Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlæn-

dingeloven (Skærpede regler for udenlandske studerende)

1. Indledning

Integrationsministeriet hørte ved e-mail af 1. juni 2011 en række myndigheder og organisati-oner over lovforslag nr. L 212 om ændring af udlændingeloven (Skærpede regler for uden-landske studerende), der samme dag blev fremsat for Folketinget.Pr. dags dato har Danske Erhvervsskoler – Lederne, Dansk Industri, Danske Universiteter,Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Erhvervsakademiet Copenhagen Business, Finans-rådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Folkehøjskolernes Forening i Danmark,FTF, Kulturministeriets Rektorkollegium (KUR), Københavns Erhvervsakademi (KEA), Pro-fessionshøjskolernes Rektorkollegium, SOS mod Racisme og Ægteskab Uden Grænser af-givet bemærkninger til lovforslaget.3 F, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Statsforvaltningsdi-rektører, HK/Danmark, KL, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Lands-ret, Retslægerådet og Rigspolitiet har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. dags dato (endnu) ikke afgivet be-mærkninger til lovforslaget:ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorga-nisation, Amnesti Nu, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Lands-forening, Børnerådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Lejeforenin-ger, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk Arbejdsgi-verforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Psykiatrisk Selskab,Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverfor-ening, Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler – Besty-relserne, Danske Regioner, Den Danske Europabevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark,Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Dokumentations- og Rådgivningscentretom Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsakade-mi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, ErhvervsakademiNordøst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst,Erhvervsakademi Århus, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Offentlige Anklagere, For-

eningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, FærøernesLandsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Kommunal, HK/Privat, HøjskolernesSekretariat, Håndværksrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægel-se, Københavns Tekniske Skole, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Sam-fund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Ho-vedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, NielsBrock, PROSA – Forbundet af It-professionelle, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentretfor Torturofre, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Roskilde Kom-mune, Rådet for Etniske Minoriteter, Trykkefrihedsselskabet, og Uddannelsesstyrelsen.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forsla-gene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrørerdet fremsatte forslag, indgår ikke i notatet. Integrationsministeriet kan for en fuldstændiggennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt tilFolketingets Integrationsudvalg løbende efter fremsættelsen og samtidig hermed.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Industri (DI) anfører, at når erfaringen på nogle områder har vist, at der er sket omgå-else af de eksisterende regler på visse uddannelser og på visse uddannelsesinstitutioner,kan DI tilslutte sig, at der indføres skærpede regler på udvalgte områder. Det er dog vigtigt,at reglerne er så fleksible som muligt, så kvalificerede selvbetalende udenlandske studeren-de ikke i fremtiden går uden om Danmark.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er enig i, at det danske uddannelsessystem ikkeskal kunne bruges til at skaffe udlændinge lovlig indrejse med henblik på at arbejde ulovligt iDanmark og bakker op om stramninger, der kan afholde udlændinge fra at arbejde ulovligt iDanmark.DI, FA, FTF, Copenhagen Business School, Danske Studerendes Fællesråd, Kulturministe-riets Rektorkollegium, Københavns Universitetet og Aarhus Universitet påpeger dog, at deforeslåede skærpede krav kan udgøre barrierer for rekrutteringen af kvalificerede udenland-ske studerende og forskere til Danmark og dermed begrænse et vigtigt bidrag til den fremti-dige arbejdsstyrke i Danmark.Professionshøjskolernes Rektorkollegium anfører bl.a., at forslaget ikke understøtter den po-litiske ambition om at tiltrække højt kvalificerede internationale studerende til Danmark.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at lovforslaget har til formål at sikre, atudlændinge, der opnår opholdstilladelse som studerende, reelt har til hensigt at komme tilDanmark for at studere og dygtiggøre sig.

