Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
L 213 § 7 Bilag 3
Offentligt
Ny vækst og styr på pengeneFinanslovforslaget 2012
August 2011
Ny vækst og styr på pengeneFinanslovforslaget 2012
August 2011
Ny vækst og styr på pengeneFinanslovforslaget 2012I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 10,2620 AlbertslundT 43 22 73 00F 43 63 19 69E Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dkwww.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietUdgiftspolitisk centerChristiansborg Slotsplads 11218 København KT 33 92 33 33Omslag:Foto:Tryk:Oplag:Pris:ISBN:BGRAPHICScanpixRosendahls-Schultz Grafisk2.00050 kr. inkl. moms978-87-7856-995-0
Elektronik Publikation:ISBN:978-87-7856-996-7Publikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:www.fm.dk
Ny vækst og styr på pengeneDanmark blev i 2008 – sammen med resten af verden – ramt af den værste økonomiske kri-se i mange år. Regeringens mål har været klart. Danmark skal styres så skånsomt gennemkrisen som muligt, og de menneskelige omkostninger begrænses. Det er baggrunden for demassive lempelser af den økonomiske politik i 2009 og 2010.Krisen og krisepolitikken har betydet, at store overskud på de offentlige finanser er vendt tilstore underskud. Og der er udsigt til en lang periode med underskud, blandt andet fordi vi bli-ver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Det er ikke en holdbar situation. Prisen erhøj og kontant, hvis der ikke er tillid til den økonomiske politik. Det har vi set hen over som-meren, hvor en række sydeuropæiske lande har oplevet kraftige rentestigninger.Det var baggrunden for Genopretningsaftalen fra foråret 2010, som forbedrer de offentlige fi-nanser med 24 mia. kr. i perioden 2011 til 2013. Og det er baggrunden for de omfattende re-former i Aftaler om reformpakken 2020 fra dette forår, som forbedrer de offentlige finansermed 23 mia. kr. Dermed er der fundet konkret finansiering til de 47 mia. kr., der efter krisenmangler, for at skabe balance i den offentlige økonomi i 2020.Finanslovforslaget for 2012 afspejler derfor de økonomiske konsekvenser af de initiativer oglovændringer, som regeringen har indgået aftaler om med et flertal i Folketinget, og som sik-rer balancen i den offentlige økonomi i 2020. Inden for rammerne af de indgåede aftaler erder på finanslovforslaget prioriteret en række forbedringer på de borgernære serviceområder.Der er blandt andet flere penge til sundhedsområdet og til det rekordstore optag på uddan-nelserne. Desuden præsenterer regeringen sit oplæg til en sammenhængende og strategiskprioritering af satspuljemidlerne.Hen over sommeren har vi oplevet, at økonomierne ude i verden og vores egen har tabt no-get af pusten. Og vi har oplevet perioder med uro på de finansielle markeder. Det er regerin-gens vurdering, at risikoen for et mere alvorligt tilbageslag er tiltaget i forhold til tidligere.Derfor fremlægger regeringen sammen med finanslovforslaget for 2012 en fuldt finansieretpakke,Holdbar vækst,der har til formål at sætte ekstra skub i økonomien i den nærmestefremtid.Holdbar vækstskal få mere gang i boligmarkedet og det private forbrug. Og der skalsættes skub i de private investeringer og boliginvesteringerne. Samtidig betyderHoldbarvækst,at der fremrykkes offentlige investeringer, og indsatsen for at få flere unge og ufaglær-te i job og uddannelse øges.
Claus Hjort FrederiksenFinansminister
4
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
Hovedinitiativer på finanslovforslaget 2012Udfordringen på 47 mia. kr. er håndteret.Aftaler om reformpakken 2020er indarbejdet på forslaget til fi-nanslov for 2012. Det betyder sammen medAftale om genopretning af dansk økonomi,at den samlede ud-fordring på 47 mia. kr. frem mod 2020 er håndteret med aftaler om konkrete initiativer.Plads til mere offentlig service bl.a. på sundhedsområdet.MedAftaler om reformpakken 2020er derskabt plads til et løft i det offentlige forbrug på 4 mia. kr. om året i perioden 2014-2020. Der er bl.a. aftalt etløft på sundhedsområdet på 1½-2 mia. kr. årligt, så presset fra befolkningsudviklingen kan håndteres.BoligJobordning.Der er med aftalenBoligJobplan – Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmetind-ført en midlertidig forsøgsordning med fradrag for serviceydelser i hjemmet – både ude og inde. Der givesfradrag for fx rengøring, vinduespudsning, børnepasning, udskiftning af tag og vinduer, isolering mv.Danmark som Vækstnation.Der er med aftalenDanmark som vækstnationigangsat nye og videreført ogstyrket eksisterende vækstinitiativer, der bidrager til at gøre Danmark til en vækstnation bl.a. gennem mereeksport til vækstmarkeder, flere investeringer og færre administrative byrder. Der er samlet afsat 260mio.kr. i 2012.Højt niveau for forskningsudgifter.De offentlige udgifter til forskning er på finanslovforslaget 4,5 mia. kr.højere end i 2006 svarende til en stigning på 30 pct. Udgifterne har siden 2009 udgjort mere en 1 pct. afBNP. Der er ufordelte reserver til forskning på knap 1,4 mia. kr. i 2012.1,4 mia. kr. til flere i uddannelse.Det rekordstore optag i år medfører, at der budgetteres med en stigningi udgifterne til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser på godt 1 mia. kr. i 2012. Der er her-udover afsat en reserve på 400 mio. kr. til yderligere meraktivitet.1,4 mia. kr. mere til SU.Optaget på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser betyderogså en stigning i udgifterne til SU. Der er afsat 1,4 mia. kr. mere i 2012 end i 2011.Folkeskolen tilføres 270 mio. kr. ekstra.Med folkeskoleudspilletFaglighed og frihedtilføres folkeskolen153 mio. kr. ekstra i 2012. Der er afsat 120 mio. kr. ekstra i 2012 til styrkelse af it-anvendelse i folkeskolen.Udbygning af sundhedsvæsenet med 1½ mia. kr. i 2012.MedAftale om regionernes økonomi for 2012er der afsat 1½ mia. kr. til bl.a. et løft til sygehusene i 2012, som understøtter en aktivitetsvækst på 3 pct.Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi.Regeringen, kommuner og regioner har aftalt en ny fællesoffent-lig digitaliseringsstrategi ”Den digitale vej til fremtidens velfærd”. Der er afsat 302 mio. kr. i 2012 til strategi-ens indsatsområder.Fonden for Velfærdsteknologi.I 2012 afsættes 280 mio. kr. til Fonden for Velfærdsteknologi, heraf er177 mio. kr. reserveret til øget anvendelse af it i folkeskolen samt digitaliseringsstrategien.1 mia. kr. i satspuljen.Der lægges med satspuljen for 2012 op til en styrket indsats inden for fem strate-giske indsatsområder. Det gælder ældre, de vanskeligst stillede, bedre psykiatri, bedre integration på ar-bejdsmarkedet og i uddannelserne samt til udsatte børn og unge, der ikke må svigtes.260 mio. kr. til forebyggelse og hindring af nedslidning.Der lægges med finanslovforslaget op til støtte fraForebyggelsesfonden til nye initiativer målrettet blandt andet nedslidende rutiner og arbejdsgange, genoptræ-ning og rehabilitering mv.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
5
1.
Ansvarlige reformersikrer kernevelfærden
Danmark står som mange andre lande foran store udfordringer de kommende år. Den offent-lige økonomi er svækket markant efter finanskrisen – overskuddene på de offentlige finanserfra før krisen er vendt til underskud.Vi har i 2009 og 2010 gennemført historisk store lempelser af finanspolitikken. Det har væretmuligt for Danmark, fordi vi betalte af på gælden i de gode år. Derfor er vi er kommet mereskånsomt gennem krisen end mange andre lande. Ledigheden er under gennemsnittet forEuropa og lav set i historisk sammenhæng.På det seneste har der været gentagne perioder med uro på de finansielle markeder i Euro-pa, blandt andet fordi der er opstået usikkerhed om en række sydeuropæiske EU-landes sol-vens. Det har medført betydelige rentestigninger i de berørte lande, som begrænser vækst-potentialet og øger landenes finanspolitiske udfordringer.Uroen understreger nødvendigheden af at føre en ansvarlig økonomisk politik med fokus pågældsafvikling og sunde offentlige finanser. Den høje og stigende gæld i en række vestligelande medfører et stort behov for finanspolitisk konsolidering de kommende år, også i Dan-mark.Dansk økonomi har siden midten af 2009 oplevet en moderat, men ret ujævn genopretning.Med de foreliggende opgørelser bremsede fremgangen i dansk økonomi op henover årsskif-tet. Det skyldes blandt andet, at danskerne er tilbageholdende med at bruge penge – privat-forbruget er bremset op.Løsningen er derfor ikke at øge skatterne. Med et af verdens højeste skattetryk er løsningenfor Danmark reformer, som får flere i arbejde, og en bedre udnyttelse af ressourcerne i denoffentlige sektor. Højere skattetryk vil blot øge usikkerheden og bremse det private forbrugyderligere.Samtidig er det offentlige investeringsniveau højt. I 2009 og 2010 er der fremrykket og igang-sat offentlige investeringer for at understøtte vækst og beskæftigelse, og der er planlagt yder-ligere vækst i investeringerne i 2011 og et fortsat højt niveau for investeringerne i 2012 ogherefter. For 3 store investeringsområder, baner og signaler, Metro Cityringen og Femern-forbindelsen, er der fx truffet beslutning om investeringer for omkring 125 mia. kr. eller knap10 mia. kr. årligt i gennemsnit i perioden 2009-2021.For regeringen er det et helt centralt mål, at finanspolitikken planlægges efter balance på deoffentlige finanser i 2020. Det vil bremse gældsopbygningen og fastholde troværdigheden omden økonomiske politik. For at sikre at de offentlige udgifter ikke overstiger indtægterne skal
6
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
de offentlige finanser styrkes med 47 mia. kr. frem mod 2020, når der ses bort fra virkninger-ne af konjunkturudsving og andre midlertidige forhold.MedAftale om genopretning af dansk økonomifra 2010 mellem regeringen og Dansk Folke-parti blev første del af udfordringen på 47 mia. kr. håndteret. Aftalen indeholder initiativer, derforbedrer de offentlige finanser med i alt 24 mia. kr. i perioden 2011-2013.Med foråretsAftaler om reformpakken 2020er der besluttet yderligere konkrete initiativer, derforbedrer de offentlige finanser med 23 mia. kr. frem mod 2020. Dermed kan der sættes tostreger under facit: Udfordringen er håndteret. Med helt konkrete initiativer som der er flertalfor i Folketinget.
