L 209 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 19: Betænkning afgivet den 16. juni 2011

Forslag til lov om ændring af straffeloven(Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet)[af justitsministeren (Lars Barfoed)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 25. maj 2011 og var til 1.behandling den 14. juni 2011. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og justitsministeren sendte den 25. maj 2011dette udkast til udvalget, jf. L 209 – bilag 1. Den 6. juni, 7.juni, 8. juni, 9. juni, 10. juni og 15. juni 2011 sendte justits-ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom tiludvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 75 spørgsmål til justitsministeren tilskriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-11,13-34 og 40. Spørgsmål 12, 35-39 og 41-75 forventes be-svaret inden 2. behandling.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, DF, SF og KF) indstiller lov-forslaget tilvedtagelse uændret.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlem-mer af udvalget har følgende bemærkninger til lovforslaget:Strafskærpelsen vedrørende organiseret indbrudskrimi-nalitetAntallet af indbrud er desværre steget kraftigt under dennuværende regering, hvilket er stærkt beklageligt for demange borgere, som må se deres hjem gennemrodet og tømtfor værdier. Sagsbunkerne af uopklarede indbrud er nu såstore, at flere politikredse må skære i beredskabet. De ersimpelthen nødt til at trække betjente ind bag skrivebordenefor at få opklaret de mange sager, hvilket naturligvis eryderst kritisk for politiets mulighed for at have et tilfredsstil-lende beredskab.Til forskel fra indbrudstyveri ofte begået af enkeltperso-ner fra misbrugsmiljøet er organiseret indbrudskriminalitetplanlagt ud fra en kynisk kalkulation om økonomisk gevinstog foregår endda ofte på bestilling. S og SF finder på denbaggrund, at straffen skal skærpes, da det på baggrund afplanlægningselementet kan tænkes at have en præventiv ef-fekt. Men højere straf kan ikke stå alene. Det Kriminalpræ-ventive Råd (DKR) påpeger, at risikoen for at blive opdagetfor indbrudskriminalitet i Danmark er alt for lav, og at derderfor skal sættes markant ind på denne front, idet det er irisikoen for opdagelse, at den præventive effekt ligger. Der-for skal der ud over en strafskærpelse også sættes ind, såflere indbrud opklares, ligesom der skal gøres en aktiv ind-sats for at få flere borgere til at vende de »varme varer« ryg-gen.Strafskærpelsen vedrørende hjemmerøverierHjemmerøverier er ganske grove anslag mod trygheden ieget hjem. Derfor har S og SF også tidligere støttet, at det erblevet en skærpende omstændighed, at et røveri begås i pri-vate hjem (hjemmerøveri). Der har, siden den politiske afta-le om hjemmerøverier blev lavet, hersket tvivl om, hvilkeforbrydelser der var omfattet af aftalen. Et hjemmerøverikan være alt fra en stofafhængig niece, der i desperation tru-er sin onkel til at udlevere penge til stoffer, til et groft plan-lagt overfald, hvor gerningsmanden koldt og kynisk bryderind i en fremmed persons hjem, upåagtet at der er folk påadressen, med det formål at tilegne sig værdier, og hvorbrug af vold og trusler har været planlagt. Der er stor forskelpå de forskellige typer af hjemmerøverier, og S og SF villeikke kunne støtte, at niecen skulle idømmes den samme strafsom den gerningsmand, der med fortsæt begår et groft hjem-merøveri.Modsat retorikken, der har været anvendt, om, at »straf-fen for hjemmerøveri skal fordobles«, er det kun de egentli-

ge hjemmerøverier (hvor gerningsmand og offer ikke kenderhinanden, og hvor der planlagt brydes ind i et hjem med detformål at tilegne sig værdier ved brug af vold og trusler), derer omfattet af strafskærpelsen i L 209. Antallet af egentligehjemmerøverier var i 2010 alene 22. Således er det antalforbrydelser, der er omfattet af strafskærpelsen, stærkt be-grænset i forhold til det samlede antal af røverier i hjemmet,da det alene er de groveste og kun de »egentlige hjemmerø-verier«, der er omfattet.Straffastsættelsens udformning vedrørende hjemmerøve-rierS og SF noterer sig, at selv om straffen for hjemmerøve-rier som udgangspunkt fastsættes til 5 år, er det domstolene,der udmåler den konkrete straf, og der vil stadig kunne væreformildende eller skærpende omstændigheder, som kan på-virker straffen i op- eller nedadgående retning.S og SF har tidligere tilkendegivet, at vi gerne ser, atStraffelovrådet i langt højere grad høres inden lovgiverneændrer loven, som det bl.a. sker med dette lovforslag. Menvi konstaterer, at der under den nuværende