L 171 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vedrørende høring over udkast til forslag til Lov om ændring af Sundhedsloven (øgetsammenhæng i patientbehandlingen gennem vidensdeling via udvidet adgang til offentligeregistre og elektroniske patientjournaler m.v. )Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.De foreslåede lovændringer er ifølge udkastet udsprunget af ønsket om at ”understøttesammenhæng i patientbehandlingen, høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed gennemvidensdeling via udvidet adgang til offentlige registre og elektroniske patientjournaler m.v.”.Det er sundhedsvæsenets hovedopgave at bidrage til at opnå mest mulig sundhed for flestmulige mennesker ud fra de givne ressourcer. Indsamling, formidling og adgang til information erafgørende for sundhedsvæsenets funktionalitet på alle niveauer. Der er ingen tvivl om, at denøgende specialisering inden for sundhedsvæsenet tilsvarende øger behovet for kommunikationmellem de forskellige sundhedspersoner. Tilsvarende øges behovet for kommunikation på tværsaf sektorer, når den enkelte patient har behov for langvarig og sammensat hjælp og dermed enmere helhedsorienteret indsats. Adgang til relevant information betyder, at den viden, somtidligere led i behandlingskæden har opsamlet, bliver effektivt anvendt og dermed styrkerkvaliteten af den enkelte patients behandling. Mangel på relevant information kan betyde entrussel for patientsikkerheden – og i yderste konsekvens fejlbehandlinger med alvorlige skader tilfølge. Det er et velkendt faktum, at der sker mange utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Endel af disse kan utvivlsomt undgås ved, at behandlingsrelevante oplysninger er tilgængelige ihøjere grad, end tilfældet er i dag.Det Etiske Råd tager udgangspunkt i ønsket om at fremme hensynet til patientens interesser oganerkender i dette lys fuldt ud ovennævnte hensyn. Rådet har imidlertid ved flere lejligheder,senest ved høringen over Det Fælles Medicinkort, udtrykt den holdning, at de nævnte hensynikke kan stå alene, når udgangspunktet skal tages i varetagelsen af patientens interesse. Der erflere værdier og hensyn at varetage - og de mål, som søges opnået gennem anvendelse af deSide 1 af 7EAN Nr. 5798000362109CVR Nr. 11806619

informationsteknologiske muligheder, skal altid nøjes afvejes mod en bedømmelse af værdien afhensynet til patienters krav på privathed. Det skal med andre ord ikke være teknologiensmuligheder og fordele, der definerer patienters rettigheder, men snarere de bagvedliggendeværdier og hensyn.Hensynet til privathed, autonomi og fortrolighedEn vis tilgængelighed af oplysninger i sundhedsvæsenet er nødvendig for at understøttesundhedspersonalet i at give patienten så god en behandling, som det er muligt. Det er heltgrundlæggende i patientens interesse, at det behandlende personale faktisk har adgang til derelevante oplysninger om patienten. Et moderne sundhedsvæsen tilstræber at behandlepatienten på dennes egne præmisser, dvs. under hensyntagen til hans eller hendes værdier ogønsker. Man kan derfor sige, at sundhedspersonalet bedst er i stand til at give optimalbehandling, hvis de kender patienten som det menneske eller den person, han eller hun er,herunder personens forhistorie, psykologi, værdier og i mere bred forstand personens indstillingtil og forståelse af tilværelsen. Den enkelte sundhedsmedarbejder har måske kun kortvarigtkontakt med den enkelte patient, og det kan være svært for den enkelte sundhedsperson atdanne sig et indtryk af patienten, hvis indhentning af oplysninger om patientens besværliggøres.Vid adgang til data kan imidlertid true andre grundlæggende værdier og hensyn. Principper somintegritet og autonomi udgør i dag nogle af de centrale værdimæssige udgangspunkter for såvelsamfundets som sundhedssektorens måde at fungere på.Respekten for den menneskelige integritet betyder, at alle