L 189 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om skibesbesætning, lov om beskatning af søfolk, sømandsloven, lov om Han-delsflådens Velfærdsråd og lov om sikkerhed til søs (Justering af mu-ligheden for at tillade, at skibe registreret i Dansk InternationaltSkibsregister kan føres af en person, som ikke har dansk indfødsreteller er omfattet af EU/EØS reglerne om fri bevægelighed, etableringaf et udenrigsfradrag for visse danske søfarende, økonomisk beskyt-telse af efterladte søfarende og gennemførelse af ændringsprotokol-len til SUA-konventionen m.v.)1. IndledningLovforslaget indeholder 2 hovedelementer:1) Styrkelse af rederiernes og de danske søfarendes globale konkur-renceevne, herundera. Justering af muligheden for at tillade, at skibe registreret i DIS kan føres af en person, som ikke har dansk indfødsret ellerer omfattet af EU/EØS reglerne om fri bevægelighed (herefterbenævnt nationalitetskravet).b. Udenrigsfradrag for danske søfarende ved arbejde om bord påskibe uden for EU/EØS.c. Økonomisk beskyttelse af efterladte søfarende.d. Ændret finansiering af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfar-tens Arbejdsmiljøråd.2) Gennemførelse af ændringsprotokollerne til SUA-konventionen(Convention for the Suppression of Unlawfull Acts against the sa-fety of maritime navigation).Forslaget er sendt i høring den 4. februar 2011 med høringsfrist den 16.februar 2011 til i alt 35 myndigheder, organisationer m.v.Der er modtaget høringssvar fra 15 myndigheder, organisationer m.v.Heraf har 10 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.2. Generelle bemærkningerDer er fremkommet kritiske bemærkninger til høringsfristen.Dansk Metal’s Maritime Afdeling (DMMA) anfører bl.a., at lovforslagetpå sigt vil indebære, at ca. 6.000 danske søfartsstillinger forsvinder, atden eksisterende dispensationsmulighed er tilstrækkelig sammenholdtmed muligheden for at rekruttere skibsførere fra EU, at indfødsretskravet

ikke i øvrigt har været til hinder for indflagning, at forslaget vil indebæreen begrænsning i anvendelsen af dansk arbejdskraft samt bortfald af ud-dannelse og know-how, at indenrigsfærger vil skulle bemandes medudenlandske søfarende, og at Danmark vil ophøre med at være en egent-lig søfartsnation.Maskinmestrenes Forening anbefaler, at lovforslaget behandles af DIS-kontaktudvalget med henblik på at sikre en ordning, der fremmer konkur-renceevnen for dansk skibsfart.Søfartens Ledere udtrykker principiel støtte til at fokusere på danske sø-farendes erhvervsmuligheder i den internationale skibsfart gennem for-bedrede skattefradrag, men finder ikke denne del af forslaget vidtgåendenok. Organisationen udtrykker endvidere bekymring over forslaget omophævelse af indfødsretskravet for skibsførere på skibe registreret i DIS.Generelt finder man forslaget for uambitiøst i forhold til at sikre udvik-ling og balance i dansk skibsfart.3. Kommentarer til de enkelte emner3.1. Ophævelse af nationalitetskravet for skibsførere på skibe regi-streret i DISRederiforeningerne kan fuldt ud støtte ophævelsen af indfødsretskravetfor skibsførere på DIS-skibe.Fag og Arbejde (FOA) peger på, at der ikke fremover i samme omfangsom hidtil vil ske ansættelse af danske skibsførere på DIS-skibe, og atdette generelt vil bevirke, at der heller ikke i stillinger under skibsførerevil blive ansat danske søfarende. Dette vil på lang sigt indebære rekrutte-ringsproblemer i forhold til sejlads i indre danske