Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 160
Offentligt
972767_0001.png
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
21. marts 2011
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 160 stillet af Erhvervsudvalget den
17. marts 2011 efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor lovforslag L 160 har været sendt i
høring med blot 14 dages frist, samt om kritikken af dette, som bl.a.
Dansk Ejendomsmæglerforening og Dansk Erhverv er kommet med i de-
res høringssvar, giver anledning til kommentarer forud for lovens første-
behandling.
Svar:
Økonomi- og Erhvervsministeriet bestræber sig på, at alle lovforslag er i
høring i minimum 4 uger, men der kan – som i dette tilfælde – være om-
stændigheder, der kan medføre, at høringsperioden forkortes.
I 2010 nedsatte jeg en arbejdsgruppe, der skulle se på den fremtidige re-
gulering af salgsfremmende foranstaltninger i markedsføringsloven. Ar-
bejdsgruppen har vurderet, at det ikke er muligt at opretholde markedsfø-
ringslovens forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, li-
gesom arbejdsgruppen har foreslået, at den eksisterende bestemmelse i
markedsføringsloven om salgsfremmende foranstaltninger præciseres.
Arbejdsgruppens konklusioner ligger i vid udstrækning til grund for det
fremsatte lovforslag, og disse konklusioner har været drøftet med rele-
vante organisationer forud for fremsættelsen.
Jeg skal samtidig understrege, at Økonomi- og Erhvervsministeriet har
sendt forslaget i høring hos 119 organisationer, hvoraf 2 organisationer,
Dansk Ejendomsmæglerforening og Dansk Erhverv, har påpeget længden
af høringsfristen.
På baggrund af de indkomne høringssvar, er det ikke min vurdering, at
høringsfristen har givet anledning til problemer.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk