Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
L 196 Bilag 1
Offentligt
987816_0001.png
987816_0002.png
987816_0003.png
987816_0004.png
987816_0005.png
987816_0006.png
987816_0007.png
987816_0008.png
987816_0009.png
987816_0010.png
987816_0011.png
987816_0012.png
987816_0013.png
987816_0014.png
987816_0015.png
987816_0016.png
987816_0017.png
987816_0018.png
987816_0019.png
987816_0020.png
987816_0021.png
987816_0022.png
987816_0023.png
987816_0024.png
J.nr. 2011-311-0062Dato: 27. april 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-dring af ligningsloven, personskatteloven og lov om skatte-fri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter(Skattefritagelse for mindre personalegoder, rigsfælles-skabsfradrag, skattefritagelse for nedrivningsstøtte m.v.).
Peter Christensen/Søren Schou
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast tilforslag til lovom ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjedeenergi- og miljøafgifter (Skattefritagelse for mindre personalegoder, rigsfællesskabsfradrag,skattefritagelse for nedrivningsstøtte m.v.).

Organisation

ACAdvokatrådet

Bemærkninger

AC har ingen bemærkninger.Advokatrådet har sympati forønsket om at opbløde degældende meget restriktiveregler, men finder at formener alt for kasuistisk, og vil fø-re til både urimelige beskat-ningsresultater og til urimeli-ge modfortolkninger. Endvi-dere er formen med angivelseaf to meget konkrete tilfældemeget vanskelig foreneligmed et almindeligt ligheds-princip.

Kommentar

Med lovforslagets forslag omskattefritagelse for fribillettermodtaget i ansættelsesforholdog skattefrihed for fri kost vedpædagogisk spisetræningadresseres to områder, hvor re-geringen og Socialdemokratiethar fundet, at de gældende reg-ler kan have en uheldig effekteller kan virke urimelige ognidkære. Herudover er der og-så foreslået en skattefri baga-telgrænse for personalegoderpå 1.000 kr., som jo gældergenerelt for alle mindre perso-nalegoder. Det er vanskeligt atse, at reglerne samlet set vil fø-re til urimelige resultater ellerstrider mod almindelige lig-hedsprincipper.Den foreslåede skattefritagelsefor fribilletter modtaget i an-sættelsesforhold tager sigte påen bestemt situation. Efter æn-dringerne af indberetningsreg-lerne for personalegoder fraindkomståret 2010, hvorefterdet som udgangspunkt er ar-bejdsgiveren, der skal indberet-te personalegoder, er reglerneblevet kritiseret for at hæmmevirksomhedernes interesse i atsponsorere kulturelle ogsportslige arrangementer. Bag-grunden er tilsyneladende, atsponsorvirksomhederne ople-ver et stort administrativt be-svær i relation til fribilletter,fordi virksomhederne bådeskal holde styr på, hvilke med-arbejdere, der har modtagetSide 2
Advokatrådet finder således,at den foreslåede regel omskattefritagelse for fribilletterer for snæver i sit anvendel-sesområde. Advokatrådetfinder det urimeligt, at ansat-te hos den klub eller organi-sation, der arrangerer begi-venheden og ansatte hos ensamarbejdspartner, der ikkeer sponsor, ikke omfattet.
fribilletter til private formål ogfordi værdiansættelsen af fri-billetter kan være vanskelig.Samme administrative proble-mer opstår ikke uden for an-sættelsesforhold, hvor spon-sorvirksomhederne ikke harindberetningspligt. Det er ikkehensigten at udstrække skatte-friheden til at gælde uden foransættelsesforhold.Advokatrådet finder det ogsåurimeligt, at skattefritagelsenfor fri kost i forbindelse medpædagogisk spisetræning erså snævert afgrænset, idet dergivetvis kan være andre an-satte, hvor det er ligeså rime-ligt at skattefritage dem af frikost.Udgifter til mad anses som ud-gangspunkt for et privatanlig-gende, hvilket indebærer, atarbejdsgiverens betaling af enansats kost som udgangspunkter skattepligtig for den ansatte.Da pædagogisk spisetræning eren naturlig del af visse særligeerhvervsgruppers arbejde, børder efter regeringens opfattelseikke kunne opstå skattepligt,når en ansat som en naturligdel af sit arbejde skal agere rol-lemodel.Advokatrådets forslag vil in-debære en udvidelse af detskattefri område for fribilletterog fri kost udover, hvad der ertilsigtet. En udvidelse, der vilmedføre et større provenutabfor staten end det foreslåede ilovforslaget. Regeringen ernødt til at foretage en hård pri-oritering af de økonomiskemidler og finder, at der med desamlede initiativer i forslageter foretaget en fornuftig afvej-ning af de relevante hensyn.
Advokatrådet foreslår, at mi-nisteriet forsøger – i overens-stemmelse med dansk lov-givningstradition – at anven-de en langt mere generelform for beskrivelse af de fri-tagelsestilfælde, der skal om-fattes af skattefriheden.