Figur 1Den finanspolitiske udfordring på 47 mia. kr. til 2020 er håndteretMia. kr.6050Mia. kr.60
47 mia. kr.
50
403020
Reformpakken 2020(23 mia. kr.)
403020
100
Genopretningsaftalen(24 mia. kr.)
100
Aftalerne sikrer, at det danske samfund står rustet til fremtiden, så vi får størst mulig fordel afglobaliseringen og en markant fremgang i velstanden. Der er besluttet en række reformer oginitiativer, som øger arbejdsudbuddet og forbedrer rekrutteringsgrundlaget for virksomhederog offentlige institutioner de kommende år. Samtidig sikrer reformerne, at enderne i den of-fentlige økonomi igen kommer til at hænge sammen. Det er fundamentet for holdbar vækstog varig velfærd.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
7
Boks 1Aftaler om reformpakken 2020Aftale om senere tilbagetrækningTo streger under facitAmbitioner om merePermanent toldkontrol i DanmarkBoligJobplan – Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmetSkærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatrieringStyrket indsats mod kriminelle bander og organiseret kriminalitet samt styrket indsats for at beskytteofre mv.Aftale om sundhedAftale om Danmark som vækstnation
Af den sidste del af udfordringen på 23 mia. kr. skønnesAftale om senere tilbagetrækningmellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre at styrke de offentlige finansermed ca. 18 mia. kr. i 2020.De resterende 5 mia. kr. er finansieret med aftalenTo streger under facitmellem regeringen,Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller. Her tilvejebringes finansiering blandt andet ved atgennemføre effektiviseringer og besparelser i forsvaret, målrette fleksjobordningen og om-lægge SU’en. Hertil kommer en forudsat reduktion af det danske EU-bidrag og nemmere ud-betaling af den 5. ferieuge samt en række andre initiativer.
Tabel 1Håndtering af den finanspolitiske udfordring frem til 2020Mia. kr.Samlet udfordringHåndtering:Genopretningsaftalen, maj 2010Tilbagetrækningsreform, maj 2011To streger under facit, maj 2011- heraf hurtigere igennem uddannelse- heraf reform af fleksjob (og førtidspension)- heraf effektiviseringer i forsvaret- heraf reduktion af det danske EU-bidrag- heraf nemmere udbetaling af den 5. ferieuge- heraf indførelse af optjeningsprincipperFinansiering i altStyrket grænsekontrol, 6 timers skoledag i folkeskolen mv.Nettobidrag24,018,05,71,01,42,01,00,20,147,7-0,747,0202047,0
8
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
Aftalerne styrker arbejdsudbuddet og øger vækstpotentialet i økonomien. Beskæftigelsen kanstige med ca. 75.000 personer i 2020 i forhold til et forløb uden reformerne, og vækstpoten-tialet stiger med op mod ½ pct. om året fra 2014 til 2020.Med aftalerne sikres, at der kan opnås strukturel balance i 2020, og at finanspolitikken opfyl-der kravet om langsigtet holdbarhed. Den store svækkelse af den offentlige saldo, der ellersvar udsigt til i denne periode som følge af befolkningsudviklingen og faldende olieindtægter,bliver dermed modvirket.
Figur 2Strukturel offentlig saldo med og uden reformerPct. af BNP3210-1-2-3000102030405060708091011121314151617181920FinanskriseUden reformGenopretnings-pakkeMed reformReformpakken2020Pct. af BNP3210-1-2-3
Aftalerne skaber også plads til at videreudvikle den borgernære service, idet det offentligeforbrug kan vokse med ca. 4 mia. kr. årligt fra 2014-2020.Hertil kommer mulighederne for at frigøre ressourcer ved at bruge de offentlige midler bedreog mere effektivt og styrke indsatsen på en række områder. Det gælder mulighederne for atreducere sygefraværet, styrke beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere udover det,der følger af de aftalte reformer og initiativer, samt styrke digitaliseringen og fortsætte afbu-reaukratisering i hele den offentlige sektor.Med aftalenAmbitioner om meremellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller er der opstillet målsætninger og igangsat initiativer, som kan bidrage til at realisere po-tentialet på disse områder. Der er lagt vægt på, at frigivne midler først bruges i takt med, atmålene rent faktisk indfries, og ressourcerne frigøres.
Aftale om senere tilbagetrækningMedAftale om senere tilbagetrækningmellem regeringen, Dansk Folkeparti og RadikaleVenstre gennemføres en ambitiøs tilbagetrækningsreform. Reformen er et nødvendigt skridtfor at bringe balance i den offentlige økonomi og for at sikre virksomhederne et større rekrut-teringsgrundlag i fremtiden. Reformen styrker vækst og beskæftigelse.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
9
Med aftalen fremrykkes de forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen med 5 år, somblev aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folke-parti og Radikale Venstre. Dermed forhøjes efterlønsalderen gradvist fra 60 til 62 år fra 2014til 2017, mens folkepensionsalderen forhøjes fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Fremrykningenhar ikke betydning for nuværende folkepensionister.Samtidig forkortes efterlønsperioden gradvist fra 5 år til 3 år fra 2018 til 2023. Efterlønsydel-sen forhøjes til 100 pct. af dagpengesatsen i hele efterlønsperioden, mens modregningen forpensionsformue i efterlønsydelsen udvides til hele efterlønsperioden og skærpes fra 60 pct.til 80 pct.Ændringerne i tilbagetrækningsreglerne giver et varigt bidrag til de offentlige finanser på 18mia. kr. i 2020. Forbedringen af den offentlige økonomi vil samtidig bidrage til en væsentligtlavere offentlig gæld på længere sigt. I 2040 skønnes den offentlige gæld således at kunnereduceres med godt 20 pct. af BNP svarende til omkring 400 mia. kr. (i 2011-niveau).Fra 2012 vil der ikke længere blive indbetalt efterlønsbidrag fra personer, der vælger at trædeud af efterlønsordningen. Samtidig er der mulighed for at få indbetalte efterlønsbidrag udbe-talt skattefrit i 2012, hvis man ønsker at træde ud af efterlønsordningen. Engangsudbetalin-gen af indbetalte efterlønsbidrag vil bidrage til at øge privatforbruget og den økonomiske akti-vitet. Det skønnes med en vis usikkerhed, at der i 2012 vil blive udbetalt 17 mia. kr. En-gangsudbetalingen påvirker alene den faktiske offentlige saldo i 2012.
Seniorførtidspension til nedslidteSeniorførtidspension indføres samtidig med ændringerne af tilbagetrækningsreglerne oggælder for personer med en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, der når folke-pensionsalderen inden for fem år.Seniorførtidspension er en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelseaf førtidspension. Seniorførtidspension er ikke – som efterløn – betinget af, at ansøgeren harbetalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse. Den gælder for alle med en langvarig hidti-dig tilknytning til arbejdsmarkedet.Personer i den relevante aldersgruppe, der er nedslidte og gerne vil søge førtidspension, kanindgive ansøgning efter reglerne om seniorførtidspension til kommunen. Kommunen skalherefter træffe afgørelse om ret til førtidspension senest inden for seks måneder efter ansøg-ningen.I afgørelsen skal kommunen lægge vægt på de foreliggende oplysninger fra fx speciallæger,tidligere sygdomsjournaler mv., og der skal ikke gennemføres arbejdsprøvning, omskoling,revalidering mv. Kommunen træffer afgørelse ud fra en socialfaglig vurdering af, om arbejds-evnen er væsentligt og varigt nedsat.Personer, der tilkendes førtidspension efter ansøgning via reglerne om seniorførtidspension,vil modtage førtidspension med samme satser og under samme øvrige betingelser som an-dre modtagere af førtidspension. Seniorførtidspension kan søges af personer, der fra og med1. januar 2014 når folkepensionsalderen inden for de følgende fem år.