farvande.Maskinmestrenes Forening bemærker, at en ophævelse af indfødsretskra-vet for skibsførere på skibe registreret i DIS er et element i at udvikle detinternationale maritime arbejdsmarked og opfordrer i øvrigt til at fremmeden gensidige anerkendelse af sønæringsbeviser, så danske søfarende kansøge beskæftigelse i andre lande. Foreningen henviser til, at USA og Ca-nada ikke anerkender danske sønæringsbeviser.Dansk Metal’s Maritime Afdeling (DMMA) anfører, at den gældende di-spensationsadgang alene er en konsekvens af EU-retten og dermed reelt istrid med lovens forudsætning om, at skibsførerens myndighedsudøvendebeføjelser betinges af dansk indfødsret, hvilket således er lovens absoluttehovedregel. DMMA bemærker videre, at skibsførerens myndighedsud-øvelse er en forudsætning for dansk retsfølelse på et dansk skib, idet detsamtidig anføres, at intet kursus, uanset varighed, vil kunne erstatte livs-lang indlevelse i dansk kultur og retsopfattelse. Herudover fremføres degenerelle udsagn om, at forslaget vil medføre, at danske søfarende stortset vil forsvinde fra DIS-skibene, herunder et tab af 6.000 danske ar-bejdspladser til søs over en kortere årrække, samt indebære at DIS udvik-

les til et bekvemmelighedsflag. DMMA finder endvidere, at den foreslåe-de ændring vil forringe muligheden for menige og juniorofficerer fraDanmark i at få sejltid/uddannelse. Endelig finder DMMA, at der vil op-stå forskelsbehandling mellem en udenlandsk skibsfører og en dansk/EU-skibsfører, derved at der ikke over for førstnævnte i samme omfang somover for sidstnævnte vil være sanktionsmuligheder, som sikrer, at danskeregler overholdes.Søfartens Ledere henviser til, at spørgsmålet om en afskaffelse af ind-fødsretskravet allerede var til behandling i 2004, og at man dengang aleneudvidede indfødsretskravet til også at omfatte skibsførere fra EU- ellerEØS-lande. Søfartens Ledere henviser til organisationens høringssvar fra2004, hvori det bl.a. er anført, at skibsføreren i ikke uvæsentligt omfangudfører danske myndighedsopgaver. Der er ikke nye forhold, som gør siggældende i forhold til 2004, og man er som udgangspunkt imod forslaget,ligesom man finder det betænkeligt at genfremsætte en sag, som alleredeer afgjort en gang i Folketinget.Med hensyn til omfanget af lovforslaget finder organisationen, at danskepassagerfærger i fart mellem Danmark og vore nabolande ikke bør omfat-tes af forslaget, idet der altid bør være en dansk/EU/EØS skibsfører ombord på disse færger.Organisationen vil dog – som led i et større erhvervspolitisk tiltag tilstyrkelse af dansk skibsfart – kunne støtte forslaget, hvis det sikrer danskbeskæftigelse og erhvervsmuligheder i den globale konkurrence. Organi-sationen henviser i den forbindelse til, at der – trods en stigning i antalletaf skibe under dansk flag – ikke er sket en stigning i antallet af danskebeskæftigede. Danske skibsofficerer, som går i land, opnår i høj grad be-skæftigelse inden for Det Blå Danmark – en tilsvarende situation vilnæppe være tilfældet, når udenlandske skibsførere går i land, idet de måantages at finde beskæftigelse i deres hjemlande. Søfartens Ledere opfor-drer til, at der indgås nye aftaler med Danmarks Rederiforening om re-kruttering af 250-300 nye skibsofficerer årligt, ligesom der bør indgås enaftale om beskæftigelse af danske juniorofficerer.LO kan ikke støtte forslagets sigte om at ophæve nationalitetskravet for atstyrke indflagning til DIS og