Arbejdsmarkedets Tillægs- ATP har ingen bemærknin-pension (ATP)ger.Boligselskabernes Lands-forening (BL)BUPLBL ser positivt på forslagetog har derudover ingen be-mærkninger.BUPL er tilfreds med, at detforslås, at skattefritage ansat-te af værdien af fri kost i deSide 3
tilfælde, hvor pædagogiskspisetræning er en naturligdel af ansattes arbejde.Med de foreslåede ændringerer det BUPL´s vurdering, atpædagogerne ikke behøver atvære usikre på en eventuelskattepligt, hvis de deltager ifrokostmåltidet i en dagsin-stitution.Danmarks Idræts-Forbund(DIF)DIF roser regeringen for atimødekomme idrætten påcentrale punkter.DIF noterer med tilfredshed,at der indføres en skattefribagatelgrænse for personale-goder og er overvejende po-sitive over for forslaget omskattefritagelsen for fribillet-ter modtaget i et ansættelses-forhold.DIF så dog gerne, at denskattefri beløbsgrænse på1.000 kr. var højere, og atden pristalsreguleres.Formålet med den skattefri ba-gatelgrænse er at indføre skat-tefrihed for mindre personale-goder, som ikke opfattes somløn. Jo højere beløbet er, destomere fjerner man sig fra detteudgangspunkt.Hertil kommer, at enhver for-højelse af den skattefri baga-telgrænse koster staten pengeog skal kunne finansieres. Re-geringen er nødt til at foretageen hård prioritering af de øko-nomiske midler.Med en skattefri bagatelgrænsepå 1.000 kr. er der opnået enfornuftig afvejning af dissehensyn.Den skattefri bagatelgrænse på1.000 kr. reguleres efter per-sonskattelovens § 20 i lighedmed en række andre beløbs-grænser i skattelovgivningen.Side 4
DIF finder også, at forslaget Der henvises til kommentarenom skattefritagelse for fribil- til Advokatrådet.letter bør udvides til også atomfatte virksomheders ogorganisationers kunder.Danmarks LejerforeningerDansk ByggeriDanmarks Lejerforeningerhar ingen bemærkninger.Dansk Byggeri noterer medtilfredshed, at lovforslagetbåde indeholder en skattefribagatelgrænse for personale-goder og tilbagefører indbe-retningspligten til den enkel-te medarbejder.Dansk Byggeri påpeger, atændringen af bekendtgørel-sen om indberetningspligtikke fremgår af det frem-sendte materiale, men forud-sætter at de nævnte ændrin-ger af indberetningspligtengennemføres.Danske AdvokaterDanske Advokater bifalder,at arbejdsgiveres administra-tive byrder lettes.Det er sigtet med den foreslåe-de skattefrie bagatelgrænse atskattefritage mindre og baga-telagtige goder fra en arbejds-giver, som typisk ikke opfattessom løn. Der er således taleom, at et område for mindreMere specifikt finder Danske goder, som har givet anledningtil tvivl om skattepligt, nu gø-Advokater, at det kan øgeres skattefrit, og dermed bliverusikkerheden om, hvad derklarere afgrænset. Herudovergælder på området, når dernu indføres endnu en baga- er der ikke ændret ved de al-telgrænse, især når den nye mindelige regler for skattepligtaf personalegoder.bagatelgrænse kobles sam-men med den hidtidige prak-sis for julegaver.Danske Advokater læggervægt på, at lovgivningen erklar og forståelig og finder,at lovforslagets bemærknin-ger indeholder begreber, somkan være svære at adskille.Der henvises i øvrigt til kom-Danske Advokater bemær-ker, at det forhold, at der er mentaren til FSR.tale om en bagatelgrænse,hvor hele beløbet beskattes,hvis beløbsgrænsen overskri-des, vil indebære, at de ansat-Side 5
Som det oplyses i lovforslagetsafsnit 4.1. (sidste afsnit) vil derblive gennemført de nævnteændringer af indberetningsbe-kendtgørelsen.
te vil bede arbejdsgiverne omoplysning om priser på tildel-te goder. Advokatrådet trorderfor ikke, at arbejdsgiver-nes administrative byrde reeltmindskes ret meget. Proble-met øges ifølge Danske Ad-vokater ved, at beløbsgræn-sen gælder for samtlige enansats arbejdsgivere.Der henvises til kommentarenPå baggrund heraf foreslårtil DFF.Danske Advokater, at der istedet indføres en ren skatte-fritagelse for mindre perso-nalegoder.Danske Advokater beder omen bekræftelse af, at lejlig-hedsgaver, der ydes i forbin-delse med private mærkeda-ge har et bredere sigte enddet i bemærkningerne anfør-te.Som det fremgår af lovforsla-gets afsnit 4.3. er der tale omeksempler på private mærke-dage. Skattefrie lejlighedsga-ver kan således godt omfatteandre private mærkedage endde i forslaget nævnte eksem-pler.
Danske Advokater beder og- Det kan bekræftes, at forslagetikke ændrer på praksis forså om en bekræftelse af, atskattefrie lejlighedsgaver.der ikke er nogen fast pris-grænse for skattefrie lejlig-hedsgaver, men at det af-hænger af sædvane og sam-fundsudviklingen samt dentil enhver tid almindelig her-skende opfattelse af, hvadder er god kutyme og sæd-vanligt efter en alment accep-teret social målestok.Forslaget ændrer ikke på ar-Danske Advokater ønskerogså en bekræftelse af, at ar- bejdsgivernes fradragsret.bejdsgiveren som hidtil harfuld fradragsret for mindrepersonalegoder og julegaver,uanset om den samlede værdioverstiger bagatelgrænsen.Danske Advokater foreslår, Der henvises til kommentarenat lovforslaget forenkles, så til Advokatrådet.den skattefrie bagatelgrænseog den maksimale værdi afSide 6
en skattefri julegave begge erpå 1.000 kr. Endvidere fore-slås det, at hvis beløbsgræn-sen på 1.000 kr. overskrides,vil en julegave med en værdiop til 1.000 kr. ikke blive be-skattet.Med hensyn til den foreslåe-de skattefritagelse for fribil-letter modtaget i ansættelses-forhold bemærker DanskeAdvokater, at det vil værehensigtsmæssigt med en me-re specifik objektiveret be-skrivelse af, hvornår fribillet-ter udgør ”en mindre tillægs-ydelse” i en sponsoraftale.Danske Advokater finder detikke strukturelt optimalt, atden foreslåede bestemmelseom skattefrihed for fribillet-ter indsættes i ligningslovens§ 16, når den kun omfatteregentlige ansættelsesforhold,og ikke honorarmodtagere,bestyrelsesmedlemmer m.v.som ellers er omfattet af lig-ningslovens § 16.Der er tale om en værnsregel,der skal sikre, at en sponsor-kontrakt ikke udelukkende an-går fribilletter til ansatte. Be-mærkningerne er udbygget pådette punkt.
Ligningslovens § 16 regulererbeskatning og værdiansættelseraf personalegoder. Fribillettermodtaget i et ansættelsesfor-hold er et personalegode ogfindes derfor bedst at hørehjemme i denne bestemmelse,uanset personkredsen er af-grænset snævrere end den øv-rige del af bestemmelsen.