10
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
En mere målrettet fleksjobordningRegeringen præsenterede i december 2010 sine visioner for en reform af førtidspension ogfleksjob under overskriften”Forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed”.Med aftalenTo streger under facitmellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller er det besluttet at målrette fleksjobordningen, så fleksjob fremover bliver midlertidigeog baseret på en ny tilskudsmodel. Tilskuddet bliver reguleret med størrelsen af lønnen. Detbetyder, at de største tilskud i modsætning til i dag bliver givet til personer med den lavesteløn.Målretningen af fleksjobordningen forbedrer de offentlige finanser med 1,4 mia. kr. i 2020.Den berører ikke førtidspensionister eller nuværende fleksjobansættelser.Målretningen gennemføres pr. 1. januar 2012 eller som led i en førtidspensionsreform sam-men med den nuværende forligskreds bag førtidspensionen. Forslaget drøftes med forligs-kredsen.
To streger under facitMed aftalenTo streger under facitmellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller indgår yderligere tiltag, som bidrager til at bringe balance i den offentlige økonomifrem mod 2020:
Effektiviseringer i forsvaretReduktion af det danske EU-bidragOptjeningskrav for velfærdsydelserNemmere udbetaling af den 5. ferieuge
Fra og med 2015 omprioriteres 2 mia. kr. årligt fra forsvaret. De 2 mia. kr. årligt frigøres gen-nem effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse på forsvarets område. Som led i det nu-værende forsvarsforlig er der allerede igangsat en række analyser, der skal gøre forsvaretmere effektivt.EU’s budget skal afspejle konsolideringsbestræbelserne i medlemslandene. Regeringen vilfastholde sin restriktive linje for EU’s budget og lægge afgørende vægt på, at Danmark i2014-2020 ikke længere bidrager til andre rige landes rabatter uden selv at opnå en lignendeordning. Regeringen vil arbejde for at reducere Danmarks betaling til EU med 1 mia. kr. omåret fra 2014 og fremefter.Det danske velfærdssystem finansieres over skatterne, og alle har gratis og lige adgang tilvelfærdsydelser. Samtidig er det danske velfærdssystem i international sammenligning ka-rakteriseret ved høje sociale ydelser og serviceydelser af høj kvalitet. Der skal i højere gradstilles krav om en vis opholdstid i Danmark, før der kan modtages velfærdsydelser på sammeniveau som personer, der har boet og betalt skat i landet i mange år. Krav om en vis opholds-tid ventes at styrke de offentlige finanser med ca. 130 mio. kr. i 2020 og ca. 835 mio. kr. fuldtindfaset på sigt.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
11
For at øge arbejdsudbuddet gøres det nemmere og hurtigere for arbejdstagere at få udbetaltden 5. ferieuge. Lønmodtagere skal fremover frit kunne vælge at få udbetalt den 5. ferieugeinden begyndelsen af ferieåret, så snart retten er optjent. Efter gældende regler kan den 5.ferieuge udbetales i en 5 måneders periode efter ferieåret. Nemmere udbetaling af den 5. fe-rieuge ventes at øge arbejdsudbuddet med ca. 1.000 helårspersoner. Det forbedrer de of-fentlige finanser med i størrelsesordenen 200 mio. kr. i 2020.Hertil kommer, at der i aftalenTo streger under faciter besluttet en omlægning af SU’en, somligeledes styrker arbejdsudbuddet og de offentlige finanser,jf. senere.
12
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
2.
Flere i uddannelse
Uddannelse og viden er nøglen til, at Danmark kan drage nytte af de mange muligheder, somglobaliseringen giver os – det gælder både for den enkelte og for samfundet.Uddannelse og viden er i stigende grad blevet en global konkurrencefaktor. Adgangen til dyg-tige og veluddannede medarbejdere gør det attraktivt at drive virksomhed og skabe arbejds-pladser i Danmark. For virksomhederne er veluddannede medarbejdere en af nøglerne tilforskning og udvikling og dermed til at skabe fornyelse og nye forretningsmuligheder.Regeringen har derfor sat ambitiøse mål for udviklingen inden for uddannelse og forskning.På alle områder er der taget væsentlige initiativer til at nå målene, og initiativerne virker.
Rekordstort optag på ungdomsuddannelser ogvideregående uddannelserDet er regeringens mål, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse ogmindst 50 pct. en videregående uddannelse i 2015. Udviklingen går i den rigtige retning. Fra2006 til 2009 er der på begge områder sket en stigning i den andel af en årgang, der forven-tes at få en uddannelse.
Tabel 2Andele af en årgang, der forventes at gennemføre hhv. mindst en ungdomsuddannelse og envideregående uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klassePct.UngdomsuddannelseVideregående uddannelse200685,848,7200785,648,3200885,347,2200987,449,4
Optaget på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i de seneste år peger iretning af, at endnu flere unge fremover vil gennemføre en ungdomsuddannelse og en vide-regående uddannelse. Det vil hæve uddannelsesniveauet yderligere og bidrage til at opfyldeuddannelsesmålene.Med regeringensReformpakke 2020er der tilvejebragt de nødvendige ressourcer til, at må-lene kan opfyldes ved at bygge videre på den hidtidige indsats.
Aldrig har flere tilmeldt sig en ungdomsuddannelseAntallet af elever i 9. og 10. klasse, der har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse mv., er stegettil næsten 68.000 i 2011. Aldrig før har så mange tilmeldt sig en ungdomsuddannelse som i2011. Sammenlignet med 2001 er der ca. 16.000 flere tilmeldinger.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
13
Det er især på de gymnasiale uddannelser, at stigningen i tilmeldinger finder sted. Det pegersamtidig i retning af, at flere og flere unge også ønsker at tage en videregående uddannelse.Dermed fortsætter udviklingen i de unges søgemønster fra de seneste 10 år, hvor flere væl-ger en boglig uddannelse.På trods af den samlede stigning i tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne er der et fald itilmeldingerne til erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt at få flere unge til at tage en er-hvervsuddannelse, og det vil bidrage til, at målsætningen om, at mindst 95 pct. af alle ungeskal have en ungdomsuddannelse, kan blive opfyldt. Regeringen vil derfor iværksætte et 360graders eftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelser. Der er behov for, at erhvervsud-dannelserne bliver mere attraktive for elever med såvel stærke som svage forudsætninger,og udbuddet af erhvervsuddannelser skal i højere grad matche virksomhedernes behov.
Figur 3Tilmeldinger til ungdomsuddannelser fra eleveri 9. og 10. klasse, 2001-2011
Figur 4Optag på videregående uddannelser, 2004-2011
70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.000001 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11ØvrigtSærligt tilrettelagte ungdomsuddannelserGymnasiale uddannelserErhvervsuddannelser
70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.0000
60.00050.00040.00030.00020.00010.00000405060708091011Lange videregående uddannelserMellemlange videregående uddannelserKorte videregående uddannelser
60.00050.00040.00030.00020.00010.0000
Aldrig er så mange optaget på en videregående uddannelseI 2011 forventes det største optag af studerende nogensinde på de videregående uddannel-ser. Opgjort ved udgangen af juli er der optaget næsten 58.000 studerende i alt. Optaget erdermed steget med mere end 10.000 eller næsten 23 pct. på bare to år.Den seneste opdatering af profilmodellen viser, at andelen, der forventes at gennemføre envideregående uddannelse, er steget til 49,4 pct.. Regeringen er derfor allerede nu tæt på atindfri målsætningen. Det rekordstore optag kan bidrage til, at målsætningen opfyldes.Ud over, at flere får en videregående uddannelse, skal der være bedre overensstemmelsemellem udbuddet af videregående uddannelser og erhvervslivets behov for højt kvalificeredemedarbejdere. Regeringen nedsætter derfor et udvalg til at analysere de videregående ud-dannelser og tilvejebringe et fagligt grundlag for, hvordan uddannelserne kan styrkes og bi-drage til at fremme væksten i samfundet,jf. Aftale om Danmark som vækstnation.
14
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
Flere penge til uddannelserne og til SUMed finanslovsaftalen for 2011 sikrede regeringen finansiering til den positive udvikling medstigende optag og flere unge i uddannelse. Udgifterne til ungdomsuddannelser og til videre-gående uddannelser forventes at være i alt ca. 800 mio. kr. større i 2011 end i 2010. På fi-nanslovforslaget for 2012 budgetteres med en stigning i de aktivitetsafhængige taxametertil-skud på yderligere godt 1 mia. kr. i 2012.MedGenopretningsaftalenfra 2010 ogAftaler om reformpakken 2020er der besluttet refor-mer, som giver plads til en yderligere stigning i tilmeldingerne til uddannelserne i 2012 ogherefter. Regeringen har på finanslovforslaget for 2012 afsat reserver på 400 mio. kr. årligt tilet yderligere løft af aktiviteten fra 2012.
Tabel 3Udviklingen i taxametertilskud til ungdomsuddannelser og videregående uddannelserMio. kr., 2012-priserUngdomsuddannelser og videregående uddannelser i altReserver til øget aktivitet200822.811-200923.863-201025.424-201126.314-201227.368400
Anm.: Opgørelsen omfatter alene aktivitetsafhængige tilskud og er i 2010 korrigeret for udmøntningen afdispositionsbegrænsninger. Tal fra før 2010 hhv. fra 2010 er ikke fuldt ud sammenlignelige sfa. ta-xameteromlægning vedr. bygningstaxametre.