regering ikke gi-ves tid til, at dette sker. Det må vi forholde os til, når vi skaltræffe afgørelser om, hvorledes vi stemmer til forskelligelovforslag. Men der skal ikke være tvivl om, at det ville væ-re ønskeligt, at der i lovgivningsprocessen var tid til, atStraffelovrådet også kunne udtale sig.Derfor ønsker vi efter et valg at bede Straffelovrådet un-dersøge hele røveriområdet med henblik på at sikre, at derfortsat er proportionalitet i strafudmålingen og retfærdighedi forhold til alle ofre og ikke kun den gruppe, som regerin-gen har udvalgt med lovforslaget. Dette imødekommer hø-ringssvarene fra Institut for Menneskerettigheder (IMF),Østre Landsret, Vestre Landsret, Dommerforeningen og by-retterne.S og SF er desuden enige med Danske Advokater i, at deter uhensigtsmæssigt at koble økonomiske reformer sammenmed retspolitiske stramninger. Vi noterer os, at justitsmini-steren i tilgift ikke har givet nogen forklaring på behovet foren hastebehandling. Vi støtter forslagets intention om atstraffe hårdt for hjemmerøveri, men mener, lovforslagetkunne have været mere gennemarbejdet.KriminalforsorgenS og SF skal på det skarpeste kritisere, at regeringen end-nu ikke har fremlagt løsninger, der effektivt og varigt gør opmed problemet med pladsmangelen i de danske arresthuseog fængsler, og at regeringen har ignoreret denne problem-stilling i så lang tid, at situationen i kriminalforsorgen nu eruoverstigelig.Det kan synes uhensigtsmæssigt at fremkomme med nyestrafskærpelser, når problemet med belægssituationen ikkeer løst, og særlig, når der lægges op til, at flere skal løsladespå halv tid – efter meget kort afsoning – eller at flere dømtei »varsomhedsområdet« skal have samfundstjeneste. S ogSF finder på den baggrund, at regeringens retspolitik er ud-tryk for en siksakkurs og konstaterer, at der er behov for enmere sammenhængende og gennemtænkt retspolitik.Det er endvidere uhensigtsmæssigt, at gentagne straf-skærpelser ikke er fulgt op af en tilsvarende øget forebyg-gelse og bedre resocialisering i fængslerne, hvor uddannel-

ses- og beskæftigelsesmulighederne stadig er relativt be-grænsede. Der er behov for en massiv indsats for at hjælpede indsatte til et kriminalitetsfrit liv efter løsladelsen, hvilketogså DKR og Landsforeningen af Forsvarsadvokater påpe-ger.DKR påpeger endvidere, at mange hjemmerøvere er gan-ske unge. Derfor giver det anledning til kritik, at ganskemange af regeringens initiativer i »Mere konsekvens, op-følgning og omsorg« til bekæmpelse af ungdomskriminalitetendnu ikke er gennemført, jf. svar på REU alm. del –spørgsmål 858.DomstoleneSituationen ved domstolene er, at der stadig er store sags-bunker trods domstolenes stigende effektivitet. S og SF no-terer sig, at der ikke gives ekstra ressourcer til domstolene.Ifølge Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen må lov-forslaget imidlertid ventes at medføre et større træk på dom-stolene, da flere sager nu vil skulle føres som nævningesagerog dermed involvere tre dommere. S og SF opfordrer til, atregeringen finder de nødvendige ressourcer, således at sags-behandlingstiden for andre sager ikke stiger som følge aflovforslaget.OfreneEt hjemmerøveri er et groft og krænkende indgreb i denpersonlige frihed, og desværre er opklaringsprocenten ikkeprangende. Det betyder, at mange ofre ikke vil kunne få stil-let deres gerningsmand til ansvar. Derfor må det være etselvstændigt mål, at få opklaret flere forbrydelser.Derfor ønsker vi, at ofrene for egentlige hjemmerøverieraltid skal sikres adgang til godtgørelse for tort efter erstat-ningsansvarslovens § 26, stk. 3. Godtgørelsen for tort givestil ofre, der har været udsat for en forbrydelse, der er af ensådan karakter, at den generelt set er egnet til at skabe megetbetydelig angst og længerevarende psykiske belastninger forofferet, og når oplevelsen har været egnet til at medføre al-vorlig utryghed og angst hos offeret.S og SF finder, at et hjemmerøveri netop har den karak-ter, og at en godtgørelse for tort – om end den består af etbeskedent beløb – vil kunne bidrage til f.eks. betaling forpsykologhjælp, så det er muligt at komme sig over krænkel-sen. S og SF fremsætter derfor ændringsforslag herom. Detbemærkes, at justitsministeren i svar på spørgsmål nr. 17 pålovforslaget som begrundelse for at skærpe straffen foregentlige hjemmerøverier netop anfører, at: »Det skyldes, atder er tale om en forbrydelse, som i sagens natur kan udgøreen meget voldsom belastning af ofrene. Et hjemmerøveri ersåledes et endog særdeles groft angreb på den enkeltes ret tilat kunne opholde sig sikkert og trygt i sit eget hjem«, og atretorikken giver anledning til at bakke op om hjemmerøverisom værende udslagsgivende i forhold til tortgodtgørelsen.Afsluttende bemærkningerS og SF mener, at lovforslaget reelt indeholder to dele, enom organiseret kriminalitet og en om hjemmerøverier, ogSF har derfor bedt justitsministeren om at opdele lovforsla-get. Dette er imidlertid blevet afvist.Efter nærmere afvejning af lovforslagets elementer stem-mer S og SF for det samlede lovforslag, men i overensstem-