rederiernes konkurrenceevne. LO refererertil tidligere tilkendegivelser, hvorefter man finder DIS-lovens § 10 i stridmed ILO-konventionerne nr. 87 og 98. LO henviser i øvrigt til FOAs ogDMMAs høringssvar for så vidt angår konsekvenserne for beskæftigel-ses- og uddannelsesmulighederne.KommentarDet at kunne ansætte personer fra det globale arbejdsmarked er alleredei dag en del af rammevilkårene i DIS. For skibsførere på DIS-skibe erdette vilkår også allerede et faktum. Det principielle spørgsmål om ind-fødsretskravet for skibsførere, herunder spørgsmålet om skibsførerensmyndighedsudøvelse, blev således endeligt afgjort med vedtagelsen af lov

nr. 1462 af 22. december 2004 (L 65), hvormed det blev fastslået, atskibsførere i danske skibe ikke behøver at være danskere, men kan værepersoner omfattet af EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed.Med hensyn til spørgsmålet om myndighedsudøvelse fremgår det af be-mærkningerne til lovforslaget fra 2004, at skibsføreren kun i begrænsetomfang er tillagt myndighedsbeføjelser, ligesom disse kun udgør en me-get begrænset del af skibsførerens arbejde i særlige situationer. Det blevpå den baggrund ikke dengang fundet betænkeligt at udvide nationalitets-kravet for skibsføreren til at omfatte andre end danskere.Denne del af lovforslaget ændrer ikke ved disse forhold og går principieltheller ikke videre, end hvad der allerede følger af gældende ret. Med lov-forslaget udvides blot den kreds af udenlandske skibsførere, som i forve-jen har mulighed for at føre danske skibe. Det bemærkes i øvrigt, at desøfartsregler, som skibsføreren skal anvende i sin funktion, er oversat tilengelsk.Regeringen har på baggrund af høringen og med henblik på at fastholdesigtet om at skabe mulighed for vækst, samt at etablere en eksplicit sik-ring mod udvanding af anvendelsen af danske/EU/EØS skibsførere ogdermed af danske maritime kompetencer, foretaget en justering i lovfors-laget. Der lægges i lovforslaget op til en justeret model, som i udgangs-punktet fastholder lovens nationalitetskrav til skibsførere uændret, men istedet udvider den eksisterende ansøgningsordning. Det centrale punkt iden nye model bliver en betingelse om, at et rederi efter ansøgning kan fålov til, at et skib kan føres af en person uden dansk/EU/EØS indfødsret,såfremt mindst halvdelen af DIS-skibene til stadighed føres af personermed dansk/EU/EØS indfødsret. Det bemærkes, at der er ca. 600 skibe re-gistreret i DIS. Det klargøres endvidere, at sådanne tilladelser vil kunnegives/opretholdes uden tidsbegrænsning.Der etableres samtidig en midlertidig 5-årig ordning, hvor skibe på uden-landsk flag, efter ansøgning, kan indflages til DIS uden, at der stilles etnationalitetskrav til skibsføreren.Efter den midlertidige ordnings udløb den 1. juli 2016 vil de eksisterendetilladelser fortsat gælde, således at det vil være muligt at udskifte et ud-tjent skib med et andet, mens yderligere indflagning vil være underlagtden almindelige hovedregel om, at mindst halvdelen af skibene under DISføres af en person med dansk/EU/EØS indfødsret.Endelig bevares muligheden for at give en egentlig dispensation, hvis detikke er muligt at finde kvalificeret arbejdskraft, fx for specialskibe, hvorskibsføreren skal have en særlig uddannelse, og hvor det ikke er muligt atfinde en egnet dansk eller EU/EØS skibsfører.Kontrollen med ordningen foretages af Søfartsstyrelsen på baggrund afeksisterende mønstringsindberetninger.

