L 207 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 17: Betænkning afgivet den 26. maj 2011

Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven(Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, kommunal folkeoplysningspolitik, øget brugerinddragelse m.v.)[af undervisningsministeren (Troels Lund Poulsen)]1. ÆndringsforslagDer er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget. Under-visningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 5-8, 13 og14. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, RadikaleVenstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stilletændringsforslag nr. 1-4, 9-12 og 15-17.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 29. april 2011 og var til 1.behandling den 10. maj 2011. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringLovforslaget bygger på rapport fra Folkeoplysningsud-valget 2010: Folkeoplysningens samfundsmæssige betyd-ning.Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 30.marts 2011 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del – bi-lag 221. Den 29. april 2011 og den 10. maj 2011 sendte un-dervisningsministeren de indkomne høringssvar og notaterherom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:Daghøjskoleforeningen,Dansk Firmaidrætsforbund,Dansk Folkeoplysnings Samråd,Fritid & Samfund ogKulturelle Samråd i Danmark.DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-gjort for deres holdning til lovforslaget:Daghøjskoleforeningen,Dansk Folkeoplysnings Samråd ogFritid & Samfund.SpørgsmålUdvalget har stillet 36 spørgsmål til undervisningsmini-steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret på nærspørgsmål 35 og 36, som forventes besvaret forud for 2. be-handling. 9 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministe-ren og dennes svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænknin-gen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovfor-slaget tilvedtagelsemed de af undervisningsministeren stil-lede ændringsforslag (ændringsforslag nr. 5-8, 13 og 14).Flertallet stemmer imod de øvrige ændringsforslag.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lov-forslaget tilvedtagelsemed de af mindretallet stillede æn-dringsforslag (ændringsforslag nr. 1-4, 9-12 og 15-17) og deaf undervisningsministeren under nr. 6, 7, 13 og 14 stilledeændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de af undervis-ningsministeren under nr. 5 og 8 stillede ændringsforslag.S, SF, RV og EL støtter det samlede lovforslag, da det in-deholder mindre forbedringer for folkeoplysningens virke.Desværre har regeringen ikke ønsket at tage højde for flereforslag, som er ønsket bredt af de folkeoplysende forenin-ger, der ellers kunne have forbedret lovforslaget yderligere.Derfor har mindretallet stillet en række ændringsforslag(ændringsforslag nr. 1-4, 9-12 og 15-17).For det første foreslår S, SF, RV og EL, at forslaget omen kommunal udviklingspulje udgår af lovforslaget. De fol-keoplysende organisationer ønsker ikke en kommunal ud-

viklingspulje, da midlerne skal tages fra de eksisterendemidler til folkeoplysende arbejde. Dansk FolkeoplysningsSamråd har efter foretræde for Uddannelsesudvalget frem-sendt supplerende kommentarer til udvalget (bilag 15), hvorbl.a. følgende fremgår: »For det første vil vi gentage voressvar fra foretrædet om, at DFS mener, at forslaget om en ud-viklingspulje bør fjernes fra lovforslaget, medmindre detsikres, at finansieringen sker som en forøgelse af rammen tilfolkeoplysning.« Dansk Folkeoplysnings Samråd henviserendvidere til, at et af forslagene i rapporten fra Folkeoplys-ningsudvalget (forslag 33) skulle sikre en øget økonomiskramme, og at »Denne øgede økonomiske ramme skulle fi-nansiere de nye initiativer, herunder bl.a. en udviklingspulje.Idet ministeren har afvist forslag 33, er det økonomiskegrundlag for flere af de øvrige forslag i rapporten fjernet.«S, SF, RV og EL henviser også til svar på UDU, alm. del –spørgsmål 210 og 211 og DFS-notat om aftenskolernes øko-nomiske situation (optrykt i bilag 2 til betænkningen), somdokumenterer, at folkeoplysningen har været hårdt ramt afregeringens nedskæringer på hele området siden 2001.For det andet foreslår S, SF, RV og EL, at daghøjskoler-nes formål tydeliggøres, så daghøjskolerne tilbyder under-visning med folkeoplysende samt uddannelses- og beskæfti-gelsesfremmende sigte for voksne.For det tredje foreslår S, SF, RV og EL, at mulighedernefor at inddrage realkompetencer i regelgrundlaget for dag-højskolerne præciseres.S, SF, RV og EL støtter undervisningsministerens æn-dringsforslag om at gøre det obligatorisk for kommunerne atnedsætte folkeoplysningsudvalg, sådan som der også harværet en række ønsker om fra de folkeoplysende organisati-oner.S, SF, RV og EL stiller sig til gengæld helt uforståendeover for det ændringsforslag, undervisningsministeren harstillet i sidste øjeblik efter pres fra Dansk Folkeparti. Æn-dringsforslaget begrænser deltagelse på lukkede hold. Det eret forslag, der ikke kommer fra anbefalingerne i Folkeoplys-ningsudvalgets rapport, og Dansk Folkeoplysnings Samrådhar i en efterfølgende henvendelse til Uddannelsesudvalget(bilag 15) også taget tydeligt afstand fra ændringsforslaget.Således skriver DFS: »DFS tager afstand fra de fordommeom andre kulturer, der kommer til udtryk i udvalgets spørgs-mål stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe. Med sin dyberod i dansk kultur og danske værdier har folkeoplysningenaltid ønsket et positivt og konstruktivt møde med andre kul-turer. Vi ser undervisningsministerens præcisering som enunødvendig begrænsning. DFS vil følge med i om det fårbetydning for, at nogle grupper ikke får de muligheder fordeltagelse, som folkeoplysningsudvalget tiltænkte. Vi henvi-ser i øvrigt til begrundelserne for forslaget i folkeoplys-ningsudvalgets rapport (side 41).«Endelig vil S, SF, RV og EL fremhæve betydningen af, atmennesker med handicap har lige muligheder for at deltage ide folkeoplysende aktiviteter. Disse muligheder er blevetforringet under regeringen, og mindretallet henviser til svarpå spørgsmål 15, supplerende svar på spørgsmål 15 og svarpå spørgsmål 26.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldiog Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningensafgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil § 1Af etmindretal(S, SF, RV og EL):1)Nr. 1udgår.[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]2)Nr. 6udgår.[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]3)Nr. 7udgår.[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]4)Nr. 8udgår.[Forslaget om, at kommunalbestyrelsen skal afsætte en årligpulje til udviklingsarbejde, udgår]Afundervisningsministeren,tiltrådt af etflertal(V, DF, KFog LA):5)I den undernr. 9foreslåede affattelse af§ 7indsættesistk. 4som3. pkt.:»Undervisning af den samme deltager kan dog kun god-kendes for deltagelse på ét hold og højst i 1 år.«[Begrænsning af deltagelse]Afundervisningsministeren,tiltrådt afudvalget:6)I den undernr. 10foreslåede affattelse af§ 8indsæt-tes istk. 3efter »jf. stk. 1«: »og 2«.[Teknisk præcisering]7)I den undernr. 10foreslåede affattelse af§ 8indsæt-tes istk. 4efter »beløbsrammen«: », jf. stk. 1 og 2,«, og »jf.stk. 1 og 3« ændres til: »jf. stk. 3«.[Teknisk præcisering]Afundervisningsministeren,tiltrådt af etflertal(V, DF, KFog LA):8)I den undernr. 14foreslåede affattelse af§ 14indsæt-tes istk. 3som3. pkt.:»Aktiviteter for den samme deltager kan dog kun godken-des for deltagelse på ét hold og højst i 1 år.«[Begrænsning af deltagelse]Af etmindretal(S, SF, RV og EL):

9)Nr. 17udgår.[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]10)Nr. 18udgår.[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]11)Nr. 19udgår.[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]12)I den undernr. 22foreslåede affattelse af§ 34udgår inr. 3», herunder for så vidt angår de økonomiske rammerfor det folkeoplysende udviklingsarbejde, jf. § 6, stk. 1, nr.3«.[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]Afundervisningsministeren,tiltrådt afudvalget:13)I den undernr. 23foreslåede affattelse af§ 35indsæt-tes istk. 1efter »inddrages«: »ved det i stk. 2 nævnte ud-valg«.[Oprettelse af udvalg]14)I den undernr. 23foreslåede affattelse af§ 35affattesstk. 2således:»Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg in-den for den kommunale forvaltning med repræsentation forden virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3, hvortilden kan henlægge sine opgaver i henhold til denne lov.«[Oprettelse af udvalg]Af etmindretal(S, SF, RV og EL):15)Nr. 31affattes således:»31.§ 45 a, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning medfolkeoplysende samt uddannelses- og beskæftigelses-fremmende sigte for voksne.««[Tydeliggørelse af, at daghøjskolens formål er at tilbyde un-dervisning med folkeoplysende samt uddannelses‑ og be-skæftigelsesfremmende sigte for voksne]16)Efter nr. 31 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 45 a, stk. 1,indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:»3) Som led i den uddannelses- og beskæftigelsesfremmen-de virksomhed, jf. nr. 2, tilbyder daghøjskolen hjælpmed afklaring og dokumentation af realkompetencersamt yder vejledning om mulighederne for anerkendel-se af realkompetencer.««Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.[Daghøjskolernes rolle i forhold til realkompetence præcise-res]17)Efter nr. 31 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 45 a, stk. 1, nr. 3og4,der bliver nr. 4 og 5, ændres»eller« til: »samt uddannelses- og«.«

[Tydeliggørelse af, at daghøjskolens formål er at tilbyde un-dervisning med folkeoplysende samt uddannelses‑ og be-skæftigelsesfremmende sigte for voksne]BemærkningerTil nr. 1-4 og 9-12Lovforslaget indsætter en bestemmelse i folkeoplysnings-lovens § 6, hvorefter kommunalbestyrelsen årligt fastsætterog fordeler en beløbsramme til udviklingsarbejde med etfolkeoplysende sigte. Denne beløbsramme/pulje vil kunnefordeles til såvel ikkeorganiserede grupper som etableredeforeninger til udvikling af nye initiativer, projekter, organi-sationsformer m.v. I lovforslagets bemærkninger henvisestil, at kommunalbestyrelserne med en sådan pulje tillige fårmulighed for at tilgodese tværgående samarbejder mellemforeningsliv, netværk og erhvervsliv. Puljen vil derfor – iføl-ge lovforslagets bemærkninger – styrke folkeoplysningensmuligheder for at løfte nye samfundsopgaver og indgå i nyesamarbejder.Puljen skal imidlertid, jf. lovforslagets bemærkninger,fastsættes inden for den af kommunalbestyrelsen alleredefastsatte beløbsramme til folkeoplysning.Flere høringsparter – bl.a. Dansk Folkeoplysnings Sam-råd, Dansk Oplysnings Forbund og AOF Danmark – har ud-trykt stor bekymring for dette forslag, fordi udviklingspuljenskal finansieres inden for den eksisterende ramme, hvilketmedfører en fare for, at tilskuddene til den folkeoplysendevirksomhed udhules.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-stre og Enhedslisten forslår, at forslaget om udviklingspuljerudgår af lovforslaget, da en så væsentlig udvidelse af loveninden for den eksisterende beløbsramme vil komme til atske på bekostning af den nuværende folkeoplysende virk-somhed i kommunerne.Til nr. 5 og 8Ændringsforslagene er en præcisering af de foreslåedebestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 9 og 14.Det er fortsat formålet med de foreslåede muligheder forat oprette lukkede hold, at dette alene skal findes sted i si-tuationer, hvor der kan være et særligt behov for at tiltrækkenye grupper til foreningslivet. Dette formål præciseres vedat fastsætte en grænse for deltagelse på sådanne lukkedehold.Der vil således kunne oprettes lukkede hold for f.eks. ud-satte grupper, men formålet hermed skal alene være at til-trække dem til det almindelige foreningsliv. Hensigten er, atudbydere af folkeoplysende voksenundervisning og frivilli-ge foreninger gives mulighed for at møde de nævnte grupperdér, hvor de er, men med det formål at bringe dem et andetsted hen, hvor de er mere parate til at virke i det almindeligeforeningsliv. Der skal alene oprettes lukkede hold, hvis mandermed forsøger at rykke deltagerne nærmere formålene forden folkeoplysende virksomhed om bl.a. demokratiforståel-se og aktivt medborgerskab, herunder f.eks. kendskab tildanske samfundsforhold og det danske sprog, som er fore-slået præciseret i lovforslaget.

