Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov

om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed, lov om forebyg-

gende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme og lov om visse forbrugeraftaler (Gennemførelse af e-

pengedirektivet m.v.)

1. Indledning

Med lovforslaget fastsættes nærmere regler for adgangen til at optage ogudøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge samt regler om til-syn med en sådan virksomhed. Formålet er at gøre det nemmere at etable-re og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge i Danmark.Ved at etablere en nemmere adgang for virksomhederne udvikles marke-det for elektroniske penge til gavn for forbrugerne. Med lovforslaget gen-nemføres e-pengedirektivet.Forslaget er sendt i høring den 9. juli 2010 med høringsfrist den 13. au-gust 2010 til i alt 121 myndigheder, organisationer mv.Finanstilsynet har modtaget 35 høringssvar af de 121 hørte myndigheder,organisationer mv. Heraf har ni haft bemærkninger til udkastet til lovfors-laget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrerikke ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser og om-tales derfor ikke nærmere i dette notat. Derudover indeholder enkelte hø-ringssvar bemærkninger og opfordringer til lovinitiativer, som ikke ved-rører nærværende lovforslag. Disse omtales heller ikke nærmere i dettenotat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte myndigheder, orga-nisationer mv. generelt er positive over for lovforslaget.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1. Udbud af betalingstjenester3.2. Offentlige myndigheder3.3. Definition af elektroniske penge3.4. Definition af indehaver af elektroniske penge3.5. Andre forretningsaktiviteter3.6. Ydelse af kredit og forbud mod indlån og renter3.7. Outsourcing3.8. Begrænset tilladelse3.9. Krav til revisorer3.10. Udstedelse og indløsning3.11. Elektroniske penge og rammeaftaler3.12. Lovforslagets § 3 (hvidvasklovens § 20, stk. 1, nr. 5 a)

3.1. Udbud af betalingstjenester

PBS foreslår en præcisering af, at der ikke er krav om særskilt tilladelsefor udbud af betalingstjenester, såfremt en virksomhed har tilladelse til atudstede e-penge, jf. forslagets § 2.

Kommentar

Det følger af forslaget til § 2, stk. 1, nr. 3, at udstedere af elektroniskepenge også kan udbyde betalingstjenester. Det er ikke nærmere præcise-ret i hverken lovtekst eller bemærkninger, at dette ikke kræver yderligeretilladelse.Selvom der på dette område ikke er foretaget indholdsmæssige ændringeri forhold til gældende lovgivning, synes det hensigtsmæssigt at tage for-slaget fra PBS til efterretning. Lovforslagets bemærkninger til § 2, stk. 1,nr. 3, er justeret i overensstemmelse med ovenstående kommentarer.

3.2. Offentlige myndigheder

Finansrådet foreslår, at det i forhold til forslaget til § 2 a, nr. 4, præcise-res, at offentlige myndigheder alene kan udstede elektroniske penge, hvisde handler i egenskab af offentlige myndigheder og ikke, hvis de handlerpå et erhvervsmæssigt grundlag.

Kommentar

Offentlige myndigheder udbyder hverken elektroniske penge eller beta-lingstjenester på erhvervsmæssigt grundlag, da dette vil stride mod for-valtningsretlige principper. Derfor er direktivets bestemmelse om, at di-rektivet kun finder anvendelse på offentlige myndigheders udstedelse afelektroniske penge i deres egenskab af offentlig myndighed, ikke medta-get i lovbestemmelsen. Såfremt en offentlig myndighed vil drive er-hvervsmæssig virksomhed, og forudsat at der er særskilt hjemmel hertil,må virksomheden drives i et særskilt selskab, som da vil være omfattet aflovens krav til udbydere af e-penge eller udbydere af betalingstjenester.

3.3. Definition af elektroniske penge

Finansrådet påpeger, at eksemplerne i bemærkningerne til definitionen afelektroniske penge i forslaget til § 6, nr. 21, er for konkrete.Dansk Erhverv påpeger, at det er vigtigt for Dansk Erhverv, at butikkerkan fortsætte med at udstede elektroniske gavekort uden at blive omfattetaf regler om elektroniske penge og de øvrige bestemmelser i lov om beta-lingstjenester.PBS bemærker derudover, at der i lovforslaget bør tages højde for, atelektroniske penge ikke nødvendigvis er tilknyttet en bestemt bruger. Så-danne elektroniske penge vil falde ind under reguleringen af betalingssur-rogater i kapitel 10 i lov om betalingstjenester.

