L 207 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 10: Udkast til betænkning

Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven.(Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, kommunal folkeoplysningspolitik, øget brugerinddragelse m.v.)[af undervisningsministeren (Troels Lund Poulsen)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 29. april 2011 og var til 1.behandling den 10. maj 2011. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringLovforslaget bygger på rapport fra Folkeoplysningsud-valget 2010: Folkeoplysningens samfundsmæssige betyd-ning.Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 30.marts 2011 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del - bi-lag 221. Den 29. april 2011 og den 10. maj 2011 sendte un-dervisningsministeren de indkomne høringssvar og notaterherom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra Dansk Firmaidrætsforbund ogDansk Folkeoplysnings Samråd.[Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-teret de skriftlige henvendelser til udvalget. ]DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-gjort for deres holdning til lovforslaget:[Daghøjskoleforeningen,Dansk Folkeoplysnings Samråd ogFritid & Samfund]SpørgsmålUdvalget har stillet 31 spørgsmål til undervisningsmini-steren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]2. Indstillinger [og politiske bemærkninger]<>Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldiog Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningensafgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal elleret mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/min-dretal ved afstemning i Folketingssalen.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 207Bilagsnr.123456789TitelHøringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslagetSupplerende høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsmini-sterenEndelig tidsplan for udvalgets behandling af forslagetKopi af UDU alm. del - svar på spm. 211 (udviklingen i finans-lovsbevillinger til folkeoplysning)Kopi af UDU alm. del - svar på spm. 210 (udviklingen i kommu-nale tilskud til folkeoplysningen)Henvendelse af 12/5-11 fra Dansk FirmaidrætsforbundHenvendelse af 12/5-11 fra Dansk FolkeoplysningssamrådHenvendelse af 17/5-11 fra Fritid & SamfundOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 207Spm.nr.1TitelSpm. om videnscenter for den folkeoplysende voksenundervis-ning og det frivillig børne- og ungdomsarbejde, til undervisnings-ministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om et dialogforum, der skal styrke samarbejdet mellem fol-keoplysningsområdets aktører og offentlige aktører, til undervis-ningsministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om, hvad ministeren vil foretage sig for at sikre, at aften-skolerne får økonomisk mulighed for at tilbyde alsidig folkeoply-sende voksenundervisning i kommunerne af tilstrækkelig kvalitetog til en pris, som giver alle samfundsgrupper reel mulighed forat deltage, til undervisningsministeren, [og ministerens svar her-på]Spm. om, hvor langt kommunernes faktiske tilskud til folkeoplys-ningen skal ned, før ministeren erkender, at det ødelægger mulig-hederne for at gennemføre en bred folkeoplysende voksenunder-visning, til undervisningsministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om, det er tilfredsstillende, at 10 af landets kommuner ikkeafsætter mere end mellem 7 og 16 kr. pr. borger til folkeoplysen-de voksenundervisning, til undervisningsministeren, [og ministe-rens svar herpå]Spm. om udvidelse af muligheden fra de nu 40 pct., der må an-vendes til fleksible tilrettelæggelsesformer, til 100 pct. - altså 90pct. plus 10 pct. debatskabende virksomhed, til undervisningsmi-nisteren, [og ministerens svar herpå]Spm. om hvad stigningen i bevilling til folkeoplysningen fra2008-2010 skyldes, til undervisningsministeren, [og ministerenssvar herpå]Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om at tydeliggøreformålsformuleringen i § 45a, således at ordlyden ændres til, at

daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning med folkeoply-sende samt uddannelses- og beskæftigelsesfremmende sigte forvoksne, til undervisningsministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om ny bestemmelse,hvoraf fremgår, at daghøjskolen tilbyder hjælp med afklaring ogdokumentation af realkompetencer samt yder vejledning om mu-lighederne for anerkendelse af realkompetencer, til undervis-ningsministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om, at demokratiskmedborgerskab skrives ind i en samlet formålsparagraf for heleloven, til undervisningsministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om tydeliggørelse af, at daghøjskoler i kommunen bør tæn-kes med ind i folkeoplysningspolitikken, og at dagshøjskoler ikommunen skal sikres brugerindflydelse/høringsret ift. folkeop-lysningspolitikken, til undervisningsministeren, [og ministerenssvar herpå]Spm. om FVU og ordblindeundervisningen, til undervisningsmi-nisteren, [og ministerens svar herpå]Spm. om kommunal udviklingspulje, til undervisningsministeren,[og ministerens svar herpå]Spm. om aftenskolernes økonomiske situation, til undervisnings-ministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om handicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter,til undervisningsministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om varig løsning på problemet med manglende midler tilhandicappedes deltage i folkeoplysende aktiviteter, til undervis-ningsministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om analysearbejdet vedrørende anvisning til alle typer loka-ler og anlæg, der er offentligt finansieret, til undervisningsmini-steren, [og ministerens svar herpå]Spm. om ministeren deler Dansk Folkepartis bekymring for, atmuligheden for at oprette lukkede hold for en særlig udvalgtgruppe kan blive misbrugt, til undervisningsministeren, [og mini-sterens svar herpå]Spm. om ministeren vil medvirke til, at det i loven eller lovensforarbejder bliver præciseret, at muligheden for at oprette lukkedehold for en særlig udvalgt gruppe ikke må være medvirkende tilat acceptere fremmede kulturers miskreditering af kvinders lige-stilling, til undervisningsministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/4-11 fra Dansk Fir-maidrætsforbund, til undervisningsministeren, [og ministerenssvar herpå]Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/5-11 fra Dansk Fol-keoplysningssamråd, til undervisningsministeren, [og ministerenssvar herpå]Spm. om rammerne omkring de kommunale partnerskaber, såforeningsfriheden fastholdes, til undervisningsministeren, [og mi-nisterens svar herpå]