Ændringsforslagene medfører, at deltagelse i den folke-oplysende voksenundervisning eller det frivillige forenings-liv kun kan finde sted for den enkelte deltager én gang medtilskud fra kommunalbestyrelsen. Samme deltager vil såle-des alene kunne deltage i et lukket hold én gang, og skulleder være hold, som virker gennem længere tid, fastsættes enabsolut grænse på 1 år. Samme deltager vil endvidere ikkekunne deltage på flere lukkede hold samtidig.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om,hvorvidt undervisningen af eller aktiviteten for den enkeltedeltager skal godkendes som tilskudsberettigende.Til nr. 6 og 7Ændringsforslagene er udtryk for en teknisk præcisering.Der er fortsat tale om en videreførelse af de gældende reg-ler, jf. bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 1, nr.10.Til nr. 13 og 14Ved ændringsforslagene gøres det obligatorisk for kom-munerne at oprette det udvalg, der er nævnt i den foreslåede§ 35, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som minimum ind-drage udvalget i alle sammenhænge af generel betydning forden folkeoplysende virksomhed, herunder forud for vedta-gelsen af den kommunale folkeoplysningspolitik, det kom-munale budget for og regler for tilskud til den folkeoplysen-de virksomhed i kommunen.

Herudover kan kommunalbestyrelsen henlægge sine op-gaver i henhold til folkeoplysningsloven til udvalget. Derhenvises herved til lovforslagets bemærkninger, for så vidtangår udvalgets opgaver og organisering m.v.Der sættes efter forslaget ikke den begrænsning for re-præsentationen, at der skal være tale om repræsentanter forvirksomhed, der rent faktisk har fået tilskud. Repræsentationvil således kunne berettiges alene af det forhold, at der er ta-le om repræsentation for virksomhed, der er omfattet af fol-keoplysningslovens kapitel 3.Ændringsforslagene medfører ikke yderligere økonomi-ske konsekvenser i forhold til det anførte i det fremsatte lov-forslag.Til nr. 15 og 17Ændringsforslagene tydeliggør formålsformuleringen i §45 a. Ordlyden ændres til, at daghøjskolens formål er at til-byde undervisning med folkeoplysende samt uddannelses‑og beskæftigelsesfremmende sigte for voksne.Til nr. 16Ændringsforslaget præciserer mulighederne for inddra-gelse af realkompetencer i regelgrundlaget for dagshøjsko-lerne. Der indsættes en ny bestemmelse, hvoraf fremgår, atdaghøjskolen tilbyder hjælp med afklaring og dokumentati-on af realkompetencer samt yder vejledning om muligheder-ne for anerkendelse af realkompetencer.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 207Bilagsnr.12345678910111213141516TitelHøringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslagetSupplerende høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsmini-sterenEndelig tidsplan for udvalgets behandling af forslagetKopi af UDU alm. del – svar på spm. 211 (udviklingen i finans-lovsbevillinger til folkeoplysning)Kopi af UDU alm. del – svar på spm. 210 (udviklingen i kommu-nale tilskud til folkeoplysningen)Henvendelse af 12/5-11 fra Dansk FirmaidrætsforbundHenvendelse af 12/5-11 fra Dansk Folkeoplysnings SamrådHenvendelse af 17/5-11 fra Fritid & Samfund1. udkast til betænkningHenvendelse af 25/5-11 fra DaghøjskoleforeningenÆndringsforslag fra undervisningsministerenÆndringsforslag fra undervisningsministeren2. udkast til betænkningHenvendelse af 26/5-11 fra Dansk Folkeoplysnings SamrådHenvendelse af 26/5-11 fra Kulturelle Samråd i DanmarkOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 207Spm.nr.1TitelSpm. om videncenter for den folkeoplysende voksenundervisningog det frivillig børne- og ungdomsarbejde, til undervisningsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om et dialogforum, der skal styrke samarbejdet mellem fol-keoplysningsområdets aktører og offentlige aktører, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeren vil foretage sig for at sikre, at aften-skolerne får økonomisk mulighed for at tilbyde alsidig folkeoply-sende voksenundervisning i kommunerne af tilstrækkelig kvalitetog til en pris, som giver alle samfundsgrupper reel mulighed forat deltage, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor langt kommunernes faktiske tilskud til folkeoplys-ningen skal ned, før ministeren erkender, at det ødelægger mulig-hederne for at gennemføre en bred folkeoplysende voksenunder-visning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er tilfredsstillende, at ti af landets kommuner ikkeafsætter mere end mellem 7 og 16 kr. pr. borger til folkeoplysen-de voksenundervisning, til undervisningsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, udvidelse af muligheden for anvendelse af fleksible til-rettelæggelsesformer, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpå

Spm. om, hvad stigningen i bevilling til folkeoplysningen fra2008-2010 skyldes, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag om at tydeliggøreformålsformuleringen i § 45 a, således at ordlyden ændres til, atdaghøjskolens formål er at tilbyde undervisning med folkeoply-sende samt uddannelses- og beskæftigelsesfremmende sigte forvoksne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag om ny bestemmelse,hvoraf fremgår, at daghøjskolen tilbyder hjælp med afklaring ogdokumentation af realkompetencer samt yder vejledning om mu-lighederne for anerkendelse af realkompetencer, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag om, at demokratiskmedborgerskab skrives ind i en samlet formålsparagraf for heleloven, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om tydeliggørelse af, at daghøjskoler i kommunen bør tæn-kes med ind i folkeoplysningspolitikken, og at dagshøjskoler ikommunen skal sikres brugerindflydelse/høringsret ift. folkeop-lysningspolitikken, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblin-deundervisningen, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om en kommunal udviklingspulje, til undervisningsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om aftenskolernes økonomiske situation, til undervisnings-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om handicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter,til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en varig løsning på problemet med manglende midler tilhandicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter, til under-visningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om analysearbejdet vedrørende anvisning til alle typer loka-ler og anlæg, der er offentligt finansieret, til undervisningsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren deler Dansk Folkepartis bekymring for, atmuligheden for at oprette lukkede hold for en særlig udvalgtgruppe kan blive misbrugt, til undervisningsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren vil medvirke til, at det i loven eller lovensforarbejder bliver præciseret, at muligheden for at oprette lukkedehold for en særlig udvalgt gruppe ikke må være medvirkende tilat acceptere fremmede kulturers miskreditering af kvinders lige-stilling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 12/4-11 fra Dansk Fir-maidrætsforbund, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/5-11 fra Dansk Fol-keoplysnings Samråd, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om rammerne for de kommunale partnerskaber, så for-eningsfriheden fastholdes, til undervisningsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvordan man vil sikre foreningsfriheden, så det fortsatbliver muligt at udvikle tilbud under folkeoplysning, som borger-ne vil bruge, til undervisningsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om ministerens kommentar til de meget store forskelle påprioriteringen af folkeoplysningen fra kommune til kommune, tilundervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til de meget store forskelle, derer på deltagerbetaling, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til høringssvaret fra Danske Handicaporga-nisationer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan videncenteret skal finansieres, når de 3 år medmedfinansieringen udløber, til undervisningsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om kommunerne skal fastsætte og fordele en pulje til ud-viklingsarbejde, til undervisningsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvordan ministeren vil følge udmøntningen af forslagetom udviklingspuljer, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil samle op på erfaringerne medforslaget om partnerskaber mellem kommunalbestyrelser og fol-keoplysende foreninger, til undervisningsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-11 fra Fritid &Samfund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om folkeoplysningens rolle i forhold til fremme af demo-kratiforståelse og aktivt medborgerskab i det fremsatte lovforslag,til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysendevirksomhed, til undervisningsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om ændringsforslag om obligatoriske folkeoplysningsud-valg, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 26/5-11 fra Dansk Fol-keoplysnings Samråd, til undervisningsministerenSpm. om kommentar til henvendelsen af 26/5-11 fra KulturelleSamråd i Danmark, til undervisningsministeren

