L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
L 168 Bilag 13
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 168

Folketinget 2010-11

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 24. maj 2011

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse

og opløsning

(Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.)

[af integrationsministeren (Søren Pind)]

1. Ændringsforslag

Integrationsministeren har stillet 5 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2011 og var til 1.

behandling den 12. april 2011. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge

og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 3. fe-

bruar 2011 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag

77. Den 23. marts og 6. april 2011 sendte integrationsmini-

steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra DRC og Ægteskab Uden Græn-

ser.

Integrationsministeren har over for udvalget kommente-

ret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har DRC mundtligt over for udvalget redegjort

for deres holdning til lovforslaget.

Høring

Udvalget afholdt den 7. maj 2011 en offentlig høring om

lovforslaget. Programmet for høringen fremgår af bilag 5 på

lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet et spørgsmål til integrationsministe-

ren og et spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besva-

relse. Ministrene har besvaret spørgsmålene i et samråd med

udvalget den 24. maj 2011.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 64 spørgsmål til integrationsministe-

ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med und-

tagelse af spørgsmål nr. 63-66, som forventes besvaret inden

2. behandling af lovforslaget. Udvalget har desuden stillet 2

spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som

forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker:

Lovforslaget udmønter dele af den udlændingeaftale, som

DF og regeringen indgik i forbindelse med finanslovaftalen

for 2011. I forbindelse med DF’s sommergruppemøde 2010

lancerede partiet et udspil gående på et ønske om at begræn-

se den ikkevestlige indvandring. Dette lovforslag vil i for-

hold til familiesammenføringsreglerne dreje en del af ind-

vandringen hen imod den vestlige kulturkreds og en række

andre lande, hvorfra der erfaringsmæssigt er tale om udlæn-

dinge, som bidrager positivt til det danske samfund. Det er

DF’s opfattelse, at kravene i lovforslaget og lovforslagets

indretning samlet set vil indebære visse fordele for grupper

af udlændinge, som kan og vil bidrage positivt til Danmark.

AX013313

L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

Som noget nyt vil der også blive stillet krav til den, der

kommer udefra. F.eks. vil erhvervserfaring, sprogkundska-

ber, uddannelse m.m. blive belønnet. Tilknytningskravet bli-

ver skærpet, så et ægtepar samlet skal have størst tilknytning

til Danmark. 24-års-reglen skærpes, men gøres samtidig me-

re fleksibel, i og med at særlig dygtige udlændinge kan fa-

miliesammenføres, før de fylder 24 år.

Der er stadig en række alvorlige problemer og udfordrin-

ger, men den førte udlændingepolitik har skabt en mere af-

balanceret og fornuftig indvandring. 24-års-reglen har for-

hindret tvangsægteskaber og har givet flere unge frihed til

og mulighed for selv at vælge. 24-års-reglen og tilknyt-

ningskravet har begrænset kædeindvandringen fra muslim-

ske lande. Disse resultater bygger lovforslaget videre på.

DF lægger vægt på, at de udlændinge, som slår sig ned i

Danmark, bidrager på arbejdsmarkedet og tager dansk kultur

til sig, alt sammen med henblik på at blive en del af det kul-

turelle fællesskab, som er Danmark. Alle skal bidrage til

samfundet. DF ønsker ikke et opsplittet, multikulturelt sam-

fund, hvor forskellige grupper opholder sig i hver deres pa-

rallelsamfund. Vores land skal hænge sammen socialt, øko-

nomisk og kulturelt.

Derfor er det vigtigt, at der løbende er en politisk vilje til

at justere og tilpasse udlændingepolitikken til globaliserin-

gens udfordringer og folkevandringerne ind i Europa og

Danmark. Den problematiske indvandring må og skal holdes

nede af hensyn til danskerne og også af hensyn til de udlæn-

dinge, som kan og vil bidrage positivt.

DF har i samarbejde med regeringen igennem ca. 10 år

formået at nedbringe indvandringen via asyl- og familiesam-

menføringsreglerne; flere er kommet ud på arbejdsmarkedet;

der er positive tendenser i forhold til uddannelse; der er

skabt enighed om mange udlændingeaftaler og om indsatsen

på integrations- og udlændingeområdet.