Spm. om, hvordan man vil sikre foreningsfriheden, så det fortsatbliver muligt at udvikle tilbud under folkeoplysning, som borger-ne vil bruge, til undervisningsministeren, [og ministerens svarherpå]Spm. om ministerens kommentarer til de meget store forskelle påprioriteringen af folkeoplysningen fra kommune til kommune, tilundervisningsministeren, [og ministerens svar herpå]Spm. om ministerens kommentarer til de meget store forskelle,der er på deltagerbetaling, til undervisningsministeren, [og mini-sterens svar herpå]Spm., om ministeren vil kommentere høringssvaret fra DanskeHandicaporganisationer, til undervisningsministeren, [og ministe-rens svar herpå]Spm. om, hvordan videncenteret skal finansieres, når de 3 år medmedfinansieringen udløber, til undervisningsministeren, [og mini-sterens svar herpå]Spm. om, at kommunerne skal fastsætte og fordele en pulje til ud-viklingsarbejde, til undervisningsministeren, [og ministerens svarherpå]Spm. om, hvordan ministeren vil følge udmøntningen af forslagetom udviklingspuljer, til undervisningsministeren, [og ministerenssvar herpå]Spm. om, hvordan ministeren vil samle op på erfaringerne medforslaget om partnerskaber mellem kommunalbestyrelser og fol-keoplysende foreninger, til undervisningsministeren, [og ministe-rens svar herpå]Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-11 fra Fritid &Samfund, til undervisningsministeren, [og ministerens svar herpå]

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå m.m.Undervisningsministerens svar på UDU alm. del – spørgsmål 210 (om kommunale tilskud til folkeop-lysningen), er optrykt efter ønske af S.Undervisningsministerens svar på UDU alm. del – spørgsmål 211 (om finanslovsbevillinger til folke-oplysningen), er optrykt efter ønske af S.[Undervisningsministerens svar på spørgsmål 14 er optrykt efter ønske af S. ]Dansk Folkeoplysnings Samråds notat om aftenskolernes økonomiske situation (bilag til Dansk Folke-oplysnings Samråds høringssvar) er optrykt efter ønske af S.Spørgsmål 210:Vil ministeren tilsende udvalget tabellen i svaret på spm. 177 om kommunale tilskud til folkeoplysnin-gen udbygget med 2010 og 2011 på baggrund af regnskabstal/budgettal?Svar:Nedenstående tabel er regnskabstallene for de kommunale tilskud til den folkeoplysende voksenunder-visning fra besvarelsen af spørgsmål nr. 177 den 17. januar 2011 suppleret med budgettal for 2010 og2011, jf. regnskabsfunktion 3.38.72. Folkeoplysende voksenundervisning:RRRRRRRRRBB(mio. kr.2011 p/l)2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 20113.38.72.638,2 625,4 430,7 405,6 395,1 377,6 370,8 359,0 350,2 355,2 339,0Regnskabstal for 2010 forventes at foreligge i maj 2011.Spørgsmål 211:Vil ministeren tilsende udvalget tabellen i svaret på spm. 178 om finanslovsbevillinger til folkeoplys-ningen udbygget med 2010 og 2011 på baggrund af regnskabstal/budgettal?Svar:Nedenstående tabel er de samlede bevillinger til folkeoplysning under Finanslovens § 20.71. Folkeop-lysning fra besvarelsen af spørgsmål nr. 178 den 17. januar 2011 suppleret med de afsatte bevillinger påfinanslov og tillægsbevillingslov for 2010 og finansloven for 2011:2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011(mio. kr.2011 p/l)FL § 20.71. 796,1 772,2 726,9 725,8 723,9 723,9 714,2 716,1 747,6 792,0 728,4Regnskabstal for 2010 foreligger i løbet af februar 2011.Notat om aftenskolernes økonomiske situationDansk Folkeoplysnings Samråds sekretariatSenest ajourført 5. april 2011Indhold:– Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne– Kommunerne forskelsbehandler borgerne