Kommentar

Det bemærkes indledningsvist, at definitionen af elektroniske penge erpræciseret i forslaget, men ikke ændret i forhold til den nugældende regu-lering i lov om finansiel virksomhed. Det vurderes dog, at bemærknin-gerne til definitionen af elektroniske penge med lidt omarbejdning kanfremstå mere klare, og samtidig mindre konkrete. På denne måde sikresdet, at definitionen bedre kan følge den teknologiske udvikling og dermeder mere fremtidssikret.Elektroniske penge kan således defineres som en pengeværdi, som er lag-ret på et elektronisk medium. Elektroniske penge udstedes i stedet forkontante midler. Som et konkret eksempel på elektroniske penge ud fradenne definition kan bl.a. nævnes et elektronisk gavekort, hvor indehave-ren har et krav på udstederen, men hvor gavekortet kan anvendes som be-talingsmiddel hos tredjemand.Forholdet mellem betalingstjenester, betalingssurrogater og elektroniskepenge er ikke ændret i forhold til den gældende lovgivning. Det betyder,at der alene er tale om betalingssurrogater, såfremt en ydelse hverken eren betalingstjeneste eller elektroniske penge.Det betyder også, at der ikke er tale om elektroniske penge, såfremt ud-steder og indløser af f.eks. gavekort er samme virksomhed. Det kan f.eks.være gavekort inden for en butikskæde.Lovforslagets bemærkninger til § 6, nr. 21, er justeret i overensstemmelsemed ovenstående kommentarer.

3.4. Definition af indehaver af elektroniske penge

PBS og Finansrådet anfører, at definitionen af ”indehaver af elektroniskepenge” fremstår uklar, idet det følger af definitionen i forslaget, at der er

tale om ejeren af de elektroniske penge. Der er derved ikke taget højdefor, at elektroniske penge kan være ihændehaverbeviser. PBS foreslårderfor, at definitionen præciseres. Finansrådet påpeger derudover, at deter unødvendigt at definere en indehaver af elektroniske penge, når denneikke er defineret i direktivet.

Kommentar

Det bemærkes, at det er korrekt, at elektroniske penge kan være ihænde-haverbeviser. I de situationer er det ihændehaveren, som er ejeren. Detfølger desuden af bemærkningerne til forslagets § 6, nr. 23, at ”det erderved den person, som er i besiddelse af de elektroniske penge, som erindehaveren. Køberen af de elektroniske penge behøver derved ikke væreidentisk med indehaveren af elektroniske penge”. Det følger derfor alle-rede af definitionen samt af bemærkningerne hertil, at der kan være taleom ihændehaverbeviser.Det skal i øvrigt bemærkes, at begrebet ”indehaver af elektroniske pen-ge” er defineret for at lette forståelsen af bestemmelserne om elektroni-ske penge. Definitionen af ”indehaver af elektroniske penge” fastholdes ilovforslaget.

3.5. Andre forretningsaktiviteter

Finansrådet henviser til forslaget til § 39 e, stk. 1, nr. 4, om udøvelse afandre forretningsaktiviteter og påpeger, at opremsningen under nr. 1-3bliver indholdsløs, da e-pengeudstedere under alle omstændigheder kanudføre andre forretningsaktiviteter.Finansrådet bemærker endvidere, at det i bemærkningerne bør præciseres,hvorvidt udstedere af elektroniske penge kan udøve alle andre forret-ningsaktiviteter, og hvorfor nr. 1-3 er medtaget, hvis udstedere af elektro-niske penge under alle omstændigheder kan udøve alle andre forretnings-aktiviteter.

Kommentar

Det bemærkes, at udstedere af elektroniske penge kan udøve alle andreforretningsaktiviteter end de i § 39 e, stk. 1, nr. 1-3, nævnte. Opdelingenskaber imidlertid ensartethed i forhold til den gældende bestemmelse i §11 i lov om betalingstjenester om betalingsinstitutters udbud af andreforretningsaktiviteter. Flere steder i lovforslaget henvises der endvideretil nogle – men ikke alle – aktiviteter, som følger af § 39 e, stk. 1, nr. 1-4,se f.eks. § 39 a, stk. 5, § 39 j, stk. 2, og § 39 l. Opdelingen er derfor hen-sigtsmæssig. Finansrådets bemærkninger vedrørende andre forretnings-aktiviteter er derfor ikke indarbejdet i lovforslaget.PBS henviser til forslaget til § 39 a, stk. 5, om, at Finanstilsynet kan be-slutte, at e-pengevirksomhed kan udøves i et særskilt selskab, når virk-somheden også udbyder andre aktiviteter. PBS foreslår, at denne be-stemmelse alene gælder aktiviteter, som er omfattet af forslaget til § 39 e,

stk. 1, nr. 4, som også ordlyden i § 39 a, stk. 5, indikerer. PBS mener, atder under alle omstændigheder bør fastsættes objektive kriterier for Fi-nanstilsynets vurdering af, hvornår e-pengevirksomheden skal udøves i etsærskilt selskab.