mennesker har krav på en fysisk ogmental privat zone. Oplysninger om sundhedsmæssige forhold hører til i denne private zone ogmå derfor behandles med varsomhed. Sundhedsvæsenets virke og effektivitet bygger i høj gradpå fortrolighed. Patienter forventer, at de oplysninger, som de giver til sundhedspersonalet,behandles fortroligt, dvs. en forventning om, at de afgivne oplysninger ikke bliver gjorttilgængelige for alle og enhver. Tavshedspligten er et af de mest fundamentale principper iforholdet mellem sundhedsperson og patient. Patienten skal kunne føle sig tryg ved at givelægen, sygeplejersker og de øvrige sundhedspersoner de ofte meget personlige oplysninger, derer nødvendige, for at optimal behandling kan iværksættes. Lovgivningens udgangspunkt er ogskal være, at tavshedspligten omgiver den snævre relation mellem patient og sundhedsperson,og der skal være gode grunde til at give andre adgang til de oplysninger, som patienten har givetden enkelte sundhedsperson i tillid til fortrolighed. Hvis patienten oplever, at oplysninger givet tilen sundhedsperson dukker op i en for patienten uventet og uforståelig sammenhæng, kan dettehave store konsekvenser for sundhedssektorens virke.Patienten kan beslutte, at oplysninger om hans eller hendes helbredsforhold gives til andre. Deter først og fremmest patienten selv, der kan tillade adgang til den private zone. Det er ikke givet,at en patient ønsker, at de relevante personer skal have adgang til præcis desammeinformationer. Ligesom det heller ikke er givet, at to patienter ser på spørgsmålet om adgang tilinformationer på samme måde. Oplysninger i den medicinske journal kan give et meget ensidigtbillede af en person, og for nogle patienter kan det være meget vigtigt at have kontrol med, hvemder skal have adgang til disse og i hvilke sammenhænge. Forskellige personer kan have megetSide 2 af 7EAN Nr. 5798000362109CVR Nr. 11806619

varierende opfattelser af, hvordan man skal prioritere risikoen for ikke at få en optimal behandlingi forhold til muligheden for, at andre får adgang til personlige oplysninger og dermed måskedanner et uønsket billede af personen. En lovgivning, der understøtter, at det som udgangspunkter patienten selv, der kontrollerer informationsstrømmen, imødekommer respekten for patientenog dennes integritet, idet videregivelse da forløber i overensstemmelse med hans eller hendesegne værdier, ønsker og personlige grænser.Med lovforslaget udvides den kreds af sundhedspersoner, som i fornødent omfang kanindhente såvel historiske som aktuelle elektroniske helbredsoplysninger om patienterne,når dette er nødvendigt i forbindelse med aktuel patientbehandling.Nogle af Rådets medlemmer (Lotte Hvas, Lene Kattrup, Ester Larsen og Thomas Ploug) er ud fraen afvejning af de ovenfor nævnte hensyn imod den foreslåede udvidelse af kredsen afsundhedspersoner.Rådets øvrige medlemmer (Jacob Birkler, Lillian Bondo, Niels Jørgen Cappelørn, JørgenCarlsen, Mickey Gjerris, Søren Peter Hansen, Rikke Bagger Jørgensen, Anne-Marie Mai, EdithMark, Peder Mouritsen, Jørgen E. Olesen og Christina Wilson) mener, at det af de i lovudkastetnævnte grunde kan være hensigtsmæssigt at udvide kredsen af sundhedspersoner. Væsentligehensyn til patienters ret til privatliv gør imidlertid efter disse medlemmers opfattelse, at mansærligt bør være opmærksom på følgende forhold:Risiko for misbrugJo flere personer, der får adgang til personfølsomme oplysninger, og jo nemmere adgangen tilsådanne oplysninger er, desto større er risikoen for misbrug. Den viden, som andre uberettigethar fået om personen, kan ikke tilbagetrækkes, og skadevirkninger kan være meget alvorlige forpatienten. Rådsmedlemmerne vil ud fra de ovenfor anførte overvejelser derfor pointerevigtigheden af nøje at overveje, om behovet for at udvide personkredsen, der har adgang til alleoplysninger om patienters nuværende og tidligere kontakter med sundhedsvæsenet, er