3. Forslag om at indføre krav om dokumentation for bestået anerkendt sprogtest

Arkitektskolen Aarhus anfører bl.a., at det er nyttigt og hensigtsmæssigt for den fortsatte in-ternationaliseringsproces, at de relevante myndigheder overvåger regler og retningslinjer, ogArkitektskolen Aarhus hilser det velkomment, at der offentligt tages stilling til de mange pro-blemer, som de indkommendes studerendes sprogkundskaber stiller.Danske Erhvervsskoler – Lederne tilslutter sig, at der skal ske en sikring af, at de studerendehar de nødvendige sprogfærdigheder til at gennemføre en uddannelse i Danmark, og anfø-rer bl.a., at dette f.eks. kan ske via en officielt anerkendt test, om end foreningen finder detuklart, hvorfor testen nødvendigvis skal være egenfinansieret.Folkehøjskolernes Forening i Danmark hilser det velkomment, at kravene til udenlandskestuderendes sprogniveau vil blive tilpasset den uddannelse eller det kursus, den pågælden-de ønsker at følge.Syddansk Universitet finder det hensigtsmæssigt at sikre, at ansøgere om opholdstilladelsesom udenlandsk studerende ved danske uddannelsesinstitutioner har de fornødne sprog-kundskaber og økonomiske midler til at kunne gennemføre uddannelsen, de er optaget til.Integrationsministeriethar noteret sig disse bemærkninger.Arkitektskolen Aarhus er uforstående overfor, at der skal stilles forskellige krav til sprogni-veau afhængig af uddannelse, da den akademiske metode, hvori dialog og diskussion eruhyre vigtig, er til stede på alle niveauer af uddannelsesbilledet. Arkitektskolen Aarhus anfø-rer endvidere, at en del udenlandske studerende anvender f.eks. folkehøjskole- og professi-onshøjskoleophold som forberedelse til senere ansøgninger til de videregående uddannel-ser, og at mindre sprogkrav til lavere uddannelser derfor vil virke kontraintentionelle i forholdtil lovforslagets sigte.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at kravene til en udlændings sprogfærdighedervil variere alt efter, hvilken uddannelse der søges om opholdstilladelse til – både i forhold tilsprog og i forhold til sprogniveau. Således skal der i forhold til sprogniveauet stilles højerekrav til en udlænding, som ønsker at studere på et universitet, end til en udlænding, som øn-sker at følge et kursus på en folkehøjskole.Studieopholdstilladelser gives til udlændinge med henblik på deltagelse i den specifikkeudannelse, som den studerende er optaget på. I tilfælde, hvor en udenlandsk studerendeførst meddeles opholdstilladelse på baggrund af optagelse på en nærmere angiven uddan-nelse, og efterfølgende søger optagelse på en anden uddannelse, vil den studerende – påny – skulle ansøge om og opfylde betingelserne for opholdstilladelse med henblik på delta-gelse i den pågældende uddannelse.Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er enige i, at studerende, der ønsker at følge en ud-dannelse i Danmark, skal have tilstrækkelige sprogfærdigheder. DSF og IT-Universitetet iKøbenhavn bemærker bl.a., at universiteterne allerede har mulighed for at stille krav til stu-Side 3