Kommentar

Bestemmelsen i forslaget til § 39 a, stk. 5, kan finde anvendelse, når et e-pengeinstitut udbyder andre forretningsaktiviteter omfattet af § 39 e, stk.2-4, hvilket tydeligt fremgår af § 39 a, stk. 5. Bestemmelsen bør ikke ale-ne finde anvendelse på aktiviteter omfattet af nr. 4, idet det ikke kan ude-lukkes at være relevant, at de aktiviteter, som virksomheden udøver ihenhold til nr. 2-3, efter en konkret risikovurdering bør foretages i etsærskilt selskab.Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at Finanstilsynet kan be-slutte, at andre forretningsaktiviteter end udstedelse af elektroniske pen-ge, som e-pengeinstituttet måtte udøve, skal placeres i et særskilt selskab.Ligeledes følger det af bemærkningerne, at Finanstilsynet foretager enkonkret risikovurdering ud fra art og omfang af sådanne andre forret-ningsaktiviteter set i forhold til instituttets kapitalforhold. Der kan ikkefastsætte nærmere objektive kriterier, idet forskellige hensyn kan spilleind i vurderingen heraf. PBS’ bemærkninger vedrørende andre forret-ningsaktiviteter er derfor ikke indarbejdet i lovforslaget.

3.6. Ydelse af kredit og forbud mod indlån og renter

Finansrådet foreslår, at 8. afsnit i bemærkningerne til § 39 k enten udgåreller omformuleres, da afsnittet er meget svært at få til at passe ind isammenhængen.

Kommentar

8. afsnit vedrørende grænseoverskridende debiteringer i bemærkningernetil § 39 k er slettet, som foreslået af Finansrådet.

3.7. Outsourcing

Finansrådet finder det vigtigt at få skabt klarhed over, hvilke regelsæt e-pengeinstitutter skal efterleve i tilknytning til outsourcing, og det børundgås, at e-pengeinstitutter bliver underlagt både kravene i lov om beta-lingstjenester og bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitets-områder.

Kommentar

I henhold til forslaget til lovens § 39 m skal de bestemmelser om outsour-cing, der gælder for betalingsinstitutter, §§ 26-29 og § 36, ligeledes findeanvendelse på e-pengeinstitutter. § 39 m gennemfører e-pengedirektivetsartikel 3, jf. artikel 17, stk. 7, artikel 18 og artikel 25 i betalingstjeneste-direktivet. Såvel e-pengedirektivet som betalingstjenestedirektivet er ba-seret på fuldstændig harmonisering. Der henvises til artikel 16 i e-pengedirektivet, som med enkelte undtagelser fastslår, at medlemsstater-ne ikke må indføre andre bestemmelser end dem, der er fastsat i direkti-

vet. Tilsvarende bestemmelse findes i artikel 86 i betalingstjenestedirekti-vet. Som følge heraf kan der ikke fastsættes yderligere bestemmelser omoutsourcing for e-pengeinstitutter.

3.8. Begrænset tilladelse

PBS bemærker, at betegnelsen ”e-pengeinstitut med begrænset tilladelse”anvendes flere steder i bemærkningerne. Dette foreslås korrigeret, da for-slaget til lovbestemmelser taler om ”virksomheder med begrænset tilla-delse”.

Kommentar

Det bemærkes, at betegnelsen ”e-pengeinstitut med begrænset tilladelse”kan skabe uklarhed, hvorfor bemærkningerne tilrettes således, at beteg-nelsen ”virksomheder med begrænset tilladelser” anvendes. Lovforsla-gets bemærkninger vedrørende begrænset tilladelse er justeret i overens-stemmelse med PBS’ kommentarer.PBS anfører endvidere, at det ikke er hensigtsmæssigt at stille sammekrav til virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroni-ske penge, som gælder for virksomheder med begrænset tilladelse til ud-bud af betalingstjenester, f.eks. krav til ledelse og forretningsgange. PBSforeslår, at den eksisterende undtagelse til udstedelse af elektroniske pen-ge under 150 euro i § 308, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed viderefø-res.

