L 185 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

Børne – og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at komme med høringssvar.Som udgangspunkt er foreningen af den holdning, at det overordnet handler om at sikre, at der erde relevante tilbud, der afspejler de aktuelle behov med et niveau, som sikrer tydelighed og kvaliteti både opgavebestilling og opgaveløsning.Derudover tænker foreningen, at en mulig vej i stedet for en lovændring kunne værekommunikation om forståelse af bestemmelsen, da den nuværende lovgivning jo i princippetrummer de samme muligheder nu som efter en ændring.Endelig har foreningen et par overvejelser i forhold til varetagelsen af det fremtidige tilsyns- oggodkendelsesarbejde på området, som foreningen tænker hører med i det samlede billede:- Ved sletning af den nuværende § 43, stk. 1 kunne der med fordel i bemærkningerne være enbeskrives af konsekvenser – her tænkes f.eks. på virkninger på bekendtgørelse om tilbudsportalensamt tilsyn og godkendelse. Reglerne om godkendelse af budget, lejeudgifter samt spørgsmåletom henlæggelse, brug af overskud, nedsættelse af taksten mm. hænger sammen med stk. 1 i § 43.Med det udgangpunkt en beskrivelse af spilleregler for godkendelse og tilsynet, så det sikres, atgrundlaget for godkendelse af budgettet er tydeligt.- Alternativt til en sletning af nuværende § 43, stk. 1 kunne det overvejes at skrive, hvad der sågælder, så der ikke skal sammeholdes med andre lovgivninger.- I forhold til "forhandling" af vilkår i lejekontrakten i de tilfælde, hvor leder af et tilbud ejerbygninger, som vedkommende lejer ud til fonden, som driver det private tilbud, har paragraffen

Socialministeriet har anmodet Dansk Erhverv om kommentarer til lovforslag omændringer i retssikkerhedsloven.Dansk Erhverv har følgende generelle kommentarer:Dansk Erhverv er overordnet meget enig i at retssikkerhedslovens § 43 stk. 1 er medtil at gøre det unødvendigt besværligt, at drive et ikke-offentlige botilbud elleropholdssted. Dette skyldes ikke mindst, at tolkningen af loven har gjort det vanskeligtfor mange botilbud og opholdssteder at sikre en langsigtet og bæredygtig økonomiskplanlægning.Den eksisterende lovgivning er således ikke blot en barrierer for at nye private aktørerpå området, men en væsentligt barrierer for effektiv drift af eksisterende tilbud.De driftsmæssige krav betyder også, at det er vanskeligt for private tilbud at udviklesig organisatorisk og pædagogisk, og det spænder ben for udvikling og innovation,hvilket i sidste ende går ud over den socialt udsatte eller psykisk syge borger, der harbrug for hjælp.Samtidigt er erfaringen at § 43 stk. 1, har været årsag til en overdreven og megetdetaljeret økonomisk driftstilsyn og fokus på at tjekke selv helt små poster i privatetilbuds budgetter. Dermed har det været med til at skabe et system, hvor alt formange ressourcer bruges på at kontrollere den økonomiske drift frem for at læggevægt på det pædagogiske indhold og udbytte.Systemet har samtidigt være med til at skabe en generel atmosfære af mistillid tilikke-offentlige aktører i nogle kommuner.At der rent faktisk alligevel eksisterer en række ikke-offentlige tilbud er således merepå trods af systemet end understøttet af dette, og det skyldes i vid udstrækning demange ildsjæle som i dag kendetegner området.Dansk Erhverv har længe ønsket en fjernelse af § 43 stk 1 og byder derforlovændringen og de efterfølgende forventede tilpasninger af serviceloven og relevantevejledninger meget velkommen.

