Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlæn-

dingeloven (Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om ensartet ud-

formning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemfø-

relsen af opholdsdirektivet m.v.).

1. Indledning

Integrationsministeriet hørte den 20. januar 2011 en række myndigheder og organisationerover udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordningom ændring af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstats-borgere, præcisering af gennemførelse af opholdsdirektivet m.v.) med frist til den 18. februar2011.Pr. den 24. februar 2011 har Danmarks Rederiforening, Danske Studerendes Fællesråd,Danske Universiteter (herunder Københavns Universitet, Aarhus Universitet og SyddanskUniversitet), Datatilsynet, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, Foreningen af Stats-forvaltningsdirektører, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Rigspolitiet,afgivet bemærkninger til lovforslaget.Advokatrådet, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rejsebureau Forening, DanmarksSkibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Finans-sektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Håndværksrå-det, KL, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Politiforbundet i Danmark, Præsidenten forVestre Landsret og Retslægerådet har ikke bemærkninger til lovforslaget.Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. den 24. februar 2011 ikke afgivetbemærkninger til lovforslaget:ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu,Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet,Børns Vilkår, Danner, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Indu-stri, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-ening, Dansk Røde Kors Asylkontoret, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgi-verforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervs-skoler – Lederne, Danske Havne, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevæ-gelse, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Fyn-Vejle,Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Nordøst, Er-

hvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervs-akademi Århus, 3 F, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Funktionærernesog Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), HK/Danmark, ICORN, Indvandrerrådgivningen,Kirkernes Integrationstjeneste, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiver-forening, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Københavns Tekniske Skole, Landbrugsraadet, Landsforeningen Adoption & Samfund,Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,Niels Brock, PROSA – Forbundet for It-professionelle, Prostitution og kvindehandel i Århus,Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentretfor Torturofre, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rådet for Etniske Minoriteter, Sam-menslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Samarbejdsgruppen om Børnekon-ventionen, SOS mod Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR ogÆgteskab uden grænser.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forsla-gene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil.Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunk-ter henvise til høringssvarene, som samtidig er sendt til Folketingets Integrationsudvalg.

2. Generelle bemærkninger

Foreningen af Statsforvaltningsdirektører anser det som en fordel, at der sker en samling iEU-opholdsbekendtgørelsen af de bestemmelser, der gælder for personer omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, idet en række bestemmelser i udlændingeloven enten overfø-res til EU-opholdsbekendtgørelsen eller fremover alene skal finde anvendelse i forhold tiltredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af EU-reglerne.Retspolitisk forening anfører, at lovforslagets bemærkninger gennemgående har en megetteknisk karakter, og at det er uklart med hvilket formål, de er så omfattende. RetspolitiskForening anfører endvidere, at bemærkningerne generelt giver et indtryk af et instrumenteltmenneskesyn, hvor tredjelandsstatsborgere betragtes som irritationsmomenter, der skalsluses igennem en lang række kontrol- og overvågningssystemer, og at det som udgangs-punkt er i den nationale interesse, at de ikke slippes ind. Endelig opfordrer Retspolitisk For-ening Integrationsministeriet til at overveje den fremtidige udformning af lovforslag, som ved-rører gennemførelse af EU-retsakter, herunder om det under hensyntagen til at undgå gen-tagelser og afskrifter kan overvejes, at sådanne lovforslag fremover indledes med optryknin-gen af selve EU-retsakten efterfulgt af en beskrivelse af konsekvenserne for dansk lovgiv-ning.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at hensigten med lovforslaget først og fremmester at sikre, at Danmark gennemfører Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, som Danmark hartilsluttet sig på mellemstatsligt grundlag. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse meddenne forordning. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med Justitsministeriets vej-Side 2

ledning nr. 33 af 3. juni 2005 om affattelse af forslag til ændringslove m.v. samt princippet i §21 i Statsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger tillovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag,redegørelser administrative forskrifter m.v., hvoraf det fremgår, at en traktat eller forskrift ialmindelighed skal optages som bilag til et lovforslag, der gennemfører traktater eller forskrif-ter udstedt i medfør af Traktaten om Den Europæiske Union.