DF mener, at antallet spiller en rolle. Det spiller en rolle,

hvorfra og hvor mange udlændinge der kommer til Dan-

mark. I forhold til dem, der kommer, er det vigtigt, at lov-

givningen indrettes mest hensigtsmæssigt, og at de – i det

nødvendige omfang – bliver mødt med relevante krav. Le-

ver de op til kravene, bliver de en del af fællesskabet. Det er

det, som udlændingepolitikken skal bygge på.

mindretal

i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de under nr. 1, 2 og 5 stillede ændringsforslag

og imod de under nr. 3 og 4 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlem-

mer af udvalget bemærker, at regeringen har lavet et point-

system, som rammer socialt skævt, og som rammer nogle

danskere, som i mange år har betalt skat og gjort deres pligt

i det danske samfund i forventning om, at de kunne blive fa-

miliesammenført med deres ægtefælle, efter at begge er

fyldt 24 år. De forventninger bliver gjort til skamme. Rege-

ringens system giver markant bedre rettigheder til vellønne-

de danskere, der finder veluddannede partnere. S og SF sy-

nes ikke, at det er rimeligt. Det afgørende skal ikke være,

hvor højtuddannet en danskers ægtefælle er, men om ved-

kommende har viljen til integration.

S og SF afviser også stramningerne i kravene til herboen-

de, herunder kravene til øget sikkerhedsstillelse og et skær-

pet tilknytningskrav.

S og SF har aftalt et andet system til ægtefællesammenfø-

ringer under overskriften »Retfærdige krav til gavn for inte-

grationen«. Her lægger S og SF vægt på at stille få, men re-

levante og opnåelige krav om at vise vilje og motivation til

at indgå i det danske samfund. Regeringens system er deri-

mod indrettet efter hensyn til arbejdskraft, og det mener S

og SF ikke er rollen for et system til ægtefællesammenførin-

ger.

S og SF afgiver desuden betænkning med bekymring for

lovkvaliteten, efter at integrationsministeren på et meget

sent tidspunkt i udvalgsbehandlingen fremsendte ændrings-

forslag om undtagelse af visse landes statsborgere fra ind-

vandringsprøven. Dette ændringsforslag har ikke været

sendt i høring, og de relevante høringsparter har derfor ikke

haft mulighed for at give deres vurdering af ændringsforsla-

gets konsekvenser, hvilket ikke er i overensstemmelse med

retningslinjerne for god lovkvalitet.

Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af ud-

valget er imod at pointsætte folks kærlighed og mener, at det

bør være en grundlæggende ret, at man som borger i Dan-

mark kan forelske sig i og gifte sig med et menneske fra et

andet land og siden bosætte sig i Danmark. Stramningerne

for ægtefællesammenføring, som dette lovforslag omhand-

ler, vil forhindre dette for endnu flere borgere end i dag.

Danske borgeres frie ret til at vælge ægtefælle indsnævres

med lovforslaget.

Med lovforslaget opstilles der krav, der ene og alene har

til formål at forhindre danske borgere i at blive familiesam-

menført med deres udenlandske ægtefælle. For eksempel vil

det nye, strammere sprogkrav i forbindelse med indvan-

dringsprøven være ualmindelig svært at leve op til for langt

de fleste, da man allerede efter 3 måneder skal bestå en end-

da meget svær danskprøve.

Hertil kommer, at den enkeltes udgifter i forbindelse med

ansøgning om familiesammenføring vil stige betydeligt.

Man skal ikke alene betale et gebyr på flere tusinde kroner

for at søge om familiesammenføring, men også for at gå op

til indvandringsprøven. Hertil kommer rejser frem og tilbage

som konsekvens af, at der fremover kræves to visumophold

i Danmark. Dertil skal lægges udgifter i forbindelse med

danskundervisning. Dansk Flygtningehjælp anslår, at man

skal have omkring 600 timers danskundervisning for at kun-

ne bestå danskprøven. Undervisning, den enkelte selv skal

betale. Endelig hæves den økonomiske sikkerhedsstillelse til

100.000 kr. – på trods af, at regeringen ikke har fremlagt do-

kumentation for, at den nuværende økonomiske sikkerheds-

stillelse ikke er tilstrækkelig til at dække udgifterne.

Desuden er pointsystemet gennemsyret af uddannelses-

snobberi. Det giver flere point at have gået på universitetet

end at være tømrer eller sygeplejerske. Det finder RV og EL

dybt urimeligt.

Konsekvensen af lovforslaget vil med andre ord blive, at

langt færre vil få mulighed for familiesammenføring, og at

familiesammenføring i endnu højere grad end i dag forbe-

holdes de veluddannede og velhavende.