Samtidig med den positive udvikling i tilslutningen til ungdomsuddannelserne og de videre-gående uddannelser er der sket en stigning i antallet af SU-modtagere. På finanslovforslagetfor 2012 er der afsat 16,3 mia. kr. til udgifter til SU. Det er 1,4 mia. kr. mere end i 2011 ogknap 4 mia. kr. mere end i 2008.
Tabel 4Udgifter til SU2008Årsværk (Antal)1)Udgifter (mia. kr., 2012 priser)2)209.00012,42009222.50013,22010245.00014,62011254.00014,92012273.00016,3
1)
Et stipendieårsværk svarer til, at en studerende/elev modtager stipendium i 12 måneder. 2) Korrige-ret for SU-omlægning.
FolkeskoleudspilletFaglighed og frihedDet er regeringens mål, at danske skolebørn i 2020 skal være i top fem internationalt.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
15
Regeringen har siden 2001 haft et stærkt fokus på folkeskolen og gennemført en række tiltagfor at forbedre det faglige niveau i folkeskolen. Undervisningspligten er udvidet fra ni til ti år,og læreruddannelsen er blevet reformeret.Regeringen har i december 2010 fremlagt folkeskoleudspilletFaglighed og frihed.Heri opstil-les syv mål, som skal sikre, at folkeskolens ambitionsniveau hæves, og resultaterne forbed-res.
Boks 2Regeringens syv mål for folkeskolen1.2.3.4.5.6.7.Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasseDet, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasseFærre elever skal i specialklasser og på specialskolerFremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerendeUndervisningen skal baseres på viden, ikke på vaneElever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolenKlare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen
Regeringens folkeskoleudspil indeholder i alt 19 konkrete initiativer til at nå målene. Initiati-verne bygger blandt andet på forarbejde fra Skolens Rejsehold og regeringens 360-graders-eftersyn af folkeskolen. På finanslovforslaget for 2012 er der afsat 153 mio. kr. i 2012 til fol-keskoleudspillet. Midlerne er blandt andet afsat til regeringens læseløfte om, at alle børn skalkunne læse ved udgangen af 2. klasse, efteruddannelse af særlige ressourcelærere i de cen-trale fag, 100 nye phd.’ere, som skal sikre, at den nyeste viden når ud på skolerne, og ensekstimers sammenhængende skoledag i indskolingen. Fuldt indfaset tilføres folkeskolen år-ligt 870 mio. kr. til at gennemføre de syv mål.
Tabel 5Midler til folkeskolenMio. kr., 2012 priserFolkeskoleudspilletFaglighed og Frihed1)Styrkelse af it i folkeskolenFolkeskolen i alt2012153120273201323212035220145101306402015690130820Indfaset870-870
1)
Der er allerede igangsat initiativer for 28 mio. kr., som er finansieret i 2011.
De almindelige færdigheder, vores børn skal besidde, når de forlader folkeskolen, suppleres istigende grad af en efterspørgsel efter nye evner og kompetencer.Regeringen vil derfor investere 500 mio. kr. i en ambitiøs satsning på it i folkeskolen sådan,at undervisningen skræddersys til fremtidens behov. Midlerne skal især anvendes til at udvik-le markedet for digitale læremidler, herunder sikre effektive distributionskanaler, som sikrer
16
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
en let og overskuelig adgang til digitale læremidler. Dette it-løft i folkeskolen gennemføres i2012-2015 og finansieres af Fonden for Velfærdsteknologi.Der er på finanslovforslaget for 2012 afsat 120 mio. kr. i 2012 til satsning på it i folkeskolen. Ialt tilføres folkeskolen således 273 mio. kr. i 2012.
Unge skal hurtigere igennem uddannelseDanmark har i forhold til andre lande en attraktiv og høj uddannelsesstøtte, der giver alle un-ge gode og lige økonomiske muligheder for at tage en uddannelse. Danmark er det land iverden, der bruger flest penge på uddannelsesstøtte i forhold til landets produktion.
Figur 5SU og lån i pct. af BNP, 2007Pct. af BNP1,00,90,80,70,60,50,40,30,20,10,0HUNAUTNZLCHINORPRTIREFINITASWEOECDKORDEUCANNLDAUSFRACHEUSASVKESPCZEBELSLVJPNDKUKPct. af BNP1,00,90,80,70,60,50,40,30,20,10,0
SU
Lån
Men danske studerende er længere tid om at gennemføre uddannelserne end unge i andrelande. Den forsinkelse, som danske unge har i uddannelsessystemet, kan eksempelvis opgø-res til, at der næsten er 90.000 personer færre i arbejdsstyrken.Derfor har regeringen med aftalenTo streger under facitsammen med Dansk Folkeparti ogPia Christmas-Møller besluttet, at SU’en skal omlægges, så den i højere grad understøtter, atflere bliver klar til at gennemføre en uddannelse, og at unge påbegynder og færdiggør deresuddannelse tidligere end i dag.De studerendes muligheder for at klare udgifter til studiestart og etablering forbedres ved atindføre Start-SU og studiestartslån. Det bliver også lettere for studerende at tage hele ellerdele af en videregående uddannelse i udlandet ved bedre mulighed for lån på attraktive vil-kår. En markant forhøjelse af fribeløbet vil desuden give studerende bedre mulighed for attjene ekstra penge – uden at blive trukket i SU.Samtidig skal de unge have større ansvar for og tilskyndelse til at blive hurtigere færdige medderes uddannelse. SU begrænses til normeret tid, og der gives en kontant bonus til stude-rende, der starter tidligere og kommer hurtigere igennem. Ikke alle unge får valgt den rigtige
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
17
uddannelse første gang. Studerende skal have mulighed for omvalg, hvis de starter på en nyuddannelse senest et år efter første studiestart, uden at det får indflydelse på deres SU.Desuden fremrykkes 1,08-reglen, og den andel af optaget, der foregår via kvote 2, reduceresgradvist på visse mellemlange og korte videregående uddannelser.En tilpasning af SU-systemet, så flere unge bliver hurtigere færdig med deres videregåendeuddannelse, skønnes at styrke de offentlige finanser med 1 mia. kr., heraf � mia. kr. fra etstørre arbejdsudbud, da de studerende forventes at færdiggøre deres studier tidligere.
Tabel 6Virkning af hurtigere gennem uddannelserne2020 (fuldt indfaset)Højere arbejdsudbud (personer)Styrkelse af de offentlige finanser (mia. kr., 2012-priser)- heraf som følge af højere arbejdsudbud- heraf som følge af at SU begrænses til normeret tid4.0001��
SU-omlægningen forventes at blive gennemført for studerende, der påbegynder en videregå-ende uddannelse fra 1. januar 2013 og frem, eller som led i en SU-reform med den nuvæ-rende SU-forligskreds.
18
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
3.
Nyt grundlag for vækst
Dansk økonomi skal tilbage på vækstsporet. Det er gennem et dynamisk erhvervsliv at fun-damentet lægges for et samfund i udvikling og fremgang. Arbejdspladser og indtjening i deprivate virksomheder skaber grundlaget for velfærdssamfundets kerneydelser som uddannel-se, sygehuse og ældrepleje. Derfor skal erhvervslivet have attraktive betingelser for at skabevækst og nye jobs. Det skal være let at trives som virksomhed i Danmark.
BoligjobplanMed aftalenBoligJobplan – Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmetmellem regerin-gen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller indføres som forsøg en BoligJobordning, dergiver fradrag i skatten for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Forsøget løber fraden 1. juni 2011 til og med 2013.Fradraget giver husholdningerne bedre muligheder for at betale sig fra tidskrævende daglig-dagsopgaver som f.eks. rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde. Samti-dig tilgodeses behovet for bedre og mere energieffektive boliger, idet der også gives fradragfor lønudgifter til reparationer og udvendig vedligehold, som fx udskiftning af vinduer, tag, iso-leringsarbejde mv.Skattefradraget udformes som et ligningsmæssigt fradragDet svarer til et tilskud på ca.1/3af lønudgiften i en gennemsnitskommuneSkattefradraget gælder hjælp og istandsættelse både inde og udeFradraget for lønudgifter til serviceydelser i hjemmet gives til personer fyldt 18 år og kan maksimaltudgøre 15.000 kr. årligt pr. personFradraget gælder både for personer i ejerboliger og lejerboligerOrdningen får en enkel administrativ løsning, som ikke er mere besværlig end internethandel
BoligJobplanen vil få færre til at vælge det sorte arbejde og gør-det-selv løsninger, når deskal have udført opgaver i hjemmet. Den kan lette mange familiers travle hverdag. Og ende-lig kan det få beskæftigelsen i bygge- og servicesektoren til at vokse.Da ordningen er en nyskabelse, er virkningen på de offentlige finanser forbundet med en visusikkerhed. På finanslovforslaget er der budgetteret med, at de offentlige mindreindtægtersamlet vil være 900 mio. kr. i 2011 og 1� mia. kr. årligt i 2012 og 2013. Ordningen er fuldt fi-nansieret.