Med hensyn til kommentarerne vedrørende forringede uddannelsesmu-ligheder for søfarende samt bortfald af know-how bemærkes således, atden førnævnte aftale fra 2007 sikrer en løbende tilgang af skibsofficerer.For yderligere at sikre fastholdelse af maritime kompetencer i Det BlåDanmark vil regeringen i tilknytning til lovforslaget indgå en fornyet af-tale med Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010, hvordisse bekræfter deres medvirken til at opfylde aftalens mål vedrørenderekruttering og sikring af maritime kompetencer, herunder årligt at stillepraktikpladser til rådighed for 200 skibsofficersstuderende samt for 75-100 ubefarne skibsassistenter i den mindre flåde med henblik på rekrutte-ring og uddannelse af kyst- og sætteskippere. Regeringen har i den for-bindelse noteret sig, at Rederiforeningerne i deres høringssvar vedrøren-de lovforslaget bekræfter, at de på denne måde er indstillet på at medvir-ke til at sikre den fortsatte rekruttering til Det Blå Danmark.Der vil gælde de samme krav for skibsførere fra tredjelande, som der idag gælder for skibsførere fra Danmark eller andre EU-lande. Det bety-der bl.a., at skibsføreren – foruden sin generelle uddannelse og sine øvri-ge kompetencer – skal have dokumenteret kendskab til dansk søfartslov-givning og danske arbejdsmiljøregler.En udenlandsk skibsfører, der gør tjeneste på et dansk skib, og som over-træder lovgivningen, kan allerede efter gældende regler som udgangs-punkt retsforfølges ved danske domstole på samme måde, som hvis derhavde været tale om en dansk skibsfører.For så vidt angår LOs bemærkninger om DIS-lovens § 10, bemærkes, atDIS-loven ikke ændres ved lovforslaget. Dansk ret er i øvrigt efter rege-ringens opfattelse i overensstemmelse med de to nævnte ILO-konventioner, hvilket Folketinget er gjort opmærksom på flere gange,bl.a. i 2006 og 2007 i forbindelse med forhandlingen og vedtagelsen afkonventionen om søfarendes arbejdsforhold.Regeringen har noteret sig Maskinmestrenes Forenings ønske om atfremme den gensidige anerkendelse af sønæringsbeviser. Dette liggeruden for lovforslagets rammer, men regeringen vil fortsætte indsatsen forat udbrede anerkendelse af danske sønæringsbeviser.3.2. Udenrigsfradrag for søfarende ved arbejde om bord på skibeuden for EU/EØSMaskinmestrenes Forening finder, at en række forhold vedrørende uden-rigsfradraget ikke er klart præciseret. Foreningen finder ikke, at det fore-slåede udenrigsfradrag kun skal gælde ved arbejde uden for EU/EØS,men at sømandsfradraget generelt skal hæves. Foreningen finder hellerikke, at fradraget kun skal gælde for skibe med en bruttotonnage på 20 teller derover, da man herved udelukker mindre specialskibe inden for off-shore, havvindmøller, brobyggeri o.a. Endelig efterlyser foreningen en

stillingtagen til skattereglerne for rederier uden for EU/EØS, som sejlerinden for EU/EØS.Søfartens Ledere kan ikke støtte forslaget om alene at lade det forhøjedesømandsfradrag gælde ved arbejde uden for EU/EØS. Sømandsfradragetbør som minimum fastsættes til 105.000 kr. generelt. Foreningen ser for-slaget som en konstrueret begrænsning, der skal sikre, at man ikke skalfinansiere mere end 3 mio. kr. Dernæst vil en EU-begrænsning rammelangt de fleste søfolk, og desuden vil en sådan begrænsning være vanske-lig at administrere. Søfartens Ledere anfører, at en generel forhøjelse afsømandsfradraget vil indebære et provenutab på ca. 14,5 mio. kr., menovergår et tilstrækkeligt antal søfolk fra DIS-skatteordningen til alminde-lig