L 171 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om at indhente personfølsomme oplysninger, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. april 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 10 (L 171) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet på vegne af udvalget af formand Preben Rudiengaard(V).Spørgsmål nr. 10 (L 171):’’Ministeren bedes oplyse, hvorfor han fastholder muligheden for at personale-grupper udover læger og tandlæger ansat på sygehuse skal have mulighed forat indhente oplysninger efter værdispringsreglen på trods af, at Datatilsynetmener, at dette strider mod persondataloven.”Svar:1. Af Datatilsynets høringssvar af 18. marts 2011 fremgår følgende (side 3-4):”Datatilsynet skal gøre opmærksom på, at det fremgår af persondatalovens § 7, stk. 5,at forbuddet i stk. 1 mod behandling af følsomme oplysninger om bl.a. helbredsmæssi-ge forhold ikke finder anvendelse, hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig medhenblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje ellerpatientbehandling, eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen afoplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivnin-gen er undergivet tavshedspligt.Bestemmelsen i § 7, stk. 5, bygger på Databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 3.§ 7, stk. 5, og artikel 8, stk. 3, indeholder etnødvendighedskravi forhold til behandlin-gen af personoplysninger. Som de ovenfor citerede bemærkninger fremstår, synes det-te nødvendighedskrav imidlertid ikke at være en forudsætning. Der synes således ikkeat være en reel saglig begrundelse for udvidelsen til også at gælde andre sundheds-personer end dem, der allerede er omfattet i henhold til den gældende bestemmelse.Datatilsynet kan ud fra det foreliggende ikke anbefale den foreslåede ændring af § 42a, stk. 5, i lovforslagets § 1, nr. 5.”

2. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt værdispringsreglen indeholderet nødvendighedskrav kan jeg oplyse følgende:Værdispringsreglen i sundhedslovens § 42 a, stk. 5, har i dag følgende ordlyd:”Stk. 5.Læger og sygehusansatte tandlæger kan endvidere indhente oplysningersom nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af enåbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient,der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsva-rende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvi-

Det er således allerede i dag efter sundhedslovens § 42 a, stk. 5 – og vil lige-ledes fortsat med den foreslåede ændring af sundhedsloven være – en ud-trykkelig betingelse, at den elektroniske indhentning alene må foretages, så-fremt den ernødvendigfor sundhedspersonen til berettiget varetagelse af enåbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder enpatient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andrepatienter.Der gælder med andre ord et udtrykkeligt nødvendighedskrav som en entydigforudsætning for alle sundhedspersoners indhentning af helbredsoplysningerm.v. i elektroniske systemer – også i forhold til værdispringsreglen, jf. § 42 a,stk. 5.Betingelserne for indhentning af oplysninger efter værdispringsreglen foreslåsikke i øvrigt – bortset fra den foreslåede udvidelse af personkredsen – ændret,hvorfor en sådan indhentning som hidtil vil kunne ske inden for rammerne afpersondatadirektivets artikel 8, stk. 3, og persondatalovens § 7, stk. 5, jf. dennærmere beskrivelse heraf i lovforslagets afsnit 2.1.6.3. For så vidt angår det af Datatilsynet rejste spørgsmål om, hvorvidt der er enreel saglig begrundelse for udvidelsen af personkredsen i forhold til værdi-springsreglen, kan jeg anføre følgende:Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4.2. –hvilket Datatilsynet også har noteret sig – er akutberedskabet i dag baseret på,at også andre end læger, fx ambulancebehandlere med særlig kompetence,skal kunne indhente elektroniske helbredsoplysninger om en patient, der, fx pågrund af bevidstløshed, er ude af stand til at varetage sine interesser.Bestemmelsen kan herudover eksempelvis være nødvendig og relevant i situ-ationer, hvor en sundhedsperson, fx en sygeplejerske, er blevet udsat for smit-te (f.eks. ved at have fået en stikskade) fra en person, som formodes at haveen alvorlig smitsom sygdom. Hvis indhentning af helbredsoplysninger m.v. omden smittebærende person er nødvendig med henblik på behandling af densmittede, og den registrerede patient ikke giver samtykke eller ikke umiddel-bart kan findes, kan der ske indhentning efter bestemmelsen.Værdispringsreglen vil endvidere kunne være relevant i tilfælde, hvor sund-hedspersonen, fx en radiograf, gør sig bekendt med specifikke helbredsoplys-ninger om en tidligere patient, som har haft en sammenlignelig helbredstil-stand, til brug for diagnosticeringen af en anden patient, som sundhedsperso-nen aktuelt har i behandling. Det vil da kunne være både nødvendigt og væ-sentligt at indhente sådanne oplysninger om sammenlignelige tilfælde eksem-pelvis i tilfælde af sjældent forekommende, alvorlige sygdomme.