Danske Advokater ønsker det Der foreslås ikke ændringer afbekræftet, at arbejdsgiver har arbejdsgiverens fradragsret.fuld skattemæssig fradragsretfor sponsoratet, uanset at derindgår fribilletter til arbejds-giverens ansatte.Danske Advokater finder, atdet under afsnit 4.3 i de al-mindelige bemærkningervedr. skattefrihed for fribil-letter modtaget i et ansættel-sesforhold vil være hen-sigtsmæssigt med en beskri-velse af de momsmæssigekonsekvenser.Danske Dagblades For-ening DagbladeneDagbladene bemærker, atlovforslagets formål er at ret-te op på regler for beskatningaf personalegoder, der kanDet falder uden for lovforsla-gets bemærkninger at beskrivede momsmæssige konsekven-ser. Der er i øvrigt ikke fore-slået ændringer af momsreg-lerne.
Skatteministeriet har for nyligtudsendt et styresignal om friavis, hvor der blandt andet op-stilles en formodningsregelSide 7
opfattes som nidkære ellerurimelige.Dagbladene finder på dennebaggrund, at det bør overve-jes at inddrage beskatningenaf fri avis, da praksis herforfortsat opleves som en væ-sentlig barriere for virksom-hederne.Endvidere finder Dagblade-ne, at levering af avisabon-nement med lønomlægningudsættes for en ubegrundetjuridisk særbehandling.
om, at hvis en arbejdsgiver til-byder sine ansatte fri avis udenlønnedgang, anses en eller fle-re aviser som et gode omfattetaf den gældende bagatelgrænsepå 5.500 kr.Hvis en ansat derimod går nedi løn for at få en fri avis, skalarbejdsgiveren konkret be-grunde, at avisen i overvejendegrad anvendes af hensyn tilden ansattes arbejde. Arbejds-giveren kan dog foretage denkonkrete vurdering samlet forhele personalegrupper, hvisgruppens arbejdsopgaver erensartede.Fri avis har hele tiden - på linjemed andre personalegoder -været et skattepligtigt gode,medmindre det kan godtgøres,at avisen overvejende anven-des af hensyn til den ansattesarbejde, og dermed er omfattetaf den gældende skattefrie ba-gatelgrænse på 5.500 kr.Derudover er en arbejdsgiver-betalt avis skattefri, hvis hus-standen selv holder en avis ogderigennem får dækket sit pri-vatforbrug. Sidstnævnte er enhelt særegen praksis for avissom personalegoder – og der-med er aviser skattemæssigtbedre stillet end en lang rækkeandre personalegoder.
Dagbladene finder, at praksisfor fri avis medfører en væ-sentlig risiko for, at arbejds-giverne helt ophører med attilbyde fri avis til sine ansattemed lønomlægning. Og for-slår, at der indføres en nyformodningsregel, hvorefterfri avis anses for i overvejen-de grad at være stillet til rå-dighed af hensyn til arbejdetogså selvom avisen er givetvia lønomlægning.
Danske Regioner
Danske Regioner ser positivtpå forslaget, især forslagetom skattefritagelse for frikost ved pædagogisk spise-træning.Dansk Erhverv er særdelespositive overfor lovforslaget,da der er tale om en afgøren-de mindskelse af arbejdsgi-vers administrative byrder.Side 8
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er også posi-tive over forslaget om skatte-fritagelse for fribilletter mod-taget i ansættelsesforhold.Dansk Erhverv finder, at detbør præciseres i lovteksten,at skattefriheden for fribillet-ter ikke gælder for bestyrel-sesmedlemmer.Det synes, at fremgå klart aflovteksten, at der skal være taleom et ansættelsesforhold, nårformuleringen af bestemmel-sen er, at det er en forudsæt-ning for skattefrihed, at ”fribil-letten modtages af en personsom led i et ansættelsesforholdog giver er den ansattes ar-bejdsgiver”. Tilsvarende frem-går af bemærkningerne. Be-mærkningerne er dog blevetudbygget på dette punkt.
Dansk Erhverv formoder, at Der henvises til kommentarenden lempede indberetnings- til FSR.pligt for arbejdsgiver har til-bagevirkende kraft og gælderfra 1. januar 2011, og at deallerede indberettede perso-nalegoder for 2011 vil kunnetilbageføres.Dansk Erhverv ønsker, atDer henvises til kommentarenretstilstanden for arbejdsgi- til DFF.verbetalt motion klarlægges,samt at det gøres op med denulogiske sondring mellemden skattemæssige behand-ling af arbejdsgivers tilskudtil medarbejdernes motionafhængig af, hvor motionenudøves.Dansk Erhverv foreslår alter- Der henvises til kommentarennativt, at indføre et generelt til DFF.krav om, at arbejdsgivers til-skud til medarbejdernes mo-tion skal tilbydes som gene-rel personalepleje for samtli-ge medarbejdere på arbejds-pladsen for at være skattefrit.Dansk Erhverv finder endvi- Forslaget om virksomhedersdere, at lovforslaget er enfradragsret for reklameartiklerpassende anledning til at re- falder uden for lovforslagetsSide 9
gulere den beløbsgrænse, der område. Et sådant forslag vil igælder for virksomhedersøvrigt have betydelige prove-fradrag for reklameartikler. numæssige virkninger. Derhenvises til bemærkningerne tilAdvokatrådet.Danske Arkitekt Virksom-hederDanske Arkitekt Virksomhe-der bifalder ændringen i for-hold til skattefritagelse forminde personalegoder, og harderudover ingen bemærknin-gerSkatteministeriet forsøger atsende lovforslag, der sendes påekstern høring, direkte til allerelevante høringsparter. At enorganisation ikke har fået lov-forslaget sendt direkte medanmodning om bemærkninger,skal selvfølgelig ikke afholdeden fra at afgive bemærknin-ger. Den eksterne høring eråben for alle. For at få kend-skab til lovforslag på Skatte-ministeriet område, kan maneventuelt tilmelde sig Skatte-ministeriets nyhedsbrev påwww.skat.dk.
Dansk Firmaidræts Forbund Dansk Firmaidræts Forbund(DFF)beklager, at de ikke har fåettilsendt lovforslaget mhp. hø-ringen.