så stort,at det kan begrunde berettigelsen af den forøgede risiko for, at personer, der ikke har behov fordet, læser meget følsomme oplysninger om patienter og dermed bryder den fortrolighed, sompatienten forventer – og skal forvente – af sundhedsvæsenet.Sundhedspersonalets forståelse for etiske værdierRådsmedlemmerne vil i denne sammenhæng også påpege vigtigheden af, at det sikres, at detfaglige personale, der får adgang til stærkt sensitive oplysninger, har en forståelse af de værdier,der bør indgå i deres praksis, og gøre disse værdier til en nødvendig og integreret del af deresselvforståelse som sundhedspersoner og dermed for deres virke i denne praksis. Dette mål børman forsøge at nå gennem forskellige former for udveksling, information og gennem indlejring ide relevante uddannelser. . Inden for sundhedssektoren er der antagelig uden videre enforståelse for, hvordan elektroniske registreringer og adgangen hertil kan bidrage til en mereeffektiv informationsudveksling og dermed i sidste ende til en bedre behandling af den enkeltepatient. Mange vil finde det rigtigt og naturligt at dele informationer om patienter, og for nogle vilen hensyntagen til værdier som fortrolighed m.m. antagelig først og fremmest blive betragtet somSide 3 af 7EAN Nr. 5798000362109CVR Nr. 11806619

noget, der besværliggør behandlingsforløbet. Alle sundhedspersoner bør derfor bibringes enumiddelbar forståelse for den betydning, fortrolighed og retten til privathed har for den enkeltepatient, der behandles i sundhedssektoren. I lovforslaget lægges op til, at en bred kreds afsundhedspersoner skal have adgang til at anvende værdispringsreglen. Dette indebærer, atoplysninger kan indhentes uden patientens samtykke, uanset oplysningerne ikke er nødvendige iforbindelse med en aktuel behandling af patienten. Dette forudsætter en nøje afvejning af, atandre hensyn vejer tungere end hensynet til patientens ret til fortrolighed. Også på dennebaggrund bør det sikres, at de mange faggrupper har forståelse for vigtigheden af at værne omfortroligheden, og i tilstrækkelig grad er klædt på til denne vanskelige afvejning.Elektronisk lagrede oplysninger er heller ikke ufejlbarlige – der kan være fejl i sådanneoplysninger, og fejlagtige oplysninger kan spredes til fare for patientsikkerheden. Ogsåvigtigheden af, at personalet lærer at anvende systemerne på den korrekte måde, må pointeres.Patienters ret til information og samtykkeDet er rådsmedlemmernes opfattelse, at i takt med udbredelsen og anvendelsen afinformationsteknologi bør patientens egne muligheder for kontrol med oplysninger styrkes.Patienter kan som ovenfor beskrevet have forskellige opfattelser af deres private rum ogforventninger om fortrolighed. Det er givetvis rigtigt, som det anføres i lovudkastet, at mangepatienter forventer, at de sundhedspersoner, som de møder under et behandlingsforløb, har enopdateret viden om deres sygdom og behandling. Det anføres, at ”i normalsituationen” vil mangerne opleve, at de involverede sundhedspersoner – også på tværs af sektorer – har enopdateret viden og er parat til at tage over, når der er behov for det. Udgangspunktet i dendanske sundhedslovgivning er imidlertid, at mennesker har forskellige opfattelser og værdier ogdermed også forskellige ønsker og krav til såvel sig selv som til samspillet med andre mennesker.Netop derfor er det vigtigt, at det enkelte menneske så vidt muligt får lov til at træffebeslutningerne vedrørende sit eget liv selv.Der kræves efter sundhedsloven ikke samtykke fra patienten, før oplysninger indhentes, menpatienten kan frabede sig, at oplysninger indhentes. I udkastet til Indenrigs- ogSundhedsministeriets redegørelse om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger iforbindelse med patientbehandling, som Rådet modtog i juni 2010, beskrives, at regionernesopfyldelse af patientens rettigheder på dette punkt er forskellig. Èn region giver