L 185 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 5: Betænkning afgivet d. 19/5-11

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på detsociale område(Bedre vilkår for private leverandører af tilbud efter serviceloven)[af socialministeren (Benedikte Kiær)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 6. april 2011 og var til 1.behandling den 29. april 2011. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Socialudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og socialministeren sendte den 16. marts2011 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 232.Den 6. april 2011 sendte socialministeren de indkomne hø-ringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 15 spørgsmål til socialministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og den-nes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovfor-slaget tilvedtagelse uændret.Etmindretali udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforsla-get tilforkastelseved 3. behandling.Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan ikke støt-te lovforslaget, da den primære hensigt er at lette adgangentil at gøre forretning på sociale opgaver. Hensigten med, atsamfundet sætter ind med sociale foranstaltninger, er førstog fremmest at række en hjælpende hånd til mennesker i entrængt situation. Socialdemokratiet har intet imod, at privateaktører løser en del af disse opgaver, men det må sikres, atkvaliteten og fagligheden i tilbuddene er det vigtigste. Stil-lingtagen skal ske gennemsigtigt og åbent, så skatteydernesoparbejdede værdier behandles med respekt og efter ensarte-de retningslinjer. Socialdemokratiet mener ikke, at lovfor-slaget bidrager til, at der opnås bedre faglighed eller kvalitetpå området, og kan på den baggrund ikke støtte forslaget.Etandet mindretali udvalget (RV) vil ved 3. behandlingaf lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi ogSambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 185Bilagsnr.1234TitelHøringssvar og høringsnotat, fra socialministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 185Spm.nr.1TitelSpm., om ministeren kan redegøre for, hvilke »misforståelser«der forekommer i forbindelse med L 185 i sin nuværende form, tilsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for årsagerne til ønsket om atændre loven, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for termerne »aftaler på forret-ningsmæssige vilkår« og »ikke forretningsmæssige vilkår« m.v.,til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren fremover vil sikre, at offentligemidler bliver anvendt til hjælp for et menneske, der har behovherfor m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan uddybe, hvorfor man ikke vælger at føl-ge KL’s høringssvar m.v., til socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan uddybe, om der er nogen substantielforskel på lovforslagets indhold og det, der ligger i KL’s forslagm.v., til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke erhvervsorganisationer der helt præcist er taleom i bemærkningerne til lovforslaget m.v., til socialministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvilken forskel ophævel-sen af § 43, stk. 1, får af praktisk betydning m.v., til socialmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan kommentere Børne- og Kulturcheffor-eningens høringssvar m.v., til socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan kommentere alle de enkelte forslag fraBørne- og Kulturchefforeningen m.v., til socialministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, om botilbud og opholdssteder eromfattet af § 43, stk. 1, m.v., til socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren vil overføre ændringerne til serviceloven,som foreslået af Dansk Erhverv i deres høringssvar, til socialmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil stille krav om årsrapport, som foreslåetaf Dansk Erhverv, til socialministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 1 til socialministeren og dennes svar herpå er optrykt efter ønske fra V, S og KF.Spørgsmål 2-4 til socialministeren og dennes svar herpå er optrykt efter ønske fra S.Spørgsmål 1:Ministeren bedes redegøre for, hvilke »misforståelser« der forekommer i forbindelse med L 185 i sinnuværende form.Svar:Retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, er formuleret, så bestemmelsen efter sin ordlyd kan læses, som omden omfatter alle situationer, hvor en kommune eller en region betaler for at få udført opgaver efter densociale lovgivning, bortset fra drift af privatinstitutioner efter dagtilbudsloven og levering af service ogpleje i friplejeboliger.Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til den oprindelige retssikkerhedslov, nr. 453 af 10. juni1997, jf. lovforslag L 228 af 16. april 1997, at det ikke har været intentionen, at bestemmelsen skulle an-vendes ved aftaler indgået på almindelige forretningsmæssige vilkår. Denne begrænsning i anvendelsen erikke klart kommet til udtryk i bestemmelsens formulering.Som konsekvens af bestemmelsens meget brede formulering er den af nogle fejlagtigt blevet læst så-dan, at den også omfatter aftaler indgået på almindelige forretningsmæssige vilkår, og at den er til hinderfor, at private leverandører kan opnå en fortjeneste ved driften. Denne misforståelse har bidraget til en vistilbageholdenhed med at gå ind på markedet blandt potentielle private leverandører.Spørgsmål 2:Ministeren bedes redegøre for årsagerne til ønsket om at ændre loven.Svar:Lovforslaget er et led i arbejdet på at skabe bedre vilkår for private leverandører på det sociale område.Ifølge Udbudsrådets analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor af 22. januar2010 er indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) lavere på sundheds- og socialområdet end på andreforvaltningsområder. På en workshop, hvor bl.a. private aktører deltog, om barrierer for private virksom-heder på det sociale område, blev der peget på, at der eksisterer regler på socialområdet, som opfattes somen barriere. Det henvistes konkret til retssikkerhedslovens § 43 (stk.1) om overdragelse af opgaver til pri-vate aktører og håndtering af disses formue.En række erhvervsorganisationer har derudover rejst kritik af bestemmelsen ud fra en fejlagtig antagel-se om, at den hindrer fortjeneste ved udførelse af opgaver på det sociale område. Der skønnes derfor atvære behov for en præcisering af regelsættet.Bestemmelsen indebærer, at der i forbindelse med indgåelse af længerevarende driftsaftaler på det soci-ale område skal tages stilling til, hvad der skal ske med evt. formue, som opstår pga. aftalens vilkår. Be-stemmelsen sigter mod aftaler, som ikke er indgået på forretningsmæssige vilkår, og hvor der fx er taleom at afdrage lån på fast ejendom eller lignende. Bestemmelsen fastlægger ikke, hvad der skal ske medmidlerne, men indeholder kun en pligt til, at kommunen sørger for, at der er taget stilling til, om evt. for-

mueophobning fx skal sikres ved pant i forbindelse med indgåelse af aftalen og tilbageføres til kommu-nen, hvis institutionen ophører med at drive den pågældende sociale virksomhed.Det er – ifølge bemærkningerne til loven – ikke intentionen, at bestemmelsen skal være til hinder for, atprivate leverandører kan opnå en fortjeneste ved driften, men da reglen er blevet fortolket sådan, har denbidraget til en vis tilbageholdenhed med at gå ind på markedet blandt potentielle private leverandører.Med lovforslaget er det foreslået at ophæve retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, for at fjerne den nævntefortolkningstvivl og dermed reducere tilbageholdenheden hos en række private leverandører med at gå indpå det sociale område. Der er behov for at udnytte alle kræfter til at styrke opgaveudførelsen på det socia-le område.Ophævelsen af retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, ændrer ikke på, at en kommune eller region, der ind-går længerevarende driftsaftaler på ikke forretningsmæssige vilkår, vil kunne indgå evt. fornødne aftalerom stillingtagen til utilsigtet formueophobning.Spørgsmål 3:Ministeren bedes redegøre for termerne »aftaler på forretningsmæssige vilkår« og »ikke forretnings-mæssige vilkår«, og for på hvilken måde det påvirker samfundets pligt til at drage omsorg for, at offentli-ge midler anvendes til deres primære formål.Svar:Når der i lovforslagets bemærkninger er anvendt udtrykket »aftaler på forretningsmæssige vilkår« erder tænkt på aftaler, hvor kommunen eller regionen højst betaler markedsprisen for udførelsen af opga-ven.Ved »aftaler på ikke forretningsmæssige vilkår« er der tænkt på aftaler, hvor kommunen eller regionenafholder udgifter ved driften af et tilbud, som ligger ud over markedsprisen, fx udgifter vedrørende afdragog renter på fast ejendom eller inventar. Aftaler på ikke forretningsmæssige vilkår kan kun indgås medselvejende institutioner, idet der ellers vil være tale om ulovlig støtte til erhvervsvirksomhed.Når en aftale er indgået på forretningsmæssige vilkår, hvor det højst er markedsprisen, der betales forudførelsen af opgaven, er der tale om en almindelig vurdering af pris og kvalitet, når kommuner og regio-ner skal drage omsorg for, at de offentlige midler anvendes til deres formål.Når en aftale ikke er indgået på forretningsmæssige vilkår, og der er tale om betalinger fra kommuneneller regionen ud over markedsprisen, kan der efter omstændighederne være behov for, at kommunen/re-gionen tager stilling til, om aftalen skal indeholde bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes medformue, som kan opstå i denne forbindelse, for at sikre, at en eventuel formueophobning anvendes i over-ensstemmelse med formålet med de pågældende offentlige midler.Spørgsmål 4:Hvordan vil ministeren fremover sikre, at offentlige midler bliver anvendt til hjælp for et menneske,der har behov herfor og opfylder kriterierne for denne hjælp.Svar:Det følger af servicelovens § 148, at den kommunalbestyrelse, der har truffet afgørelse om hjælp til enkonkret borger, skal føre løbende tilsyn med, at den pågældende ydelse, som der betales for, også leverestil borgeren, og at den fortsat opfylder borgerens behov.