DFF finder det positivt, atindberetningspligten ændres,og at der indføres en skattefribagatelgrænse for personale-goder.DFF er dog i tvivl om denskattemæssige behandling affirmaidræt og andre sund-hedsfremmetiltag uden forarbejdspladsen, og spørgerom der er forskel på, om fir-maidræt finder sted inden el-ler uden for arbejdspladsen.Den skattemæssige behandlingaf en arbejdsgivers betaling afsundhedsfremmende tiltag formedarbejderne afhænger afunder hvilke omstændigheder,det sker.Hvis en virksomhed vælger atholde en firma-idrætsdag foralle virksomhedens ansatte, ogidrætsdagen har et rimeligt om-fang og varighed, vil de ansatteikke være skattepligtige afværdien af firma-idrætsdagen –uanset om aktiviteterne foregårinden eller uden for arbejds-Side 10
pladsen. Der er i det tilfældetale om en skattefri firmaud-flugt.Efter praksis er det også skatte-frit for medarbejderne at benyt-te et motionsrum på arbejds-pladsen, som arbejdsgiverenafholder udgifter til.Noget andet er, hvis en ar-bejdsgiver betaler de ansattesprivate udgifter til forskelligemotionsformer udenfor ar-bejdspladsen. En arbejdsgiversbetaling af en ansats klubkon-tingent til en ekstern badmin-tonklub vil således være skat-tepligtig for den ansatte.Mange virksomheder har fir-maidrætsforeninger, hvor deansatte selv betaler et kontin-gent for medlemskabet, lige-som arbejdsgiveren yder et til-skud til foreningen. Forenin-gens aktiviteter på arbejdsplad-sen vil som udgangspunkt bli-ve anset for omfattet af perso-naleplejefritagelsen og de an-satte vil ikke blive beskattet afarbejdsgiverens tilskud.Foregår aktiviteterne derimoduden for arbejdspladsen er deten forudsætning for beskatningefter personalegodereglerne, atgodet reelt kan sige at kommefra arbejdsgiveren. Hvis ar-bejdsgiveren ikke har en direk-te væsentligindflydelse på,hvordan idrætsforeningen an-vender tilskuddet, anses goder-ne fra foreningen ikke for atkomme fra arbejdsgiveren. Detbetyder, at de goder, som med-lemmerne modtager gennemforeningen, skattemæssigt be-handles på samme måde somgoder, der modtages fra en for-ening uden forbindelse til enSide 11
arbejdsplads.Har arbejdsgiveren derimod endirekte væsentligt indflydelsepå, hvad og hvem tilskuddetgår til, fordi arbejdsgiverendækker størstedelen af udgif-terne til foreningen eller beta-ler et ikke uvæsentlig beløb permedarbejder, vil goder ogydelser i form af betaling afeksempelvis medlemmernesmedlemskab af eksterneidrætsklubber eller deltagerge-byr i motionsløb blive betragtetsom skattepligtige personale-goder.Jeg vil i øvrigt henvise til mitsvar til Folketingets Kulturud-valg på spørgsmål 93 alm. del.Selvom svaret vedrører denskattemæssige behandling affirmakunstforeninger gælderde samme principper for denskattemæssige behandling affirmaidrætsforeninger.DFF spørger i den forbindel-se om det vil være skatteplig-tigt for Hillerøds Politi, hvisde spiller mod ATP på ATPsfodboldbaner til en firmafod-boldkamp.DFF foreslår, at firmaidrætog sundhedsfremme bliveromfattet under bagatelgræn-sen, uanset om det foregår påeller udenfor arbejdspladsen.Det er ikke muligt at tage stil-ling til den skattemæssige be-handling ud fra eksemplet. Derhenvises til redegørelsen forden skattemæssige behandlingaf firmaidræt oven for.Såfremt der er tale om skatte-pligtige goder til ansatte, vilsådanne goder være omfattet afden skattefri bagatelgrænse,hvis værdien af goderne holdersig under beløbsgrænsen på1.000 kr. årligt.Udgangspunktet er, at en an-sats udgifter til sportsaktivite-ter, sund kost og andre sund-hedsfremmende tiltag har pri-vat karakter. Arbejdsgiverensbetaling heraf vil derfor somudgangspunkt være skatteplig-tig for den ansatte. DFF´s for-Side 12
Endvidere foreslår DFF, atdet anføres i bemærkninger-ne, at en arbejdsgivers til-skud til sundhedsfremme ogfirmaidræt anses for skattefripersonalepleje, hvis det til-bydes som en generel ord-ning uafhængigt af, om akti-
viteterne foregår på ellerudenfor arbejdsstedet.
slag er en relativ stor udvidelseaf det skattefri område for ar-bejdsgiverbetalt firmaidræt ogsundhedsfremme. Forslagetfalder uden for nærværendelovforslag, hvor formålet er atindføre skattefritagelse formindre personalegoder, hvorværdien af goderne samlet setikke overstiger 1.000 kr. årligtfor den enkelte ansatte.Forslaget har store ligheds-punkter med et forslag omskattefrihed for arbejdsgiverbe-talt motion, som regeringentidligere har overvejet, og sommåtte opgives, fordi forslagetindebar et væsentligt provenu-tab for staten, der ikke kunnefinansieres fuldt ud. Forslagetblev i øvrigt kritiseret for ikkeat være et effektivt middel tilfå større og bredere tilslutningtil at dyrke idræt.Der henvises til redegørelsenovenfor om den skattemæssigebehandling af firmaidrætsfor-eninger.
Herudover foreslår DFF, atder skattemæssigt ikke gøresforskel på beskatning af med-lemmerne af en idrætsfor-ening, uanset der er tale omen virksomhed, der giverøkonomisk støtte til enidrætsforening eller virksom-hedens egen idrætsforening.
DFF påpeger, at det kan væremeget vanskeligt for den en-kelte medarbejder at vide,hvor meget, der skal indbe-rettes og henviser til en debatherom i P1 morgen. DFF harikke en løsning inden for lov-forslagets rammer, men harmed det ovenfor nævnte for-slag om skattefrihed for ar-bejdsgivertilskud til sund-hedsfremme og firmaidræt,en løsning, der går videre endlovforslaget.