L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

RV og EL tager også afstand fra ministerens ændrings-

forslag, der gør det muligt at diskriminere mellem ansøgere

efter deres oprindelsesland, og som er en form for diskrimi-

nation, der bygger på generaliseringer. Mindretallet henviser

til, at Institut for Menneskerettigheder har udtalt følgende

om ændringsforslaget: »… meget stærke grunde taler for, at

anvendelsen af den foreslåede bemyndigelse i praksis med

stor sandsynlighed af de kompetente domstole vil blive an-

set for

at indebære en uforholdsmæssig forskelsbehandling på

grund af national oprindelse (statsborgerskab).«

Det er ikke op til det danske Folketing at fastlægge, hvem

danskere helst skal forelske sig i. Mindretallet ønsker lige

adgang for danskerne til at leve med den, man elsker, uanset

hvor i verden vedkommende end måtte komme fra.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

integrationsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

I indledningen ændres »og lov nr. 1604 af 22. decem-

ber 2010« til: », lov nr. 1604 af 22. december 2010 og lov

nr. 463 af 18. maj 2011«.

[Konsekvensændring]

I det under

nr. 8

foreslåede

§ 9, stk. 15, nr. 1, litra c,

indsættes efter »eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, eller for« ordene: »i

mindst 2 år i Danmark«.

[Teknisk præcisering]

integrationsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og

KF):

Nr. 18

affattes således:

»18.

§ 9

indsættes som

stk. 30

31:

»Stk. 30.

Det beløb, der er angivet i stk. 12, nr. 3, er fast-

sat i 2011-niveau og reguleres fra og med 2012 en gang år-

ligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om

en satsreguleringsprocent.

Stk. 31.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integra-

tion kan fastsætte nærmere regler om, at udlændinge, der an-

søger om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, og som er

statsborgere i visse lande, der fastlægges af ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration, er undtaget fra betin-

gelsen i stk. 2, 2. pkt. Fastlæggelsen af lande sker på grund-

lag af en vurdering af, at der er tale om lande, hvis sam-

fundsforhold har lighed med Danmark, og hvortil Danmark

har etableret tættere forbindelser.««

[Bemyndigelse til at undtage fra betingelsen om indvan-

dringsprøven]

nr. 19

ændres »30« til: »31«.

[Konsekvensændring]

integrationsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 9 h, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§§ 9, stk. 18« til: »§§ 9,

stk. 22«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af for-

slag til lov om ændring af udlændingeloven, som blev vedta-

get af Folketinget ved 3. behandling den 10. maj 2011 (lov

nr. 463 af 18. maj 2011).

Til nr. 2

Der er tale om en præcisering.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 15, nr. 1, litra

c, opnår udlændingen 80 point for at have haft erhvervserfa-

ring i mindst 2 år i Danmark med opholdstilladelse efter § 9

a, stk. 2, nr. 4, eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, eller for at have haft

et job anført på positivlisten eller et job, som har indebåret

en årlig bruttoindkomst på mindst 375.000 kr.

Med den foreslåede tilføjelse præciseres det, at opnåelse

af 80 point for at have haft et job anført på positivlisten eller

et job, som har indebåret en årlig bruttoindkomst på mindst

375.000 kr., ligesom erhvervserfaring med opholdstilladelse

efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, er betinget

af, at beskæftigelsen har fundet sted i mindst 2 år i Dan-

mark.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at integrationsministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at ansøgere

om ægtefællesammenføring, der er statsborgere i bestemte

lande, fastlagt af integrationsministeren, er undtaget fra be-

tingelsen om bestået prøve i dansk og danske samfundsfor-

hold (indvandringsprøven), jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., i udlændin-

geloven.

Forslaget til § 9, stk. 30, svarer til den foreslåede bestem-

melse i § 9, stk. 30, i det fremsatte lovforslag. Det foreslåe-

de stk. 30 er således indsat i ændringsforslaget af tekniske

grunde.

Bemyndigelsen i forslaget til § 9, stk. 31, vil blive an-

vendt således, at der i bekendtgørelsesform vil blive fastsat

en liste over de lande, hvis statsborgere undtages fra indvan-

dringsprøven, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at udlæn-

dinge, der ansøger om ægtefællesammenføring her i landet,

og som er statsborgere i et land, hvis samfundsforhold ligner

de danske samfundsforhold, og hvortil Danmark har tættere

forbindelser, undtages fra indvandringsprøven.