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 209Bilagsnr.123456789101112131415161718TitelOrientering om høring over lovforslaget, fra justitsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar og høringsnotat, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministerenHøringssvar, fra justitsministeren1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 209Spm.nr.1TitelSpm. om, hvor mange hjemmerøverier ministeren forventer om-fattes af lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvad opklaringsprocenten for hjemmerøverier er, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange hjemmerøverier der resulterer i en behand-lingsdom, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange hjemmerøverier der involverer trusler ale-ne, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad har der været indtrykket og erfaringerne bag det atgøre hjemmerøverier til en skærpende omstændighed, både præ-ventivt og i forhold til straffens udmåling, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange dømte for hjemmerøveri der hidtil er ble-vet løsladt på »noget for noget-ordningen«, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange hjemmerøvere der er fra Østeuropa, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange der i øjeblikket er fængslet eller varetægts-fængslet i forbindelse med hjemmerøverier, til justitsministeren,og ministerens svar herpå

Spm. om udviklingen i egentlige hjemmerøverier mht. antal deseneste 5 år og mht. anmeldelser og domfældelser, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad erfaringerne er mht. fald i hjemmerøverier efterat, dette blev en skærpende omstændighed ved strafudmålingen,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil beskrive udviklingen i organiseret ind-brudstyveri mht. antal de seneste 5 år og mht. anmeldelser ogdomfældelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad den præventive erfaring er mht. organiseret ind-brudstyveri i stramningerne i indbrudspakken i 2010, til justitsmi-nisterenSpm. om, hvad opklaringsprocenten for organiseret indbrud er, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om årsagen til, at man ikke skærper straffen for indbrud-skriminalitet generelt, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvad det forventede antal organiserede indbrud er, manregner med at pådømme, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvor mange hjemmerøverier og organiserede indbrudder er udført af østeuropæere gennem de sidste 5 år, og hvad erministerens forventning, i forhold til at den nye toldaftale i 2020-aftalen får indvirkning på disse, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, at Rigsadvokaten i oktober 2009 vurderede, at det kun-ne fastslås, at hjemmerøverier er en skærpende omstændighed, ogikke fandt behov for yderligere initiativer til sikring af en skærpetstrafferetlig vurdering på området, og hvilke nye informationerder har givet anledning til at revurdere dette, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om ministerens forventning til den præventive effekt afstrafskærpelser for hjemmerøverier, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, at i lovændringen angives det, at hjemmerøverier skaludmåles i forhold strafskærpelsesreglen, som kan give 10 år, menom Rigsadvokatens vurdering ikke netop er, at dette er tilfældet iforvejen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan udpege, hvilke af dommene, som angi-ves i Rigsadvokatens gennemgang om hjemmerøverier, der for-ventes at give 5 år, og hvilke af de navngivne domme der vil kun-ne ligge over eller under det pågældende niveau, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om de unge under 18 år forventes at omfattes af domme på5 år, eller om strafferabatten for unge skal anvendes her, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at ifølge L 174 skal anklagemyndigheden i visse tilfæl-de ikke længere høres, når der skal prøveløslades på halv tid, og