Den foreslåede ændring af ind-beretningsreglerne, hvorefterarbejdsgiveren ikke har indbe-retningspligt for goder omfattetaf bagatelgrænsen, fører pådette område reglerne tilbagetil retstilstanden før 2010. Reg-lerne gav på det tidspunkt ikkeanledning til væsentlige pro-blemer, og det ses ikke at ud-gøre et større problemer for deansatte nu.Der foreslås i øvrigt ikke æn-dring af værdiansættelsen afpersonalegoder. Udgangspunk-tet er stadig det enkelte godesmarkedspris – og der vil det ide fleste tilfælde sjældent vol-de problemer at finde frem til.Side 13
Dansk Industri (DI)
DI hilser lovforslaget vel-komment, da det vil lettevirksomhedernes administra-tive byrder i forbindelse medændringen indberetningsplig-ten.DI foreslår dog, at afgræns- Der henvises til kommentarentil Advokatrådet.ningen af personkredsen iden foreslåede § 16, stk. 15,om fribilletter udvides. Mod-tagere af skattefri fribilletterbør også omfatte bestyrel-sesmedlemmer og giversidenbør også omfatte en hel kon-cern, så et moderselskab ogsåkan give sit datterselskabsansatte skattefrie fribilletter.DI går ud fra, at hvis enmedarbejder modtager to fri-billetter, vil beskatningen afbillet nr. to tage udgangs-punkt i sponsorvejledningensfastlæggelse af beskatningen.Den foreslåede bestemmelseom skattefrihed for fribilletter iansættelsesforhold er ikke be-grænset til kun at omfatte enfribillet pr. ansat pr. arrange-ment. Lovbemærkningerne erudbygget på dette punkt.En virksomheds opdeling i for-skellige selskaber har skatte-mæssig betydning for det en-kelte selskab. Det findes ikkerelevant at se bort fra en kon-cerns selskabskonstruktion irelation til værdiansættelse afpersonalegoder.
DI finder i øvrigt, at det børovervejes at udstrække rabat-reglen i ligningslovens § 16,stk. 3, 2. led, så værdiansæt-telsen af varer, som medar-bejderne køber af koncernen,værdiansættes ens – uansethvor i koncernen en medar-bejder er ansat.Dansk RevisorforeningDansk Revisorforening serpositivt på de foreslåedelempelser.Ændringen af indberetnings-reglerne vil medføre storeadministrative lettelser forerhvervslivets SMV-virksomheder.
Danske Revisorforening erDer henvises til kommentarenogså tilfreds med den skatte- til DIF.fri bagatelgrænse, men sergerne, at beløbsgrænsen for-højes fra 1.000 kr. til 2.000Side 14
kr. årligt (inkl. julegaver).Dansk Told- og Skattefor-bund (DTS)DatatilsynetDTS har ingen bemærknin-gerDatatilsynet har ingen be-mærkninger
Erhvervs- og Selskabssty- CKR har ingen bemærknin-relsens Center for Kvalitet i ger til Skatteministeriets vur-ErhvervsRegulering (CKR) dering af de erhvervsøkono-miske konsekvenser.CKR vurderer, at den skatte-fri bagatelgrænse og skatte-fritagelsen for fribillettermodtaget i ansættelsesfor-hold medfører en betydeligreducering af erhvervslivetsoplevede indberetningsbyr-der.FOA – Fag og ArbejdeFOA synes at det er en rigtiggod idé at skattefritage ansat-te af værdien af fri kost i detilfælde, hvor pædagogiskspisetræning er en naturligdel af ansattes arbejde.
Foreningen af Statsautorise- FSR hilser den foreslåederede Revisorer (FSR)lempelse af indberetnings-pligten for mindre personale-goder velkommen, idet detvil reducere de øgede admi-nistrative byrder, som blevindført med Forårspakke 2.0.Herudover finder FSR detglædeligt, at det foreslås atundtage sponsorbilletter forbeskatning.Indberetningspligten vil ikkekunne ændres med tilbagevir-kende kraft. Imidlertid er dethensigten at der skal udformesen overgangsregel, hvorefterarbejdsgivere kan vælge at an-vende de nye indberetningsreg-ler for perioden januar 2011 ogFSR ønsker også, at allerede indtil ikrafttrædelsen af de nyeindberettede personalegoder indberetningsregler. Det vil na-kan tilbageføres.turligvis være i overensstem-melse med en sådan over-FSR ønsker at få bekræftet,at indberetningspligten æn-dres med tilbagevirkendekraft til 1. januar 2011, så derer overensstemmelse medlovforslagets ikrafttrædelses-dato.Side 15
gangsregel, hvis en arbejdsgi-ver, som allerede har indberet-tet efter de nugældende reglerønsker at rette i de alleredeindsendte indberetninger. Detunderstreges dog, at dette erfrivilligt for arbejdsgiverne.Skatteministeriet ønsker ikkeat pålægge dem byrden ved ob-ligatorisk ændring af indberet-ningerne.FSR påpeger også, at der kanopstå tvivl om, hvornår etgode, der enten er sammensateller leveres kontinuerligt, eret samlet gode og hvordandet skal værdiansættes.FSR spørger i den forbindel-se, om en månedlig frugtkas-se til en værdi af 150 kr. pr.måned skal indberettes hvermåned eller først fra det tids-punkt, hvor beløbsgrænsenpå 1.000 kr. overskrides?Det forudsættes, at der i ek-semplet er tale om, at en ansatfår leveret en månedlig frugt-kurv på bopælen.Generelt kan det bemærkes, atspørgsmålet om, hvorvidt flereaf samme slags goder, skalvurderes samlet set eller hverfor sig, afhænger af de konkre-te omstændigheder. Hvis enmedarbejder får en frugtkurvhver måned i et helt år, talerdet for, at der er ydet ét gode –nemlig en månedlig frugtkurv,og arbejdsgiveren skal indbe-rette godet, hvis det samlet setoverstiger 1.000 kr. Er der der-imod ikke tale om en samletaftale om modtagelse af må-nedlige frugtkurve, skal goder-ne vurderes hver for sig.Med forslaget om den skattefribagatelgrænse, omfattes ikkebare julegaver, men også denhidtil gældende praksis forskattefri julegaver. Det ersvært at se, at videreførelsen afpraksis for skattefri julegaverforringes ved at blive omfattetaf den skattefri bagatelgrænseSide 16
FSR ønsker, at skattefri jule-gaver fra en arbejdsgiverholdes uden for den skattefribagatelgrænse for personale-goder, fordi det er en fordel,at der ikke er noget samspilmed andre regler og beløbs-grænsen.
