Besvarelse af spørgsmål nr. 33 ad L 168 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 27.

april 2011.

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der i afsnit 10 i høringsnotatet til lovforslaget refere-res til, at EU-domstolen ikke har udtalt sig om spørgsmålet om stand-still klausulernes an-vendelse på tyrkiske statsborgere, der søger opholdstilladelse som familiesammenført, nårdet spørgsmål, som er rejst af flere høringspartnere, er noget helt andet: nemlig om stand-still klausulerne har betydning, når en udlænding, som ikke nødvendigvis er tyrkisk statsbor-ger, søger om familiesammenføring med en herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger.I den forbindelse henvises til, at ægtefæller til herboende økonomisk aktive tyrkiske stats-borgere hidtil har været fritaget fra kravet om at bestå indvandringsprøven, hvorimod entilsvarende fritagelse ikke har været gældende for tyrkiske statsborgere, der søgte om fami-liesammenføring i Danmark.”

Svar:

Af afsnit 10 i Integrationsministeriets høringsnotat, L 168 – bilag 2, fremgår bl.a., at det erIntegrationsministeriets opfattelse, at det må fastholdes, at stand still-klausulerne ikke hin-drer, at medlemsstaterne vedtager nye foranstaltninger for tyrkiske statsborgeres familie-sammenføring, idet dette ophold netop ikke ønskes opnået med henblik på udøvelsen af enøkonomisk frihed. Artikel 10 i afgørelse nr. 1/80 og artikel 9 i Associeringsaftalen finder der-for heller ikke anvendelse. Den herboende tyrkiske statsborgers eventuelle egen status somarbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder vurderes ikke have betydningfor denne vurdering.Som det endvidere fremgår af høringsnotatet, er det fortsat vurderingen, at et krav om ge-byrbetaling for aflæggelse af en indvandringsprøve ved ansøgning om ægtefællesammenfø-ring med en herboende tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv som arbejdstager, selv-stændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, vil være i strid med stand still-klausulerne itillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, og afgørelse nr. 1/80 artikel 13, hvis gebyret er ufor-holdsmæssigt højere i forhold til det gebyr, som under lignende omstændigheder kræves afEU-borgere. Denne vurdering bygger på EU-domstolens domme.