derendes engelskkundskaber, og at det dermed ikke er nødvendigt at betinge opholdstilla-delse af krav til den studerendes sprogniveau.Danske Universiteter, IT-Universitetet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet anførerbl.a., at universiteterne i forvejen stiller høje krav til de studerendes faglige forudsætninger,herunder deres evner til at følge undervisning, der udbydes på engelsk, og at det fremgår afde retningslinjer, som de danske universiteter har aftalt for udbud af uddannelser til internati-onale studerende, at det enkelte universitet kontrollerer, om de internationale studerende op-fylder uddannelsernes adgangskrav, herunder sprogkrav. Danske Universiteter, KøbenhavnsUniversitet og Aarhus Universitet anfører bl.a., at det faglige ansvar for at fastsætte ad-gangskrav og vurdere potentielle studerendes egnethed bør ligge hos universitetet.Kulturministeriets Rektorkollegium anfører bl.a., at de skærpede krav til dokumentation forengelskkundskaber risikerer at forringe de kulturministerielle uddannelsers mulighed for attiltrække højt kvalificerede studerende. Rektorkollegiet anfører endvidere, at Kulturministeri-ets videregående uddannelsesinstitutioner stiller uddannelsesrelevante sprogkrav til uden-landske studerende og ikke har nogen interesse i at optage udenlandske studerende, somikke har tilstrækkelige sproglige forudsætninger, og Rektorkollegiet finder, at den nuværendepraksis bør fastholdes, efter hvilken Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner selvstændigtvurderer uddannelsesrelevante sprogkrav.Det kongelige Danske Musikkonservatorium anfører bl.a., at sproglige kompetencer er vig-tige, men kan vurderes forskelligt afhængig af studieretning inden for de kunstneriske ud-dannelser, og at kravene til de sproglige kompetencer bør fastsættes af den enkelte institu-tion.Professionshøjskolernes Rektorkollegium anfører bl.a. at de foreslåede ændringer ikke vilmedføre ændringer af nuværende praksis på flere af professionshøjskolerne, som alleredestiller krav om anerkendte sprogtest. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og CopenhagenBusiness School (CBS) anfører bl.a., at der allerede stilles skrappe sprogkrav for optagelsepå uddannelse, men at det findes forkert, at der centralt i Udlændingeservice skal fastlæg-ges niveau og evt. også prøveformer for sprogkundskaber. Adgangskravene til kandidatud-dannelser, som der oftest er tale om for CBS vedkommende, fastlægges af universitetet istudieordningen. Det er universitetet, der har ansvaret for adgangskravene og det faglige ni-veau, og sådan bør det også være.SOS mod Racisme anfører bl.a., at der ikke er nogen saglig begrundelse for kravet, og atkravet formentlig vil mindske antallet af udenlandske studerende i Danmark, fordyre deresophold og medføre bureaukrati.Statens Teaterskole anfører bl.a., at det er problematisk, at lovforslaget giver Udlændinge-service kompetence til at blande sig i de videregående uddannelsesinstitutioners interne op-tagelsesprocedurer.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at der ikke i dag stilles krav om, at uden-landske studerende skal dokumentere at have bestået en sprogtest af på et givent niveau forSide 4

at få opholdstilladelse. For at forhindre, at udenlandske studerende, der har opholdstilladelsei Danmark med henblik på at følge en uddannelse, hvor undervisningssproget er engelsk,alligevel ikke kan svare på selv simple spørgsmål på engelsk, når de kommer i kontakt meddanske myndigheder, indgår det i regeringens og Dansk Folkepartis aftale af 7. november2010, at kravene til udenlandske studerendes engelskkundskaber skal skærpes, således atder stilles krav om, at en ansøgning om studieopholdstilladelse skal ledsages af dokumenta-tion for, at udlændingen har bestået en egenfinansieret sprogtest, der ved hjælp af en scoreangiver vedkommendes engelskniveau.Integrationsministerietbemærker særligt for så vidt angår udenlandske studerende ved uni-versiteterne, at universiteterne og de højere læreanstalter der i dag normalt kræver, at enudenlandsk studerende forud for optagelse dokumenterer sine sprogkundskaber ved frem-læggelse af en anerkendt sprogtest, vil det i praksis ikke betyde en ekstra byrde eller udgiftfor den udenlandske studerende.Integrationsministerietskal endelig henvise til lovforslagets afsnit 3.2, hvoraf det fremgår, atden nærmere udmøntning af forslaget vil ske i samarbejde med berørte ministerier, og at In-tegrationsministeriet således i samarbejde med Undervisningsministeriet, Videnskabsmini-steriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, som alle haruddannelser henhørende under sig, vil fastlægge, hvilke sprogniveauer og sprogprøver derkan dokumentere fornødne sprogkundskaber til de forskellige uddannelsesniveauer, somudenlandske studerende i dag kan søge om opholdstilladelse med henblik på deltagelse i.Danske Universiteter og IT-Universitetet finder det hensigtsmæssigt, at universiteternes ud-vekslingsstuderende ikke bliver omfattet af dokumentationskravet om bestået sprogtest, menat hjemuniversitetet som et led i udvekslingssamarbejdet mellem to universiteter indestår forde udvekslingsstuderendes faglige og sproglige kompetencer. Danske Universiteter foreslår,at studerende fra engelsktalende lande og studerende, der har læst på en bacheloruddan-nelse, hvor undervisningen foregår på engelsk, undtages fra dokumentationskravet.Københavns Erhvervsakademi (KEA) og Danske Erhvervsskoler – Lederne anfører bl.a., atder vil være forskellige vilkår for studerende, alt efter om de skal gå på en universitets-, pro-fessionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse, fordi udvekslingsstuderende til et uni-versitet, hvor hjemuniversitetet indestår for det sproglige niveau mv., er undtaget fra be-stemmelserne om dokumentation for anerkendt sprogtest, mens kravet opretholdes for stu-derende til professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser. Efter KEAsopfattelse bør studerende på alle tre former for videregående uddannelse underlægges desamme vilkår for et studieophold i Danmark, at der også lægges op til en forskelsbehandlingaf de udenlandske studerende, når det gælder sprogkravet. Således fritages udenlandskeansøgere til danske universiteter fra kravet om en bestået sprogtest, hvis deres hjemuniver-sitet indestår for det sproglige niveau, hvilket hverken gælder for erhvervsakademiuddannel-serne eller professionsbacheloruddannelserne. Danske Erhvervsskoler – Lederne foreslår,at udenlandske ansøgere til erhvervsakademiernes uddannelser fritages fra kravet omsprogtest, såfremt akademiernes partnerskoler i udlandet (f.eks. i Erasmus-programmet) in-destår for det sproglige niveau.

Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det fremgår af lovforslagets afsnit 3.2,at udvekslingsstuderende fra et universitet, hvor hjemuniversitetet indestår for det sprogligeniveau, studerende, der tager en del af deres universitetsuddannelse i Danmark, og hvorhjemuniversitetet ligeledes indestår for det sproglige niveau samt udenlandske studerende,der som modersmål har det sprog, som undervisningen ved uddannelsen i Danmark skal fo-regå på, ikke vil være omfattet af kravet om bestået sprogtest.Arkitektskolen Aarhus anfører bl.a., at der bør opstilles en positivliste over de sprogtest somvil bliver accepteret som adækvate, at der er et udtalt behov for tæt monitorering af områdetfor at sikre, at alle stilles lige, og for at undgå utilsigtede konsekvenser af forslaget.Danske Erhvervsskoler - Lederne anfører bl.a., at der udestår en konkretisering af sprogkra-vene i bemærkningerne til lovforslaget, og foreningen stiller sig meget gerne til rådighed foren dialog om den konkrete udmøntning på Undervisningsministeriets område.Dansk Industri kan tilslutte sig, at der sættes fokus på, at de internationale studerendessprogkundskaber er på et tilstrækkeligt niveau til, at kvaliteten af undervisningen ikke sæn-kes, og at reglerne om dokumentation for de studerendes sprogkompetencer udarbejdes isamarbejde med de involverede uddannelsesinstitutioner, så de bliver fleksible og nemt ad-ministrerbare.Folkehøjskolernes Forening i Danmark anmoder om – med henvisning til, at det fremgår, atlovforslaget, at fastlæggelsen af krav til sprogniveauer og sprogprøver vil ske efterfølgende –i videst mulig omfang at blive inddraget og hørt i forbindelse med fastsættelsen af de nær-mere regler herom. Folkehøjskolernes Forening i Danmark fremkommer i den forbindelsemed en række bemærkninger vedrørende et passende sprogniveau for ophold på en danskhøjskole samt vedrørende konkrete sprogtest.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det fremgår af lovforslagets afsnit 3.2., at dennærmere udmøntning af forslaget vil ske i samarbejde med berørte ministerier, og at Integra-tionsministeriet således i samarbejde med Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet,Kirkeministeriet, Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, som alle har uddan-nelser henhørende under sig, vil fastlægge, hvilke sprogniveauer og sprogprøver der kandokumentere fornødne sprogkundskaber til de forskellige uddannelsesniveauer, som uden-landske studerende i dag kan søge om opholdstilladelse med henblik på deltagelse i. Ud-møntningen vil ske ved en ændring af studiebekendtgørelsen.