Kommentar

Udstedelse af elektroniske penge er en tjenesteydelse, der ligger tæt op afforskellige typer af betalingstjenester. De fleste af de betingelser, som e-pengeinstitutter skal opfylde, svarer til de bestemmelser, som gælder forbetalingsinstitutter i henhold til lov om betalingstjenester. Det er derfornaturligt af hensyn til at skabe lige konkurrencevilkår, at der skal gældede samme reguleringsmæssige vilkår for virksomheder med begrænset til-ladelse, uanset om de udsteder elektroniske penge eller udbyder beta-lingstjenester. Der foreligger ikke hensyn som begrunder, at virksomhe-der med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester skal have til-ladelse, mens dette ikke kræves af visse udstedere af elektroniske penge.Det skal dertil bemærkes, at betingelserne for at opnå en begrænset tilla-delse er betydeligt lempeligere end betingelserne for at opnå tilladelsesom e-pengeinstitut. En begrænset tilladelse kræver bl.a. ikke opfyldelseaf kapitalkrav. Der er ikke ændret i kravene til virksomheder med be-grænset tilladelse.

3.9. Krav til revisorer

Foreningen for Statsautoriserede Revisorer foreslår, at § 20, stk. 4, i lovom betalingstjenester om krav til revision af årsrapporten omformuleres,således at kravet svarer til kravet i lov om finansiel virksomhed, hvor derstilles krav om, at mindst én revisor skal være en statsautoriseret revisor.

Kommentar

Det skal indledningsvist bemærkes, at § 20, stk. 4, med nærværende lov-forslag ikke foreslås ændret. I lov om betalingstjenester stilles der kravom, at et betalingsinstituts revisor skal være statsautoriseret eller god-kendt i henhold til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.Der stilles i forslaget samme krav til e-pengeinstituttets revisor. Der erpå denne baggrund ikke ændret i kravene til e-pengeinstitutters anvendel-se af revisor.

3.10. Udstedelse og indløsning

Finansrådet bemærker, at bemærkningerne til § 39 s, stk. 1, om at elek-troniske penge ikke må udstedes til overkurs, bør suppleres med et afsnit,hvori det forklares, at udsteder har mulighed for at opkræve et gebyr i til-knytning til udstedelse af elektroniske penge, uden at dette er i strid med§ 39 s.

Kommentar

Der er ingen krav i direktivet om, at der ikke må opkræves gebyr ved ud-stedelse af elektroniske penge. Det er således heller ikke tanken, at dermed lovforslaget skal indføres et forbud mod at opkræve et gebyr. Fi-nansrådets forslag er derfor indarbejdet i bemærkningerne således, at detfremgår, at der ikke er forbud mod at opkræve et gebyr ved udstedelse afelektroniske penge.Finansrådet påpeger endvidere, at det bør fremgå eksplicit af § 39 s, stk.4, nr. 3, at ihændehavere har krav på indløsning af sine elektroniske pen-ge mere end et år efter aftalens udløb. Finansrådet tilføjer, at bemærknin-gerne bør suppleres med en nærmere angivelse af, efter hvilke regler kra-vet mod udsteder forældes.

Kommentar

Efter bestemmelsens ordlyd må udsteder opkræve gebyr, hvis ihændeha-ver ønsker indløsning mere end et år efter aftalens udløb. Der er som ud-gangspunkt alene krav om indløsning i op til et år efter kontraktens ud-løb. Muligheden for indløsning efter mere end et år efter kontraktens ud-løb afhænger af, om der er åbnet mulighed herfor i kontrakten og mod eteventuelt gebyr. Ud over de forældelsesregler, der med lovforslagetfremgår direkte af lov om betalingstjenester, gælder de almindelige afta-leretlige regler sideløbende hermed. Der er således ikke ændret i § 39 s,stk. 4, nr. 3, eller bemærkningerne hertil vedrørende udstedelse og ind-løsning.Forbrugerrådet finder desuden, at der bør stilles krav til, at de betingelser,som udsteder af e-penge stiller for opkrævning af gebyr, skal fremgå di-rekte af en aftale mellem udbyder og indehaver af elektroniske penge,uanset om der måtte være tale om en internetudbyder.

Kommentar

Med henblik på at sikre at kontrakten mellem udstederen af elektroniskepenge og indehaveren af elektroniske penge klart og på en fremtrædendeplads præciserer betingelserne for genindløsning, herunder eventuellegebyrer forbundet hermed – også i situationer, hvor der er tale om en in-ternetudbyder – tilrettes bemærkningerne i overensstemmelse hermed.Forbrugerrådets bemærkninger er indarbejdet i lovforslagets bemærk-ninger således, at kravene til kontrakten mellem udsteder og indehaver afelektroniske penge tydeligt fremgår.Finansrådet påpeger, at det følger af § 39 s, stk. 6, 2. pkt., at køber afelektroniske penge skal oplyses om mulighederne for indløsning af elek-troniske penge, inden køber bliver bundet af kontrakt eller tilbud. Finans-rådet bemærker endvidere, at en køber af elektroniske penge ikke bliverbundet af et tilbud, men først vil blive bundet, når der indgås en aftalemellem udsteder og køber af elektroniske penge.