mener ministeren således ikke, at hovedparten af hjemmerøveri-erne og dommene for organiseret indbrudstyveri vil være omfattetaf denne undtagelse, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvad politiets vurdering er af muligheden for at kunneopklare mere organiseret indbrudskriminalitet og hjemmerøverierfor de penge, der sættes af til ekstra fængselspladser og drift afdisse, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren ønsker at skærpe straffen for hjem-merøverier, og herunder, hvad der begrunder en hastebehandling,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren i L 209 ikke har fundet anledning tilat nævne sit orienteringsbrev fra februar, jf. REU alm. del – bilag229, hvor ministeren skriver, at der ikke er brug for strengerestraffe for hjemmerøverier, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren mener, at det er rimeligt og en klog priorite-ring i disse økonomiske krisetider at bruge 400 mio. kr. på an-lægsudgifter og derudover 150 mio. kr. årligt på at skærpe straf-fen for hjemmerøverier og organiseret indbrudskriminalitet, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at der i Rigsadvokatens redegørelse for domme omhjemmerøveri er udmålt 5 og 8 års straf i to konkrete sager, oghvordan det forventede straffeniveau vil se ud for disse sager ef-ter vedtagelse af lovforslaget, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren vil opdele L 209 i to lovforslag – et, der om-handler organiseret indbrudskriminalitet – og et, der omhandlerhjemmerøverier, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ofre for hjemmerøverier er omfattet af erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 3, således at ofrene kan få godtgørelse fortort, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke andre strafbare handlinger der i dag er omfattetaf den strafskærpelse, som hjemmerøverier og organiseret ind-brudstyveri nu omfattes af ifølge lovforslaget, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for domme for hjemmerøveri og organiseretindbrudstyveri, herunder straffens længde, andelen, hvor der ogsåer givet en udvisningsdom, og hvornår udvisningerne gennemfø-res, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange af dommene for hjemmerøveri, hvor straf-fen har været fastsat til 2½ til 3 års fængsel, der er kombineretmed en udvisningsdom, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvor mange domme for organiseret indbrudstyveri,hvor straffen har været fastsat til 2 år, der er kombineret med enudvisningsdom, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke muligheder der er for at sende dømte udlændin-ge til afsoning i eget land – både i og uden for EU, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til IMRs høringssvar, særlig hvad angår mi-nimumsstraf og Straffelovrådet, til justitsministerenSpm., om ministeren er enig med Landsforeningen af Forsvarsad-vokater i, at reglerne er uklare, således at det vil føre til sager iHøjesteret, til justitsministerenSpm., om ministeren er enig i, at strafniveauet for »egentligehjemmerøverier« vil have afsmittende effekt på andre sager, tiljustitsministerenSpm. om kommentar til høringssvaret fra DKR og, om ministerener enig i, at et udbytte på 10.000 kr. passer med den kalkuleredestraf på 2½ til 3 år, til justitsministerenSpm. om, hvilke forebyggelsesinitiativer ministeren vil tage for atforhindre hjemmerøverier, til justitsministerenSpm., om ministeren vil se på lovgivning eller dialog med forsik-ringsselskaberne om, at danskerne mærker/skriver serienumre nedpå værdigenstande i deres hjem, således at politiet får bedre mu-ligheder for at spore genstande fra indbrud, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren ikke mener, at lovforslaget giver en skæv-hed i forhold til forsøg på manddrab, som i dag typisk giver 6 årsfængsel, til justitsministerenSpm. om, hvor mange ekstra ressourcer det vil koste domstoleneaf gennemføre de flere sager som nævningesager oplyst i årsværkog i kr. og øre, til justitsministerenSpm. om, hvilke strafferetlige konsekvenser forslaget får for ungeunder 18 år mht. fængsling og strafudmåling, til justitsministerenSpm., om ministeren ikke mener, at det kan blive krænkende forofre, at brugen af samfundstjeneste inden for varsomhedsområdetskal finansiere strafskærpelsen, til justitsministerenSpm. om indhentelse af tal for hver politikreds for udviklingen iorganiseret kriminalitet og hjemmerøverier for de seneste 3 år, tiljustitsministerenSpm. om, hvor mange ressourcer politiet årligt bruger på indbrud-skriminalitet, samt udvikling over 3 år opgjort for hver politi-kreds, til justitsministerenSpm. om redegørelse for ministerens udsagn om, at nummerpla-descanningen ved grænsen vil kunne indgå i konkrete efterforsk-ninger vedrørende hjemmerøverier, til justitsministerenSpm. om, hvor ofte politiet har modtaget oplysninger fra udlandetom eftersøgte køretøjer, der er anvendt af hjemmerøvere, og hvorofte det har medvirket til en opklaring, til justitsministerenSpm., om det ikke er korrekt, at en registrering og sammenkob-ling af biler brugt til tyveri forskellige steder i landet i forvejenregistreres og kan sammensættes – uden at scanne ved grænsen,til justitsministeren