Danmark som vækstnationMed aftalenDanmark som vækstnationmellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christ-mas-Møller igangsættes en række nye initiativer, som vil bidrage til at gøre Danmark til envækstnation. Virksomheder i Danmark – og især de små og mellemstore – får bedre mulig-heder for at vokse sig store og gøre sig gældende på de internationale markeder. Indsatsenfor at tiltrække højproduktive udenlandske virksomheder og investeringer intensiveres, ogsamspillet mellem den private og offentlige sektor nytænkes.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
19
Danmark som vækstnationindeholder en række forslag med betydelig volumen, der viderefø-res eller styrkes inden for rammerne af Erhvervs- og kreditpakkerne, herunder:
2 mia. kr. til eksportkautioner til danske virksomheder fra 2012Eksportlåneordningen med en ramme på 20 mia. kr. forlænges600 mio. kr. yderligere i lån under vækstkautionsordningen
En række andre initiativer er finansieret ved omprioriteringer af eksisterende indsatser ellerinden for eksisterende rammer. Herudover er nogle initiativer finansieret med konkrete bud-getforbedringer på andre områder. Det gælder initiativerne om skattekreditter, miljøteknolo-gisk handlingsplan samt effektiv sagsbehandling på miljøområdet.MedDanmark som vækstnationskal det være endnu mere attraktivt for internationale virk-somheder at investere og skabe arbejdspladser i Danmark. Blandt andet nedsættes et ud-valg, der skal komme med forslag til en fuldt finansieret nedsættelse af selskabsskatten fra25 pct. til 20 pct.Danmark som VækstnationMere eksport til vækstmarkederBedre vilkår for små og mellemstore virksomheders deltagelse på de internationale markederForlængelse af eksportlån til 2015Strategier for BRIK-landene mv.Tiltrække flere investeringer og virksomhederBusiness Entry Denmark: Styrket tiltrækning og fastholdelse af udenlandske virksomheder i DanmarkDanmark som attraktivt investerings- og produktionsland – lavere selskabsskatSkattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteterReform af strategisk forskning og innovationDesign2020Det skal være nemmere at drive virksomhed – særlig for små og mellemstoreTreårigt regelstop for små og nystartede virksomhederDe administrative byrder skal lettes med yderligere 10 pct.Styrket finansiering af vækst hos små og mellemstore virksomhederEffektiv sagsbehandling på miljøområdetDigitalisering skaber vækst og udviklingBoligJobplanFradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmetStyrket offentlig-privat samarbejdeFonden for VelfærdsteknologiSund vækst og velfærdsteknologiDanmark som grøn vækstøkonomiUddannelse – mere vækst for pengeneAnalyse af de videregående uddannelserEftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelserNemmere adgang til internetHotspots i det offentlige rum
20
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
For at styrke dansk eksport og investeringsfremmeindsats på de nye vækstmarkeder – BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og andre særligt lovende vækstlande (fx Indo-nesien, Mexico, Sydkorea, Sydafrika, Tyrkiet og Vietnam) – har regeringen udpeget fem dan-ske eksportambassadører: Uffe Ellemann-Jensen, Mariann Fischer Boel, Henning Dyremose,Anne Birgitte Lundholt og Ritt Bjerregaard.Eksportambassadørerne skal være spydspidser for en offensiv og fokuseret dansk indsats forat fremme eksport til og investeringer fra de globale vækstmarkeder. Eksportambassadører-ne skal blandt andet hjælpe danske virksomheder med at åbne døre og etablere netværk ogkontakter i vækstøkonomierne. Eksportambassadørerne indgår som en del af Eksportrådetog udpeges for en periode på 2 år fra medio 2011 til medio 2013. På finanslovforslaget for2012 er der afsat 14 mio. kr. årligt til eksportambassadørernes arbejde.Hertil kommer, at regeringen i de senere år har gennemført en række reformer og initiativer,der styrker erhvervslivets vækstvilkår. Der er foretaget store investeringer i uddannelse,forskning, innovation og iværksætteri, mens selskabsskatten og skatten på arbejde er sænketmærkbart.
Boks 3Forbedringer af vækstvilkåreneInvesteringer i viden.Med velfærds- og globaliseringsaftalerne fra 2006 indfases et løft på 10
mia. kr. til investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri fra 2007 til 2012.Lavere skat for alle.Skatten på arbejde er sænket mærkbart, og skatten på den sidst tjente kro-
ne er reduceret med 5-10 pct.-point for stort set alle lønmodtagergrupper, så arbejdsudbuddetøges, og tilskyndelsen til at uddanne sig eller på anden vis yde en ekstra indsats styrkes.Lavere selskabsskat.Selskabsskatten er sat ned fra 30 til 25 pct. for at skabe investeringer, hø-
jere produktivitet og et mere robust skattegrundlag i en stadig mere globaliseret verden.Administrative byrder.De administrative byrder for virksomhederne er lettet med 7,6 mia. kr. si-
den 2001 (svarende til næsten 25 pct.)Arbejdsmarkedsreformer.En række arbejdsmarkedsreformer, herunder dagpengereformen i
Genopretningsaftalen, styrker arbejdsudbud, jobsøgning og tilskyndelsen til at arbejde.Velfærdsaftalen.Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev der gennemført en ambitiøs tilbagetræk-
ningsreform, som forventes at øge beskæftigelsen med op til 20 pct. i 2020.Risikovillig kapital mv.For at understøtte vækst og eksport er der gennemført en målrettet ind-
sats for at forbedre finansieringsmulighederne mv. for små og mellemstore virksomheder blandtandet gennem Eksport Kreditfonden, Vækstfonden og senest Dansk Vækstkapital.
Fastholdelse af forskningsmålet og nye initiativerForskning skaber ny viden til samfundet og virksomhederne og er en vigtig nøgle til vækst ogvelstand. Med globaliseringsstrategien satte regeringen i 2006 sig det ambitiøse mål at øgede offentlige forskningsbevillinger, således at de fra og med 2010 udgør 1 pct. af BNP. Dettemål blev nået i 2009.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
21
De øgede forskningsbevillinger er anvendt til at udbygge den basale forskningskapacitet påuniversiteterne og andre forskningsinstitutioner. De naturvidenskabelige, sundhedsvidenska-belige og teknisk-videnskabelige fagområder er prioriteret højt. Endvidere er der anvendt be-tydelige midler til større forskningsprogrammer inden for blandt andet energi (herunder klimaog miljø), fødevarer og sundhed. Endelig er der afsat bevillinger til at styrke samarbejdet mel-lem virksomheder og forskningsinstitutioner om anvendelse af forskningens resultater og ominnovation i virksomhederne.På grund af den økonomiske krise har BNP været faldende i 2008 og 2009. Det gælder imid-lertid ikke for forskningsbevillingerne, idet regeringen har ønsket at understøtte en stabil ud-vikling på et højt niveau. Derfor ligger forskningsbevillingerne over målet på 1 pct. af BNP fra2009.
Figur 6Det offentlige forskningsbudget 2006-2012. De røde felter angiver den del af bevillingen,der ligger over 1 pct. af BNPMia. kr., 2012-priser201816141210864202006200720082009201020112012201320142015
Mia. kr., 2012-priser20181614121086420
Selv omAftale om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtidenmellem regerin-gen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er opsagt, fortsætter re-geringen globaliseringsindsatsen på forskningsområdet med uændret mål.I 2012 udgør forskningsbevillingerne 1,01 pct. af BNP. Forskningsbevillingerne er dermed løf-tet med 4,5 mia. kr. siden 2006. Det svarer til en stigning på godt 30 pct. siden 2006.Forskningsbevillingerne vil stige år for år efter 2012 i takt med den forventede vækst i BNP.Når bevillingernes andel af BNP fastholdes på 1 pct., forventes det, at de vil stige med yderli-gere 1 mia. kr. frem til 2015. Finansieringen af de øgede forskningsbevillinger har regeringensikret medAftaler om reformpakken 2020.På finanslovforslaget for 2012 er der ufordelte reserver, der gør det muligt at igangsætte nyeforskningsinitiativer for i alt 1.351 mio. kr. i 2012. Der er således en ufordelt reserve i globali-seringspuljen på 686 mio. kr., som skal udmøntes på finansloven for 2012.
22
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
Tabel 7Forskningsbevillinger til nye initiativerMio. kr., 2012-priserReserve til forskningForskningsfaciliteten ESSHøjteknologifondenI alt2012686256401.351
Endvidere vil regeringen styrke den langsigtede udvikling med midler til forskertalenter og nyforskningsinfrastruktur, herunder den internationale forskningsfacilitet ESS, jf. nedenfor. OgsåHøjteknologifonden gør det muligt at igangsætte nye forskningsinitiativer i 2012. Fonden op-bygges som aftalt med Dansk Folkeparti. Fonden vil være fuldt opbygget med samlede kapi-talindskud på 16 mia. kr. i 2012 og årlige udbetalinger på 640 mio. kr. Fondens bestyrelseuddeler midlerne til nye højteknologiske forsknings- og udviklingsprojekter.
Det danske medværtskab af forskningsfaciliteten ESSDanmark og Sverige har i 2009 indgået en aftale om dansk medværtskab af den internationa-le forskningsfacilitet European Spallation Source (ESS). Aftalen indebærer, at ESS etableressom et Øresundsprojekt med et data- og softwarecenter ved Københavns Universitet, mensselve faciliteten anlægges i Lund.ESS bliver en af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter til at undersøgematerialer og processer helt ned på nanoskalaen. Der vil blive beskæftiget omkring 400 per-manente forskere og yderligere 2.000-5.000 besøgende forskere hvert år, når anlægget er idrift. Med ESS kan Øresundsregionen tiltrække topforskere og understøtte den teknologiskeudvikling på flere forskningsområder.