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå m.m.Undervisningsministerens svar på spørgsmål 6 er optrykt efter ønske fra udvalget.Undervisningsministerens svar på spørgsmål 7, 12, 14, 15, 17 og 26 er optrykt efter ønske af S, SF, RVog EL.Undervisningsministerens supplerende svar på spørgsmål 18 og svar på spørgsmål 19 er optrykt efterønske fra DF.Undervisningsministerens svar på UDU alm. del – spørgsmål 210 (om kommunale tilskud til folkeop-lysningen) og spørgsmål 211 (om finanslovsbevillinger til folkeoplysningen) er optrykt efter ønske af S,SF, RV og EL.Dansk Folkeoplysnings Samråds notat om aftenskolernes økonomiske situation (bilag til Dansk Folke-oplysnings Samråds høringssvar) er optrykt efter ønske af S, SF, RV og EL.Spørgsmål 6:Vil ministeren udvide muligheden fra de nu 40 pct., der må anvendes til fleksible tilrettelæggelsesfor-mer, til 100 pct. – altså 90 pct. plus 10 pct. debatskabende virksomhed.Svar:Efter den gældende bestemmelse i folkeoplysningslovens § 8, stk. 3, kan den enkelte forening af denbeløbsramme, der er afsat til tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, fratrukket 10 pct. til de-batskabende aktiviteter, afsætte op til 40 pct. til aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesfor-mer, der kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn. Fleksible tilrettelæggelsesformer kanblandt andet være åbne studiecirkler, åbne studieværksteder, workshops, fjernundervisning.Bestemmelsens procentsatser har ikke været drøftet i Folkeoplysningsudvalget, hvorfor det heller ikkehar været en del af arbejdet med det fremsatte lovforslag.Den gældende bestemmelse om fleksible tilrettelæggelsesformer blev indført ved en lovændring i 2006,jf. lov nr. 1593 af 20. december 2006. Forud for vedtagelsen af loven var gået et arbejde i en arbejdsgrup-pe bestående af KL og oplysningsforbundene, som nåede til enighed om at aftenskolerne fra den 1. januar2007 skulle kunne anvende netop op til 40 pct. af tilskuddet til aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrette-læggelsesformer.Der ligger altså et grundigt arbejde forud for de gældende regler, hvorfor jeg finder behov for en nær-mere drøftelse af reglerne blandt parterne på området, hvilket passende kan finde sted i det kommendeDialogforum. Jeg vil således forholde mig åben over for forslaget med henblik på en evt. senere ændringaf folkeoplysningsloven.Svar (supplerende):Som anført i det oversendte svar på spørgsmål 6 vil jeg forholde mig åbent over for et forslag om atændre procentsatsen for fleksible tilrettelæggelsesformer.Jeg kan i forlængelse heraf supplerende oplyse, at jeg derfor vil sørge for, at området bliver undersøgtnærmere, således at der kan træffes beslutning om behovet for en lovændring på et oplyst grundlag.Til baggrund kan jeg oplyse, at der som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 6 forud for lovændringenblev gennemført et arbejde i en arbejdsgruppe med tidligere medlem af Folketinget Else Theill Sørensen

(K) som formand, en repræsentant for hver af Oplysningsforbundenes Fællesråds medlemsorganisationer(AOF, DOF, FOF, LOF og NETOP), en repræsentant for Dansk Folkeoplysnings Samråd og to repræsen-tanter for Kommunernes Landsforening (KL). Arbejdsgruppen anbefalede bl.a., at folkeoplysningslovenblev ændret, så aftenskolerne fra den 1. januar 2007 kunne anvende op til 40 pct. af tilskuddet til aktivite-ter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer.Folkeoplysningsudvalget har i forbindelse med sit udvalgsarbejde taget spørgsmålet om de fleksible til-rettelæggelsesformer op til drøftelse. Her var fokus imidlertid emnebegrænsningen for de fleksible tilret-telæggelsesformer, som jeg har stillet forslag om ændring af, jf. § 1, nr. 10. Man har således i udvalgetudtrykkeligt drøftet barrierer for anvendelsen af de fleksible tilrettelæggelsesformer. Udvalget har ikkepeget på problemer i forhold til grænsen på 40 pct. Det fremgår af Undervisningsministeriets referat af detmøde i udvalget, hvor de fleksible tilrettelæggelsesformer blev drøftet, at grænsen på 40 pct. ifølge DFSog KL blev sat for at sikre udgiftsneutralitet af det dengang fremsatte lovforslag, og fordi der var storusikkerhed omkring, hvilken betydning det ville få at indføre denne nye tilskudsform.Derfor er jeg bekymret ved at fremsætte et forslag om ændring af grænsen på 40 pct. uden først at haveundersøgt området nærmere og uden inddragelse af parterne. Men principielt ser jeg fra min stol ikke no-get til hinder for en gennemførelse af et forslag herom.På den baggrund vil jeg iværksætte en undersøgelse af spørgsmålet. Jeg vil opfordre det kommendeDialogforum til at drøfte emnet, ligesom jeg vil få undersøgt og analyseret de spørgsmål, som forslagetrejser, f.eks. om omfanget af anvendelsen af de fleksible tilrettelæggelsesformer og de administrative ogøkonomiske udfordringer i kommunerne forbundet med disse tilrettelæggelsesformer.Dialogforummet skal afrapportere til undervisningsministeren i foråret 2012.Spørgsmål 7:Hvad skyldes stigningen i bevilling til folkeoplysningen fra 2008-2010, og hvad skyldes det dramatiskefald i bevillingen fra 2010-2011, jf. UDU, alm. del, svar på spm. 211?Svar:De afsatte statslige bevillinger inden for folkeoplysningsområdet er overvejende aktivitetsstyrede. Bag-grunden for bevillingsforøgelsen fra 2008 til 2010 under finanslovens § 20.71 Folkeoplysning er øgedetilskudsudbetalinger til folkehøjskolerne, hvilket dels er en følge af øget aktivitet, dels en forøget gen-nemsnitlig tilskudsudbetaling.Faldet i bevillingen fra 2010-2011 skyldes, at der som en del af Genopretningsaftalen blev gennemførten reduktion af tilskuddet til folkehøjskolernes korte kurser samt driftstilskuddene til husholdnings- oghåndarbejdsskoler, der samlet set medfører en besparelse på 45,5 mio. kr. i 2011. Hertil kommer generelleeffektiviseringskrav på 0,6 pct.Tilskudsreduktionen på folkehøjskolerne og husholdnings- og håndarbejdsskolerne skal ses i lyset af, atkurserne på disse skoleformer ikke er formelt kompetencegivende, og derfor ikke bidrager direkte til op-fyldelsen af 95- og 50 pct. målsætningerne eller målsætningen om at få unge hurtigere igennem uddannel-serne.Spørgsmål 12:Vil ministeren give en udførlig kommentar til bemærkningerne i høringssvarene fra hhv. Daghøjskole-foreningen, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Dansk Oplysnings Forbund om FVU og ordblindeunder-visningen og herunder oplyse, hvorfor ministeren vurderer, at der er behov for et analysearbejde på dette

