L 185 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

HøringsnotatForslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område (Bedre vilkår for private leverandører af tilbud efterserviceloven)Hørte organisationer og myndighederLovforslaget om bedre vilkår for private leverandører af tilbud efter servicelovenhar i perioden fra 16. marts 2011 til 28. marts 2011 været i høring hos følgendeorganisationer og myndigheder:AnkestyrelsenBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)BørnerådetBørnesagens FællesrådDansk ErhvervDI – Organisation for erhvervslivetDanske HandicaporganisationerDanske RegionerDe Samvirkende MenighedsplejerDet Centrale HandicaprådDirektoratet for KriminalforsorgenForeningen af Danske DøgninstitutionerForeningen af Socialchefer i Danmark,KLKonkurrencestyrelsenLandsforeningen for kvindekrisecentre – LOKKLandsforeningen LEVLOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbudOSI - Organisationen af selvejende institutionerPlejefamiliernes LandsforeningRådet for Socialt UdsatteSammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark – SBHSjældne diagnoserSLCFA Socialpædagogernes LandsforbundDer er modtaget høringssvar fra:Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)BørnerådetDansk ErhvervDI – Organisation for erhvervslivetDanske RegionerKLØkonomi- og Erhvervsministeriet/KonkurrencestyrelsenLOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbudOSI - Organisationen af selvejende institutionerSammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark – SBHSLCFA Socialpædagogernes LandsforbundDer er ikke modtaget høringssvar fra:Børnesagens FællesrådDanske HandicaporganisationerDe Samvirkende MenighedsplejerDet Centrale HandicaprådSide1af4

Direktoratet for KriminalforsorgenForeningen af Danske DøgninstitutionerForeningen af Socialchefer i Danmark,Landsforeningen for kvindekrisecentre – LOKKLandsforeningen LEVPlejefamiliernes LandsforeningSjældne diagnoserLovforslagets formålLovforslaget er første led i en række initiativer, der sigter mod at fjerne barriererfor private aktørers mulighed for at bidrage til opgaveløsningen på det socialeområde. Reglen om regulering af formueophobning i retssikkerhedslovens§ 43, stk. 1, er fejlagtigt blevet fortolket som om reglen er til hinder for at opnåfortjeneste ved driften af kommercielle tilbud på det sociale område, og privateaktører på området har udpeget bestemmelse som et problem. Lovforslagetsformål er at fjerne fortolkningstvivlen for at tiltrække flere private leverandører tilområdet.Børnesagens Fællesråd, Dansk Erhverv, DI, KL, LOS og Økonomi- og Er-hvervsministeriet (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) udtrykker støtte til det-te formål.OSI – Organisationen af selvejende institutioner anser det for vigtigt ikke atudhule non-profit elementet, som efter organisationens opfattelse netop ergarantien for variation og udvikling.Organisationen opfordrer Folketinget til at benytte behandlingen af det stilledelovforslag til at igangsætte en grundigere vurdering af udførelsen af opgavernepå det sociale område med henblik på en bedre balance mellem de forskelligeleverandører, blandt andet for at sikre en fremtidig maksimal inddragelse afcivilsamfundet i løsningen af opgaverne som støtte for leverandørerne.SBH – Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark giver udtryk forbekymring for, at lovforslaget kan risikere at medføre, at private, der indgåraftale på forretningsmæssige vilkår, tjener store beløb og derved er med til, atsamfundsudgifter ikke til fulde kommer de borgere til gode, der har behov forhjælp.KommentarDet er ministeriets opfattelse, at der er behov for at udnytte alle kræfter til atstyrke opgaveudførelsen på det sociale område, både de offentlige, de selv-ejende og de kommercielle tilbud. Både på voksen- og børneområdet er mål-gruppen meget uensartet, og der er derfor behov for en bred vifte af tilbud. Dekommercielle tilbud kan have en vigtig funktion som supplement og fleksiblealternativer til offentlige og selvejende tilbud.Det fremgår af bemærkningerne til § 43, stk. 1, i den oprindelige retssikker-hedslov, at bestemmelsen ikke sigter mod kommercielle aftaler med privateleverandører, så ophævelsen af bestemmelsen ændrer ikke kommunernes ogregionernes styringsmuligheder i relation til at sikre en korrekt pris ved sådanneaftaler.Lovforslagets udformningI lovforslaget er formålet om at fjerne den barriere for private aktørers mulighedfor at bidrage til opgaveløsningen på det sociale område, som misforståelserneaf retssikkerhedslovens § 43 har medført, søgt opnået ved at ophæve be-stemmelsen.Børne- og Kulturchefforeningen spørger, om formålet ikke kan opnås vedkommunikation.