Indvandringsprøven, der blev indført som betingelse for

ægtefællesammenføring ved lov nr. 379 af 25. april 2007,

omfatter dels en prøve i dansk, dels en prøve i danske sam-

fundsforhold.

I en række lande svarer samfundsforholdene i vidt om-

fang til forholdene her i landet. Det gælder således, når Dan-

L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

mark sammenlignes med andre lande på grundlag af særligt

politisk styreform, samfundsøkonomi og økonomisk levefod

samt arbejdsmarkedsdeltagelse, uddannelsesniveau og lige-

stilling mellem kvinder og mænd. Det er samtidig lande,

hvortil Danmark gennem handel eller internationalt samar-

bejde har etableret en tættere forbindelse.

Ansøgere om ægtefællesammenføring, der er statsborge-

re i et land, hvor samfundsforholdene på en række punkter

svarer til forholdene i Danmark, og hvortil Danmark har tæt-

tere forbindelser, har et bedre grundlag for at opnå kendskab

til danske samfundsforhold og bedre forudsætninger for en

hurtig og vellykket integration i det danske samfund, herun-

der at tilegne sig det danske sprog. Det er på den baggrund

ikke nødvendigt at stille krav om, at ansøgere fra sådanne

lande opfylder betingelsen om bestået indvandringsprøve.

Er der derimod tale om en ansøger, der er statsborger i et

land, der politisk og økonomisk m.v. adskiller sig fra Dan-

mark, vil en vellykket tilværelse her i landet normalt kræve

større tilpasning og tilegnelse af nye kompetencer m.v. I så-

danne tilfælde sikrer indvandringsprøven, at den enkelte kan

dokumentere, at udlændingen har forudsætningerne for og

viljen til at bidrage til det danske samfund.

Fastlæggelse af den kreds af lande, hvis samfundsforhold

har større lighed med danske samfundsforhold end andre

lande, vil ske på grundlag af det Human Development In-

dex, som FN’s Udviklingsprogram (UNDP) har udarbejdet.

Indekset måler nationers udvikling og tilstand på grundlag

af en række indikatorer vedrørende uddannelse, økonomisk

levefod og sundhed. Dette indeks, der senest er offentlig-

gjort i UNDP’s rapport Human Development Report fra

2010, opdeler nationerne i fire grupper, hvor den øverste

fjerdedel omfatter lande, der vurderes at have en meget høj

udvikling. Denne gruppe omfatter bl.a. Danmark. Der er så-

ledes i denne gruppe af nationer tale om lande, der ud fra de

nævnte indikatorer har samme karakteristika. Et højt uddan-

nelsesniveau og en høj økonomisk levefod peger efter Inte-

grationsministeriets opfattelse på, at det er lande, hvis ar-

bejdsmarked og samfundsstruktur generelt har en høj grad af

lighed. Det drejer sig om i alt 42 lande.

Fastlæggelse af de lande, hvis statsborgere vil blive und-

taget fra indvandringsprøven, vil endvidere ske på grundlag

af udpegningen af en række lande, hvortil Danmark har

etableret tættere forbindelser.

Danmark har således bl.a. etableret en række tættere for-

bindelser til ligesindede lande. Dette gælder i særdeleshed

samarbejdet med de andre nordiske lande og i EU, men også

på andre områder har Danmark et tæt samarbejde med så-

danne lande. Dette gælder f.eks. samarbejdet i regi af

OECD, som er en gruppe af lande med vilje til markedsøko-

nomi og repræsentativt demokrati. Udpegningen vil således

også ske på grundlag af de lande, der er medlem af OECD.

Det tættere forhold til visse lande er endvidere kommet

til udtryk i, at visse landes statsborgere på nogle punkter har

en lettere adgang til at indrejse her i landet. Det gælder

spørgsmålet om adgang til indrejse uden visum. Spørgsmå-

let om visumfritagelse, der fastsættes i EU-regi, bygger såle-

des på en vurdering af en række forskellige kriterier, der

navnlig omfatter illegal indvandring, offentlig orden og sik-

kerhed samt Den Europæiske Unions forbindelser med det

pågældende tredjeland.

Ved fastlæggelsen af kredsen af lande vil de tre kriterier

blive anvendt, således at alene statsborgere fra de lande, der

er en del af gruppen af lande med et meget højt udviklings-

niveau, er medlem af OECD og er omfattet af EU’s regler

om visumfritagelse, vil kunne undtages fra indvandringsprø-

ven.