Konkrete kommentarerDansk Erhverv er enig i bemærkningerne til lovforslaget, men vil dog understrege, atder trods den eksisterende lovgivning rent faktisk eksisterer en række ikke-offentligeaktører på området.Afklaring af hvem der reelt falder under §43 stk. 1I bemærkningerne til lovforslaget anføres det, at aftaler der er indgået påforretningsmæssige vilkår, ikke er dækket af retssikkerhedslovens § 43 stk 1. I dag erpraksis dog at stort set alle private botilbud og opholdsteder falder under § 43 stk 1uagtet, at de typisk indgår en aftale på forretningsmæssige vilkår medopsigelsesvarsler på en måned + indeværende måned, selv hæfter for et evt.underskud og går konkurs, hvis det ikke kan betale sine forpligtelser.I praksis giver §43 stk. private botilbud og opholdssteder en række praktiske ogadministrative problemer. Der er således behov for en afklaring af hvorvidt botilbudog opholdssteder er opfattet af §43 stk. 1. Dansk Erhverv henviser desuden til LOShøringssvar, hvor dette punkt er yderligere uddybet.Konsekvensrettelser i bekendtgørelse nr. 1096Dansk Erhverv vil gerne understrege, at for at have en reel effekt, er det heltafgørende at ændringerne i loven overføres konsekvent til serviceloven, vejledningermm. I særlig grad bekendtgørelse om tilsynsportalen samt om godkendelse af ogtilsyn med visse private tilbud. Bekendtgørelsen afspejler en række af de krav derstilles netop af hensyn til varetagelsen af retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, herunderkravet om at hvert tilbud skal være en selvstændig økonomisk og juridisk enhed,”forbuddet” mod at tjene penge og kravet om at den stedlige kommune kan bestemmehvad der sker hvis det alligevel skulle ske.For at sikre en ensartet tolkning fremadrettet bør en ændring af retssikkerhedslovengå hånd i hånd med klare retningslinjer for den fremadrettede praksis på området.Styrket transparensDansk Erhverv vil i princippet være positiv overfor, at man til gengæld for en størreøkonomisk autonomi indfører en årsrapport, hvori metode, resultater og målbeskrives. Årsrapporten kunne stiles tilsynsmyndigheden og gøres tilgængelig viatilbudsportalen og hjemmeside og derved skabe større transparens, ikke blot fortilsynet og sagsbehandlere men også for berørte borgere og deres pårørende.Mulighed for opbygning af ansvarlig egenkapitalDansk Erhverv har ved tidligere lejligheder anført et behov for at fastsætte længereopsigelsesvarsler i forbindelse med kommuners opsigelse af indgåede aftaler. Medfjernelsen af § 43, stk. 1, og de deraf følgende konsekvensrettelser af bl.a.godkendelsesgrundlaget for private tilbud vil det nu blive muligt for et en bestyrelseat fastsætte et niveau for tilbuddets egenkapital, der gør det muligt for tilbuddet athonorere de krav der stilles – også i forbindelse med opsigelsen af aftaler.Endelig vil Dansk Erhverv gerne benytte lejligheden til at supplere ovenstående medat påpege en række udfordringer for bæredygtig virksomhedsdrift, der særligt gør siggældende på specialområdet for børn og voksne:•For stor forskel på den kommunale fortolkning: Råderummet for kommunalfortolkning af kravene til f.eks. godkendelse betyder, at der stilles megetforskellige krav til driften af private tilbud, hvorfor retsstillingen på tværs aflandet er meget varierende. Dette skaber stor usikkerhed for virksomheder.