beskatning, vil det kunne give overskud.Dansk Metal’s Maritime Afdeling (DMMA) anfører, at specielle skatte-lempelser, som kan øge motivationen for højtuddannede danske søfaren-de til at søge arbejde i udlandet, ikke skønnes at have særlig betydningfor det danske samfund eller dansk skibsfart. Derimod erklærer DMMAsig enige i, at det generelle sømandsfradrag på 56.900 kr. længe hartrængt til regulering, idet man dog finder, at en regel baseret på en son-dring med udgangspunkt i, om arbejdet om bord foregår inden for elleruden for EU/EØS-området, ikke vil være administrationsvenlig. DMMAer endelig skeptiske over for forslagets provenumæssige betragtninger irelation til både de samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konse-kvenser af forslaget.Rederiforeningerne erklærer sig uforstående over for baggrunden for kri-teriet for det foreslåede udenrigsfradrag, som baseres på, om arbejdet ombord foregår inden for eller uden for EU/EØS-området. Foreningerne fo-reslår i stedet, at fradraget for lastskibe gives ved arbejde om bord på ski-be med en bruttoregistertonnage på 500 BT eller derover, og for passa-gerskibe for arbejde om bord på skibe, som ikke sejler i regelmæssig fartmellem EU/EØS havne. Ønskes det foreslåede fastholdt, finder forenin-gerne det nødvendigt at klargøre den nærmere forståelse og afgrænsningaf kriteriet. Foreningerne er endelig skeptiske over for forslagets prove-numæssige betragtninger.KommentarRegeringen har med Forårspakke 2.0, som fik virkning fra og med ind-komståret 2010, gennemført betydelige generelle skattelettelser. Disseskattelettelser er fuldt finansierede, og ændringerne vil blive indfasetgradvis over de kommende år. Regeringen finder ikke grundlag for i dennuværende situation at foreslå yderligere generelle skattelettelser. For-slaget om at indføre et særligt udenrigsfradrag og forslaget til finansie-ring heraf skal ses i dette perspektiv.Det foreslåede udenrigsfradrag sigter primært på at gøre det mere at-traktivt for danske søfarende også at opnå beskæftigelse på skibe, hvissejladsmønster svarer til DIS-skibe, dvs. skibe som for en stor dels ved-

kommende opererer uden for EU/EØS. Søfarende på skibe, som operererinden for EU/EØS, vurderes ikke at være i samme konkurrencemæssigesituation. Der skønnes på den baggrund ikke at være behov for en generelforhøjelse af sømandsfradraget.Den foreslåede grænse på en bruttotonnage på 20 t eller derover afspej-ler såvel sømandsbeskatningslovens nuværende grænse for det eksiste-rende sømandsfradrag som grænserne for skibes registrering i DIS ogrederiernes muligheder for at anvende tonnageskatteordningen. Regerin-gen ønsker ikke at ændre disse grænser, ligesom regeringen heller ikkeønsker at ændre det generelle anvendelsesområde, som er erhvervsmæs-sig befordring af passagerer eller gods.Såvel det eksisterende som det foreslåede sømandsfradrag omfatter allepersoner, som er skattepligtige til Danmark, og som i øvrigt opfylder be-stemmelsens betingelser – det være sig danskere som udlændinge, oguanset om de arbejder på et dansk eller et udenlandsk skib.Formålet med det foreslåede udenrigsfradrag er at tilpasse de søfarendesrammevilkår, så deres muligheder for at opnå ansættelse på skibe, deropererer uden for EU/EØS, styrkes. Formålet er ikke at forhøje sømands-fradraget generelt. Noget sådant ville, som anført af Søfartens Ledere,have provenumæssige konsekvenser.Søfartens Ledere anfører, at en EU-begrænsning vil ”ramme” langt defleste søfolk. Hertil