Det er som nævnt hensigten at fritage for betingelsen om

bestået indvandringsprøve. De øvrige betingelser for ægte-

fællesammenføring skal fortsat være opfyldt.

Det bemærkes, at Nederlandene og Tyskland, der har

etableret en indvandringsprøve i forbindelse med ægtefælle-

sammenføring, har etableret en undtagelse herfra for en ræk-

ke lande, hvortil landene har tætte forbindelser. Nederlande-

ne har ved afgrænsningen af lande lagt vægt på, om det på-

gældende land officielt har anmodet om liberalisering i for-

hold til opnåelse af visum, der giver adgang til indrejse og

ansøge om ægtefællesammenføring, og hvortil kravet om

bestået indvandringsprøve er knyttet, om landets borgere er

visumfri i forhold til Schengen, om landet er OECD-med-

lem, om der er omfattende økonomisk samhandel mellem

Nederlandene og det pågældende land og gensidige investe-

ringer, om landet er politisk og økonomisk stabilt, BNP og

velstand i landet, samt om der er lille eller ingen risiko for

ulovlig indvandring fra landet til Nederlandene.

Tyskland har ved afgrænsningen af lande, der er undta-

get, lagt vægt på traditionelt tætte, økonomiske forbindelser

mellem de pågældende lande og Tyskland og visse gælden-

de lempeligere indrejsevilkår for disse landes statsborgere.

Forholdet til internationale konventioner

Efter artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) skal rettigheder i henhold til konventi-

onen beskyttes uden forskel på grund af køn, race, farve,

sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national

eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindre-

tal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Bestemmelsen udgør ikke et selvstændigt forbud mod

diskrimination, men er knyttet til de i EMRK beskyttede ret-

tigheder, herunder artikel 8 om ret til respekt for bl.a. privat-

og familieliv.

Det er ikke enhver forskelsbehandling, der udgør ulovlig

diskrimination efter artikel 14. Bestemmelsen indebærer, at

forskelsbehandling er diskriminatorisk, hvis den ikke er ob-

jektivt og rimeligt begrundet. Heri ligger, at den skal vareta-

ge et anerkendelsesværdigt mål, og at der skal være propor-

tionalitet mellem mål og midler.

Opregningen af diskriminationsgrundene i artikel 14 er

ikke udtømmende, og det følger af Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstols (EMD) praksis, at bestemmelsen også

indeholder et forbud mod diskrimination på grund af natio-

nalitet og statsborgerskab.

Det følger af EMD’s praksis, at forskelsbehandling på

grund af statsborgerskab kræver meget tungtvejende grunde

for at kunne anses for retfærdiggjort. EMD har dog aner-

kendt, at der på det udlændingeretlige område er en vis vide-

regående adgang til at forskelsbehandle på grundlag af stats-

borgerskab. EMD har således accepteret, at medlemsstater i

L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

visse situationer behandler udlændinge forskelligt afhængig

af, hvilket land de kommer fra, når dette skyldes, at med-

lemsstaten har særlige relationer med visse lande, jf. C mod

Belgien (dom af 7. august 1996), Moustaquim mod Belgien

(dom af 18. februar 1991), og Abdulaziz, Cabales og Bal-

kandali mod Storbritannien (dom af 28. maj 1985).

Efter artikel 5 i FN’s konvention om afskaffelse af alle

former for racediskrimination må der ikke ske diskriminati-

on på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindel-

se, og efter artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og

politiske rettigheder er alle mennesker lige for loven og be-

rettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskels-

behandling.

Endelig indeholder Verdenserklæringen om menneske-

rettigheder i artikel 16, stk. 1, en bestemmelse, hvorefter den

enkelte uden begrænsninger af racemæssige, nationalitets-

mæssige eller religiøse grunde har ret til at gifte sig og stifte

familie. Erklæringen er ikke bindende for medlemsstaterne.

Artikel 17 og 23 i FN’s konvention om borgerlige og po-

litiske rettigheder beskytter retten til respekt for blandt andet

familielivet. Ligeledes artikel 10 i FN’s konvention om øko-

nomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse konventio-

ner anerkender ingen ret til familiesammenføring, men kan

efter omstændighederne indirekte føre til en beskyttelse af

en sådan ret. Det antages, at disse bestemmelser ikke inde-

holder en videre beskyttelse end EMRK artikel 8.