4. Forslag om at indføre krav om oprettelse af spærret konto som dokumentation for

selvforsørgelse

Dansk Industri finder, at reglerne om deponering af midler til forsørgelse under studiet kanvære en måde at hindre, at der gives opholdstilladelse til studerende, der reelt ikke har inten-tion om at studere i Danmark. Hvis hele beløbet skal være deponeret inden ansøgningstids-punktet, kan det dog være en hindring for ophold til studerende, der vil få deres midler til for-sørgelse frigivet senere f.eks. i månedlige rater.

Kulturministeriets Rektorkollegium (KUR) opfordrer til, at de skærpede dokumentationskravtil selvforsørgelse bliver enkle og gennemskuelige for såvel de udenlandske studerende somfor institutionerne. KUR beder derfor ministeriet genoverveje den foreslåede model.Syddansk Universitet bifalder skærpelsen af forsørgelseskravet i forhold til, at dokumentationaf fornødne midler ikke blot skal være et øjebliksbillede, som den hidtidige praksis har været.Integrationsministeriethar noteret sig disse synspunkter.Folkehøjskolernes Forening i Danmark anfører, at foreningen kvitterer for, at udlændinge,der følger et kursus og bor på folkehøjskolen med kost og logi, ikke skal indsætte et beløbpå en konto i et dansk pengeinstitut.Integrationsministerietbemærker, at en studieopholdstilladelse er betinget af, at udlændin-gens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium eller lignende. I tilfælde, hvor enudenlandsk studerende meddeles opholdstilladelse med henblik på at følge et kursus på enfolkehøjskole, og kost og logi er omfattet af kursusopholdet, er den pågældendes forsørgelsesåledes sikret herigennem, og det foreslåede dokumentationskrav vil derfor ikke finde an-vendelse.Arkitektskolen Aarhus, Dansk Studerendes Fællesråd, Statens Teaterskole og Aarhus Uni-versitet anfører bl.a., at den foreslåede ordning om dokumentationskravet for selvforsørgelsevirker som en meget omfattende proces, og at der er en række problemer ved forslaget, somikke synes analyseret, herunder bl.a. at åbning af en bankkonto forudsætter et dansk CPR-nummer, hvilket kun kan opnås ca. 14 dage efter indrejse i Danmark og dermedefter,at denpågældende har opnået visum.IT-Universitetet anerkender, at det er vigtigt, at udenlandske studerende har midler til at for-sørge sig selv under studieophold i Danmark, men finder kravet om, at den udenlandskestuderende på én gang skal kunne betale både studieafgift og stille dokumentation for opret-telse af en spærret konto med et beløb svarende til et helt års SU, urimeligt. IT-Universitetetmener ikke, at en økonomisk sikkerhed kan sidestilles med et bevis for et reelt ønske om atstudere i Danmark.Danske Studerendes Fællesråd og IT-Universitetet frygter, at kravet vil afholde studerendemed gode forudsætninger for at fuldføre en universitetsuddannelse i Danmark fra at søgeom optagelse på en videregående uddannelse i Danmark, hvilket kan svække Danmarksmulighed for at tiltrække de bedst kvalificerede udenlandske studerende.Erhvervsakademiet Copenhagen Business og Aarhus Universitet anfører bl.a., at der er taleom en væsentlig skærpelse af selvforsørgelseskravet.Danske Erhvervsskoler – Lederne finder, at udenlandske studerende er et stort aktiv på dedanske uddannelser, og at det derfor bekymrer foreningen, at der med lovforslaget vil opstil-le meget høje økonomiske barrierer for at søge ind på erhvervsakademiuddannelserne, idetet internationalt udsyn kan bidrage til Danmarks vækst og velstand.Side 7