ikke systematiskinformation til patienterne. Og ikke alle regioner har teknisk mulighed for at kontrollere, om detnegative samtykke – dvs. at patienten frabeder sig, at der indhentes personlige oplysninger omham eller hende – reelt respekteres. Særligt hvis kredsen af sundhedspersoner, der får adgangogså til historiske oplysninger, øges, bør patientens ret til selv at udøve kontrol med adgangenhertil, tilsvarende sikres. Det er således Rådets opfattelse, at det skal sikres, at patienten mødessom en person og ikke en ”sag” med tilknyttede data. Kommunikationen med patienten skal stå iforgrunden, og det er alle medlemmers holdning (to medlemmer er ikke til stede ved denafsluttende diskussion), at udgangspunktet for indhentning af data skal være et udtrykkeligtsamtykke fra patienten. Der bør derudover være en mulighed for patienten at få ”privatmarkeret”visse oplysninger i den elektroniske patientjournal, på tilsvarende måde som i Det FællesMedicinkort. Er der ikke et politisk flertal for at fastsætte et sådant (positivt) samtykkekrav, er detSide 4 af 7EAN Nr. 5798000362109CVR Nr. 11806619

rådsmedlemmernes opfattelse, at information til patienten om sundhedspersonalets adgang tiloplysninger om både aktuelle og nu også historiske personlige data skal sikres i højere grad endtilfældet var og antagelig stadig er. Loven bør efter medlemmernes mening i så fald ændres, såretten til information om muligheden for atafviseindsigt i visse oplysninger skal gives iforbindelse med en konkret, aktuel samtale med lægen - og ikke som der er mulighed for nu viaen generel information, som i praksis foretages på forskellig måde og med forskellig intensitet.Patienten bør desuden have en nem og ubureaukratisk adgang til logoplysninger.Som beskrevet i lovudkastet er der også iværksat andre registreringssystemer isundhedssektoren. Bl.a. i Det Fælles Medicinkort registreres følsomme data om patientensmedicinforbrug, og disse data kan hentes og integreres via elektroniske patientjournalsystemer ipraksis, hos tandlæger, på sygehuse, i kommuners omsorgsjournaler m.v. Dette bliver patientensom regel ikke informeret om. Det Etiske Råd vil her pointere vigtigheden af, at det skal sikres, atdisse systemer fungerer sammen på en måde, der tilgodeser patienters krav på fortrolighed ogforventning om, at oplysninger afgivet i en bestemt sammenhæng og til et bestemt formål ikkebruges på måder og i situationer, som patienten kan føle sig krænket af. Nogle af Rådetsmedlemmer kan ikke tilslutte sig de foreslåede udvidelser, hvis dette ikke i tilstrækkelig grad kansikres på nuværende tidspunkt.Med lovforslaget gives kommunerne og regionerne udvidet adgang til data påpersonniveau om hinandens sundhedsydelser til borgerne.I udkastet foreslås indsat en bred hjemmel til at give kommuner og regioner adgang til at indhentesensitive oplysninger om borgerne. De nævnte myndigheder får mulighed for at ”indhente ogbehandle oplysninger fra offentlige registre om patienters modtagelse af sundhedsydelser”.Formålet skal være ”tilrettelæggelse og planlægning” af indsatsen på sundhedsområdet. Meddette forstås ifølge udkastets bemærkninger ”tilgrundliggende evaluering, statistik og analyse”.Ifølge bemærkningerne vil hjemmelen blive anvendt til at give adgang til Landspatientregistret,Sygesikringsregistret, EOJ og GES. Der vil blive givet adgang til både eksisterende ogkommende personoplysninger i disse registre.Det Etiske Råd finder de i udkastet beskrevne grunde og formål væsentlige. Der bliver flere ogflere ældre i det danske samfund, som har behov for ydelser på tværs af sektorer, og hvor etmålrettet og sammenhængende behandlingsforløb kan være altafgørende for især den ældresmulighed for efterfølgende at kunne klare sig selv. Også forebyggelsesindsatsen kan optimeresved en øget adgang til viden mellem samarbejdspartnere. Rådet opfatter det grundlæggendesom en positiv udvikling, at der finder et øget samarbejde sted mellem kommuner, regioner ogstaten for at højne behandlingskvaliteten og patientsikkerheden.Det Etiske Råd finder det på den anden side dybt betænkeligt, at der nu åbnes op for, atpersoner, der ikke har gennemgået en sundhedsfaglig uddannelse, skal have adgang tilsundhedsdata om patienter på personniveau. At der sker en vis udveksling af datasundhedspersoner imellem har de fleste patienter en forventning om, men at administrativtSide 5 af 7EAN Nr. 5798000362109CVR Nr. 11806619