2.1. Begrebet ”opholdskort”

Foreningen af Statsforvaltningsdirektører finder, at det kan give anledning til tvivl og misfor-ståelser, når begrebet ”opholdskort” anvendes om de opholdstilladelser, der udstedes medbiometriske kendetegn, da begrebet ”opholdskort” allerede benyttes i udlændingeloven omde tilladelser, der udstedes til medfølgende familiemedlemmer til personer omfattet af EU-reglerne samt til tredjelandsstatsborgere, der er udstationeret fra en EU-virksomhed til arbej-de i Danmark. Foreningen af Statsforvaltningsdirektører foreslår derfor, at der fastholdes enkonsekvent anvendelse af ordet ”opholdstilladelse” som den eneste betegnelse for et op-holdsdokument for tredjelandsstatsborgere efter udlændingelovens regler.Integrationsministerietkan hertil oplyse, at opholdstilladelser med biometriske kendetegn vilblive udstedt som et opholdskort i kreditkortstørrelse, og at lovforslaget er ændret i forhold tildet udkast, der blev sendt i høring. Det foreslås således, at der i de bestemmelser i udlæn-dingeloven, der vedrører opholdskort udstedt efter EU-reglerne, henvises til § 6 i udlændin-geloven, der omhandler disse opholdskort. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, 12 og18.

3. Gennemførelse af ændringsforordningen til forordning om ensartet udformning af

opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

3.1. Det nye opholdskorts betydning for sagsbehandlingstiden

Danske Universiteter anfører, at introduktionen af opholdskort og optagelse af biometriskekendetegn ikke bør føre til forlængelser af sagsbehandlingstiderne for studerendes og for-skeres ansøgninger.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at de nye procedurer i forbindelse med indførel-se af opholdskort med biometri indebærer, at udlændingen skal fremmøde i forbindelse medindgivelse af ansøgningen med henblik på at afgive biometri. Biometrien vil derved væreafgivet, når sagsbehandlingen påbegyndes. Opholdskortet bestilles efter, at der er truffetafgørelse om opholdstilladelse.Hertil kommer, at der indføres nye procedurer vedrørende opholdskort med biometriskekendetegn og langtidsvisa, som erstatter de eksisterende procedurer vedrørende opholds-stickers og opholdskort uden biometriske kendetegn. I forbindelse med indførelsen af op-holdskort med biometriske kendetegn og langtidsvisa er der procedurer, som i dag er manu-elle, der fremover vil blive it-understøttet.

Det er derfor samlet set Udlændingeservices vurdering, at indførelsen af opholdskort medbiometri ikke vil medføre længere sagsbehandlingstider. De fastsatte servicemål for behand-lingen af ansøgninger fra studerende og forskere ændres således ikke.

3.2. Information og vejledning om kommende procedurer

Danske Universiteter finder det væsentligt, at der iværksættes en grundig informationsind-sats, så det blandt andet sikres, at potentielle såvel som nuværende studerende, forskere oguniversitetsansatte får kendskab til den nye procedure og de tilknyttede krav.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at Udlændingeservice har oplyst, at der vil bliveiværksat en informationsindsats rettet mod brugerne og øvrige interessenter i forhold til alleopholdsområder, hvor der indføres opholdskort med biometriske kendetegn og langtidsvisa.Informationen og vejledningen vil i det omfang, det er relevant, blive målrettet i forhold til deenkelte sagsområder. Informationen på www.nyidanmark.dk og i afgørelsesbreve vil i denforbindelse blive opdateret.

3.3. Finansiering ved gebyr

Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter anfører, at der med lovforslagetpålægges udenlandske studerende og forskere yderligere gebyrer og anfægter dette, herun-der i forhold til Danmarks evne til at tiltrække disse grupper af udlændinge. Aarhus Universi-tet finder, at det ikke med lovforslaget står klart, om indførelsen af opholdskort og langtidsvi-sum vil føre til yderligere gebyrstigninger i den nærmeste fremtid eller introduktion af nyegebyrer.Aarhus Universitet understreger endvidere vigtigheden af, at en eventuel merudgift i forbin-delse med udstedelsen af et langtidsvisum med henblik på indrejse og ved fornyet biometri-optagelse i forbindelse med indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelseikke bør påhvile ansøger, men være inkluderet i det allerede fastsatte gebyr for indgivelse afansøgning om opholdstilladelse.Integrationsministerietskal generelt bemærke, at omkostningerne ved indførelsen af op-holdskort med biometriske kendetegn og langtidsvisa primært finansieres ved det gebyr, derallerede er indført for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på familiesammenførings-,studie-, og erhvervsområdet, jf. lov nr. 1604 af 22. december 2010, samt ved bevillinger påfinansloven, jf. lovforslagets afsnit 10. Dette gælder både for førstegangsansøgninger ogansøgninger om forlængelser af opholdstilladelser.Indførelsen af opholdskort med biometriske kendetegn vil således isoleret set ikke medføreen stigning i de gebyrer, der pr. 1. januar 2011 er fastsat, ligesom der ikke som følge af detnye opholdskort vil blive introduceret nye gebyrer.De omkostninger, der relaterer sig til opholdskort med biometriske kendetegn og langtidsvi-sa, udgør en mindre del (kr. 232 i 2011-beløb) af det gebyr, som blev indført ved lov nr. 1604af 22. december 2010, der f.eks. for studerende er 1.600 kr., jf. udlændingelovens § 9 h, stk.1, nr. 9. Hertil kommer, i de tilfælde hvor ansøgeren søger fra hjemlandet, det gebyr, somSide 4