Tabel 8Dansk bidrag til den internationale forskningsfacilitet ESSMio. kr., 2012-priserDansk bidrag til ESSOpstart362012252013-221.339I alt1.400
Det danske bidrag til etableringen er på 1,4 mia. kr. i alt. I opstartfasen er der anvendt 36mio. kr., og i 2012 forventes anvendt yderligere 25 mio. kr. I konstruktionsfasen 2013-2022 erder budgetteret med bidrag på 1.339 mio. kr.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
23
4.
Gode rammer forborgernær service
Regeringen har siden 2001 tilført betydelige midler til den borgernære service.Med finanslovforslaget for 2012 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2012lægger regeringen op til at fastholde og videreudvikle servicen.I 2012 ventes der at blive brugt 77 mia. kr. mere på den offentlige service end i 2001. Stør-stedelen anvendes på de borgernære serviceområder i kommuner og regioner, herundersundhedsområdet og socialområdet, og til undervisning.Dermed forventes de offentlige serviceudgifter at udgøre 28,5 pct. af BNP i 2012 mod 25,7pct. af BNP i 2001.
Figur 777 mia. kr. ekstra til serviceområderne i 2012 i forhold til 2001Mia. kr., 2012-priser9080706050403020100-10Mia. kr., 2012-priser
I alt 77 mia.
908070
Sundhed 35 mia.kr.Undervisning oggrundforskning 18� mia. kr.
6050403020
Socialområdet 26½ mia. kr.Øvrige -3� mia. kr.
100-10
Udbygningen af sundhedsvæsenet fortsætterAftale om genopretning af dansk økonomifra 2010 indebærer en prioritering af det samledesundhedsområde med i alt 5 mia. kr. i perioden 2011-2013.Med aftalen om regionernes økonomi for 2012 er der sikret finansiering til en fortsat udbyg-ning af sundhedsområdet i 2012. Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner betyder etløft til sygehusene på godt 1,25 mia. kr. Det muliggør en aktivitetsvækst på 3 pct. Samtidig erder finansiering til ny og mere effektiv medicin. De praktiserende læger og speciallæger mv.løftes med 200 mio. kr., og sygesikringsmedicin løftes med 45 mio. kr. i forhold til det forven-tede niveau for udgifterne i 2011.
24
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
Tabel 9Hovedelementer i aftalen om regionernes økonomi for 2012Mio. kr.., 2012-priserLøft til sygehusområdetLøft til lægebehandling mv. (praksissektoren)Løft til medicintilskud ift. forventet 2011-niveau20121.25520045
Aftalen betyder også en styrket indsats for en bedre anvendelse af de samlede ressourcer påsundhedsområdet, herunder både de økonomiske og personalemæssige.Aftalen betyder også, at regionerne skal reducere den regionale administration med 2½ pct. i2012 og 5 pct. i 2013 (svarende til knap 160 mio. kr.). Regionerne vil endvidere frigøre 1 mia.kr. frem mod 2015 gennem mere effektivt vareindkøb og logistik.
Reformer giver plads til yderligere løft tilsundhedsområdetBefolkningsudviklingen med flere ældre og ønsket om blandt andet at styrke af kræftbehand-lingen betyder de kommende år, at der vil være pres på ressourcerne på sundhedsområdet.MedReformpakken 2020har regeringen sikret, at denne udfordring kan håndteres, og at derløbende er sikret midler til flere behandlinger og til en styrkelse af blandt andet kræftbehand-lingen og behandlingen af livstruende hjertesygdomme, prioritering af psykiatri, medicinskepatienter samt finansiering af ny og mere effektiv medicin.I perioden 2014-2020 prioriteres 1½-2 mia. kr. årligt til sundhedsområdet. En stor del af råde-rummet skabt medReformpakken 2020prioriteres dermed til sundhedsområdet.Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller har medAftale om sundhedfastlagten række pejlemærker og prioriteringer for sundhedsområdet frem til 2020.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
25
Boks 4Udvalgte prioriteringer og pejlemærker på sundhedsområdet,Aftale om sundhedBedre kræftbehandling.Kræftområdet skal løbende udvikles på baggrund af nyeste viden og evidens,og der skal følges op på de initiativer, der allerede er iværksat, herunder skal der ske opfølgning påKræftplan III. For at forbedre muligheden for skånsom kræftbehandling af børn og visse kræftformer, skalder etableres et dansk center for partikelterapi i et offentlig-privat samarbejde.Psykiatri.Der skal bygges videre på initiativer for de psykiatriske patienter, herunder forebyggende initi-ativer, hurtig udredning, øget fokus på unge, sammenhængende patientforløb og specialisering. Områ-det prioriteres med yderligere 150 mio. kr. årligt.Hjerneskade, genoptræning og rehabilitering.Der afsættes 100 mio. kr. målrettet mhp. at unge medhjerneskade hurtigere får genoptræning og rehabilitering. Der afsættes 50 mio. kr. til støtte for etableringaf et nyt samlet specialiseret neurorehabiliteringscenter på Glostrup Hospital.Sikkerhed for hurtig udredning og behandling.Patienter med uklare symptomer på alvorlig sygdomskal udredes hurtigere uden unødig ventetid. Det skal være et mål i sundhedsvæsenet, at patienter medsymptomer på alvorlig sygdom er udredt inden for 30 dage.Ventetidsgaranti for børn der skal have insulinpumpe.Der skal indføres en ventetidsgaranti for insu-linpumpebehandling til børn, der er lægefagligt visiteret.Tryghed for at befolkningen hurtigt kan komme i relevant behandling.Der er primo 2011 udmøntetknap 600 mio. kr. til initiativer på akutområdet og nære tilbud. Der etableres en supplerende pulje på 50mio. kr. til drift af akut/lægebiler i takt med etableringen af de nye sygehuse. Endvidere etableres en lå-nepulje på 100 mio. kr. til etablering af lægehuse/sundheds- og akuthuse.Telemedicinsk satsning.Velfungerende telemedicinske løsninger giver mulighed for bedre sammen-hæng på tværs af afstande og øget kvalitet i behandlingen. Indsatsen styrkes med en handlingsplan fortelemedicinske løsninger i regi af Fonden for velfærdsteknologi. Der øremærkes 50 mio. kr. Dermed erder prioriteret mere end 130 mio. kr. til telemedicinske løsninger på sundhedsområdet.Patienten i centrum af et sammenhængende sundhedsvæsen.I patientforløbene skal sikres sam-menhæng på tværs af sundhedssektoren via et effektivt samarbejde og videndeling på tværs af almenpraksis, sygehuse og kommuner, med den rette behandling på det rette tidspunkt.
Videreudvikling af kommunernes borgernære serviceMed økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og KL kan kommunerne næste år fastholdeet uændret udgiftsniveau til den borgernære service i forhold til aftalen for 2011, idet der ta-ges højde for stigningen i priser og lønninger samt opgaveændringer. Dermed ligger aftaleninden for rammerne afGenopretningsaftalenog sikrer en ansvarlig udvikling i de offentligeudgifter i kommunerne.Aftalen indeholder en række tiltag, som understøtter kommunernes indsats for en bedre res-sourceudnyttelse og sikrer, at ressourcerne prioriteres bedst muligt. Regeringen har som led iGensidighedsaftalenfremlagt en række nye initiativer inden for blandt andet afbureaukratise-ring, digitalisering og indkøb, som frigør mindst 534 mio. kr. i kommunerne i 2012.
26
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
Der er samtidig enighed om, at der gennem en omstilling og mere effektive arbejdsgange eret potentiale for at reducere den kommunale administration svarende til knap ca. 750 mio. kr.i 2012 og stigende til ca. 1½ mia. kr. i 2013 i forhold til niveauet i 2010.De frigjorte ressourcer kan anvendes til at prioritere indsatsen på de borgernære områder.
Tabel 10Hovedelementer i aftalen om kommunernes økonomi for 2012Mio. kr., 2012-priserServiceudgifter, nettoFrigjorte ressourcer til service- heraf fra Gensidighedsaftalen- heraf fra mindre administration2012247.8111.284534750
Bruttoanlæg (ekskl. ældreboliger)
15,5
Der er med aftalen sikret fuld finansiering til et anlægsniveau på 15,5 mia. kr., svarende til detaftalte anlægsniveau i 2011. Det indgår i den samlede anlægsramme, at der udmøntes 2mia. kr. fra kvalitetsfonden i 2012. Kommunernes investeringsniveau på kvalitetsfondsområ-derne (dagtilbud, folkeskole og ældreområdet mv.) skal således udgøre mindst 7 mia. kr. i2012.
Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategiDanskerne er en af verdens mest it-parate befolkninger, og ti års målrettet arbejde med digi-talisering har ifølge OECD i 2010 bragt den danske offentlige sektor i toppen af alle internati-onale undersøgelser på området.Regeringen, kommuner og regioner har aftalt en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi ”Dendigitale vej til fremtidens velfærd”. Strategien skal sikre, at der frem mod 2015 sættes endnumere fart på at anvende digitalisering til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effek-tiv. Strategien har fokus på:
gradvis overgang til obligatorisk digital skriftlig kommunikation mellem den offentlige sek-tor og borgere og virksomheder.fart på anvendelsen af digitale løsninger i den offentlige service, fx øget anvendelse afdigitale læremidler i folkeskolen og udbredelse af gode telemedicinske løsningerforbedring af den fælles, digitale infrastruktur og data samt lovgivning, der understøtterdigital forvaltning.
