Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 180
Offentligt
988487_0001.png
988487_0002.png
988487_0003.png
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTEREN
28. april 2011

Besvarelse af spørgsmål 10 ad L 180 stillet af Erhvervsudvalget den

19. april 2011.

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. april 2011 fra JørnAstrup Hansen, København Ø og Ole Stavad, Brovst, jf. L 180 - bilag 5.

Svar:

Henvendelsen fra Jørn Astrup Hansen og Ole Stavad vedrørende regule-ring af sparekassefonde, som eksempelvis ebh-fonden, indeholder tokonkrete punkter, som jeg hermed vil kommentere på.Første punkt vedrører sammenbrud i en række erhvervsdrivende fonde,som er opstået efter en omdannelse i henhold til finansielle lovgivning.Det drejer sig bl.a. om ebh-fonden, som nu er erklæret konkurs efter kon-kursen i ebh bank samt Eik-fonden, der er gået konkurs, efter at Eik Ban-ki blev overtaget af Finansiel Stabilitet. Muligheden for omdannelse blevindført i 1988 i bank- og sparekasseloven (nu lov om finansiel virksom-hed).Der er i forlængelse af finanskrisen observeret en række uhensigtsmæs-sigheder i de såkaldte sparekassefonde, som er opstået ved en omdannelseaf en sparekasse. Uhensigtsmæssighederne har vist sig i forlængelse afkravet i lov om finansiel virksomhed om, at flertallet af fondens bestyrel-se skal vælgesafogblandtmedlemmer af sparekasseaktieselskabets be-styrelse.Den store grad af personsammenfald, der skulle sikre en nær tilknytningmellem fonden og sparekasseaktieselskabet, har medført, at der kan rejsestvivl om uafhængigheden hos fondsbestyrelsens medlemmer. Der er medandre ord risiko for, at fondsbestyrelsen varetager sparekasseaktieselska-bets interesser frem for fondens interesser.I flere situationer kommer sparekasseaktieselskabet på grund af den nu-værende regel til at agere som ”moderselskab” for fonden på trods af, atder formelt er tale om det modsatte, og beslutninger i begge enheder træf-fes stort set af de samme personer. Dette indebærer en væsentlig risikofor, at de personer, der går igen i fondens og sparekasseaktieselskabetsbestyrelser, glemmer, at de to juridiske enheder som udgangspunkt harforskellige interesser (kasketforvirring), og at der opstår inhabilitet, nårder skal træffes beslutninger i fonden, som relaterer sig til sparekasseak-tieselskabet.
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
[email protected]www.oem.dk
2/3
§ 2 i L 180 indeholder derfor bl.a. en ændring af lov om finansiel virk-somhed, så det fremadrettet alene er et mindretal af medlemmerne i ensparekassefonds bestyrelse, der kan være udpeget eller udgøres af besty-relsen for det underliggende sparekasseaktieselskab. Endvidere foreslåsdet, at der ikke må være personsammenfald på formandsposten i bestyrel-sen.Lovforslaget vil således medføre, at flertallet af medlemmerne i fondsbe-styrelsen fremover skal udpeges i overensstemmelse med vedtægtensbestemmelser herom, dvs. ved selvsupplering eller ved udpegning af enmyndighed, organisation eller lignende. Der sikres på denne måde reeluafhængighed mellem fonden og det underliggende sparekasseaktiesel-skab, så det sikres, at det ikke er sparekasseaktieselskabets interesser, dervaretages gennem de konkrete personer men derimod fondens interesser.Endvidere præciseres det i lovforslaget, at bestyrelserne skal varetagesparekassefondens interesser.Baggrunden for ikke at foreslå et total forbud mod sammenfald mellemsparekassefonden og sparekasseaktieselskabets bestyrelser er, at det fort-sat er vigtigt at sikre dels mulighed for et hensigtsmæssigt samarbejdemellem sparekassefonden og sparekasseaktieselskabet, dels en rimeligkontinuitet i bestyrelsesarbejdet.Den foreslåede løsning vurderes at være det bedste måde at rette op på deproblemer, der har vist sig i relation til de gældende bestemmelser, samti-dig med at den tilgodeser behovet for at bevare et vist bånd mellem de toinstitutioner.Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 2 med tilhørende bemærkninger.Det andet punkt, som fremføres i henvendelsen til udvalget, vedrører densåkaldte Tryg-sag, der blev afgjort ved Højesteret i 2010. Da Højesterethar afsagt dom vedrørende den konkrete problemstilling, vil jeg ikkekommentere sagen i detaljer, men alene kort skitsere sagen for Erhvervs-udvalget:Højesteret afsagde den 9. juni 2010 dom i sagen vedrørende Trygheds-gruppen S.M.B.A. (TRYG), som gav TRYG medhold over for Tryg-kunden Jørn Astrup Hansen (JAH), der havde anlagt sagen. De 9 domme-re afsagde dommen i enstemmighed.JAH havde krævet TRYG opløst, og formuen på ca. 24 mia. kr. udbetalttil ejerne – forsikringstagerne i Trygvesta og Nordea Liv & Pension. Be-løbet ville svare til ca. 24.000 kr. pr. medlem. Hvis dette ikke kunne ske,ville han have sin andel af TRYG’s egenkapital udbetalt opgjort til likvi-dationsværdi.Det fremgår af Tryghedsgruppens vedtægt, at medlemmerne er de til en-
3/3
hver tid værende forsikringstagere i en række nærmere angivne forsik-ringsselskaber, ligesom det fremgår, at medlemmerne ved udtræden ikkehar krav på nogen del af selskabets formue.JAH’s påstand i sagen var, at TRYG’s bestyrelse havde sat medlemmerneuden for indflydelse gennem en række ulovlige vedtægtsændringer. Påden baggrund havde bestyrelsen kunne gennemtvinge et salg af 40 % afaktierne i forsikringsselskabet ved en børsnotering af Trygvesta Forsik-ring A/S.TRYG ejer i dag 60 % af aktierne i Trygvesta A/S, der ejer 100 % af ak-tierne i Trygvesta Forsikring A/S. TRYG’s økonomiske interesse i sagener tidligere anslået til ca. 25 mia. kr.Det var JAH’s opfattelse, at hans forudsætning for at forblive medlem afTRYG var bristet som følge af de vedtægtsændringer, som repræsentant-skabet uden at høre medlemmerne har gennemført siden 1991, samt somfølge af børsnoteringen af Trygvesta Forsikring og salget af 40 % afTRYG’s aktier i Trygvesta A/S i 2005. Det er desuden hans opfattelse, atrepræsentantskabet ikke har varetaget medlemmernes økonomiske inte-resser, evt. ved at tilbyde lavere præmier på forsikringer.Landsretten havde i 2009 afvist at realitetsbehandle påstanden om opløs-ning af selskabet og frifandt TRYG for påstanden om udbetaling af enandel af egenkapitalen.Højesteret behandlede begge JAH’s påstande og frifandt TRYG med føl-gende argumenter:”Højesteretfinder, at der ikke efter almindelige retsgrundsætninger ergrundlag for at fastslå en så vidtgående retsfølge af Jørn Astrup Hansenseventuelle bristede forudsætninger for deltagelse i selskabet, som en op-løsning ville være, og frifinder herefter allerede af denne grund Tryg-hedsGruppen for hans principale påstand.”I forhold til den subsidiære påstand fandt Højesteret, at der ”hensettil densærlige karakter af TryghedsGruppen, herunder medlemmernes begræn-sede rettigheder og forpligtelser, at de vedtægtsændringer, som er foreta-get efter 1991, og de dispositioner, som Jørn Astrup Hansen har ind-draget under sagen, ikke har ført til, at hans stilling som forsikringstagerog medlem kan anses for væsentligt ændret. Der er således ikke sket entilsidesættelse af en retsbeskyttet forventning hos Jørn Astrup Hansen, ogallerede derfor tiltræder Højesteret, at TryghedsGruppen er frifundet forhans subsidiære påstand.”