repræsentationerne opkræver i forbindelse med deres administration af opholdssager. Denøkonomiske konsekvens for indførelsen af opholdskort med biometriske kendetegn og lang-tidsvisa vil således være begrænset for den enkelte studerende og vil derfor efter Integrati-onsministeriets opfattelse ikke i sig selv influere negativt på Danmarks evne til at tiltrækkedisse udlændinge.

3.4. Fastsættelse af gyldighedsperioden for langtidsvisa og opholdstilladelser

Aarhus Universitet anfører, at det bør sikres, at alle imødekomne ansøgere kan nå at indrej-se i Danmark og få udstedt et opholdskort, inden langtidsvisummet udløber, og at dette kanblive problematisk, hvis den foreslåede nedre grænse for et langtidsvisums gyldighed bort-falder.Integrationsministerietskal henvise til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 1,nr. 3, hvoraf det fremgår, at der ved fastsættelse af et langtidsvisums gyldighedsperiodeførst og fremmest vil blive taget højde for, at udlændingen kan nå at indrejse i Danmark og fåudstedt et opholdskort med biometriske kendetegn, inden langtidsvisummet udløber.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 7, har Kommissionenmeddelt, at der i de tilfælde, hvor en visumpligtig tredjelandsstatsborgers tiltænkte ophold vilvære længere end tre måneder, skal udstedes et langtidsvisum, og at der i disse tilfældeikke vil noget til hinder for, at langtidsvisummet udstedes med en gyldighedsperiode, der erkortere end tre måneder, så længe visummet inden udløbet ombyttes med en opholdstilla-delse. Der er således ikke en nedre grænse for, hvor kort et langtidsvisums gyldighedsperio-de kan være.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det ligeledes fremgår af lovforslagetsalmindelige bemærkninger, afsnit 7, at der ved udstedelsen af et langtidsvisum skal tageshøjde for, at visse udlændinge, som meddeles opholdstilladelse i Danmark, kan have behovfor at påbegynde et arbejde eller et studium, inden opholdskortet er produceret og udstedt.Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 3, kan varig-heden af en opholdstilladelse variere alt efter opholdsgrundlaget. F.eks. vil en opholdstilla-delse med henblik på beskæftigelse være gyldig en måned, før udlændingen ifølge sin an-sættelseskontrakt skal begynde at arbejde i Danmark. En opholdstilladelse, som meddelesmed henblik på studier, vil typisk være gyldig 14 dage før studiestart i Danmark. Baggrundenherfor er hensynet til, at udlændingen, også efter at opholdstilladelsen er meddelt, får tid tilde sidste forberedelser forbundet med afrejsen fra hjemlandet og etableringen her i landet.Det forudsættes, at et langtidsvisum udstedes på en sådan måde, at der tages højde for denpraksis vedrørende varigheden af meddelte opholdstilladelser, der gælder på det enkeltesagsområde.Erhvervsakademiet Copenhagen Business anbefaler, at opholdstilladelser til studerendemeddeles, således at gyldighedsperioden begynder en måned før studiestart – og ikke somnu 14 dage før studiestart. Dermed vil studerende få bedre tid til at forberede studiestartefter indrejsen i Danmark.Side 5

