Ryå og Store Vildmose, Vandmøller og jordskælv (pp. 35-36) Bent Andersen, Jysk Lokalhistorisk Forlag].Kommentar: Lake Nyos er en dyb sø, der ligger i et område med vulkaner i Came-roun. Dybt under søen ligger der en stor samling flydende lava, som afgiver CO2tilvandet i bunden af søen. Vandet i bunden af søen bliver derfor mættet med CO2. I

1986 medførte rystelser i området, at vandet fra bunden af søen kom op til overfla-den, og meget store mængder CO2, som var opløst i bundvandet, blev meget hurtigtfrigivet. Det fremgår af publikationen ”Natural Releases of CO2” fra IEA GreenhouseGas Programme, at der på få timer blev frigjort 1,2 mio. tons CO2fra søvandet. Denfrigjorte CO2bevægede sig ned i to nærliggende dale og fortrængte atmosfærisk luftpå sin vej. Hermed omkom ca. 1700 personer og ca. 3500 husdyr af kvælning.CO2,som er lagret i eksempelvis porøse sandstenslag beliggende i 1500 metersdybde i undergrunden, kan ikke frigøres på samme måde, som det skete ved LakeNyos.14. Foreningen noterer sig Bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2 Implementering afCCS-direktivet, der påpeger, ”at det er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, omman vil tillade lagring af CO2 på dets område. Danmark har således ikke tidligere til-ladt deponering af affald i Danmarks undergrund i henhold til undergrundsloven” Deter foreningens opfattelse, at CCS gennem det seneste par år har vist sig at være be-hæftet med så mange usikkerhedsmomenter og faresignaler, at vi i lyset af dette ogovenstående punkter opfordrer til en genovervejelse af, om Danmark overhovedetskal åbne for CCS i vores lille land - eller i stedet satse på den mere overskueligeog mindre risikobehæftede alternative energi.Kommentar: Der henvises til kommentarer til punkt 2 ovenfor.