Erhvervsakademiet Copenhagen Business anfører bl.a., at det er et væsentlig skærpet selv-forsørgelseskrav, at en studerende på en erhvervsakademiuddannelse skal oprette en spær-ret konto i en dansk bank og indsætte beløb svarende til et års SU, selv om den pågældendehar betalt studieafgift for første semester, at dette kun gælder erhvervsakademiuddannelser,og at det vil give en markant forskelsbehandling.Erhvervsakademiet Copenhagen Business anfører, at den omstændighed, at ændringernekun omfatter erhvervsakademiuddannelser, er udtryk for markant forskelsbehandling.Danske Erhversskoler – Lederne anfører bl.a., at der med lovforslaget lægges op til, at er-hvervsakademiuddannelserne ikke længere behandles ligeværdigt som videregående ud-dannelser. Danske Erhvervsskoler – Lederne anfører, at udenlandske studerende på er-hvervsakademiuddannelserne i forvejen betaler en studieafgift for første semester, der typiskligger i størrelsesordenen 30.000-60.000 kr., og hvis de studerende oven i dette skal depo-nere et beløb svarende til et års SU, må det forventes, at mange studerende vil vælge at ta-ge deres uddannelse i andre lande end Danmark.Københavns Erhvervsakademi - KEA anfører med henvisning til lovforslagets afsnit 3.3, atder vil være forskellige vilkår for studerende, alt efter om de skal gå på en universitets-, pro-fessionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse. Efter KEAs opfattelse bør studerendepå alle tre former for videregående uddannelse underlægges de samme vilkår for et studie-ophold i Danmark.Professionshøjskolernes Rektorkollegium anfører bl.a., at Rektorkollegiet undrer sig over, atstuderende, der ansøger om optagelse på en erhvervsakademiuddannelse ikke er omfattetaf undtagelsen for selvforsørgelseskravet.SOS mod Racisme anfører, at indbetaling af et beløb svarende til et års SU vil afholde defleste studerende, som ikke er meget rige, fra at tage til Danmark og studere her, og at SOSmod Racisme kan ikke finde nogen saglig begrundelse for forslaget i det fremsendte.Ægteskab Uden Grænser anfører bl.a., at forslaget synes uegnet til at dæmme op for mis-brug i forhold til, at en udenlandsk studerende låner penge af venner og familie, som denpågældende ikke kan disponere over, for at dokumentere sin selvforsørgelse. ÆgteskabUden Grænser finder, at forslaget alene vil have den virkning, at den person, der låner pen-gene ud, skal undvære dem i lidt længere tid end før og desuden påføres udgifter til 2 inter-nationale bankoverførsler. Ægteskab Uden Grænser anfører endvidere, at forslaget medfø-rer en unødvendig administrativ byrde for det store flertal af studerende, som har helt reellehensigter med deres ophold i Danmark, og for de danske pengeinstitutter, der skal til at ud-vikle en helt ny form for konti til formålet. Endelig anfører Ægteskab Uden Grænser, at mansom udgangspunkt burde have tillid til, at de udlændinge, man giver en opholdstilladelse, na-turligvis har til hensigt at overholde loven i Danmark.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke følgende:

Bankudskrifter fra udenlandske banker giver et øjebliksbillede af, at den udenlandske stude-rende har tilstrækkelige midler til at være selvforsørgende under opholdet i Danmark. Det erofte erfaringen, at pengene er lånt af familie eller venner eller eventuelt af en agent, og atpengene returneres kort efter, at udskriften eller erklæringen er udleveret. Disse forholdmedfører en høj sandsynlighed for, at de økonomiske midler ikke er tilgængelige for udlæn-dingen på det tidspunkt, hvor den pågældende meddeles opholdstilladelse som studerende iDanmark.Kravet til dokumentationen for en udenlandsk studerendes selvforsørgelse foreslås derforskærpet, således at studerende skal oprette en frivillig spærret konto i et pengeinstitut, for atdokumentere selvforsørgelse ved egne midler.Integrationsministerietskal i øvrigt bemærke, at kravet om dokumentation for selvforsørgelseikke vil omfatte udlændinge, der søger om opholdstilladelse med henblik på deltagelse i enprofessionsbacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse, og som forud forstudiet har betalt den påkrævede studieafgift, der som minimum udgør betaling for det førstesemester.Danske Studerendes Fællesråd (DSF) anfører bl.a., at studerende, der kommer til landet,skal kunne forsørge sig selv, enten ved egen formue, stipendier el.lign. Selvforsørgelseskra-vet foreslås hævet fra ca. 4.200kr. pr. måned til den årlige sats før skat for SU for udeboen-de på en videregående uddannelse (5.486 kr. pr. måned). Hvis kravet skærpes, mener vi ik-ke, beløbet bør være højere end det gennemsnitlige beløb udbetalt til udeboende SU-modtagere på videregående uddannelser (i omegnen af 4.800 kr. pr. måned).Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det fremgår af lovforslagets afsnit 3.3, atudenlandske studerende, der er omfattet af det skærpede krav til dokumentation for selvfor-sørgelse, skal dokumentere rådighed over et beløb svarende til et års ydelser i form af sta-tens uddannelsesstøtte.Integrationsministeriethar noteret sig DSFs bemærkninger og bemærker, at beløbets stør-relse vil blive fastsat i studiebekendtgørelsen.Dansk Industri og IT-Universitetet finder det afgørende, at kravet om dokumentation for selv-forsørgelse ikke kommer til at omfatte udvekslingsstuderende, da det sandsynligvis vil øde-lægge universiteternes mulighed for at modtage udvekslingsstuderende fra - og indgå nyesamarbejdsaftaler med universiteter i lande uden for EU/EØS.Danske universiteter og Roskilde Universitetscenter anfører bl.a., at studerende, der får til-delt en hel eller delvis friplads bør sidestilles med studerende, der har betalt studieafgift ogsåledes ikke være omfattet af kravet om en spærret konto.Integrationsministerietbemærker, at udvekslingsstuderende og udenlandske studerende,der får tildelt en friplads, vil blive sidestillet med studerende, der betaler studieafgift.

Finansrådet bemærker med henvisning til lovforslagets afsnit 3.3, at Udlændingeservice skaltræffe afgørelse om afslag på opholdstilladelse, såfremt udlændingen hæver den frivilligespærring af kontoen, inden Udlændingeservice træffer afgørelse. Finansrådet bemærker iden forbindelse, at pengeinstitutterne ikke af egen drift har pligt til at give besked om ophæ-velsen, ligesom pengeinstitutterne i øvrigt ikke er forpligtet til af egen drift at oplyse om et ud-læg eller lignende, og at oplysning om ophævelse med videre således vil blive givet på fore-spørgsel fra Udlændingeservice. Finansrådet anfører endvidere, at der vil være behov for ataftale om nogle praktiske procedurer for, hvordan processen kan foregå bedst muligt for allede involverede parter, herunder hvilken information der stilles til rådighed for de udenlandskestuderende, hvordan de udenlandske studerende skal ansøge om en konto, og hvilken do-kumentation der skal medsendes.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at den praktiske udmøntning af ordningen blivetilrettelagt i samarbejde med de involverede parter, herunder Finansrådet.