Medmailaf16.marts2011harDImodtagethøringoverudkasttillovforslagomændringaflovomretssikkerhedogadministrationpådetsocialeområde(Bedrevilkårforprivateleverandøreraftilbudefterserviceloven).DItakkerformulighedenforatkommemedbemærkningertillovforslagetomatophæve§43,stk.1,ilovomretssikkerhedogadministrationpådetsocialeområde(retssikkerhedsloven).Bestemmelsenharførttilenvoldsomregulering,hvorderf.eks.erreglerforsammensætningafbestyrelser,godkendelseafbudgetter,lønningermv.Dennedetailreguleringharmedført,atdetharmegetvanskeligtfordenvelfungerendevirksomhedatudviklesig,bl.a.fordidetstortseterumuligtatoprettenyeafdelinger.Dermedhardetteværetmedtilatforhindre,atgodepædagogiskeerfaringerbliveroverførtfraénenhedtilenanden.Selvombestemmelsenhavdesinberettigelseengang,harDIvedflerelejlighederforeslåetenændringafbestemmelsen,såledesatbestemmelsenikkestårivejenforprivatevirksomhedersmulighederforatdriveensundforretningpådetsocialeområde.DIkanderformedglædetilsluttesigforslagetomatophæve§43,stk.1oghåberophævelsenvilmedføreenopblødningafdendetailregulering,dereropståetsomenkonsekvensafbestemmelsen.DIharendvideremedtilfredshedbemærket,atlovforslagetlænersigopafUdbudsrådetsbarriererapportfra2010ogrådetsnuværendearbejdemedkortlægningafbarriererpånetopdetsocialeområde,herunderdenafrådetafholdteworkshopijanuarhvorogsåpraksisomretssikkerhedslovens§43varettema.Med venlig hilsenJan StiiskjærChefkonsulent(+45) 3377 4832(+45) 2228 8474 (Mobile)[email protected]di.dk

Høringssvar på udkast til lovforslag om bedre vilkår for private leve-randører af tilbud efter servicelovenDanske Regioner har den 16. marts 2011 modtaget ”Høring over udkast tillovforslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det so-ciale område, som angår bedre vilkår for private leverandører af tilbud efterserviceloven. Høringen omhandler ophævelse af § 43, stk. 1 i retssikker-hedsloven.Danske Regioner tager generelt forbehold for den politiske behandling afhøringsvaret.Danske Regioner har ikke bemærkninger til selve ændringen i retssikker-hedsloven, men hæfter sig ved en enkelt uklarhed i lovforslagets bemærk-ninger. Det drejer sig om bemærkningernes punkt 4, hvoraf det fremgår, at”Det følger allerede af almindelige forvaltningsretlige principper om om-gang med offentlige midler (kommunalfuldmagtsreglerne), at en kommuneeller en region, der indgår aftale på andet end forretningsmæssige vilkår,er forpligtet til at indgå de fornødne aftaler til sikring af, at det offentligesmidler anvendes i overensstemmelse med formålet.”Regionerne er ikke omfattet af kommunalfuldmagtsreglerne, og den speci-fikke henvisning i bemærkningerne til denne hjemmel skaber en uklarhedom, hvorvidt regionerne reelt har mulighed for at sikre anvendelsen af eneventuel formue, som de har været med til at generere. Danske Regionerformoder dog ud fra resten af lovforslagets bemærkninger, at også regio-nerne fortsat har denne mulighed, og det ville være hensigtsmæssigt, omder i bemærkningerne skete en revision af teksten, således at der ikke bliverskabt unødig uklarhed. Alternativt vil en utilsigtet konsekvens kunne være,at regionerne fremover vil stille sig tvivlende overfor et fremtidigt samar-bejde med private aktører.

LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud takker for muligheden for atkomme med bemærkninger til lovforslaget.LOS mener, der er et stærkt behov for at gøre op med de mange barrierer, der i dag er for de privateaktører på det sociale område, og er derfor meget positive over for både dette lovforslag, samt detigangværende arbejde med en godkendelses- og tilsynsreform.I lovforslaget sondres der mellem aftaler, der er indgået på forretningsmæssige vilkår, og aftaler der ikkeer indgået på forretningsmæssige vilkår (længerevarende driftsaftaler), og det fremgår af lovforslaget atalene aftaler der ikke er indgået på forretningsmæssige vilkår er omfattet af § 43, stk. 1.Efter LOS’ opfattelse drives opholdssteder og botilbud på forretningsmæssige vilkår i modsætning tilselvejende døgninstitutioner o.l. med driftsoverenskomst med en kommune eller region. For privateopholdssteder og botilbud gælder, at der er tale om køb af enkeltpladser, og at der ikke er indgåetlængerevarende driftsaftaler. Det er de enkelte anbringende kommuner der indgår en anbringelsesaftalefor en konkret borger på et konkret privat opholdssted/botilbud. Den anbringende kommune kan opsigeden konkrete anbringelsesaftale med et varsel der sædvanligvis lyder løbende måned + 30 dage. Detenkelte private opholdssted/botilbud er ansvarlig for driften, og kan stedet ikke betale sine forpligtelser(løn, lokaleomkostninger etc.) vil det gå konkurs.Der er således tale om aftaler, der indgås på forretningsmæssige vilkår. Som det er fremstillet iSocialministeriet høringsbrev og lovforslag, er en konsekvens heraf, at opholdssteder og botilbud slet ikkeer omfattet af bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 43. stk. 1.Det stemmer imidlertid ikke overens med bemærkningerne til lovforslaget, hvor opholdssteder ogbotilbud i pkt. 2 nævnes som eksempel på tilbud, der ikke indgår aftaler med den enkelte anbringendekommune på almindelige forretningsmæssige vilkår, og derfor er omfattet af bestemmelsen på trods af,at de ifølge de anførte kriterier i samme pkt. 2 – køb af enkeltpladser, markedspriser (eksempelvis forleje) m.m. drives på almindelige forretningsmæssige vilkår, og derfor ikke er omfattet af bestemmelsen.Det stemmer ligeledes heller ikke med Socialministeriets ”Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt omgodkendelse af og tilsyn med visse private tilbud” § 11, stk. 2, hvoraf det fremgår, at”Kommunalbestyrelsen skal i overensstemmelse med § 43, stk. 1, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område godkende anvendelsen af et eventuelt overskud ved driften afopholdsstedet, botilbuddet…..”.

På baggrund af ovenstående mener LOS at der er behov for at få præciseret om ministeriet er af denopfattelse, at de private opholdssteder og botilbud er omfattet af § 43. stk. 1 og dermed af lovforslageteller ej.Som nævnt fremgår det af den gældende bekendtgørelse om godkendelse og tilsyn med de private tilbudat de er omfattet af § 43, stk. 1. De mange problemer som LOS’ medlemmer har oplevet i forhold tilkommunerne og § 43. stk. 1 beror egentlig ikke på § 43. stk. 1 i sig selv, men i den måde den er blevettolket på i kommunerne. Med henvisning til § 43, stk. 1 har kommunerne sat utrolig mangebegrænsninger i de private aktørers handlemuligheder og bl.a. insisteret på at godkende selv meget småudgiftsposter og rejst krav om udhuling af egenkapitalen for at nedsætte taksten – med økonomiskusikkerhed til følge for tilbuddet. En anden konsekvens har været, at LOS har oplevet at kommuner medhenvisning til § 43, stk. 1 kun har villet godkende så små lønrammer, at det ikke har været muligt at givemedarbejderne en løn svarende til gældende overenskomster på området.Såfremt det forudsættes at de private opholdssteder og botilbud er omfattet af § 43. stk. 1 og dermed eromfattet af lovforslaget, fremgår det af lovforslaget at det følger af almindelige forvaltningsretligeprincipper om omgang med offentlige midler, at kommunen er forpligtet til at indgå de fornødne aftalertil sikring af, at det offentliges midler anvendes i overensstemmelse med formålet.På baggrund af ovenstående er LOS bekymret for, om lovforslaget reelt vil fjerne de mange barrierer, somLOS’ medlemmer oplever i dag. LOS mener derfor, at der er behov for at lovforslaget suppleres med klareretningslinjer for, hvordan kommunerne skal varetage deres godkendelse og tilsyn i praksis.LOS mener, at den bedste måde at løse de mange problemer, der i dag er mellem de private aktører ogkommunerne på området, er at oprette en statslig tilsynsenhed. Det vil sikre en faglig kvalificeret ogensartet praksis på tværs af kommunegrænser.LOS står gerne til rådighed hvis Socialministeriet ønsker, at vi uddyber dette høringssvar. Vi imødeserdesuden med glæde en dialog omkring den større reform af godkendelse og tilsyn.