Artikel 11 i FN’s konvention om afskaffelse af alle for-

mer for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventio-

nen) tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på barsel

og i øvrigt er i erhverv.

Det er Integrationsministeriets opfattelse, at det forhold,

at der som følge af ændringsforslaget stilles forskellige be-

tingelser for ansøgere om ægtefællesammenføring på grund-

lag af statsborgerskab, er i overensstemmelse med Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder diskriminations-

forbuddet i særligt artikel 14 i EMRK, jf. artikel 8.

Det er således Integrationsministeriets opfattelse, at det

forhold, at statsborgere fra nogle lande skal opfylde betin-

gelsen om bestået indvandringsprøve ved ansøgning om æg-

tefællesammenføring, mens denne betingelse ikke skal stil-

les over for udlændinge, der er statsborgere i en række andre

lande, er objektivt og rimeligt begrundet. Det er endvidere

Integrationsministeriets vurdering, at det forhold, at den

foreslåede ændring medfører forskellige vilkår for herboen-

des muligheder for – afhængigt af hvilket land ansøger kom-

mer fra – at opnå ægtefællesammenføring ligeledes ikke er i

modstrid med Danmarks internationale forpligtelser, herun-

der forbuddet mod indirekte diskrimination.

Det bemærkes herved, at det hensyn, der ligger bag betin-

gelsen om bestået indvandringsprøve, er at sikre, at udlæn-

dinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet som led i

ægtefællesammenføring, har et grundlæggende kendskab til

danske samfundsforhold og det danske sprog og dermed et

grundlag for en vellykket integration.

Tilsvarende sker afgrænsningen af den kreds af lande,

hvis statsborgere vil blive undtaget fra betingelsen om en

indvandringsprøve, på grundlag af en række saglige kriteri-

er. Der er således tale om en kreds af lande, hvis statsborge-

re på grund af landenes samfundsforholds ligeartethed med

Danmark ud fra en generel vurdering må antages at have et

grundlag for at opnå kendskab til og respektere det danske

samfunds værdier og opnå et kendskab til det danske sprog,

at det ikke er nødvendigt at stille krav om, at betingelsen

skal være opfyldt.

Det er således Integrationsministeriets opfattelse, at for-

slaget er objektiv og rimeligt begrundet. Det er endvidere

ministeriets opfattelse, at en indvandringsprøve må anses for

at være et egnet og nødvendigt middel til at sikre kendskab

til danske samfundsforhold m.v. og at den foreslåede undta-

gelse samtidig sikrer, at alene de lande, hvis samfundsfor-

hold ud fra en række objektive kriterier har lighed med dan-

ske samfundsforhold, og hvortil Danmark har tættere forbin-

delser, kan undtages.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-

dringsforslag nr. 3, hvorved et stk. 31 foreslås indsat i ud-

lændingelovens § 9. Henvisningen i udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, til stk. 23-30, skal derfor ændres til stk. 23-31.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov-

forslagets § 1, nr. 8, hvorved nye stykker, stk. 12-15, fore-

slås indsat i udlændingelovens § 9. Den gældende bestem-

melse i stk. 18 bliver herved stk. 22, og henvisningen til stk.

18 i udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 2. pkt., skal derfor æn-

dres til stk. 22. § 9 h, stk. 4, 2. pkt., blev nyaffattet ved lov

nr. 463 af 18. maj 2011.

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,

Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med med-

lemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at kom-

me med indstillinger eller politiske udtalelser i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

Karsten Lauritzen (V) Karen Jespersen (V)

fmd.

Eyvind Vesselbo (V) Troels Christensen (V) Peter Skaarup (DF)

Martin Henriksen (DF) Jesper Langballe (DF) Carina Christensen (KF) Naser Khader (KF) Henrik Dam Kristensen (S)

Maja Panduro (S) Ole Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Astrid Krag (SF)

nfmd.

Meta Fuglsang (SF)

Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Sambandsflokkurin (SP)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 168

Bilagsnr. Titel

Høringssvar, fra integrationsministeren

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministe-

ren

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 15/4-11 fra DRC

Program for høring om L 168 4/5-11

Notat om anvendelsen af pointsystemer i Australien og Canada,

fra integrationsministeren

Materiale fra høring om L 168 4/5-11

Ændringsforslag, fra integrationsministeren

Udkast til betænkning

2. udkast til betænkning

Henvendelse af 23/5-11 fra Ægteskab Uden Grænser, fra integra-

tionsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168

Spm.nr.