Kommentar

På baggrund af Finanstilsynets bemærkning er Finansrådets forslag omat slette ”eller tilbud” imødekommet i § 39 s, stk. 6, 2. pkt.

3.11. Elektroniske penge og rammeaftaler

PBS foreslår, at det præciseres, at lovens § 51 ikke finder anvendelse påudstedelse af elektroniske penge, da betingelserne for indløsning af elek-troniske penge således udelukkende er reguleret i forslagets § 39 s.

Kommentar

Der skal skelnes mellem udstedelse og indløsning af elektroniske penge.Det følger af overskriften til §§ 47-51 i lov om betalingstjenester, at be-stemmelserne finder anvendelse på ”gennemførelse af betalingstransak-tioner omfattet af en rammeaftale”. Det bemærkes, at selve udstedelsenaf elektroniske penge ikke er en betalingstransaktion og derved ikke enbetalingstjeneste, hvorfor § 51 ikke finder anvendelse ved udstedelse afelektroniske penge.Når der imidlertid gennemføres transaktioner med elektroniske penge, erdisse transaktioner en betalingstjeneste omfattet af bilag 1 i lov om beta-lingstjenester. Ved indløsning af elektroniske penge foretages en beta-lingstransaktion, og det er derfor ikke korrekt, at § 51 ikke finder anven-delse ved indløsning af elektroniske penge. Der er således ikke foretagetændringer i lovforslagets § 51 vedrørende rammeaftaler.Forbrugerombudsmanden henviser til forslaget om ophævelse af § 51,stk. 6, i lov om betalingstjenester. Forbrugerombudsmanden foreslår atvidereføre bestemmelsen, idet denne henviser til, at forudbetalte beta-lingssurrogater ikke vil kunne kræves tilbagebetalt.

Kommentar

Der henvises til forslaget til ændring af § 106, stk. 1, hvori der indsættesen henvisning til den nye § 39 s, om udstedelse og indløsning. Det frem-går således nu af § 106, stk. 1, at reglerne i § 39 s om udstedelse og ind-løsning også finder anvendelse på betalingssurrogater. Der er således ik-ke foretaget ændringer i forhold til nuværende lovforslag.

3.12. Lovforslagets § 3 (hvidvasklovens § 20, stk. 1, nr. 5 a)

Finansrådet foreslår, at der i forslaget til ændringen i hvidvaskloven an-vendes et mere teknologineutralt udtryk end "genopladelige kort".

Kommentar

Det er vurderingen, at ordet ”genopladelig” er let forståeligt, idet dermenes, at mediet kan oplades igen, når pengene på kortet er brugt. Detvurderes derimod, at ordet ”kort” kan gøres mere teknologineutralt ogkan erstattes. Der er derfor foretaget ændring af formuleringen til hvid-vasklovens § 20, stk. 1, nr. 5, litra a, således, at ”kort” er erstattet med”medie”.

4. Oversigt over hørte organisationer

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforenin-gen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, DanmarksNationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-ening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Internati-onal Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk InvestorRelations Forening – DIRF, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Pan-tebrevsforening, Danske Advokater, Danske Andelskasser, Danske For-sikrings- og Pensionsmæglere, Danske Forsikringsfunktionærers Lands-forening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den DanskeAktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den DanskeFondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Disciplinærnævnetfor Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-del, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finansrådet – Danske Penge-institutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbruger-ombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Fir-mapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske For-sikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K.Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, ForeningenDanske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsik-ring & Pension, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigs-ombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer,

Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via Rigsom-budsmanden i Grønland, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeri-et, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Inve-steringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justits-ministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kommune-Kredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturmini-steriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-brugsrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisatio-nen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtids-fond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for videnskab, teknologi ogudvikling, OMX Den Nordiske Børs København A/S, ParcelhusejernesLandsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment BusinessServices), Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkre-ditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, RegionaleBankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen, Re-visortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser,Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-bejdsgiverforening, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten forSærlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsmi-nisteriet, Undervisningsministeriet, VP Securities A/S, Western Union,Økonomi- og Erhvervsministeriet, Økonomistyrelsen.

Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Foreningen for Statsautoriserede RevisorerForbrugerrådetDansk ErhvervPBSForbrugerombudsmandenFinansrådetStatsministerietRigsombudsmanden på FærøerneRigsrevisionen