Aarhus Universitet påpeger, at alle langtidsvisa bør udstedes med samme gyldighedsperio-de, og at der ikke bør ske forskelsbehandling på dette punkt.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at opholdstilladelser både på beskæfti-gelsesområdet og på studieområdet tidligere normalt blev meddelt, således at de var gyldigefra 14 dage før ansættelsesforholdets/studiets start. Dette blev på beskæftigelsesområdetændret til 1 måned før ansættelsesforholdets start på baggrund af ønsker fra arbejdsmarke-dets parter. Dette er begrundet i, at arbejdstagere ofte påbegynder fuldtidsarbejde, som be-sværliggør deres mulighed for at bringe deres forhold i orden, mens studerende ofte ikkedeltager i undervisning i 37 timer om ugen. Studerende har derfor en mere fleksibel adgangtil at bringe deres forhold i orden, selvom de er påbegyndt studiet. Derudover kan arbejdsta-gere have flere forhold at bringe i orden – både i hjemlandet og i Danmark – end studerende,da de to persongruppers situationer ofte er forskellige. F.eks. vil indregistrering af en bil iDanmark langt oftere forekomme for arbejdstagere end for studerende.

3.5. Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse i Danmark

Danske Universiteter ønsker at få afklaret, om der kan opstå en situation, hvor en tredje-landsborger er indrejst i Danmark, men først efter indrejsen får besked om, at vedkommendeikke kan få opholdstilladelse.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det normalt vil være sådan, at ansøgere, somindgiver ansøgning om opholdstilladelse i hjemlandet, først indrejser i Danmark, når de ermeddelt opholdstilladelse.Ansøgere, der er statsborgere i et visumpligtigt land, kan ikke indrejse, før der er udstedt etlangtidsvisum, medmindre de er meddelt anden form for visum eller opholdstilladelse påandet grundlag. Det kan ikke udelukkes, at ansøgere fra lande, der ikke er visumpligtige,vælger at indrejse i Danmark, før ansøgningen er færdigbehandlet i Udlændingeservice, ogdermed risikerer at få afslag på ansøgningen om opholdstilladelse efter indrejsen.

3.6. Proceduren vedrørende fremsendelse af opholdskort til udlændingen

Danmarks Rederiforening finder, at det foreslåede nye opholdskortsystem er forbundet medbetydelige administrative vanskeligheder og ønsker at få oplyst, hvorfor Danmark ikke –ligesom Sverige – kan etablere en ordning, hvor opholdskortet sendes til udlandet, såledesat besværet med udstedelse af langtidsvisum undgås. Danmarks Rederiforening anfører, atnår Sverige ikke ser sikkerhedsmæssige problemer med en sådan ordning, bør Danmarkheller ikke.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det er Integrationsministeriets vurdering, at detmest sikre er at sende opholdskortene til en adresse i Danmark frem for til udlandet.Hertil kommer, at spørgsmålet ikke alene beror på hensynet til sikkerhedsmæssige aspekter.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 7, at vil der gå nogen tid fra det tidspunkt, hvor enSide 6

udlænding meddeles opholdstilladelse, til opholdskortet er produceret. Et opholdskort vilførst kunne bestilles og senere sendes via diplomatpost til en dansk repræsentation i ansø-gers hjemland, efter at opholdstilladelse er meddelt. Først herefter vil udlændingen kunneindrejse. Det vil således i mange tilfælde af tidsmæssige årsager være uhensigtsmæssigt atsende et opholdskort til udlændingen i hjemlandet, herunder på erhvervs- og studieområdet,hvor det er væsentligt, at udlændingen kan indrejse på et bestemt tidspunkt. Det er Integrati-onsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning om udstedelse af langtidsvisum tilgode-ser disse hensyn.

3.7. Oplysning om ansøgerens danske adresse

Danske Universiteter anfører, at det bør være muligt for en ansøger om opholdstilladelse atoplyse den pågældendes adresse i Danmark på et senere tidspunkt end på ansøgningensindgivelsestidspunkt, idet det ikke kan forventes, at ansøgeren kender sin danske adressepå ansøgningstidspunktet.Integrationsministerietskal hertil henvise til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit6.1., at opholdskort til udlændinge normalt vil blive sendt fra opholdskortproducenten til dendanske adresse, som udlændingen angiver i forbindelse med ansøgningen om opholdstilla-delse eller oplyser til Udlændingeservice på et senere tidspunkt, hvis det ikke på ansøg-ningstidspunktet er afklaret, hvor udlændingen skal bo i Danmark. Udlændinge, der ikke påansøgningstidspunktet kender deres danske adresse, vil blive anmodet om at rette henven-delse til Udlændingeservice efter indrejsen her i landet med henblik på inden for en nærmerefastsat frist at oplyse deres adresse i Danmark, således at opholdskortproducenten kan sen-de opholdskortet til udlændingen.