I forbindelse med arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg har Dansk Folkeoplysnings Samrådindsamlet en række oplysninger om aftenskolernes økonomiske situation. Oplysningerne tilgik udvalget iforskellige rapporter og arbejdspapirer.I dette notat har vi samlet disse informationer og opdateret dem med nyest tilgængelige tal.Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerneFra 2002 til 2011 har aftenskolerne mistet 46,4 % af den støtte, de modtager fra kommunerne. I 2002blev der i alle landets kommuner brugt 625,9 millioner kr., og i 2011 vil det være 335,6 mio. kr.Den første store bid skyldes Folketingets ændring af tilskudsreglerne, som fik drastiske konsekvenser i2003.Men efterfølgende har kommunerne år for år fjernet nye bidder af tilskuddet. Fra 2003 til 2011 faldt detsamlede kommunale tilskud til folkeoplysende voksenundervisning med 22,1 %.Regnskab 2002: 625,9 mio. kr.Regnskab 2003: 431,0Regnskab 2004: 405,6Regnskab 2005: 395,1Regnskab 2006: 377,6Regnskab 2007: 370,8Regnskab 2008: 359,1Regnskab 2009: 350,2Regnskab 2011: 335,6 (beregnet) (note 1)(Opgørelse over kommunale udgifter på konto 372, folkeoplysende voksenundervisning, fra Kommu-nernes Landsforening. 2011-faste priser)Når kommunerne skærer i tilskuddet til aftenskolerne får det en eller flere konsekvenser:– Deltagerbetalingen bliver højere og/eller– Udbuddet bliver mindre og/eller– Kvaliteten bliver dårligereKommunerne forskelsbehandler borgerneDer er meget stor forskel i kommunernes udgifter til folkeoplysende voksenundervisning. En beregningpå basis af budgettallene for 2011 viser:– Den kommune, som afsætter flest kroner til formålet, bruger 20 gange så mange kroner pr. indbygger(140 kr.) som den kommune, der bruger mindst (7 kr.) pr. indbygger. Landsgennemsnittet er 61 kr.Men der er ikke bare tale om to ekstreme kommuner i hver sin ende af spekteret. Undersøgelsen viserogså:

– De ti kommuner, som afsætter flest penge til formålet, bruger i gennemsnit 117 kr. pr. indbygger,mens de ti kommuner, som afsætter mindst, i gennemsnit bruger 16 kr. pr. indbygger, det vil sige knap15 procent.Forskellene i kommunale tilskud betyder enten, at borgerne i én kommune må betale langt mere for detsamme aftenskolekursus end borgerne i nabokommunen, og/eller at udbuddet af aftenskolekurser er lave-re i den ene kommune end i den anden.Udkants Danmark rammes særlig hårdtI de mindre befolkede kommuner, det såkaldte Udkants Danmark, er aftenskolerne ofte et af de enestetilbud om læring og et aktivt fritidsliv, som borgerne har til rådighed.I januar-februar 2011 gennemførte DFS en undersøgelse, der viste, at i 97 ud af landets 98 kommunertilbyder aftenskoler, der er tilknyttet et af landets fem store oplysningsforbund (AOF, FOF, LOF, DOF,NETOP), aktiviteter. Desuden viste undersøgelsen, at i 91 af kommunerne har mindst tre af disse femoplysningsforbund en eller flere aktive aftenskoler.Men netop i disse områder rammes aftenskolerne ekstra hårdt af den kommunale vilkårlighed. Denkommunale støtte pr. indbygger ligger kun på halvdelen af landsgennemsnittet (30,54 kr./60,99 kr.).Denne forskel vokser år for år. Mens aftenskolerne i gennemsnit mistede 5,5 procent fra 2007 til 2009,faldt de kommunale tilskud i Udkants-Danmark med 13,3 procent (regnskabstal).KommunalUdvikling ikommunal støtte støtte pr. ind-fra 2007 til 2009 bygger(regnskabstal)* (budget 2011)Gennemsnit hele - 5,5 %60,99 kr.landetGennemsnit ud- - 13,3 %30,54 kr.kants-Danmark(note 2)Der findes ikke regnskabstal efter 2009. Men budgettallene tyder på, at gabet fortsætter med at vokse.Fra 2009 til 2011 mistede aftenskolerne i gennemsnit 7,6 procent, mens støtten til aftenskolerne i UdkantsDanmark faldt med 15,8 procent.Udvikling i kom-munal støtte fra2009 til 2011(budgettal)Gennemsnit hele - 7,6 %landetGennemsnit ud- - 15,8 %kants-Danmark(note 3)Voksenuddannelsescentrene (VUC) driver aftenskolevirksomhedVUC blev skabt som et tilbud til voksne, der ønsker at forbedre deres kompetencer, så de med et nyteksamensbevis kan fortsætte i uddannelsessystemet eller få et bedre udgangspunkt på arbejdsmarkedet.