område, og hvorfor Folkeoplysningsrapportens forslag 25 ikke gennemføres med lovforslaget, på trods atden tidligere undervisningsministers tilkendegivelse om, at dette forslag skulle gennemføres?Svar:Daghøjskoleforeningen, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Dansk Oplysnings Forbund tilkendegiver ideres høringssvar, at de ønsker en anden administration indenfor udbuddet af forberedende voksenunder-visning og ordblindeundervisning for voksne, så driftsoverenskomster og dermed retten til at underviseikke længere skal administreres af VUC, som tilfældet er i øjeblikket.Den tidligere undervisningsminister har tilkendegivet, at regeringen kan tilslutte sig en lang række afforslagene i Folkeoplysningsudvalgets rapport. Kun enkelte forslag er afvist i sin helhed.Som det fremgår af lovforslaget er Undervisningsministeriet i gang med at undersøge, om og i givetfald hvordan der skal foretages ændringer på driftsoverenskomstområdet. Alle involverede parter får i denforbindelse mulighed for at tilkendegive deres synspunkter.Spørgsmål 14:Vil ministeren give en udførlig kommentar til Dansk Folkeoplysnings Samråds notat af 5/4‑11 om af-tenskolernes økonomiske situation samt oplyse, hvilke planer og overvejelser ministeren har for at for-bedre aftenskolernes økonomiske situation?Svar:I forhold til de kommunale tilskud til folkeoplysende voksenundervisning er det korrekt, at disse harværet faldende hen over en årrække. Lovændringen fra 2002, hvor bl.a. kommunalbestyrelsens tilskud tilfolkeoplysende voksenundervisning blev nedsat fra maksimum 2/3 af den enkelte forenings udgifter tilaflønning m.v. til 1/3 af foreningers samlede udgifter til løn m.v., har uden tvivl haft en betydning for detfaldende udgiftsniveau, men faldet kan have flere forklaringer.Man kan bl.a. forestille sig, at de folkeoplysende organisationer har været bedre til at udnytte deres res-sourcer. Det kan ske på mange måder, f. eks. ved at det enkelte oplysningsforbund koncentrerer sin virk-somhed om sine kernefag eller ved at reducere administrationsudgifterne ved at benytte internettet i stedetfor de husstandsomdelte kursuskataloger. Endvidere er det muligt, at der de senere år har været en falden-de efterspørgsel efter folkeoplysende voksenundervisning på grund af det øgede udbud af uddannelsesak-tiviteter, eller fordi flere i dag søger deres informationer på andre måder.I forhold til udgiftsspredningen mellem kommunerne er jeg af den overbevisning, at den enkelte kom-mune i sin ressourceprioritering tager højde for borgernes ønsker til tilbud og aktiviteter – også på områ-det for folkeoplysende voksenundervisning. Dertil kommer, at jeg grundlæggende er tilhænger af detkommunale selvstyre, hvor den enkelte kommune inden for den almindelige kommunale prioritering af desamlede ressourcer har mulighed for at tage højde for lokale hensyn og vilkår, herunder også i forbindelsemed kommunens tilskud til folkeoplysende voksenundervisning.I forhold til voksenuddannelsescentrenes virksomhed mener jeg, at folkeoplysningen, VUC og andreuddannelsesinstitutioners tilbud supplerer hinanden i det samlede danske uddannelsesbillede. Uddannel-serne og den folkeoplysende voksenundervisning har forskellige målgrupper og forskelligt indhold. Ud-dannelserne på VUC er kendetegnet ved ministerielt fastlagte læreplaner og uddannelsestid. Der er kravom løbende evaluering af undervisningen og om progression hos kursisterne. Endvidere er kurserne i ud-gangspunktet formelt kompetencegivende.Den folkeoplysende voksenundervisning er for alle, der ønsker mere viden om et emne. Det kan væreinden for den normale fagrække på uddannelserne, eller noget helt andet. Lærerne og kursisterne kan selv