3.8. Serviceniveauet ved Udenrigsministeriets udlicitering af modtageopgaver til pri-

vate samarbejdspartnere

Aarhus Universitet anfører, at Udenrigsministeriet bør sikre, at udlicitering af opgaver med atmodtage bl.a. ansøgninger af opholdstilladelser, herunder optagelse af biometriske kende-tegn, til private samarbejdspartnere, ikke bliver en serviceforringelse for ansøgere, f.eks. vedmanglende fleksibilitet og indsigt i de danske ansøgningsprocedurer.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at Udenrigsministeriet har oplyst, at Udenrigsmi-nisteriets udlicitering af opgaver med modtagelse af ansøgninger om opholdstilladelser, her-under optagelse af biometri, indebærer en serviceforbedring. I nogle af de lande, hvor mod-tageopgaver er udliciteret, er der således mulighed for at indlevere en ansøgning flere ste-der. Erfaringer viser, at der normalt er en meget kortere ventetid for ansøgerne, end hvis depågældende indgiver en ansøgning om opholdstilladelse på en repræsentation. Ventetidener typisk 1-2 dage for at aflevere ansøgningen. Nogle steder kan man henvende sig til out-sourcingsfirmaer uden forudgående aftale, dvs. uden ventetid.Ingen af de outsourcingsfirmaer, som Udenrigsministeriet har indgået kontrakt med, har be-myndigelse til at træffe nogen form for afgørelse i sagerne. Det gælder både i visum- ogopholdssager. Outsourcingsfirmaerne er modtagecentre, der modtager ansøgninger, doku-Side 7

mentation og oplysninger efter nøje instrukser fra de danske repræsentationer. De indsam-lede ansøgninger med bilag videreformidles normalt fra dag til dag til den danske repræsen-tation, der herefter foretager den egentlige sagsbehandling, herunder videresendelse af sa-gen til Udlændingeservice.Udenrigsministeriet har endvidere bemærket, at ingen ansøgere er forpligtet til at benyttetilbuddet om indlevering af ansøgningen via outsourcingsfirmaet. Ansøgere har altid ret til athenvende sig direkte til repræsentationen. Udliciteringen skal opfattes som et tilbud om hur-tigere behandling af sagen, da det må påregnes, at der vil være en længere ventetid for an-søgeren, hvis ansøgeren indgiver ansøgningen direkte til en dansk repræsentation.

3.9. Forholdet til persondataretten

3.9.1. Information til den registrerede om behandling af personoplysninger

Datatilsynet bemærker, at den beskrevne indsamling af oplysninger, hvorefter der optagesbåde personfotografi og fingeraftryk af ansøger ved ansøgningens indgivelse, uanset at dis-se oplysninger ikke skal anvendes til udstedelse af et opholdskort i de tilfælde, hvor ansøge-ren får afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, forudsætter klar og tydelig informationtil ansøgeren om den videre behandling af oplysningerne, herunder information om, at fin-geraftrykkene vil blive slettet, hvis ansøgeren får afslag. Datatilsynet henviser i den forbin-delse til reglerne om oplysningspligt over for den registrerede i persondatalovens kapitel 8.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at Udlændingeservice i forbindelse med indførel-sen af opholdskort med biometriske kendetegn vil sikre, at ansøgerne modtager relevantinformation om de sagsprocedurer m.v., der er forbundet med udstedelse af opholdskortene,herunder den information om behandling af personoplysninger, som Datatilsynet gør op-mærksom på.

3.9.2. Den registreredes ret til indsigt i behandlede oplysninger

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det ikke af lovforslaget fremgår, hvornår denløsning, som sikrer den registrerede adgang til at få indsigt i de oplysninger, som myndighe-derne behandler, træder i kraft.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at de registrerede fra og med lovforslagets ikraft-træden vil have adgang til at få indsigt i de oplysninger, der behandles af myndighederne iforbindelse med introduktionen af opholdskort med biometriske kendetegn..