Aftenskolerne skal være et tilbud til den fritids- og interessebaserede læring, hvor eksamen ikke er rele-vant.Men virkeligheden er en anden. Over halvdelen af VUC’s kursister på Almen Voksenuddannelse ogHF-enkeltfag er ikke interesserede i eksamen, viser nye tal.Tallene dokumenterer, at en meget stor del af VUC’s aktivitet ikke giver deltagerne formelle kompe-tencer. VUC har koloniseret aftenskolernes kerneområde.Af Undervisningsministeriets statistik for voksen- og efteruddannelserne i skoleåret 2008-09 (de senestoffentliggjorte tal) fremgår det:– 79 % af alle VUC’s fuldførende AVU-kursister går ikke til eksamen– 25 % af alle VUC’s fuldførende HF-enkeltfagskursister går ikke til eksamen– Samlet bliver det, at 58 % af alle VUC’s fuldførende HF-enkeltfags- og AVU-kursister ikke går tileksamen(Kursister, som springer fra før tiden, og kursister, som dumper til eksamen, er ikke medregnet)Bl.a. med det formål at ændre denne skævvridning af VUC’s aktiviteter indførte Folketinget i decem-ber 2010 fuld deltagerbetaling for personer med videregående uddannelse og en forhøjet deltagerbetalingfor efterlønnere og pensionister. Men ændringen adresser ikke det reelle problem, fordi:– Højtuddannede kan også have behov for eksamen på nye felter– Højtuddannede udgør kun 12,6% af de, der fuldfører uden eksamen– 60+ borgerne udgør kun 26 % af de VUC-kursister, der fuldfører uden at gå til eksamen, og blandt 60+borgerne er et (ukendt) antal ikke efterlønnere eller pensionister.VUC underbyder aftenskolerne ved hjælp af statsstøtteNår VUC over en årrække har kunnet bryde den oprindelige arbejdsdeling og overtage en stor del afaftenskolernes traditionelle virksomhed, skyldes det, at VUC modtager langt højere offentligt tilskud pr.kursist:– Aftenskolerne modtager et kommunalt tilskud på maximum en tredjedel af udgiften. Som det fremgårovenfor har dette tilskud over en årrække været drastisk faldende– VUC modtager et statsligt taxameter på 75.600 kr. pr. årselev (2008-tal)I praksis betyder det, at VUC kan tilbyde den samme type kursus til kursister, som ikke ønsker at tageeksamen, langt billigere end aftenskolerne. Et eksempel:I VUC-regi udbydes (2009) i Århus faget Engelsk C for kr. 400 for ca. 75 lektioner af 60 minutter. Detgiver en timepris pr. deltager på mellem kr. 4 og 5.Et engelskkursus i aftenskoleregi i Århus vil koste kr. 840 for 24 lektioner af 45 minutter, og her tilskal lægges kr. 150 i materialer, hvilket er gratis hos VUC. Timeprisen i aftenskoleregi bliver ca. kr. 55pr. deltager.Deltagernes udgift i aftenskoler er således 10 til 12 gange højere end i VUC.Efter den seneste lovændring (december 2010) vil denne prisforskel stadig være gældende for to tredje-dele af de VUC-kursister, der fuldfører uden at gå til eksamen. Påvirket vil kun være:– Personer med videregående uddannelse (12,6 %)– Efterlønnere/pensionister (mindre end 26 %), og for disse vil VUC’s deltagerbetaling stadig være lave-re end aftenskolernes for det samme kursus, selv om forskellen mindskes.På grund af disse prisforskelle kan VUC i stort omfang tiltrække kursister, som hører hjemme i aften-skolerne – hvilket strider mod den arbejdsdeling, der var intentionen.

Når aftenskolerne tvinges til at afgive en stor del af deres basisaktiviteter, undergraves deres basis-øko-nomi. I kombination med den faldende kommunale støtte bringer det aftenskolernes overlevelse i fare, ogdet gør det umuligt at afsætte ressourcer til den type nye, innovative initiativer, som regeringens folkeop-lysningsudvalg lægger op til.Note 1: For at kunne angive procentudviklingen helt frem til 2011, hvor vi ikke har regnskabstal for deto sidste år, har vi beregnet faldet fra budget 2009 til 2011 (4,2 %). Derefter har vi trukket 4,2 % fra regn-skabstallet for 2009. Dermed er vi nået frem til et sandsynligt tal for, hvor meget kommunerne tilsammenkommer til at bruge i år.Note 2: Udkants-Danmark er her de 29 kommuner, regeringen definerede som udkantskommuner i for-bindelse med en revision af planloven i efteråret 2010.Note 3: Udkants-Danmark er her de 29 kommuner, regeringen definerede som udkantskommuner i for-bindelse med en revision af planloven i efteråret 2010.