bemærkes, at lovforslaget indebærer forbedrede vil-kår ved arbejde uden for EU/EØS og uændrede vilkår ved arbejde indenfor EU/EØS.Det er klart, at der skal tages stilling til en række administrative spørgs-mål, når der indføres et særligt fradrag ved arbejde uden for EU/EØS.Disse problemer skal naturligvis løses mest hensigtsmæssigt. Det bemær-kes i denne forbindelse, at man indtil for få år siden også opererede medtre forskellige fartområder (udenrigsfart, nærfart, begrænset fart).Endelig bemærkes for så vidt angår det af Rederiforeningerne anførte, atden foreslåede afgrænsning af anvendelsesområdet for det forhøjede sø-mandsfradrag – inden for henholdsvis uden for EU/EØS – er en paralleltil regler, som allerede eksisterer tre steder i den gældende sømandsbe-skatningslov. Der gælder særlige regler for søfolk om bord på stenfisker-fartøjer (sandsugere), bugser- og bjærgningsfartøjer og kabellægnings-fartøjer, når der arbejdes uden for EU/EØS. Regeringen er ganske enig ibehovet for klare administrative regler.3.3. Økonomisk beskyttelse af efterladte søfarendeDansk Metal’s Maritime Afdeling (DMMA), Handelsflådens Velfærdsrådog Maskinmestrenes Forening anfører, at den fortolkning af velfærdslo-vens § 1, stk. 2, som der med lovforslaget lægges op til, aldrig har været

tilsigtet, og at det ikke har været hensigten med bestemmelsen, at vel-færdsrådet skulle yde praktisk bistand til efterladte søfarende.De ovennævnte organisationer samt Søfartens Ledere erklærer sig positi-ve overfor forslagets intention, men anfører samtidig, at puljeordningenalene burde etableres som en bevilling på finansloven med sigte på at gø-re ordningen mere ”anonym” og derigennem undgå at animere useriøseskibsredere til bevidst at søge dansk havn, hvis de planlægger at efterladeet skib.Rederiforeningerne foreslår, at den foreslåede pulje udformes således, atden kan dække de fulde forpligtelser, der vil gælde, når FN’s Internatio-nale Arbejdsorganisations (ILO) konvention om søfarendes arbejdsfor-hold fra 2006 træder i kraft. Dette bør ifølge foreningerne ske ved, at derfordanskflagedeskibeetableresen”kautionslignen-de”/underskudsgarantitilsagn på et fastsat beløb fra foreningerne overforstaten.KommentarMed hensyn til rederiforeningernes ønske om, at den foreslåede pulje forefterladte søfarende kan dække de fulde forpligtelser, der vil gælde, nårFN’s Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention om søfaren-des arbejdsforhold fra 2006 træder i kraft, vurderes det hensigtsmæssigt,dersom puljen samtidig udgør finansiel sikkerhed til dækning af samtligede hjemrejseudgifter m.v., der i øvrigt er omfattet af lovens bestemmelseri medfør af konventionen. Det foreslås, at lovforslaget justeres således, atder etableres mulighed herfor.Den med lovforslaget foreslåede puljeordning vil være et supplement tilrederiernes pligt til at stille sikkerhed for hjemrejseudgifter og vil bl.a.også omfatte udenlandske søfarende i dansk havn fra lande, som ikke hartiltrådt konventionen om søfarendes arbejdsforhold.For så vidt angår det anførte om, at puljeordningen bør gøres ”anonym”,bemærkes, at ordningen netop etableres som en reservationsbevilling påfinansloven, idet der dog samtidig er foreslået en specifik henvisning her-til i sømandsloven. Det er under alle omstændigheder regeringens opfat-telse, at ordningen, uanset hvordan den i sidste ende etableres, aldrig vilkunne undgå at blive kendt.For så vidt angår formålet med Handelsflådens Velfærdsråd bemærkes,at det ifølge § 1, stk. 