5. Økonomiske bemærkninger

Danske Universiteter bemærker, at det vil være uheldigt, hvis introduktionen af de nye kravvil føre til forhøjelser af de gebyrer, som universiteternes studerende skal betale til Udlæn-dingeservice. Danske Universiteter er bekymret for, at gebyrstørrelserne kan forringe univer-siteternes muligheder for at tiltrække dygtige, internationale studerende.Copenhagen Business School anfører bl.a. at det ikke er tilfredsstillende, at brugerbetalin-gen på dette område vil stige.Erhvervsakademiet Copenhagen Business anfører, at den gældende ansøgningstakst på1.600 kr. er højt sat, og at en takstforhøjelse på omkring 250 kr. vil gøre barrieren højere.Københavns Universitet anfører bl.a., at gebyrer under alle omstændigheder er en barriereog gør Danmark mindre konkurrencedygtig, og at logikken i forslaget om, at merudgifter vedsagsbehandlingen som følge af lovforslaget medfører, at gebyrerne må sættes op, er heltufølsom over for konkurrentanalyser.Aarhus Universitet udtrykker bekymring for den udmeldte takstforhøjelse i forbindelse detlovforslaget og ser takstforhøjelsen som endnu en forhøjet barriere for tiltrækning af de bed-ste internationale studerende.IT-Universitetet finder det problematisk, at taksterne for at søge opholdstilladelse skal stige.IT-Universitetet anfører, at beløbet i forvejen er meget højt, især for en studerende, der kunskal opholde sig et eller to semestre i Danmark, og IT-Universitetet frygter, at forhøjelsen vilbetyde en nedgang i antallet af indkommende udvekslingsstuderende. Konsekvensen af det-te vil ligeledes betyde et fald i den udgående mobilitet, som universitetet ellers arbejder medat øge.Det kongelige danske Musikkonservatorium fraråder stærkt en yderligere forhøjelse af an-søgningsgebyret, som særligt er en barriere for at kunne tiltrække studerende der ønsker atstudere i en kortere periode. Konservatoriet anfører, at kortere ophold, herunder udveks-Side 10

lingsophold af et semesters varighed ikke synes at tåle yderligere gebyrforhøjelse, hvis manfortsat ønsker at markedsføre Danmark som et attraktivt uddannelsesland.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at gebyrsatserne for den enkelte sagsty-pe er beregnet ud fra sagstypens gennemsnitlige omkostninger og en forholdsmæssig forde-ling af Udlændingeservices fællesomkostninger. Den enkelte sagstypes omkostninger af-hænger bl.a. af, hvor mange timer sagsbehandlingen tager, dvs. hvor kompliceret sagstypener, og hvor mange sagsskridt sagen skal gennemgå. Tidsforbruget pr. sag er den primærenøgle til fordeling af omkostningerne, og det har derfor betydning for gebyrsatserne, hvilkentyngde den enkelte sag har. Idet der med lovforslaget stilles en række skærpede krav til an-søgere om studieopholdstilladelse, som Udlændingeservice vil skulle efterprøve, vil det med-føre en øget sagsbehandlingstid og dermed et øget gebyr for indgivelse af ansøgninger.Gebyrsatsen inden for samme sagstype, herunder studiesager, er fastsat som en gennem-snitspris. Det betyder, at alle sager inden for samme sagstype – uanset om der tale om enlet eller svær sag, og uanset om sagen afgøres med en tilladelse eller et afslag – betalersamme gebyr.Kulturministeriets Rektorkollegium fraråder en forhøjelse af gebyret og finder, at det nyind-førte gebyr allerede vurderes at være højt i sammenligning med andre lande, og effekterneheraf vil være, at udenlandske studerende fravælger Danmark som uddannelsesland.Københavns Universitet anfører, at det burde være undersøgt, hvor vi ligger prismæssigt iforhold til de lande og universiteter vi konkurrerer med, om der er plads til at sætte gebyrerneop, før man foreslår gebyrforhøjelser.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at i forbindelse med behandlingen af lov-forslag nr. L 66 af 17. november 2010 (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på fami-liesammenførings-, studie- og erhvervsområdet) (vedtaget som lov nr. 1604 af 22. december2010), blev det undersøgt, hvorvidt der blev opkrævet gebyr for indgivelse af ansøgning påopholdsområdet i en række andre EU-lande. Norge, Sverige, Finland, Storbritannien samtNederlandene opkræver alle gebyrer for indgivelse af ansøgning på opholdsområdet, herun-der på studieområdet.