for personalegoder. Tværtimodmå en inkludering af den gæl-dende og velfungerende prak-sis for julegaver være en hjælpved fortolkningen af den fore-slåede bestemmelse om enskattefri bagatelgrænse for per-sonalegoder.Reguleringen af beløbsgræn-serne efter personskattelo-vens § 20, kan give skævebeløbsgrænser, der er sværeat holde styr på og betyde enforringelse af den gældendepraksis for julegaver, somfungerer upåklageligt.FSR foretrækker, at julega-verne trækkes ud af den skat-tefri bagatelgrænse, uansetdet vil betyde en lavere be-løbsgrænse.FSR foreslår, at SKAT ud-sender en vejledning, dernærmere beskriver hvilkekonkrete personalegoder, derer skattefrie og hvilke for-hold, der lægges vægt på.Det er vigtigt for FSR, at denhidtil gældende skattefrihedfor firmaarrangementer somklart er firmarelaterede ogsom ikke er ekstravagantefortsat er skattefri. FSR stårgerne til rådighed med bi-stand i forbindelse med atudarbejde en sådan vejled-ning.FSR bemærker endeligt, atselvstændigt erhvervsdriven-de, der anvender virksom-hedsordningen, ikke kanmodregne årets underskudfra virksomheden ved bereg-ning af arbejdsmarkedsbi-drag, hvilket er muligt, hvisvirksomhedsskatteordningenikke anvendes. FSR forslårSkatteministeriet opdatererhvert år den juridiske vejled-ning, som indeholder en gen-nemgang af beskatningen afpersonalegoder, herunder hvil-ke personalegoder, der er skat-tefri og under hvilke betingel-ser. Der er derfor ikke planerom at udarbejde en ekstra vej-ledning på området.Beløbsgrænserne vil være i he-le hundrede kroner, og de fle-ste vil nok foretrække en årligregulering af den skattefri be-løbsgrænse for julegaver fremfor en beløbsgrænse, der ikkeændrer sig og dermed risikererat blive utidssvarende.
Forslaget falder uden for lov-forslagets område. Der ses iøvrigt ikke at være tale om enurimelig forskelsbehandling afselvstændigt erhvervsdrivende,der anvender virksomhedsord-ningen. Der er modregnings-adgang i denne situation. Detsker dog i første omgang i kon-to for opsparet overskud. DetSide 17
derfor, at der indsættes enhjemmel, som giver adgangtil dette.
er derfor korrekt, at under-skuddet ikke får aktuel virk-ning for arbejdsmarkedsbidra-get i det pågældende år, hvisder stadig er midler at hæve påkonto for opsparet overskud,og der rent faktisk sker hæv-ning. Men på den anden side erder i de år, hvor der er over-skud og sker opsparing i virk-somhedsordningen ikke ar-bejdsmarkedsbidrag på det, deropspares, kun på det, der hæ-ves ud af overskuddet i det på-gældende år.Multimedier er skattepligtigefor den ansatte, hvis de stillestil privat rådighed for den an-satte. Multimedier, der stillestil rådighed på en arbejdsplads,og ikke tages med hjem på bo-pælen, vil ikke være skatteplig-tige for de ansatte.
FTF
FTF er generelt af den opfat-telse, at indkomst skal be-skattes, og at der ikke børvære muligheder for at und-drage sig beskatning via per-sonalegoder. Dog finderFTF, at goder, der stilles tilrådighed for den ansatte somled i varetagelse af arbejdet –eksempelvis multimedier –ikke bør være skattepligtige.
Den skattefrie bagatelgrænse Der henvises til kommentarenpå 1.000 kr. er FTF´s mening til Dansk Firma Idræt.rimelig, men finder ikke, atdet er hensigtsmæssigt, atindberetningen pålægges denenkelte ansatte.Selvangivelsespligt for deansatte vil efter FTF´s opfat-telse give problemer, hvisden ansatte skal udbede sigoplysninger om en gavespris, idet det strider moddansk kultur at spørge om engaves pris. Det bør derfor ef-ter FTF´s opfattelse være ar-bejdsgiveren, der skal indbe-rette personalegoder.FTF er tilfreds med forslagetom skattefritagelse af fri kostved pædagogisk spisetræ-ning.Side 18
Med henvisning til justerin-gen af nedslag for negativnettokapitalindkomst for æg-tefæller, bemærker FTF, atder skattemæssigt ikke børskelnes mellem skatteyderepå baggrund af civilstand.HåndværksrådetHåndværksrådet finder detpositivt, at der er politisk vil-je til at gøre beskatningen afpersonalegoder mere rimelig.Håndværksrådet synes ogsådet er fornuftigt at indføre enskattefri bagatelgrænse på1.000 kr.
SKATs systemer indeholderikke de nødvendige oplysnin-ger, der skal til for at håndtereugifte samboende. Generelt erskattesystemet indrettet, såsambeskatning kun kan hånd-teres for ægtefæller.