KL foreslår, at § 43 ændres i stedet for at ophæves. KL finder at fjernelsen afmisforståelserne mest effektivt sker ved at præcisere retstilstanden i en lovre-gel. KL oplyser i denne forbindelse, at der er tvivl om fortolkningen af reglernehos private leverandører, som undertiden også i rent kommercielle aftaler øn-sker, at kommunen skal afholde udgifter ved fx fast ejendom. KL oplyser end-videre, at kommunerne ikke altid har tilstrækkelig opmærksomhed på behovetfor ved aftaleindgåelsen at sikre sig indflydelse på formuens senere anvendel-se i forbindelse med støtte til fast ejendom. KL mener, at det vil kunne skabeuklarhed om reglerne og dermed nye barrierer for øget udlicitering på det so-ciale område, hvis der sker en ophævelse i stedet for en ændring af retssikker-hedslovens § 43, stk. 1.KommentarMinisteriet vurderer, at det kan være vanskeligt blot ved kommunikation at fjer-ne de nævnte misforståelser, og ministeriet foretrækker en lovændring.Ministeriet er enigt med KL i, at lovens formål også vil kunne opnås ved enændring af retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, i stedet for en ophævelse. Det erimidlertid ministeriets vurdering, at ophævelsen af bestemmelsen vil kunne giveyderligere klarhed i retstilstanden.Som opfølgning af lovforslaget vil godkendelsesbekendtgørelsens bestemmel-se om formueophobning blive ændret, så det klart fremgår, at den kun omfatteraftaler, der ikke er indgået på forretningsmæssige vilkår, jf. § 21 i bekendtgø-relse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse privatetilbud.Forståelsen af retssikkerhedslovens § 43Dansk Erhverv skriver, at § 43, stk. 1, har været årsag til et overdrevent ogmeget detaljeret økonomisk driftstilsyn og fokus på at tjekke selv helt små po-ster i private tilbuds budget. DI og LOS kommer med tilsvarende bemærknin-ger. LOS er inde på, at de mange problemer, som LOS’ medlemmer har ople-vet i forhold til kommunerne og § 43, stk. 1, egentlig ikke beror på § 43, stk. 1, isig selv, men den måde den er blevet tolket på i kommunerne.Socialpædagogernes Landsforbund og Børne- og Kulturchefforeningen er ogsåinde på, at ophævelsen af retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, har betydning fordet kommunale tilsyn.Dansk Erhverv skriver, at retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, er baggrund forkravet om, at hvert tilbud skal være en selvstændig økonomisk og juridisk en-hed.Kommentar§ 43, stk. 1, fastsætter kun, at kommunen ved indgåelsen af aftalen skal tagestilling til, hvad der skal ske med eventuel formue, som opstår på grund af afta-lens vilkår, og bestemmelsen sigter kun mod længerevarende aftaler, der ikkeer indgået på forretningsmæssige vilkår. § 43, stk. 1, regulerer hverken detløbende tilsyn eller godkendelseskravene i bekendtgørelsen.Udførelsen af tilsynet sker efter servicelovens regler, som ikke ændres i forbin-delse med det aktuelle lovforslag, men lovforslaget skal ses i sammenhængmed en generel gennemgang og revision af reglerne om godkendelse og tilsyn,som er under forberedelse, og hvor de rejste problematikker vil blive taget op.Kravet om, at hvert tilbud skal være en selvstændig økonomisk og juridisk en-hed, findes i godkendelsesbekendtgørelsen og har hjemmel i serviceloven.Ophævelsen af retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, ændrer ikke i sig selv pådette krav.