3.9.3. Opbevaring af biometriske data

Aarhus Universitet påpeger, at det i forbindelse med spørgsmålet om forlængelse af en op-holdstilladelse vil være hensigtsmæssigt, at stamdata som et minimum opbevares i opholds-tilladelsens gyldighedsperiode.Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ikke alle udlændinge ansøger om forlængelseaf deres opholdstilladelse, og at opbevaring af udlændinges data, der ikke på et senere tids-Side 8

punkt skal anvendes, vil stride mod persondatalovens § 5, stk. 5. Der henvises endvidere tillovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 8.Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder bemærker, at Udlændingeservice kun måbehandle, herunder indsamle og registrere, oplysninger, som Udlændingeservice selv har etaktuelt behov for af hensyn til egne formål. Udlændingeservice kan således ikke indsamle ogopbevare personfotografier med henblik på andre myndigheders eventuelle senere behov.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at Udlændingeservices opbevaring afpersonfotografier på sagerne hovedsageligt vedrører de behov, herunder kontrolbehov, somUdlændingeservice skal varetage i den løbende udlændingeretlige administration. Der ersåledes ikke tale om, at Udlændingeservice vil opbevare fotografier for at imødekomme an-dre myndigheders ønsker.Institut for Menneskerettigheder anfører, at lovforslagets bemærkninger må forstås således,at der vil blive oprettet en central database indeholdende digitale fotografier af udlændinge.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der ikke vil blive oprettet en database med detformål at opbevare digitale personfotografier af tredjelandsstatsborgere. Der er derimod taleom, at Udlændingeservice af de grunde, som er opregnet i lovforslagets almindelige be-mærkninger, afsnit 8.1. ligesom i dag vil opbevare et fotografi på sagen – også efter op-holdskortets udstedelse. Da sagsbehandlingen løbende digitaliseres, betyder det, at person-fotografiet vil blive opbevaret digitalt frem for – som i dag – i fysisk form på en papirsag. Deter ikke med den digitale opbevaring af fotografiet tiltænkt, at Udlændingeservice skal vareta-ge opgaver, som Udlændingeservice ikke allerede varetager i dag.

3.9.4. Databehandleraftaler

Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at en dataansvarlig, der overlader en behand-ling af oplysninger til en databehandler, skal sikre sig, at databehandleren kan træffe detekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der følger af persondatalovens § 41,stk. 3-5, samt påse, at dette sker, jf. persondatalovens § 42, stk. 1. Efter persondatalovens §42, stk. 2, skal gennemførelse af en behandling ved en databehandler ske i henhold til enskriftlig aftale parterne imellem. Af aftalen skal det fremgå, at databehandleren alene handlerefter instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i § 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for be-handlingen ved databehandleren. Når den dataansvarlige er en offentlig myndighed, skal detdesuden fremgå af den skriftlige databehandleraftale, at reglerne i sikkerhedsbekendtgørel-sen (bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse afpersonoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning) ligeledes gælder for be-handlingen ved databehandleren.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at Udlændingeservice i forbindelse med indførel-sen af opholdskort med biometriske kendetegn vil udarbejde og indgå fornødne databehand-leraftaler.