bestemme indholdet, for der er ingen fastlagte læreplaner, uddannelsestid eller afsluttende evalueringer.Jeg har ingen ønsker om at ændre på denne fordeling.I forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 er der sket en generel øget målretning af voksen- og efter-uddannelsestilbuddet på bl.a. VUC, idet deltagerbetaling er forhøjet. Der er desuden indført fuld deltager-betaling for personer, der har en videregående uddannelse. Begge tiltag betyder en tilnærmelsesvis har-monisering af priserne mellem på den ene side almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag og på den andenside den folkeoplysende voksenundervisning. Jeg forventer, at det vil medføre, at flere fremover vil vælgeden folkeoplysende voksenundervisning.Spørgsmål 15:Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Dansk Oplysnings Forbund fsva. bemærkningerne om, atder ofte er knyttet ekstra udgifter til handicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter, og kan mini-steren bekræfte, at bevillingerne er som beskrevet i høringssvaret?Svar:Det fremgår af høringssvaret fra Dansk Oplysningsforbund (DOF), at der ofte er knyttet ekstraudgiftertil handicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter. Derfor er det for DOF afgørende, at der findesen varig løsning på den problemstilling, at de midler, der er afsat til at yde tilskud til handicappedes delta-gelse i folkeoplysende aktiviteter efter folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, ikke fremover vil kunne dækkebehovet. DOF har konstateret, at flere og flere kommuner giver afslag, når der ansøges om bidrag til han-dicapbetingede udgifter, med henvisning til, at undervisningsministeren afholder disse udgifter.Jeg er enig i, at der er knyttet ekstraudgifter til handicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter.Derfor er der også særlige regler herfor.Efter folkeoplysningslovens § 11, stk. 2 og 3, og § 19, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen yde suppleren-de tilskud til aktiviteter eller undervisning for deltagere med handicap eller forhøjet tilskud til personermed særlige behovDerudover yder undervisningsministeren efter folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, tilskud til handicap-pedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed. Dette tilskud er dog begrænset til det beløb, der er afsat påfinansloven hertil. I 2011 udgør puljen 7,5 mio. kr., men falder herefter til 3,8 mio. kr. i 2013 efter udlø-bet af den særlige satspuljebevilling, der henvises til i spørgsmålet.På den baggrund afholder Undervisningsministeriet én gang årligt en ansøgningsrunde, hvor lokale for-eninger (eller en kommunalbestyrelse eller en landsdækkende organisation på lokalforeningernes vegne)kan søges om tilskud til befordring, hjælpemidler og tolkning for hørehæmmede. Det på finansloven af-satte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem ansøgerne. Der kan således ikke garanteres fuld dækning,ligesom der ikke er tilskud til evt. uforudsete udgifter, der måtte opstå efter ansøgningsrunden.Er der ikke ydet tilskud efter folkeoplysningsloven til dækning af merudgifter forbundet med deltagelsei folkeoplysende aktiviteter for en person med handicap, kan den pågældende ansøge kommunalbestyrel-sen om tilskud til dækning heraf.I forlængelse af ovenstående har Socialministeriet oplyst, at der endvidere efter servicelovens § 100kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til voksne mennesker med varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår videre, at udmålingen af tilskuddet sker på grund-lag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks. merudgifter til individuel befordring og fri-tidsaktiviteter. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne ogikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

Svar (supplerende):I forlængelse af mit svar på spørgsmål 15 om behandlingen af (L 207) forslag om ændring af folkeop-lysningsloven vil jeg gerne tilføje, at regeringen er indstillet på at foreslå satspuljeforligskredsen, at bevil-lingen til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed forlænges fra 2013 og frem.Spørgsmål 17:Hvornår forventes det iværksatte analysearbejde vedrørende anvisning til alle typer lokaler og anlæg,der er offentligt finansieret (rapportens forslag 35) afsluttet, jf. høringssvaret fra Dansk Oplysnings For-bund?Svar:Undervisningsministeriets undersøgelser og overvejelser om ændring af reglerne om anvisning af loka-ler til den folkeoplysende virksomhed forventes afsluttet inden årets udgang.Spørgsmål 18:Deler ministeren Dansk Folkepartis bekymring for, at mulighed for at oprette lukkede hold for en sær-lig udvalgt gruppe ikke må være medvirkende til at acceptere fremmede kulturers miskreditering af kvin-ders ligestilling?Svar (supplerende):I forlængelse af mit svar på spørgsmål 18 om behandlingen af (L207) forslag om ændring af folkeop-lysningsloven vil jeg gerne præcisere, at det aldrig har været meningen, at der skulle oprettes lukkedehold, som kunne anvendes i strid med formålet med den folkeoplysende virksomhed, som f.eks. holdun-dervisning af undertryggende eller kønsdiskriminerende karakter.Jeg vil tage initiativ til løbende at følge og drøfte udviklingen i antallet af lukkede hold med kommu-nerne.Spørgsmål 19:Vil ministeren medvirke til, at det i loven eller lovens forarbejder bliver præciseret, at muligheden forat oprette lukkede hold for en særlig udvalgt gruppe ikke må være medvirkende til at acceptere fremmedekulturers miskreditering af kvinders ligestilling?Svar:Ja. Jeg har derfor oversendt et ændringsforslag til Folketingets Uddannelsesudvalg, som jeg gerne vilfremsætte til 2. behandlingen af lovforslag nr. L 207.Spørgsmål 26:Vil ministeren uddybende punkt for punkt kommentere høringssvaret fra Danske Handicaporganisatio-ner?Svar:1. Det fremgår af høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer (DH), at der er for få midler til atsikre handicappedes muligheder for deltagelse i folkeoplysende aktiviteter. Derfor er det afgørende, at derfindes en varig løsning på den problemstilling, at de midler, der er afsat til at yde tilskud til handicappe-

