Høringssvar: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 10. februar 2011 anmodet Dan-ske Regioner om at sende bemærkninger til Forslag til Lov om ændring afsundhedsloven. Lovforslaget handler om øget sammenhæng i behandlingenaf patienter gennem videndeling via udvidet adgang til offentlige registre ogelektroniske patientjournaler m.v.Danske Regioner finder det yderst positivt, at ministeriet har valgt at af-dække erfaringerne med bl.a. sundhedslovens regler vedr. §§ 42 a - 42 c ikapitel 9. Reglerne har stor indflydelse på den praktiske tilrettelæggelse afarbejdet på sygehusene, da de regulerer, hvem der må indhente hvilke data iforbindelse med behandling af patienter.Danske Regioner har indhentet bemærkninger fra regionerne. Overordnetser vi lovforslaget som et skridt i den rigtige retning hen imod at imøde-komme sundhedspersoners faktiske behov for at søge fortrolige journalop-lysninger i elektroniske systemer.Vi imødeser, at ændringen af loven åbner for, at en lang række systemer kananvendes mere effektivt. Herudover mener Danske Regioner, at det er vig-tigt, at de personfølsomme oplysninger, der findes i journaler mv. fortsatbeskyttes bedst muligt indenfor rammerne af den udvidede adgang.Vi tager i høringssvaret forbehold for, at det ikke har været muligt at ind-hente godkendelse til bemærkningerne i Danske Regioners bestyrelse in-denfor den korte høringsfrist på 14 dage.Det forventes, at høringssvaret behandles i bestyrelsen den 31. marts 2011,hvorfor vi evt. senere sender politiske bemærkninger.

Nedenfor sammenfattes regionernes bemærkninger til lovforslaget.Vedr. udvidelse af personkredsen med adgang til indhentning af elektroni-ske oplysninger om helbredIfølge lovforslaget udvides § 42 a stk. 1 til også at omfatte jordemødre,sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter,radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence.Danske Regioner mener, at der som udgangspunkt bør foretages en udvi-delse af denne personkreds til at omfatte alle autoriserede sundhedspersonersamt øvrige personer, der indgår i et behandlingsforløb, og har et arbejds-mæssigt behov for at søge oplysninger i kliniske it-systemer. Adgangen skalomfatte både aktuelle og historiske data.I forhold til de sundhedspersoner der er nævnt i lovforslaget, mener vi, at enrække yderligere sundhedspersoner bør nævnes eller medtages i bekendtgø-relsen iht. § 42 a, 2. pkt. Det gælder bl.a. autoriserede psykologer, der ar-bejder i sygehusvæsenet, sygehusansatte fysioterapeuter og ergoterapeutersamt bioanalytikere.I forhold til datasikkerhed er det vores opfattelse, at en udvidelse af person-gruppen vil aktualisere behovet for to ting.For det første at fastsætte nærmere regler om private dataansvarliges pligttil at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i en patientselektroniske patientjournal, samt om loggens indhold, opbevaring og slet-ning.For det andet at fastsætte nærmere regler om patientens elektroniske adgangtil oplysninger hos offentlige og private dataansvarlige om, hvem der harforetaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, og på hvilket tids-punkt opslagene er foretaget, jf. sundhedslovens § 42 c, stk. 2.Vedr. § 45I relation til ændringen af § 45 (lovforslagets punkt 7) om videregivelse afhelbredsoplysninger til pårørende og læge vedrørende afdøde patienter, erdet vores opfattelse, at den foreslåede ændring fra "kan" til "kan og skal ef-ter anmodning" ikke vil medføre ændringer i praksis. Det skyldes at an-modninger efter sundhedslovens § 45 allerede behandles i overensstemmel-se med ministeriets og Folketingets Ombudsmands fortolkning af reglen.

Vedr. kommuners og regioners adgang til individdata på sundhedsområdetIndenrigs- og Sundhedsministeriet lægger op til, at kommunerne skal haveadgang til individdata på sundhedsområdet. Regionerne har nogle bekym-ringer i denne anledning.For det første åbner lovforslaget op for, at særdeles personfølsomme oplys-ninger bliver givet videre til en anden myndighedsenhed. Det skaber enøget risiko for misbrug, men samtidig er der en etisk overvejelse i, hvilkepersoner og myndigheder, der bør have automatisk adgang til særdeles per-sonfølsomme oplysninger. For det andet kan den automatiske adgang tilpersonfølsomme oplysninger medføre en risiko for fravalg af behandling pågrund af frygt for, at oplysningerne bliver spredt.Kommunerne skal bruge data til planlægningsformål. Dette formål menerregionerne, er muligt at imødekomme ved, at regionerne leverer de data tilkommunerne, som de har brug for til de konkrete planlægningsformål. Denløsning sikrer, at personfølsomme data ikke i vidt omfang bliver udbredt,og at der ikke automatisk bliver åbnet op for at en bredere personkreds fåradgang til de personfølsomme data.Der ønskes samtidig mulighed for rekvirering af kommunalt data til plan-lægnings- og analyseformål.