Titel

Spm. om, i hvor mange tilfælde der i 2010 blev meddelt afslag på

en ansøgning om ægtefællesammenføring, til integrationsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvor mange tilfælde der i 2010 blev meddelt tilladelse

til ægtefællesammenføring, til integrationsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvilke typer offentlig hjælp herboende udlændinge ikke

må have modtaget inden for de sidste 3 år, til integrationsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om kronikere fremadrettet vil have mulighed for at opnå

ægtefællesammenføring, til integrationsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, i hvilket omfang det nuværende krav om sikkerhedsstil-

lelse af 50.000 kr. ikke har været tilstrækkeligt, til integrationsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommunale holdninger til en forøgelse af sikkerheds-

stillelsen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke sprog eller type sprogkendskab der giver flere

eller færre point, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvorfor en professionsbachelor udløser færre point end

en bachelorgrad opnået på universitetet, til integrationsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om statistik for økonomisk sikkerhedsstillelse, til integrati-

onsministeren, og ministerens svar herpå

L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

Spm. om antallet af personer, der må antages at blive udelukket

fra ægtefællesammenføring på grund af deres privatøkonomiske

forhold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om begrundelsen for, at beløbet for den økonomiske sikker-

hedsstillelse hæves, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvor mange penge der er blevet trukket af sikkerheds-

stillelsen, fordelt på intervallerne 5.000-15.000 kr., 15.000-25.000

kr. etc., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad ministerens planer er for at undersøge effekten af

reglerne om tidsubegrænset ophold, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der vil være tilstrækkelig dokumentation for ar-

bejdet i hjemlandet, f.eks. som faglært, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår retningslinjerne for dokumentation i forhold til

opnåelse af de forskellige typer point vil være tilgængelig for de

potentielle ansøgere, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvilke forhold der er gældende for lovlig fuldtidsbe-

skæftigelse under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i hen-

holdsvis USA, Thailand, Filippinerne og Sydafrika, til integrati-

onsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om effekten på de offentlige finanser af, at sikkerhedsstillel-

sen sættes op til 100.000 kr., til integrationsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvor mange inden for grupperne »dygtige udenlandske

studerende« og »højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere« der

har bosat sig i Danmark de sidste 2 år, jf. lovforslagets bemærk-

ninger afsnit 1., til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om lovforslagets bemærkninger i afsnit 1, til integrations-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor undtagelsen for flygtninge vedr. opfyldelse af

kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse ikke står mere klart i

lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ranglisterne over universiteterne laves meto-

disk, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til kritikken af opgørelsesmetoderne for

ranglisterne over universiteterne, som fremgår af høringssvarene,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for den normale, normerede ud-

dannelsestid på erhvervsuddannelser i de em lande, hvorfra flest

statsborgere i 2010 har søgt om ægtefællesammenføring i Dan-

mark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for hjemlandets standard for

fuldtidsbeskæftigelse under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår

i de fem lande, hvorfra flest statsborgere i 2010 har søgt om ægte-

L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

fællesammenføring i Danmark, til integrationsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om en evaluering af indvandringsprøven, til integrationsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, ministerens kommentar til henvendelse af 15/4-11 fra

DRC vedr. lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om FN's børnekonvention, til integrationsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om hvorfor lovforslagets forhold til FN's børnekonvention

ikke er gennemgået i bemærkningerne til lovforslaget, til integra-

tionsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om hensynet til børns tarv bør have høj prioritet i lovgiv-

ningen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om nægtelse af gratis lægeundersøgelser, jordemoderun-

dersøgelser og hospitalsophold i forbindelse med graviditet og

fødsel, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke regler for henholdsvis familiesammenføring,

indvandring af arbejdstagere og erhvervelse af ret til tidsubegræn-

set opholdstilladelse, der har været de mest lempelige i Danmark,

siden standstill-klausulerne blev bindende for Danmark, til inte-

grationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om sikring af, at al sagsbehandling i forhold til økonomisk

aktive tyrkiske statsborgere og deres familiemedlemmer fremover

foretages efter de mest lempelige regler, til integrationsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om afsnit 10 i høringsnotatet, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om EU-Domstolen har udtalt sig om situationer, hvor en

udlænding af vilkårlig nationalitet søger familiesammenføring

med en herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, til inte-

grationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at manglende mulighed for at have