Spm. om, hvor meget en bil skal ned i hastighed, for at en num-merplade kan læses ved grænsen, til justitsministerenSpm. om, hvorfor ministeren ikke vælger at koble nummerplade-scanningen ved grænsen op på Prümtraktatens mulighed for hit/no hit-system for søgning på køretøjer, når udenlandske kriminel-le må forventes at køre i stjålne biler, som et internt danske num-merpladescanningsregister ikke forventes at afsløre, til justitsmi-nisterenSpm. om redegørelse for, om nummerpladecanningen foregår di-gitalt eller analogt, og hvilket system der påtænkes at blive ind-købt, til justitsministerenSpm. om, hvorfor ministeren anvender et argument om hjemme-røverier i forbindelse med grænsekontrollen, til justitsministerenSpm. om, hvordan nummerpladescanningen forholder sig til Dan-marks EU-forpligtigelser, til justitsministerenSpm. om, hvad recidiv er for hjemmerøveri, til justitsministerenSpm. om, hvorledes en skærpelse af straffen for organiseret ind-brudskriminalitet vil have en generalpræventiv effekt, til justits-ministerenSpm. om antallet af hjemmerøverier i 2010, som ville være om-fattet af L 209, til justitsministerenSpm. om en redegørelse for, hvordan L 209 og strafskærpelsen eret balanceret forslag i forhold til sanktionspraksis, når nu straffenfor f.eks. forsøg på manddrab efter praksis til sammenligning erca. 6 år, til justitsministerenSpm., om ministeren er enig med Den Danske Dommerforening i,at L 209 vil kræve yderligere ressourcer til domstolene, til justits-ministerenSpm., om ministeren vil sikre yderligere midler til domstolenesom følge af L 209, til justitsministerenSpm., om lovforslaget betyder, at det ikke er muligt at overholdebelægsmålet for Kriminalforsorgen i 2011, til justitsministerenSpm., om ministeren anerkender, at strafspændet mellem de i dag»mildere« hjemmerøverier og de mere grove indsnævres, til ju-stitsministerenSpm. om, hvad ministeren agter at foretage sig for at undersøge,hvad der skal gøres for at rette op på den »ubalance«, som Dom-merforeningen nævner kan forekomme eftersom straffen for for-søg på manddrab normalt ligger på 6 års fængsel, til justitsmini-sterenSpm. om, hvad opklaringsprocenten er for henholdsvis indbrud-skriminalitet og egentlige hjemmerøverier, til justitsministerenSpm. om det er korrekt, at der med lovforslaget kun er lagt op tilstramninger for egentlige hjemmerøverier, og at andre røverier ihjemmet ikke er omfattet af lovændringen, til justitsministerenSpm. om en redegørelse for, hvor mange prøvesager man kan for-vente, der skal føres ved domstolene, til justitsministeren

Spm. om en redegørelse for, hvor mange sager der nu forventes atskulle behandles som nævningesager på grund af lovændringen,til justitsministerenSpm. om en redegørelse for, hvad ministeren anslår domstolenepåføres af ekstraomkostninger på grund af lovændringen, til ju-stitsministerenSpm. om kommentar til høringssvar fra Advokatrådet, til justits-ministerenSpm. om en redegørelse for, om der anvendes samme definitionfor egentlige hjemmerøverier som Rigsadvokaten, til justitsmini-sterenSpm. om, hvad opklaringsprocenten er for indbrudskriminalitetfordelt på de seneste 3 år, til justitsministerenSpm. om, hvordan man er nået frem til det øgede behov på fæng-selspladser på henholdsvis 150 og 50 pladser, til justitsministerenSpm. om ministerens kommentar til den konservative ordførersbemærkninger i dennes ordførertale ved 1. behandling om bag-grunden for lovforslaget, herunder betragtningerne om rimeligstraf, straf, der virker og tryghed for borgerne, til justitsministerenSpm. om, at i svar på REU alm. del – spørgsmål 641 oplyser mi-nisteren, at Rigspolitiet allerede varetager en overordnet koordi-nation vedrørende alvorligere kriminalitet, og om denne enhed idag ikke allerede arbejder med organiseret indbrudskriminalitet,og hvad det nye med den bebudede tryghedspakke så er, til ju-stitsministerenSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at ofretil egentlige hjemmerøverier altid er berettigede til erstatning fortort ifølge reglerne i erstatningsansvarsloven, til justitsministeren