des deltagelse i folkeoplysende aktiviteter efter folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, ikke fremover vil kun-ne dække behovet.Denne del af høringssvaret er kommenteret i besvarelsen af spørgsmål 15, hvortil der henvises.2. DH foreslår i sit høringssvar, at forpligtelsen til at iværksætte debatskabende aktiviteter inden forden folkeoplysende voksenundervisning ændres for så vidt angår foreninger, der fortrinsvist undervisermennesker med handicap, og at provenuet herfra overføres til fordeling efter folkeoplysningslovens § 44,stk. 2.Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 2, skal den enkelte forening afsætte 10 pct. af den beløbsramme,der er afsat til lærer- og lederlønninger til debatskabende aktiviteter. Da voksenundervisning for personermed handicap ofte er mere løntungt end anden undervisning, vil det medføre, at sådanne foreninger skalafsætte et uforholdsmæssigt stort beløb til debatskabende aktiviteter.Forslaget fra DH falder uden for lovforslagets rammer, men som det fremgår af høringsnotatet af 27.april 2011, vil den type af forslag og bemærkninger i høringssvarene indgå i Undervisningsministerietsvidere arbejde med området.Jeg vil forholde mig åbent til muligheden for ændringer i forpligtelsen til at iværksætte debatskabendeaktiviteter inden for den folkeoplysende voksenundervisning med henblik på at skabe rum for kommuner-ne til at kunne yde de tilskud til handicappedes deltagelse i foreningslivet, som folkeoplysningsloven alle-rede i dag giver mulighed for.Uanset hvordan man vælger at håndtere spørgsmålet, mener jeg, at det kræver en grundig drøftelse medrepræsentanter for foreningslivet og KL. Det vil f.eks. kunne foregå i Folkeoplysningens Dialogforum.3. DH anfører endvidere i sit høringssvar, at kommunerne i højere grad skal forpligtes til at yde støttetil den folkeoplysende voksenundervisning for mennesker med handicap.Jeg kan ikke tilslutte mig forslaget. Som jeg har redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 15, er der såle-des flere muligheder for kommunen for at yde tilskud til handicappedes deltagelse i foreningslivet – bådeefter folkeoplysningsloven og efter serviceloven. Hvordan det bedst organiseres, skal efter min opfattelseafgøres i kommunerne.4. Endelig foreslår DH, at det skrives ind i lovgivningen, at handicaprådene skal høres i forbindelsemed udarbejdelsen af den kommunale folkeoplysningspolitik.Som det fremgår af høringsnotatet af 27. april 2011, stilles der med lovforslaget forslag om brugerind-dragelse, hvilket først og fremmest sker via foreninger og aftenskoler m.v. eller disses repræsentanter.Spørgsmålet om inddragelse af de rådgivende udvalg, som er nedsat af kommunalbestyrelsen, skal dogikke reguleres i folkeoplysningsloven. Hvorvidt f.eks. det kommunale handicapråd skal inddrages, er re-guleret i retssikkerhedsloven og i bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde. Dette er præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen i det fremsatte lovforslag.UDU alm. del – spørgsmål 210:Vil ministeren tilsende udvalget tabellen i svaret på spm. 177 om kommunale tilskud til folkeoplysnin-gen udbygget med 2010 og 2011 på baggrund af regnskabstal/budgettal?Svar:Nedenstående tabel er regnskabstallene for de kommunale tilskud til den folkeoplysende voksenunder-visning fra besvarelsen af spørgsmål nr. 177 den 17. januar 2011 suppleret med budgettal for 2010 og2011, jf. regnskabsfunktion 3.38.72. Folkeoplysende voksenundervisning:

Regnskabstal for 2010 forventes at foreligge i maj 2011.UDU alm. del – spørgsmål 211:Vil ministeren tilsende udvalget tabellen i svaret på spm. 178 om finanslovsbevillinger til folkeoplys-ningen udbygget med 2010 og 2011 på baggrund af regnskabstal/budgettal?Svar:Nedenstående tabel er de samlede bevillinger til folkeoplysning under Finanslovens § 20.71. Folkeop-lysning fra besvarelsen af spørgsmål nr. 178 den 17. januar 2011 suppleret med de afsatte bevillinger påfinanslov og tillægsbevillingslov for 2010 og finansloven for 2011:(mio. kr. 2011 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011p/l)FL § 20.71. 796,1 772,2 726,9 725,8 723,9 723,9 714,2 716,1 747,6 792,0 728,4Regnskabstal for 2010 foreligger i løbet af februar 2011.Notat om aftenskolernes økonomiske situationDansk Folkeoplysnings Samråds sekretariatSenest ajourført 5. april 2011––––––Indhold:Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerneKommunerne forskelsbehandler borgerneUdkants Danmark rammes særlig hårdtVoksenuddannelsescentrene (VUC) driver aftenskolevirksomhedVUC underbyder aftenskolerne ved hjælp af statsstøtteLøsningsforslagNotat om aftenskolernes økonomiske situationI forbindelse med arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg har Dansk Folkeoplysnings Samrådindsamlet en række oplysninger om aftenskolernes økonomiske situation. Oplysningerne tilgik udvalget iforskellige rapporter og arbejdspapirer.I dette notat har vi samlet disse informationer og opdateret dem med nyest tilgængelige tal.Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerneFra 2002 til 2011 har aftenskolerne mistet 46,4 % af den støtte, de modtager fra kommunerne. I 2002blev der i alle landets kommuner brugt 625,9 millioner kr., og i 2011 vil det være 335,6 mio. kr.Den første store bid skyldes Folketingets ændring af tilskudsreglerne, som fik drastiske konsekvenser i2003.Men efterfølgende har kommunerne år for år fjernet nye bidder af tilskuddet. Fra 2003 til 2011 faldt detsamlede kommunale tilskud til folkeoplysende voksenundervisning med 22,1 %.Regnskab 2002: 625,9 mio. kr.

Regnskab 2003: 431,0Regnskab 2004: 405,6Regnskab 2005: 395,1Regnskab 2006: 377,6Regnskab 2007: 370,8Regnskab 2008: 359,1Regnskab 2009: 350,2Regnskab 2011: 335,6 (beregnet) (note 1)(Opgørelse over kommunale udgifter på konto 372, folkeoplysende voksenundervisning, fra Kommu-nernes Landsforening. 2011-faste priser)Når kommunerne skærer i tilskuddet til aftenskolerne får det en eller flere konsekvenser:– Deltagerbetalingen bliver højere og/eller– Udbuddet bliver mindre og/eller– Kvaliteten bliver dårligereKommunerne forskelsbehandler borgerneDer er meget stor forskel i kommunernes udgifter til folkeoplysende voksenundervisning. En beregningpå basis af budgettallene for 2011 viser:– Den kommune, som afsætter flest kroner til formålet, bruger 20 gange så mange kroner pr. indbygger(140 kr.) som den kommune, der bruger mindst (7 kr.) pr. indbygger. Landsgennemsnittet er 61 kr.Men der er ikke bare tale om to ekstreme kommuner i hver sin ende af spekteret. Undersøgelsen viserogså:– De ti kommuner, som afsætter flest penge til formålet, bruger i gennemsnit 117 kr. pr. indbygger,mens de ti kommuner, som afsætter mindst, i gennemsnit bruger 16 kr. pr. indbygger, det vil sige knap15 procent.Forskellene i kommunale tilskud betyder enten, at borgerne i én kommune må betale langt mere for detsamme aftenskolekursus end borgerne i nabokommunen, og/eller at udbuddet af aftenskolekurser er lave-re i den ene kommune end i den anden.Udkants Danmark rammes særlig hårdtI de mindre befolkede kommuner, det såkaldte Udkants Danmark, er aftenskolerne ofte et af de enestetilbud om læring og et aktivt fritidsliv, som borgerne har til rådighed.I januar-februar 2011 gennemførte DFS en undersøgelse, der viste, at i 97 ud af landets 98 kommunertilbyder aftenskoler, der er tilknyttet et af landets fem store oplysningsforbund (AOF, FOF, LOF, DOF,NETOP), aktiviteter. Desuden viste undersøgelsen, at i 91 af kommunerne har mindst tre af disse femoplysningsforbund en eller flere aktive aftenskoler.Men netop i disse områder rammes aftenskolerne ekstra hårdt af den kommunale vilkårlighed. Denkommunale støtte pr. indbygger ligger kun på halvdelen af landsgennemsnittet (30,54 kr./60,99 kr.).Denne forskel vokser år for år. Mens aftenskolerne i gennemsnit mistede 5,5 procent fra 2007 til 2009,faldt de kommunale tilskud i Udkants-Danmark med 13,3 procent (regnskabstal).