Vedrørende j.nr. 2011-1879Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark – SBH – skal herved fremsendehøringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på detsociale område.Fra SBH er vi enige i det grundlæggende syn, at ”de private tilbud har en vigtig funktion somsupplement og fleksible alternativer til offentlige tilbud, både hvad angår personalesammensætningog socialpædagogisk indhold”.Vi er også enige i, at retssikkerhedslovens § 43 (1) synes at være overflødig, når det allerede følgeraf ”almindelige forvaltningsretlige principper om omgang med offentlige midler, at kommunen ellerregionen er forpligtet til at indgå de fornødne aftaler til sikring af, at det offentliges midler anvendesi overensstemmelse med formålet, når en aftale ikke er indgået på forretningsmæssige vilkår.”Hertil kommer, at det er sædvane hos en stor del af de selvejende institutioner, at institutionensvedtægter indeholder bestemmelser om, hvordan en evt. formue ved institutionens ophør skalanvendes. Det er ligeledes sædvane, at sådanne vedtægter er underskrevet af kommunalbestyrelsenog ikke kan ændres uden kommunens godkendelse.I den sammenhæng er der derfor tale om en sikkerhed for et ”nonprofit foretagende”, således at derikke kan optjenes formue til private på samfundets indsats over for borgere, der har behov forhjælp.Det er ikke ukendt bl.a. fra dagspressen, at private personer har optjent store beløb på f.eks. atadministrere handicaphjælperordningen og derved har kunnet leve et liv i luksus med dyreracerbiler m.v.Fra SBH er vi derfor bekymrede for, at lovforslaget kan risikere at medføre, at private, der indgåraftale på forretningsmæssige vilkår, tjener store beløb og derved er med til, at samfundsudgifterikke til fulde kommer de borgere til gode, der har behov for hjælp.Man bør derfor i forbindelse med den påtænkte lovændring, der skal ses som ”første led i en størregodkendelses- og tilsynsreform på det sociale område”, sikre, at også aftaler, der indgås påforretningsmæssige vilkår, bliver omfattet af de almindelige forvaltningsretlige principper, hvorkommunen er forpligtet til at sikre, at offentlige midler anvendes til formålet.I Danmark er der lange traditioner for, at de selvejende organisationer som private aktører har envigtig funktion som supplement og fleksible alternativer til offentlige tilbud.

Sekretariatet, Sundvej 96 – 8700 HorsensTlf. 75618488 – E-mail:[email protected]www.sbh-boformer.dkDet er helt åbenbart, at der den senere tid har været en stigende tendens i kommunerne, der går iretning af, at man ønsker at hjemtage/bibeholde opgaven til egen kommunal drift. Det er især helttydeligt inden for daginstitutionsområdet.Denne tendens skyldes efter SBHs opfattelse ikke en formuebestemmelse i retssikkerhedsloven. Deter vores bedste overbevisning, at der er tale om, at man på embedsmandsniveau ønsker at væredriftsherre for at kunne have fuld magt og styring. Dette kan synes at være paradoksalt, når derpolitisk er en holdning om det stik modsatte.Fra SBH vil vi derfor gerne anbefale, at opgaverne inden for voksenområdet i langt større grad endtilfældet er i dag, løses af selvejende institutioner/ hjælpeorganisationer, hvad enten der nu er taleom, at opgaven løses med eller uden driftsoverenskomst.