3.10. Politiets opgaver

Rigspolitiet ønsker en tilkendegivelse af forventningerne til politiets opgavevaretagelse i for-hold til administrationen af udstedelse af opholdskort med biometriske kendetegnIntegrationsministerietskal hertil bemærke, at politiets opgaver i forhold til administrationenaf de nye opholdskort med biometriske kendetegn fremgår af lovforslaget. Integrationsmini-steriet er endvidere bekendt med, at Udlændingeservice har sendt et notat om politiets op-gavevaretagelse i forbindelse med indførelsen af opholdskort med biometri til Rigspolitiet.Rigspolitiet bemærker også, at politiet kun helt undtagelsesvist vil være i stand til, når ud-lændinge antræffes, at kontrollere de biometrioplysninger, der er lagret på opholdskortet,herunder fingeraftryk.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det altid vil være muligt at sammenligne per-sonfotografiet på opholdskortet og kortholderen. Fingeraftryk vil blive optaget til brug for lag-ring på opholdskortet fra og med den 20. maj 2012. Der skal i den forbindelse defineres énfælles certifikatpolitik for den udvidede adgangskontrolinfrastruktur for opholdstilladelser,som EU-medlemsstater udsteder. Hvert medlemsland skal offentliggøre en certifikatpolitik ioverensstemmelse med den fælles certifikatpolitik for den udvidede adgangskontrolinfra-struktur for opholdstilladelser, som EU-medlemsstater udsteder. I den fælles certifikatpolitikfastsættes et fælles sæt minimumskrav, som den enkelte medlemsstat skal basere sin nati-onale certifikatpolitik for brugen af certifikater på i forbindelse med grænsekontrol. Certifika-terne giver kontrolsystemer læseadgang til den fingeraftryksbiometri, der er lagret i opholds-tilladelser, udelukkende med henblik på kontrol af indehaverens identitet ved hjælp af direktetilgængelige, sammenlignelige features.Rigspolitiet finder, at optagelsen af biometri af asylansøgere mest hensigtsmæssigt bør findested i Center SandholmIntegrationsministerieter enigt i, at optagelsen af biometri af asylansøgere mest hensigts-mæssigt kan ske i Center Sandholm, hvor Rigspolitiet allerede i dag optager fingeraftryk ogfotografi af asylansøgere.Rigspolitiet anfører, at der ikke ses at være afsat midler til en biometrioptagestation til Rigs-politiet i Center Sandholm.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der i det økonomiske grundlag for lovforslageter taget højde for en særskilt biometrioptagestation til Center Sandholm.Rigspolitiet anfører, at udvikling af tekniske løsninger må udvikles og stilles til rådighed afIntegrationsministeriet, ligesom Integrationsministeriet må være ansvarlig for den fornødneuddannelse og vejledning af politiets personale.Integrationsministerietkan oplyse, at udvikling af tekniske løsninger samt vejledning ombrugen heri varetages i ministeriets regi. Udlændingeservice har oplyst, at der vil blive udar-Side 10

bejdet en kommunikationsplan og informations- og vejledningsmateriale til brugere af derelevante systemer i forbindelse med implementering af opholdskort med biometri samt ma-teriale til udlændinge og øvrige interessenter. Rigspolitiet vil blive inddraget i dette i det om-fang, det vedrører brugere hos politiet eller procedurer vedrørende Rigspolitiets opgavevare-tagelse i forhold til opholdsområdet. Rigspolitiet har selv ansvaret for at indkøbe de biometri-optagestationer, som politiet skal anvende i forbindelse med de nye opholdskort med biome-triske kendetegn.

3.11. Ikrafttrædelsestidspunktet

Københavns Universitet finder lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt uheldigt i forhold tilstudiestarten til september 2011.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det følger af Rådets forordning (EF) nr.380/2008, at muligheden for at udstede opholdsstickers udfases pr. 20. maj 2011 og skalerstattes af de nye opholdskort med biometriske kendetegn. Det er således nødvendigt, atlovforslaget træder i kraft fra og med denne dato.

3.12. Registrering af bortkomne opholdskort

Rigspolitiet har bemærket, at der ikke er lagt op til en særlig ordning, hvorefter der sker regi-strering af bortkomne opholdskort.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at en sådan registrering allerede finder sted i dagi de tilfælde, hvor en udlænding ansøger om et erstatningsopholdskort. Det bemærkes, at enudlænding efter udlændingebekendtgørelsens § 48 har pligt til at medføre dokumentation forsin opholdstilladelse under sit ophold her i landet, og at en tilsidesættelse af denne pligt kanstraffes med bøde, jf. udlændingebekendtgørelsens § 56.

4. Præciseringer i forbindelse med gennemførelsen af opholddirektivet

Foreningen af Statsforvaltningsdirektører anfører, at ophævelsen af udlændingelovens § 19,stk. 6, ikke fremstår som umiddelbart forståelig og foreslår, at ændringens betydning tydelig-gøres i bemærkningerne til bestemmelsen.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.8, om ophævelsen af udlændingelovens § 19, stk. 6, nu er anført, at § 19, stk. 1, efter sinordlyd alene omfatter opholdstilladelser, og at hjemlen til at inddrage registreringsbeviser ogopholdskort efter EU-retten fremover alene vil fremgå af EU-opholdsbekendtgørelsen.