Udvikling iKommunalkommunal støtte støtte pr. ind-fra 2007 til 2009 bygger(regnskabstal)* (budget 2011)Gennemsnit hele - 5,5 %60,99 kr.landetGennemsnit ud- - 13,3 %30,54 kr.kants-Danmark(note 2)Der findes ikke regnskabstal efter 2009. Men budgettallene tyder på, at gabet fortsætter med at vokse.Fra 2009 til 2011 mistede aftenskolerne i gennemsnit 7,6 procent, mens støtten til aftenskolerne i UdkantsDanmark faldt med 15,8 procent.Udvikling i kom-munal støtte fra2009 til 2011(budgettal)Gennemsnit hele - 7,6 %landetGennemsnit ud- - 15,8 %kants-Danmark(note 3)Voksenuddannelsescentrene (VUC) driver aftenskolevirksomhedVUC blev skabt som et tilbud til voksne, der ønsker at forbedre deres kompetencer, så de med et nyteksamensbevis kan fortsætte i uddannelsessystemet eller få et bedre udgangspunkt på arbejdsmarkedet.Aftenskolerne skal være et tilbud til den fritids- og interessebaserede læring, hvor eksamen ikke er rele-vant.Men virkeligheden er en anden. Over halvdelen af VUC’s kursister på Almen Voksenuddannelse ogHF-enkeltfag er ikke interesserede i eksamen, viser nye tal.Tallene dokumenterer, at en meget stor del af VUC’s aktivitet ikke giver deltagerne formelle kompe-tencer. VUC har koloniseret aftenskolernes kerneområde.Af Undervisningsministeriets statistik for voksen- og efteruddannelserne i skoleåret 2008-09 (de senestoffentliggjorte tal) fremgår det:– 79 % af alle VUC’s fuldførende AVU-kursister går ikke til eksamen– 25 % af alle VUC’s fuldførende HF-enkeltfagskursister går ikke til eksamen– Samlet bliver det, at 58 % af alle VUC’s fuldførende HF-enkeltfags- og AVU-kursister ikke går tileksamen(Kursister, som springer fra før tiden, og kursister, som dumper til eksamen, er ikke medregnet)Bl.a. med det formål at ændre denne skævvridning af VUC’s aktiviteter indførte Folketinget i decem-ber 2010 fuld deltagerbetaling for personer med videregående uddannelse og en forhøjet deltagerbetalingfor efterlønnere og pensionister. Men ændringen adresser ikke det reelle problem, fordi:– Højtuddannede kan også have behov for eksamen på nye felter– Højtuddannede udgør kun 12,6% af de, der fuldfører uden eksamen

– 60+ borgerne udgør kun 26 % af de VUC-kursister, der fuldfører uden at gå til eksamen, og blandt 60+borgerne er et (ukendt) antal ikke efterlønnere eller pensionister.VUC underbyder aftenskolerne ved hjælp af statsstøtteNår VUC over en årrække har kunnet bryde den oprindelige arbejdsdeling og overtage en stor del afaftenskolernes traditionelle virksomhed, skyldes det, at VUC modtager langt højere offentligt tilskud pr.kursist:– Aftenskolerne modtager et kommunalt tilskud på maximum en tredjedel af udgiften. Som det fremgårovenfor har dette tilskud over en årrække været drastisk faldende– VUC modtager et statsligt taxameter på 75.600 kr. pr. årselev (2008-tal)I praksis betyder det, at VUC kan tilbyde den samme type kursus til kursister, som ikke ønsker at tageeksamen, langt billigere end aftenskolerne. Et eksempel:I VUC-regi udbydes (2009) i Århus faget Engelsk C for kr. 400 for ca. 75 lektioner af 60 minutter. Detgiver en timepris pr. deltager på mellem kr. 4 og 5.Et engelskkursus i aftenskoleregi i Århus vil koste kr. 840 for 24 lektioner af 45 minutter, og her tilskal lægges kr. 150 i materialer, hvilket er gratis hos VUC. Timeprisen i aftenskoleregi bliver ca. kr. 55pr. deltager.Deltagernes udgift i aftenskoler er således 10 til 12 gange højere end i VUC.Efter den seneste lovændring (december 2010) vil denne prisforskel stadig være gældende for to tredje-dele af de VUC-kursister, der fuldfører uden at gå til eksamen. Påvirket vil kun være:– Personer med videregående uddannelse (12,6 %)– Efterlønnere/pensionister (mindre end 26 %), og for disse vil VUC’s deltagerbetaling stadig være lave-re end aftenskolernes for det samme kursus, selv om forskellen mindskes.På grund af disse prisforskelle kan VUC i stort omfang tiltrække kursister, som hører hjemme i aften-skolerne – hvilket strider mod den arbejdsdeling, der var intentionen.Når aftenskolerne tvinges til at afgive en stor del af deres basisaktiviteter, undergraves deres basis-øko-nomi. I kombination med den faldende kommunale støtte bringer det aftenskolernes overlevelse i fare, ogdet gør det umuligt at afsætte ressourcer til den type nye, innovative initiativer, som regeringens folkeop-lysningsudvalg lægger op til.Note 1: For at kunne angive procentudviklingen helt frem til 2011, hvor vi ikke har regnskabstal for deto sidste år, har vi beregnet faldet fra budget 2009 til 2011 (4,2 %). Derefter har vi trukket 4,2 % fra regn-skabstallet for 2009. Dermed er vi nået frem til et sandsynligt tal for, hvor meget kommunerne tilsammenkommer til at bruge i år.Note 2: Udkants-Danmark er her de 29 kommuner, regeringen definerede som udkantskommuner i for-bindelse med en revision af planloven i efteråret 2010.Note 3: Udkants-Danmark er her de 29 kommuner, regeringen definerede som udkantskommuner i for-bindelse med en revision af planloven i efteråret 2010.