Håndværksrådet hilser et-Forslaget falder uden for lov-hvert tiltag - som dette lov- forslagets område.forslag – der nedbringer deadministrative byrder i virk-somhederne. Men finder, atder er behov for flere lignen-de initiativer – eksempelvismultimediebeskatningen,som Håndværksrådet ser somet misfoster, der bør fjernes.Kommunernes Landsfor-ening (KL)KL hilser forslag, der letterde administrative byrder forkommunerne velkommen ogopfordrer til, at arbejdsgive-res indberetningspligt vedrø-rende personalegoder gene-relt tages op til revision ogoverføres til medarbejderne.Lovforslaget skønnes at med-føre et provenutab for kom-munerne på 50 mio. kr. fraindkomståret 2011. På bag-grund heraf finder KL, at derbør korrigeres for lovændrin-gerne i forbindelse med op-gørelsen af efterreguleringenaf kommunernes skatter ogtilskuds- og udligningsbeløbfor indkomståret 2011 i2014.Ved større omlægninger afskattesystemet (fx. skattere-form 2.0) efter fastlæggelsen afdet statsgaranterede udskriv-ningsgrundlag for kommuner-ne foretages en korrektion forvirkningerne i forhold til dekommuner, der har valgt atselvbudgettere deres skatte-grundlag. Det sikrer, at selv-budgetteringskommunerne ik-ke får et utilsigtet tab eller ge-vinst som følge af omlægnin-gerne. Lovforslaget har imid-Side 19
lertid kun meget begrænsedeøkonomiske konsekvenser forkommunerne. Det skønnedetab på 50 mio. kr. skal såledesses i forhold til, at det samledestatsgaranterede udskrivnings-grundlag for kommunerne i2011 udgør ca. 200 mia. kr.Der er på den baggrund ikkegrundlag for at korrigere i for-bindelse med opgørelsen af ef-terreguleringen af skatter ogtilskuds- og udligningsbeløbfor indkomståret 2011.Det bemærkes endvidere, atlangt hovedparten af kommu-nerne har valgt ikke at selv-budgettere deres skattegrund-lag i 2011. Der er således kunotte kommuner, der har valgt atselvbudgettere deres skatte-grundlag i 2011. Det bemærkesendvidere, at fra 2012 og fremvil konsekvenserne af lovfors-laget indgå ved skønnet forkommunernes skatteindtægterog dermed ved fastsættelsen afdet kommunale bloktilskud.RealkreditrådetRealkreditrådet hilser de fo-reslåede ændringer af be-skatningen af personalegodervelkommen.Med henvisning til arbejds-giverens indberetningspligt, irelation til et personalegode,der i sig selv har en værdiover 1.000 kr., spørgerRealkreditrådet om følgende:Hvordan skal arbejdsgiverenhåndtere, adgang til ensvømmehal til en medarbej-der, som både kan gives iform af enkelte billetter (36kr. pr. stk.), klippekort (360kr. for 12 stk.) eller måneds-kort (420 kr. pr. stk.), hvisden enkelte medarbejder får30 svømmebilletter, 3 klip-pekort, 12 månedskort. DetDet er ikke muligt at tage stil-ling til eksemplet, da det vilkræve flere oplysninger. Gene-relt kan det bemærkes, atspørgsmålet om, hvorvidt flereaf samme slags goder, skalvurderes samlet set eller hverfor sig, afhænger af de konkre-te omstændigheder. Hvis enmedarbejder får et månedskorttil svømmehallen hver måned iet helt år, taler det for, at der erydet ét gode – nemlig ube-grænset adgang til svømmehal-len, og arbejdsgiveren skalindberette godet, hvis det sam-let set overstiger 1.000 kr. ErSide 20
er forudsat, at der ikke indgåsen samlet aftale for et helt årmellem arbejdsgiver og denansatte.
der derimod ikke tale om ensamlet aftale om modtagelse afet antal svømmebilletter ellerklippekort, men eksempelvistale om svømmebilletter ellerklippekort modtages af den an-satte i ny og næ, skal godernevurderes hver for sig.Som det fremgår af lovforsla-gets almindelige bemærkningerafsnit 4.1. omfatter personale-goder, vederlag i form af for-muegoder af pengeværdi, spa-ret privatforbrug eller værdienaf delt eller delvis benyttelse afandres formuegoder. Oplist-ningen af eksempler på sådan-ne personalegoder er såledesikke udtømmende, men kanogså omfatte de af Realkre-ditrådet nævnte goder.
Realkreditrådet ønsker detbekræftet, at de anførte ek-sempler under bagatelgræn-sen ikke er udtømmende,men eksempelvis også gæl-der firmabowling, gokart el-ler et motionscenter uden forarbejdspladsen.
Realkreditrådet ønsker op-Der henvises til kommentarenlysning om, hvordan en virk- til Dansk Firmaidræt.somheds tilskud til en med-arbejderidrætsklub håndtereshos en ansat, hvor den ansat-te har et almindeligt medlem-skab med kontingentbetaling,og hvor klubben arrangereraktiviteter i form af deltagel-se i firmafodboldturnering.Realkreditrådet ønsker detbekræftet, at lejlighedsgaverfra en arbejdsgiver ikke be-tragtes som et personalegode,og at en sådan lejlighedsgaveikke skal indberettes af virk-somhed eller beskattes afmedarbejderen i lighed medpraksis før 2010.Som det fremgår af lovforsla-gets almindelige bemærkningerafsnit 4.1. vil lejlighedsgaver iforbindelse med private mær-kedage såsom bryllup ellerrunde fødselsdage ikke blivemedregnet i den foreslåedeskattefrie bagatelgrænse. Deter en forudsætning, at lejlig-hedsgaven har et normalt om-fang. Sådanne lejlighedsgavervil fortsat være skattefri, somde hele tiden har været – ogsåefter de gældende regler.Ændringen af indberetnings-reglerne skal ses på baggrundaf den massive kritik fra virk-Side 21
Skatterevisorforeningen(SRF)
SRF finder, at afskaffelse afindberetningspligtsreglernefor arbejdsgiveren vil kunne
føre til misbrug - arbejdsgi-veren kan give de ansatte go-der i ubegrænset mængderblot godernes værdi holdersig under 1.000 kr. og vil ik-ke have indberetningspligt.Der vil samtidig være en ri-siko for, at lønmodtagerenikke selvangiver værdien afpersonalegoderne.
somhederne om, at de gælden-de indberetningsregler medfø-rer et betydeligt administrativtbesvær, fordi virksomhederneskal holde styr på, hvor megetden enkelte medarbejder harmodtaget af mindre ydelser.Arbejdsgiveren vil stadig haveindberetningspligt for persona-legoder omfattet af den fore-slåede skattefrie bagatelgræn-se, hvis værdien af det enkeltegode overstiger 1.000 kr. Re-geringen og Socialdemokratietfinder, at der hermed er foreta-get en fornuftig og rimelig løs-ning.