ansatte i kommuner og regioner kan få adgang til sundhedsdata, vil mange patienter antageligføle en vis modstand mod. I hvilket omfang en patient er villig til at give personlige oplysningerom sig selv til en anden er et spørgsmål om tillid. Om man opfatter en videregivelse af personligeoplysninger som en krænkelse, kan bl.a. afhænge af, hvordan den enkelte definerer sit”fortrolighedsrum”. Som beskrevet ovenfor vil nogle patienter definere dette rum meget snævert,som en relation mellem patienten og en bestemt sundhedsperson, mens andre patienterdefinerer sit fortrolighedsrum mere bredt - eventuelt endda som sundhedsvæsenet i sin helhed.Men her vil grænsen gå for langt de flestes vedkommende. Tilliden til fortrolighed er isundhedsvæsenet i høj grad baseret på institutionel tillid, og skal dette fungere, må patienterkunne stole på, at de afgivne oplysninger ikke bruges til andre formål og i andre sammenhænge.Der kan opstå en frygt for, at sådanne data vil blive brugt i andre sammenhænge og til andreformål. Det anføres i udkastet, at kommunalbestyrelserne og regionerne ikke må benytte dissedata i forbindelse med konkret sagsbehandling i forhold til borgerne, men at kommunen faktisk eri besiddelse af disse oplysninger, kan antagelig i nogle situationer medføre et vist ubehag hosden enkelte borger, der måske føler, at en bestemt afgørelse er farvet af en sådan viden.Rådet er af den opfattelse, at der på dette punkt skal fares med ekstrem forsigtighed. Der kanvære tungtvejende grunde til at give øget adgang til data, men beslutningen skal ikke være båretaf de fordele og muligheder, som teknologien byder. En omdefinering af sundhedssektorenstavshedspligt – som dette lovforslag indebærer – kan koste dyrt, hvis patienterne mister tilliden tilsundhedssektorens høje krav til tavshedspligt.Alle Rådets medlemmer (et medlem er ikke til stede ved den afsluttende diskussion) mener påbaggrund af de ovenfor fremførte synspunkter samt de betragtninger, der generelt anføres ihøringssvaret,ikke,at kommuner og regioner skal havde adgang til persondata fra offentligeregistre om patienters modtagelse af sundhedsydelser. De nævnte medlemmer mener således,at en eventuel adgang til sådanne data skal være betinget af, at de anonymiseres.Med lovforslaget får indenrigs- og sundhedsministeren adgang til at fastsætte krav ogbindende standarder for it-anvendelsen efter sundhedsloven for private sygehuse ogklinikker m.v. hvor de leverer privatfinansierede sundhedsydelser.Formålet med lovudkastet er på dette punkt at øge og lette tilgængeligheden forsundhedspersonalet på offentlige sygehuse m.v. af elektroniske journaloplysninger påprivatsygehuse og private klinikker om deres behandling af privatpatienter. Patienter, der har fåeten ydelse på et privathospital og selv betalt for det, kan altså ikke længere regne med, at disseoplysninger ikke dukker op på et offentligt hospital. Det anføres i lovudkastet, at privathospitalersprivate patienter indimellem får behov for opfølgende behandling, herunder reoperation på etoffentligt sygehus.Rådet forudsætter, at patienter i særlig grad informeres om en eventuel indhentning afoplysninger fra et privathospital eller en privat klinik, hvis dette bliver aktuelt, da de flestepatienter netop ikke forventer, at oplysninger fra en privat klinik er tilgængelig for det offentligeSide 6 af 7EAN Nr. 5798000362109CVR Nr. 11806619