sin ægtefælle og sine børn hos sig i det land, hvor man bor og ar-

bejder, er ensbetydende med en vanskeliggørelse af ens adgang til

arbejdsmarkedet, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvorfor der i høringsnotatets afsnit 10 lægges vægt på

det forhold, at associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet ikke i

sig selv giver økonomisk aktive tyrkiske statsborgere nogen ret til

familiesammenføring, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvilket princip ministeren mener bør være gældende for

regler om familiesammenføring til økonomisk aktive tyrkiske

statsborgere, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om tolkning af Zambranodommen, til integrationsministe-

ren, og ministerens svar herpå

L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

Spm. om, hvor mange børn med dansk statsborgerskab,der siden

26. januar 2010 er rejst ud af Danmark pga. udvisning af en for-

ælder med tredjelandsstatsborgerskab, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke ændringer eller overvejelser EU-Domstolens

kendelse i Zambranosagen giver anledning til i relation til det

fremsatte lovforslag, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvad de danske myndigheder gør for at undersøge, om

et dansk-udenlandsk par kan tage ophold i den udenlandske ægte-

fælles ikkevestlige hjemland, til integrationsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om praksis for dispensationer, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om det skal være vanskeligere for en dansk statsborger el-

ler en udlænding med permanent opholdstilladelse at bosætte sig i

Danmark med sin familie, end det er for en nyankommen indvan-

drer, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det kan anses for proportionalt i forhold til Den euro-

pæiske menneskerettighedskonvention, artikel 8, at henvise en

herboende til at leve sit familieliv i et andet land, alene fordi hun

ikke har mulighed for at stille en økonomisk garanti på 100.000

kr. …., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange tidligere afviste asylansøgere eller

illegale indvandrere, der siden Metockdommen i 2008 har fået

opholdskort i Danmark i kraft af et ægteskab med en borger fra et

andet EU-land m.m., til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om overensstemmelse mellem danskniveauet i henholdsvis

sprogtesten og videntesten, til integrationsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om særlige hensyn til ordblinde, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor lovforslaget ikke er blevet ligestillingsvurderet,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om tilknytningskravet kontra opnåelse af den fornødne er-

hvervserfaring, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om opfyldelse af det skærpede tilknytningskrav, til integra-

tionsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeriet er nødt til at indhente de oplysninger, der

bliver bedt om, for at kunne behandle sager efter reglerne, til inte-

grationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om hvornår ministeren regner med at have de fornødne op-

lysninger, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om asylvurderinger i forbindelse med en flygtnings ansøg-

ning om ægtefællesammenføring, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 24. maj 2011

Spm. om, hvilke fakta der ligger til grund for en asylvurdering, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange der vil være i stand til at lære dansk alene

via internetbaseret undervisning, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der menes med, at der vil være overensstemmelse

mellem det danskniveau, som man skal beherske for at klare vi-

dentesten, og det danskniveau, man skal beherske for at klare

sprogtesten, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om artikel i Politiken den 17. maj 2011 »Pind advaret mod

sortering af udlændinge«, til integrationsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om en detaljeret redegørelse for, hvad Holland og Tyskland

gør i forhold til at undtage visse nationaliteter fra krav i forbindel-

se med ægtefællesammenføring, til integrationsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om det at undtage visse grupper fra betingelsen om indvan-

dringsprøven er i overensstemmelse med Danmarks internationa-

le forpligtelser, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om hvilke kriterier der vil være afgørende for, at nogle nati-

onaliteter favoriseres, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om ministeren ikke var orienteret om, at der verserer en

præjudiciel sag ved EU-Domstolen, til justitsministeren

Spm. om talepapir fra samrådet den 24. maj 2011, til justitsmini-

steren

Spm. om talepapir fra samrådet den 24. maj 2011, til integrations-

ministeren

Spm. om niveauet for sprogdelen af den danske indvandringsprø-

ve, til integrationsministeren

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23. maj

2011 fra Ægteskab Uden Grænser, til integrationsministeren

Spm. om reglerne i Tyskland for at blive undtaget fra reglerne om

en bestået sprogprøve, til integrationsministeren

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 168

Samråds- Titel

spm.nr.

Samrådsspm., om ministeren vil redegøre detaljeret for de frem-

sendte ændringsforslag vedr. undtagelse af visse landes statsbor-

gere, til integrationsministeren

Samrådsspm., om ministeren vil redegøre for Justitsministeriets

bemærkninger til integrationsministerens ændringsforslag til L

168, til justitsministeren