På finanslovforslaget for 2012 er der afsat i alt 302 mio. kr. i 2012 til indsatsområderne i digi-taliseringsstrategien. I perioden 2012-2015 er der samlet set afsat godt 1 mia. kr.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
27
Tabel 11Fællesoffentlig digitaliseringsstrategiMio. kr., 2012 priserFællesoffentlig digitaliseringsstrategi2012302201321820142432015243I alt1.006
Midlerne skal blandt andet bruges til at indfri ambitiøse målsætninger om, at det skal væreslut med papirblanketter og brevpost mellem borgere, virksomheder og den offentlige sektor.Papirblanketter og formularer vil blive udfaset sådan, at det frem mod 2015 bliver obligatoriskfor borgerne at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger i deres skriftlige kommunikationmed de offentlige myndigheder. Desuden skal alle borgere have en digital postkasse, hvor defra 2014 kan modtage alle breve fra de offentlige myndigheder. Der vil være god hjælp athente for de borgere, der ikke umiddelbart kan bruge de digitale løsninger.For virksomhederne vil al relevant skriftlig kommunikation være fuldt digital ved udgangen af2012 – eller snarest derefter.
Fonden for Velfærdsteknologi mv.Med aftalenDanmark som Vækstnationmellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pia-Christmas Møller er det besluttet, at ABT-fonden omlægges til Fonden for Velfærdsteknologi.Den nye fond skal have fokus på større strategiske projekter og velafprøvet velfærdsteknolo-gi på brede tværsektorielle indsatsområder, fx sundhed, uddannelse og socialområdet. Fon-den skal desuden have fokus på udbredelse af mindre projekter med dokumenteret effekt ogvære rettet mod digitalisering og strategisk vigtige velfærdsområder.Fonden for Velfærdsteknologi understøtter dermed udviklingen af nye velfærdsteknologier ogen mere effektiv og tidssvarende opgaveløsning i den offentlige sektor. Samtidig gavnes virk-somheders forretnings- og eksportmuligheder af velfærdsteknologier.
Tabel 12Fonden for velfærdsteknologiMio. kr., 2012 priserØget anvendelse af IT i folkeskolenDigitaliseringsstrategienTil udmøntning på FL12Fonden for Velfærdsteknologi201212057103280201312038129287201413068239437201513068187385
Der er på finanslovforslaget for 2012 afsat 103 mio. kr. til Fonden for Velfærdsteknologi tiludmøntning i 2012. Der er samtidig reserveret samlet set 177 mio. kr. fra fonden i 2012 tiløget anvendelse af IT i folkeskolen samt digitaliseringsstrategien.
28
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
5.
Forbedringer for svageog udsatte grupper
Regeringen har siden 2001 iværksat en lang række initiativer for samfundets svage og udsat-te grupper blandt andet som led i den årlige udmøntning af satspuljen. Med finanslovforslagetfor 2012 forbedres vilkårene for svage og udsatte yderligere – blandt andet gennem anven-delsen af satspuljen for 2012.Satspuljen for 2012 udgør ca. 1 mia. kr. Regeringen vil stille forslag til, at satspuljen for 2012udmøntes inden for fem strategiske indsatsområder, der skal tilgodese overførselsmodtageresamt svage og udsatte grupper. Hertil kommer midler til øvrige initiativer på fx handicapom-rådet, frivilligområdet, udviklingspuljer til foreninger og organisationer samt initiativer medhenblik på at styrke indsatsen for veteraner mv.
Boks 5Strategiske indsatsområder – 2012-2015Ældreområdet – en tryg, værdig og aktiv alderdom for alleÆldre i Danmark skal have en tryg, værdig og aktiv alderdom. Regeringen vil igangsætte en koordineretindsats på tværs af sektorer for at sikre bedre vilkår for ensomme og udsatte ældre uanset, om man er ieget hjem, plejebolig eller ligger på sygehuset. Regeringen vil prioritere 410 mio. kr. til ældreområdet i 2012til 2015 til blandt andet:Ældreplejen skal udvikles fra kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende og forebyggen-de indsats. Der skal øget fokus på forebyggelse, træning og hjælp til selvhjælp, som styrker ældre tilat kunne leve længst muligt i eget liv.En pulje til opsøgende, sociale og aktiverende indsatser for ensomme og udsatte ældre.En national handlingsplan for ældre medicinske patienter, herunder med fokus på sammenhængendepatientforløb.En styrket indsats for de vanskeligst stilledeDet er regeringens mål, at Danmark fortsat skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder. Det skalikke ske ved at bremse dem, der klarer sig godt, med ved at sikre, at så mange som muligt får del i frem-gangen. Regeringen vil prioritere 445 mio. kr. i 2012 til 2015 til konkrete initiativer, der skal medvirke til enstyrket indsats for de socialt udsatte og vanskeligt stillede, herunder:Startboliger til udsatte unge, der skal danne rammen om en god overgang til voksenlivet for ungemed sociale problemer (fx tidligere anbragte).En styrket indsats for udsatte gruppers sundhed, fx i svangreomsorgen for udsatte gravide, børn ogunge med kroniske lidelser, samt initiativer, der tidligt opsporer ledige med psykiske problemer mv.En styrket forebyggelse af udsættelse af lejere, fx forsøg med fremskudt rådgivning.En virksomhedsrettet indsats, så de svageste ledige opnår og fastholder tilknytning til arbejdsmarke-det.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
29
Boks 5 (fortsat)Strategiske indsatsområder – 2012-2015Bedre psykiatriMange danskere rammes af en psykisk sygdom med alvorlige helbredsmæssige og sociale konsekvensertil følge. Regeringen vil styrke det psykiatriske område, og de sindslidende skal sikres en sammenhængen-de behandling af høj faglig kvalitet. Regeringen vil derfor prioritere 810 mio. kr. til bedre psykiatri gennemkonkrete indsatser i både behandlings- og socialpsykiatrien, herunder blandt andet:Flere sengepladser.Øget samarbejde mellem primær sektor og behandlingspsykiatrien, så personer med lettere ellermoderate psykiske lidelser behandles i praksissektoren.Styrket indsats for personer med behov for psykologhjælp.Etablering af specialiserede bostøtteteams til sindslidende med misbrug, så der sikres en mere mål-rettet social indsats samt bedre overgang fra behandlingspsykiatrien til et liv i egen bolig.Bedre integration på arbejdsmarkedet og i uddannelserneRegeringen har gennemført en række integrations-, arbejdsmarkeds-, og skattepolitiske tiltag, der har væretmed til at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse. Siden 2001 er beskæftigelsesfrekvensensteget med ca. 10 pct.-point. Men der er stadig plads til forbedring. Indvandrere og efterkommere skal iendnu højere grad integreres på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Regeringen vil derfor priorite-re 470 mio. kr. fra 2012 til 2015 blandt andet til:Styrket aktiv hjælp til svage ledige, herunder indvandrere og efterkommere uden for arbejdsmarke-det.Flere nydanske drenge i uddannelse. Kompetencerne i folkeskolen skal forbedres.Styrket rådgivning af jobcentrene om den etniske beskæftigelsesindsats.
Udsatte børn og unge - ingen må svigtesBørn og unge i Danmark har generelt gode muligheder for at skabe det liv, de ønsker. Men nogle børn ogunge er i en situation, hvor de ikke er i stand til at gribe tilbuddene om fx uddannelse og arbejde. Det kanskyldes deres omgivelser, eller at de er født med et fysisk eller psykisk handikap. Det kan have alvorligekonsekvenser for den enkelte, og det er samfundets opgave at støtte disse børn og unge. Regeringen vilderfor prioritere 515 mio. kr. til en styrket indsats for udsatte børn og unge, herunder:En national handlingsplan for en effektiv og handlekraftig indsats i de alvorlige sager med svigt afbørn og unge, herunder med bedre mulighed for at gribe ind over for lukkede familier og nomadefa-milier og en styrkelse af kommunernes sagsbehandling og efteruddannelse af sagsbehandlere.En forebyggende fedmeindsats rettet mod højrisikogrupper blandt børn.En national strategi for inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler, som målrettet og effektivt skalunderstøtte en bedre inklusion af børn og unge med særlige behov i de almene tilbud.
30
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
6.
Andre initiativer
Større tryghed i hverdagenDanmark skal være et trygt samfund at leve i. Det er uacceptabelt, hvis rockere eller kriminel-le bander er med til at skabe en utryg hverdag for almindelige danskere. Derfor skal alle, derer involveret i bande- og indbrudskriminalitet, mødes med fasthed og konsekvens.Det er også uacceptabelt, hvis udlændinge misbruger deres ophold i Danmark til at begågrov kriminalitet. De skal mødes af de fulde konsekvenser – også når det kommer til udvis-ning.Som led iAftaler om reformpakken 2020er der derfor besluttet en række initiativer, som vilsikre større tryghed i hverdagen.Til efteråret skal budgettet for politiet, domstolene og kriminalforsorgen endvidere fastlægges.
Styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminali-tetDet er medAftale om styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminali-tet samt styrket indsats for at beskytte ofre mv.mellem regeringen, Dansk Folkeparti og PiaChristmas-Møller besluttet at intensivere den nuværende skarpe indsats mod bande- ogrockermiljøet samt indsatsen mod organiseret indbrudskriminalitet og tyvebander.