2, i lov om Handelsflådens Velfærdsråd er rådetsopgave at varetage og fremme foranstaltninger om søfarendes velfærd tilsøs og under ophold i havn såvel i ind- som udland. Danmark har ratifi-ceret ILO-konvention nr. 163 om søfarendes velfærd til søs og i havn oghar som følge heraf påtaget sig at sørge for, at der er velfærdsfaciliteterog -tjenester både i havn og om bord i landets skibe. Danmark lever op tilkonventionens krav gennem lov om Handelsflådens Velfærdsråd. Konven-tionen indeholder ikke en nærmere fastlæggelse af, hvad der forstås ved

velfærdsfaciliteter og -tjenester, og det er derfor op til de nationale myn-digheder at fastlægge indholdet heraf. Ifølge ILO’s ikke bindende re-kommandation nr. 173 om søfarendes velfærd til søs og i havn forstås ud-trykket velfærdsfaciliteter og -tjenester som velfærds-, kultur-, fritids-, oginformationsfaciliteter og -tjenester. Regeringen finder det rimeligt at an-tage, at praktisk bistand til efterladte søfarende er et velfærdsanliggendeog derfor allerede i dag er omfattet af lovens § 1, stk. 2, men for at fjerneenhver tvivl herom er dette præciseret i bestemmelsen.3.4. Ændret finansiering af Handelsflådens Velfærdsråd og SøfartensArbejdsmiljørådSøfartens Arbejdsmiljøråd anfører, at det hidtil har været lagt til grund, atrådets økonomiske ramme og grundlæggende vilkår skulle svare til deforhold, som gør sig gældende for de lignende arbejdsmiljøråd mv. i land.Rådet sætter på den baggrund spørgsmålstegn ved om bortfaldet af sta-tens tilskud til arbejdsmiljøinitiativer, herunder den signalværdi, som derligger heri, er rimelig og velbegrundet. Herudover tilkendegiver rådet, atder for at imødegå praktiske udfordringer i forbindelse med den admini-strative opkrævning fra rederierne på basis af de nye beløbssatser burdevære en ikrafttrædelsesperiode for denne del af lovforslaget på mindst 1år. Rådet ønsker endelig en præcisering af lovforslagets bemærkninger, såder skabes den fornødne sikkerhed for rådets finansiering.Dansk Metal’s Maritime Afdeling (DMMA) anfører, at en øget udgift på4,8 mio. kr. til rederierne vil favorisere de rederier, som udskifter danskesøfarende med udlændinge. Det vil være konkurrenceforvridende over forrederier, som anvender danske søfarende og derved ikke opnår kompen-serende besparelser på hyreudgifterne. DMMA efterlyser endelig en ju-stering af velfærdsrådets vedtægter med sigte på at afklare bestyrelsenssammensætning efter bortfaldet af statens tilskud samt en reguleringsme-kanisme i forhold til velfærdsafgiften.Handelsflådens Velfærdsråd bemærker, at de i lovforslaget anførte 3,5mio. kr. for statens årlige tilskud til velfærdsarbejdet ikke er i overens-stemmelse med de faktiske regnskabstal for de seneste år. Rådet bemær-ker endvidere, at overgangen fra revision ved Rigsrevisor til en registreretrevisor vil indebære en udgift, som skal afholdes af rådets midler. Rådetefterlyser en justering af velfærdsrådets vedtægter med sigte på at afklarebestyrelsens sammensætning efter bortfaldet af statens tilskud, idet manpå den baggrund ikke længere ser grund til, at staten er repræsenteret.Foreningen efterlyser endvidere en reguleringsmekanisme i forhold tilvelfærdsafgiften.Maskinmestrenes Forening efterlyser en justering af rådets vedtægtermed sigte på at afklare bestyrelsens sammensætning efter bortfaldet afstatens tilskud, idet man samtidig lægger vægt på fortsat paritetisk sam-mensætning. Foreningen efterlyser endvidere en reguleringsmekanisme iforhold til velfærdsafgiften.