SRF bemærker, at de ansatte Der henvises til kommentarenvil have svært ved at opgøre til DFF.værdien af årets personale-goder, da den ansatte jo ikkekender arbejdsgiverens an-skaffelsessum for goderne.SRF mener derfor, at det vilvære nødvendigt, at arbejds-giveren oplyser om et godespris i forbindelse med, at detgives til den ansatte.SRF finder også, at det vilvære meget vanskeligt atkontrollere, at de ansatteselvangiver personalegoder,hvis de samlet det overstiger1.000 kr. og foreslår derfor istedet, at arbejdsgiveren på-lægges en indberetningspligt,hvis summen af året persona-legoder overstiger 1.000 kr.Med hensyn til den foreslåe-de skattefritagelse af fri kostved pædagogisk træning fin-der SRF, at kravet om at denansatte skal spise sammenmed dem, der spisetrænesmed, vil være svært at kon-trollere. SRF foreslår en re-vurdering af dette krav. Al-Der vil i princippet være taleom, at videreføre de gældendeindberetningsregler, fordi virk-somhederne jo så skal holdestyr på, hvor mange mindregoder den enkelte ansatte harmodtaget årligt. Det er netopdet, der søges undgået med deforeslåede ændringer.
Den foreslåede skattefritagelsefor fri kost tager sigte på enbestemt situation – nemlig pæ-dagogisk spisetræning. For atagere rollemodel findes det na-turligt og logisk, at maden spi-ses sammen med dem, der spi-setrænes med. Da der er taleom en naturlig del af arbejds-Side 22
ternativt foreslår SRF, at der opgaven, er det vanskeligt atslettes en sætning i lovforsla- se, at der kan være særligegets almindelige bemærknin- kontrolproblemer.ger om at skattefritagelsenikke gælder, hvis de ansattevælger at spise maden i et lo-kale for sig selv.Med hensyn til forslaget omskattefritagelse for fribillettermodtaget i et ansættelsesfor-hold bemærker SRF, at detvirker uforståeligt, at der stil-les krav om servering i for-bindelse med arrangementet.Der stilles ikke krav om serve-ring i forbindelse med modta-gelse af fribilletter til et kultu-relt eller sportsligt arrange-ment. Det oplyses blot, at ser-vering kan være en naturlig delaf et sådant arrangement, og atserveringen under arrangemen-tet i en sådan situation ikkesærskilt skal beskattes hos denansatte. Bemærkningerne erdog udbygget på dette punkt.Forslaget om den skattefrie ba-gatelgrænse for personalegoderer udformet på samme mådesom den gældende bagatel-grænse for goder, der overve-jende er til brug for arbejdet.For begge regler er der såledestale om en bagatelgrænse – ik-ke en bundgrænse, ligesombegge beløbsgrænser gælderuanset, hvor mange arbejdsgi-vere, den ansatte har.
Videnscentret for Landbrug

Ad. Personalegoder.

Videnscentret for Landbrugfinder det uheldigt, at denskattefrie bagatelgrænse forpersonalegoder på 1.000 kr.gælder for alle personalego-der, der modtages af en ansat– også uanset den ansatte harflere arbejdsgivere. Har denansatte kun en arbejdsgiver,kan arbejdsgiveren sørge for,at den beløbsmæssige grænseikke overskrides, så der ikkeindtræder skattepligt for detfulde beløb for den ansatte.Dette er ikke muligt, hvis denansatte har flere arbejdsgive-re.
Det er en fordel, at den skatte-fri bagatelgrænse anvender desamme og velkendte begreberog afgrænsninger, som denVidenscentret for Landbrug gældende bagatelgrænse forforeslår derfor, at den skatte- arbejdsrelaterede goder. Dissefri bagatelgrænse i stedetafgrænsninger har ikke voldtændres til at være en bund-store problemer i relation tilgrænse, hvor kun det over-den gældende bagatelgrænse.skydende beløb beskattes el-ler alternativt, at den skatte- Videnscentret for Landbrugsfrie bagatelgrænse kommer forslag indebærer en udvidelsetil at gælde for hvert enkeltaf skattefriheden for begge ba-ansættelsesforhold.gatelgrænser, hvilket vil med-føre et større provenutab endVidenscentret for Landbrug det skønnede ved forslaget.Side 23
foreslår også, at samme æn-dring indføres for så vidt an-går bagatelgrænsen for go-der, der i overvejende grad ertil bug for den ansattes arbej-de.
Regeringen er nødt til at priori-tere statens midler hårdt ogfinder, at der ved udformnin-gen af den skattefri bagatel-grænse er foretaget en fornuf-tig afvejning af de relevantehensyn.
Videnscentret for Landbrug Lovforslaget er rettet til på det-finder, at det i lovforslagets te punkt.afsnit 4.1 vil være mere ret-visende at skrive ”Gavekort,der kan konverteres til kon-tanter eller ikke angår et ellerflere af arbejdsgiveren ud-valgte naturalier”. Efter prak-sis er det ikke et krav, at ga-vekortet skal vedrøre et spe-cifikt naturalie.

Ad. Skattefritagelse for

støtte til nedrivning af fal-

defærdige bygninger m.v.

Videnscentret Landbrug fin-der det overordentligt hen-sigtsmæssigt, at der skabesincitament til at bruge regler-ne.Videnscentret for Landbrugfinder, at man i forbindelsemed andre fremtidige til-skudsordninger sikrer, at denskattemæssige behandlingikke kommer til at stride modhensigten med tilskudsord-ningen.Offentlige tilskud er i alminde-lighed indkomstskattepligtige,medmindre andet udtrykkeliger hjemlet i lovgivningen.
I forbindelse med etablering afnye tilskudsordninger indgårdet i overvejelserne om til-skuddet skal fritages for be-skatning eller beskatningenskal følge hovedreglen.
Videnscentret for Landbrug Der er ikke planer om at udvi-finder, at det bør overvejes at de skattefritagelsen yderligere.indføre tilsvarende skattefri-hed for fondsmidler, der gårtil tilsvarende forhold elleralternativt indsætte en be-stemmelse svarende til LL §7 E, stk. 2.
Side 24