4.1. Videregivelse af oplysninger om tidligere straffe

Datatilsynet anbefaler, at det i lovforslagets § 1, nr. 10, præciseres i overensstemmelse medopholdsdirektivets artikel 27, stk. 3, at der kun vil ske videregivelse af oplysninger, når detteskønnes påkrævet i forbindelse med udstedelsen af bevis for registrering eller, hvor der ikkefindes nogen registreringsordning, senest tre måneder efter indrejsen på dets område ellerSide 11

fra den dato, hvor den pågældende har anmeldt sin tilstedeværelse på området, eller i for-bindelse med udstedelse af opholdskort.Institut for Menneskerettigheder anfører, at begrænsningerne i muligheden for at videregiveoplysninger bør indsættes i lovteksten, således at det fremgår, at der kun kan ske udvekslingaf straffedomme, som er relevante og nødvendige for vurderingen af, om udlændingenskønnes at udgøre en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det fremsatte lovforslag er ændret i forhold tildet udkast, der blev sendt i høring. Det fremgår således nu direkte af den foreslåede be-stemmelse i § 27 e – og ikke kun af bemærkningerne til bestemmelsen – at videregivelse afoplysninger kun kan ske i de tilfælde, der er omfattet af artikel 27, stk. 3, i opholdsdirektivet.Datatilsynet understreger, at oplysninger omfattet af persondatelovens § 8, herunder oplys-ninger om strafbare forhold, kun kan videregives uden samtykke, hvis betingelserne herfor i§ 8, stk. 2, nr. 2-4, efter en helt konkret vurdering i det enkelte tilfælde må anses for opfyldt.Datatilsynet anbefaler på den baggrund, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, atvideregivelse af oplysninger kun vil ske efter en helt konkret vurdering i det enkelte tilfældeaf, at betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2, eller 3, er opfyldt. Datatilsynet fore-slår desuden, at afsnittet i bemærkningerne om, at politiet som udgangspunkt kan lægge tilgrund, at den pågældende myndighed er berettiget til at modtage oplysningen, udgår af be-mærkningerne. Datatilsynet bemærker endvidere, at behandling af oplysninger omfattet afpersondatalovens § 8 i visse tilfælde ligeledes vil kunne finde sted, hvis betingelserne i § 7er opfyldt, jf. § 8, stk. 6. Hvis det f.eks. konkret vurderes, at videregivelsen er nødvendig for,at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, kan videregivelsen ske i med-før af § 7, stk. 2, nr. 4.Institut for Menneskerettigheder anfører, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør præci-seres, at oplysninger kun kan udveksles efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det i det fremsatte lovforslag er præciseret, atvideregivelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.Det fremgår således nu af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 27 e, at det ihvert enkelt tilfælde konkret skal vurderes, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 2,er opfyldt. Afsnittet om, at politiet som udgangspunkt kan lægge til grund, at den pågælden-de myndighed er berettiget til at modtage oplysningen, er derfor også udgået. Endelig er detindføjet i bemærkningerne, at videregivelse endvidere vil kunne ske, hvis betingelserne ipersondatalovens § 7 er opfyldt, jf. § 8, stk. 6.Datatilsynet anfører endvidere, at persondatalovens § 27, stk. 3, indeholder en række und-tagelser til udgangspunktet i § 27, stk. 1, om, at der kun må overføres oplysninger til et tred-jeland, hvis dette land sikrer at tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.Integrationsministerietkan oplyse, at dette fremgår af det fremsatte lovforslag.

4. 2. Ret til ophold for arbejdssøgende

Retspolitisk Forening anfører, at når den særlige ret for arbejdssøgende EU-borgere til at op-holde sig her i landet i indtil 6 måneder fra indrejsen ikke længere vil fremgår af udlændinge-loven, men vil blive reguleret i EU-opholdsbekendtgørelsen, vil det for en læser af udlændin-geloven fremstå som en forringelse. Retspolitisk Forening opfordrer i den forbindelse til, atden faktiske og mere borgervenlige retstilstand kommer til at stå tydeligere.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der – som det fremgår af bemærkninger tillovforslaget – ikke er tale om at ændre den ret til ophold her i landet, som arbejdssøgendeEU-borgere har. Efter lovforslaget vil EU-borgeres almindelige ret til ophold i op til 3 måne-der fremgå af udlændingeloven, mens opholdsretten ud over 3 måneder vil fremgå af EU-op-holdsbekendtgørelsen. Integrationsministeriet vurderer, at dette er borgervenligt, da reglerneom ophold ud over 3 måneder herefter er samlet i EU-opholdsbekendtgørelsen.