Rederiforeningerne henviser til den tidligere udtrykte skepsis over forforslagets provenumæssige betragtninger i forhold til det foreslåede uden-rigsfradrag og bemærker, at dette sammenholdt med velfærdsrådets eksi-sterende formue bør føre til, at driften, efter statstilskuddets bortfald, i enperiode bør finansieres ved nedbringelse af formuen. Foreningerne ønskerendvidere fordelingen af rederbidraget justeret, således at den merafgift,som opstår ved at statens tilskud bortfalder, alene betales for søfarende pådanske skibe i udenrigsfart. Endelig efterlyses en justering af rådets ved-tægter med sigte på at afklare bestyrelsens sammensætning efter bortfal-det af statens tilskud, idet foreningerne erklærer sig indstillet på, at derskabes paritet.Rigsrevisionen gør opmærksom på, at § 9, stk. 2-4, i velfærdsrådets ved-tægter vedrørende revision bør ændres, da rådets regnskab fremover skaljusteres af en statsautoriseret eller registreret revisor og ikke af rigsrevi-sor.Grønlands Selvstyre har ingen bemærkninger til lovforslaget. Man pegerdog på, at man ønsker, at Fiskeriets Arbejdsmiljøråds virkeområde ogsåkommer til at gælde for Grønland.KommentarDer tilsigtes ikke med det foreslåede bortfald af statens bidrag til rådetsarbejde i øvrigt ændringer i forhold til statens engagement i arbejdet medsikkerhed og forebyggelse af ulykker, det fysiske arbejdsmiljø samt trivselog sundhed om bord på skibe. Dette foreslås præciseret i lovforslaget.Den administrative ændring i forhold til opkrævning fra rederierne påbasis af de nye beløbssatser vurderes ikke at være af en karakter, som til-siger en udvidet ikraftsættelsesperiode. Der er derfor ikke fundet anled-ning til ændringer på dette punkt. Derimod præciseres lovforslagets be-mærkninger, så det fremgår, at de administrative regler om Søfartens Ar-bejdsmiljøråd vil blive ændret, så rådets finansiering sikres.Lovforslagets bemærkninger om, at der ydes et tilskud til HandelsflådensVelfærdsråd på 3,5 mio. kr. er en afspejling af det på finansloven for2010 afsatte beløb.For så vidt angår ønsket om en justering af velfærdsrådets vedtægter hardette under alle omstændigheder været tilsigtet. Der er nu indsat en ge-nerel tilkendegivelse i lovbemærkningerne om behovet for at justere rå-dets vedtægter. Endvidere ændres lovforslaget således, at staten ikkelængere skal udpege rådets medlemmer, idet det overlades til rådet atkonstituere sig selv. Dog bibeholdes en statslig godkendelse af rådetsvedtægter, således at det sikres, at rådets virksomhed er i overensstem-melse med lovens formål. Rigsrevisionens bemærkninger vil indgå vedvurderingen af vedtægterne.

For så vidt angår kommentarerne om velfærdsafgiftens størrelse, regule-ring og sammensætning bemærkes, at velfærdsrådet i dag har oparbejdeten formue på 16-17 mio. kr., hvorfor der for nærværende ikke findes be-hov for indførelse af særlige regler om regulering af velfærdsafgiftensstørrelse. Det fastholdes derfor, at velfærdsafgiften fortsat fastsættes i lo-ven, og den samlede afgift bliver på 240 øre pr. søfarende.Med hensyn til muligheden for at differentiere rederens bidrag til vel-færdsrådet har det været drøftet med Justitsministeriet, hvorvidt en sådanordning kan indføres administrativt. Justitsministeriet vurderer imidler-tid, at dette vil være i strid med grundlovens § 43.Regeringen har noteret sig ønsket om, at Fiskeriets Arbejdsmiljøråds vir-keområde kommer til at gælde for Grønland. Dette ligger imidlertid udenfor lovforslaget.3.5. Gennemførelse af ændringsprotokollen til SUA-konventionenSøfartens Leders støtter forslaget.Rederiforeningerne foreslår, at det i lovforslagets bemærkninger præcise-res, at skibsføreren alene kan udlevere personer til en kontraherende statunder SUA-konventionen.KommentarLovforslagets bemærkninger er præciseret i overensstemmelse med det afRederiforeningerne anførte.4. Tekniske tilpasningerUd over ovenstående er der foretaget enkelte mindre ændringer i lovfors-laget af teknisk og sproglig karakter, bl.a. som følge af Justitsministerietslovtekniske gennemgang.5. Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Re-deriforening, Danmarks Statistik, Dansk Metal’s Maritime Afdeling,Danske Regioner, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabs-styrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansministeri-et, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, For-eningen af Småøernes Færgeselskaber, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd, Grønlands Selvstyre, Handelsflådens Velfærdsråd,HORESTA, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Maskinme-strenes Forening, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,Patent- og Varemærkestyrelsen, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Re-deriforeningen af 2010, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af MindreErhvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet,Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens ledere – Dansk Navigatørforeningog Træskibs Sammenslutningen.