Høring over udkast til ændring af lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område (Bedre vilkår for private leverandøreraf tilbud efter serviceloven)Vi har erfaret, at et forslag om ændring af lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område (Bedre vilkår for private leverandører af til-bud efter serviceloven), er sendt i høring hos forskellige myndigheder, orga-nisationer m.v.Selv om vi ikke er med på høringslisten, tillader vi os alligevel at frem-komme med bemærkninger til forslaget, da en del af forbundets medlemmerer beskæftiget på private arbejdspladser indenfor det sociale område, somvil blive berørt af lovændringen. Endvidere skal bemærkes, at forbundet harværet indbudt til og har deltaget i Udbudsrådets workshop, der er den di-rekte anledning til fremsættelsen af lovforslaget.Der har gennem mange år været en tradition for private aktører på den spe-cialiserede del af det socialpædagogiske område. De private aktører har delsværet selvejende institutioner drevet af fonde eller foreninger, der har ind-gået længerevarende driftsaftaler/-overenskomster med kommuner og regi-oner (amter) og indgår som en integreret del af den forsyningsforpligtelse,der er tillagt kommunerne og regionerne. Herudover har kommunerne an-vendt og købt pladser på private opholdssteder og private botilbud.Vi forstår forslaget til ændring af retssikkerhedsloven således, at privateopholdssteder og private botilbud, der aktuelt er omfattet af bekendtgørel-sen om kommunernes godkendelse af og tilsyn med private opholdsstederog private botilbud, ved ophævelsen af retssikkerhedslovens § 43, stk. 1 vilkunne drives på forretningsmæssige vilkår. Endvidere vil ændringen betyde,at traditionelle virksomheder og koncerner vil kunne etablere sig på områdetmed henblik på at drive enkeltstående eller en flerhed af tilbud.

Samtidigt forstår vi forslaget således, at der i praksis ikke sker ændringer ide aftaler og vilkår, der er indeholdt i længerevarende driftsoverenskomstereller –aftaler med private udbydere.Vi finder, at den væsentligste udfordring ved gennemførelsen af forslaget vilvære sikringen af det fremtidige tilsyn på området. Retssikkerhedslovens §43, stk. 1 er i praksis det formelle grundlag for de bestemmelser, der om-handler økonomi i den eksisterende bekendtgørelse om godkendelse af ogtilsyn med private opholdssteder og private botilbud. En ophævelse af § 43,stk. 1 må derfor følges af en grundlæggende revision af tilsynsbekendtgørel-sen. Vi har af bemærkningerne til lovforslaget noteret os, at lovforslagetskal ses i sammenhæng med en generel reform af de gældende regler omgodkendelse af og tilsyn med tilbud på det sociale område.En ophævelse af § 43, stk. 1 må på denne baggrund få virkning på sammetidspunkt, som en reform af reglerne om godkendelse og tilsyn. En lempelseaf det økonomiske tilsyn på det private sociale område må efter vores op-fattelse følges af en styrkelse af det pædagogiske og socialfaglige tilsyn.I forbindelse med en reform af reglerne om tilsyn og godkendelse stiller vigerne vores erfaring og viden til rådighed for arbejdet og har en forventningom at blive inddraget i forbindelse med udformningen af et nyt regelsæt.Vi er samtidigt af den opfattelse, at en ophævelse af § 43, stk. 1 tillige måfølges af ændringer i serviceloven. Det bør af serviceloven klart fremgå,hvilke typer af tilbud, der kan drives på forretningsmæssige vilkår. Dette vilefter vores opfattelse være en forudsætning for, at der kan skabes ensar-tede tilsyns- og godkendelsesregler for tilbud, der drives på forretnings-mæssige vilkår. På nuværende tidspunkt kan vi konstatere, at der eksem-pelvis findes tilbud efter servicelovens § 108, 109 og 110, som drives påprivat basis, og som ikke umiddelbart er omfattet af reglerne om godken-delse og tilsyn. Det samme gælder visse private aktivitets- og samværstil-bud.

Socialpædagogernes

Landsforbund