Boks 6Nøgleinitiativer om kriminelle bander og organiseret indbrudskriminalitetIntensiv indsats mod bande- og rockermiljøetBande task forcen i Karlslunde videreføres efter 2011Politiet tilføres 10 mio. kr. til en yderligere intensivering af indsatsen mod bande- og rockermiljøetDer etableres en særlig restriktiv arrestafdeling i Vestdanmark til negativt stærke indsatte efter sammemodel som Politigårdens fængselStyrket indsats mod indbrudskriminalitet og tyvebanderStraffen for organiseret indbrudskriminalitet skærpes med 1/3Der nedsættes en tværgående indbrudsenhed, som skal sikre efterforskning på tværs af politikredsenesgrænser med henblik på blandt andet at afdække en eventuel sammenhæng mellem hjemmerøverierrundt omkring i landetStraffen for hjemmerøverier fordobles, så straffen som udgangspunkt vil være 5 år
På finanslovforslaget for 2012 er der til initiativerne i alt afsat godt 130 mio. kr. i 2012 stigen-de til godt 270 mio. kr. fra 2014 og frem.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
31
Tabel 13Styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminalitet mv.Mio. kr., 2012-priserDriftsudgifter i alt2012132201316720142712015271
Skærpede udvisningsreglerMed aftalenSkærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatrieringmellem regerin-gen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller er der enighed om, at udlændinge, der står tiludvisning, kun skal have mulighed for at blive her i landet, hvis Danmarks internationale for-pligtelser med sikkerhed kræver det. Den skærpede afvejning af, om en kriminel udlændingkan blive her i landet, skal som noget nyt finde anvendelse ved enhver form for kriminalitet,der begrunder udvisning efter reglerne i udlændingeloven, eksempelvis narkohandel, vold-tægt, røveri mv.Herudover skal ordningen med betinget udvisning styrkes markant, således at det gøresklart, at betinget udvisning er en advarsel om, at et nyt strafbart forhold, der udløser fæng-selsstraf, medfører udvisning.
Styrket indsats i nærområderDen seneste tids uroligheder i det vestlige og nordlige Afrika, herunder i Libyen, kan forven-tes at medføre nye stigninger i migrationsstrømmene. Disse udfordringer bør i videst muligeomfang søges løst i nærområdet. Der afsættes derfor 25 mio. kr. fra 2012 til en styrket ind-sats for at forbedre beskyttelsessituationen i nærområdelande med mange flygtninge.
Styrkelse af repatrieringsordningenMange udlændinge, der har været i Danmark i mange år, er aldrig kommet i arbejde eller påanden måde faldet til i det danske samfund. For mange af disse udlændinge vil frivillig repa-triering være en god løsning.Med aftalenSkærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatrieringmellem regerin-gen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller styrkes repatrieringsindsatsen ved dels at la-de repatrieringsordningen indgå som en fast del af kommunernes vurdering af den enkeltelediges muligheder og dels ved at indføre et resultattilskud til kommunerne på 25.000 kr. pr.repatrieret. Det skal understreges, at repatriering altid beror på frivillighed. Der er således ik-ke tale om at bemyndige kommunerne til at pålægge personer at repatriere.
Forebyggelse og hindring af nedslidningForebyggelsesfonden har til formål at støtte initiativer som forebygger og forhindrer fysisk ogpsykisk nedslidning. Med finanslovforslaget for 2012 udbetales der 260 mio. kr. fra fonden i2012.
32
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
Som led i udmøntningen afAftale om ambitioner om merefra maj 2011 lægger regeringen optil at afsætte 85 mio. kr. til projekter til bedre genoptræning og rehabilitering. Hertil kommerblandt andet 58 mio. kr. til projekter vedrørende nedslidende rutiner og arbejdsgange samt 94mio. kr. til øvrige aktiviteter, herunder 50 mio. kr. til videreførelse af Arbejdstilsynets særligetilsynsindsatser.
Tabel 14Prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2012.Mio. kr.Projekter vedrørende nedslidende rutiner og arbejdsgangeProjekter til bedre genoptræning og rehabiliteringInitiativer vedrørende rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitetForebyggelse af Stress og psykisk nedslidningØvrige (Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser mv.)I alt2012588515894260
En styrket indsats over for unge ledigeRegeringen ønsker at skabe endnu bedre muligheder for, at alle unge får en god start på ar-bejdslivet og et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Flere unge i beskæftigelse vil også bi-drage til at skabe fornyet vækst og fremgang i dansk økonomi. Det gælder ikke kun på korte-re sigt, men også på længere sigt, fordi fundamentet for en langvarig og solid tilknytning tilarbejdsmarkedet skabes i de unge år.Med aftale omEn styrket indsats over for unge ledigeer regeringen, Socialdemokraterne,Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne enige om at igangsætte enrække initiativer for at begrænse ungdomsarbejdsløsheden og hjælpe unge under 30 år i ud-dannelse og job.
Boks 7Udvalgte initiativer i aftale omEn styrket indsats over for unge ledigeMulighed for ”opkvalificeringsjob” til alle ledige uanset uddannelseMålrettet aktiv indsats over for unge ledige inden for bygge- og anlægsområdetMålrettet uddannelse til unge ledigeTilskud til erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikereMarkedsføring af akademikere overfor små og mellemstore virksomhederStyrkelse af videnpilotordningenJobrotation til ledige med videregående uddannelseLæse-, skrive- og regnekurser til flere ungeKampagne for flere praktikpladserKampagne for flere trainee-forløb
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
33
Der afsættes i alt 109,4 mio. kr. til initiativerne i 2011-2013. Med forslaget til finanslov for2012 afsættes 40 mio. kr. i 2012 og 10 mio. kr. i 2013. De resterende midler er udmøntet tilinitiativer i 2011.
Tabel 15En styrket indsats over for unge ledigeMio. kr., 2012 priserNy initiativer for unge ledige201158,4201241,0201310,0
Permanent toldkontrol i DanmarkMedAftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol)mellem regeringen,Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller indføres en permanent og synlig toldkontrol ved dedanske grænseovergange.Det betyder permanent tilstedeværelse ved den landfaste dansk-tyske grænse, Øresundsfor-bindelsen, danske færge- og lufthavne samt de danske farvande. Aftalens hovedelementer erangivet i boksen.Der afsættes en ramme på op til 150 mio. kr. til investeringer i nye synlige kontrolanlæg ognyt it-udstyr mv. samt en ramme på op til 35 mio. kr. i 2011 stigende til op til 119 mio. kr. i2015 til flere toldere og en styrket politiindsats mv.
34
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
Boks 8Initiativer vedrørende permanent toldkontrol i DanmarkDen landfaste dansk-tyske grænseNye kontrolanlæg ved motorvejen (Frøslev) og ved de mellemstore landeveje (Padborg, Kruså og Sæd)Flere toldere til bemanding af kontrolanlæggene samt til mobile kontrolteams ved de mindre grænseover-gangeNyt scanningsudstyr til tolderne, herunder nye røntgenscannereNyt videoovervågningssystem ved motorvejen (Frøslev), der muliggør sporing af køretøjer, der er meldtstjålet eller i øvrigt kan relateres til kriminalitetNyt mobilt videoovervågningsudstyr ved de mellemstore landeveje og de mindre grænseovergangeStyrket politiindsats til at understøtte den øgede toldkontrolØresundsforbindelsenFlere toldere til en intensivering af dansk kontrol på den svenske side af Øresundsforbindelsen (Lernack-en), herunder et styrket samarbejde med de svenske toldmyndighederNyt scanningsudstyr til tolderne, herunder nye røntgenscannereStyrket politiindsats til at understøtte den øgede toldkontrolStyrket grænsekontrol ved de danske færge- og lufthavne samt dansk farvandGenetablering af kontrolbygningerne ved havnene i Rødby, Gedser og HelsingørFlere toldere til bemanding af kontrolbygningerne samt til mobile kontrolteams ved de øvrige danske fær-gehavneStyrket kontrol af udlandstrafikken i de danske lufthavne og af skibe i de danske farvandeStyrket politiindsats til at understøtte den øgede toldkontrol
Det danske EU-formandskab – første halvår 2012Danmark skal i første halvår af 2012 varetage formandskabet for EU som følge af rotationenaf formandskabet blandt medlemslandene.EU-formandskabet er en stor opgave, men også en opgave, som giver Danmark mulighed forat sætte dagsorden i forhold til de danske mærkesager og til at præge udviklingen af EU. Un-der afholdelsen af EU-formandskabet planlægges, at der skal afholdes i alt syv uformelle mi-nistermøder, møder mellem regeringen og EU-kommissionen, møder i forbindelse med Eu-ropa-Parlamentets formandskonference samt op til ca. 90 embedsmandsmøder og konferen-cer.Udenrigsministeriet varetager i forbindelse med formandskabet en række tværgående opga-ver vedrørende planlægning, koordination, konferencefaciliteter, kommunikationsaktiviteterog pressebetjening, tolkning, transport og logistik mv. Til dækning af udgifterne forbundetmed afholdelse af EU-formandskabet er der afsat et samlet budget på 250 mio. kr.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
35
7.
Hovedtal påfinanslovforslaget
Statens finanserPå finanslovforslaget for 2012 er der budgetteret med indtægter på knap 615 mia. kr. og ud-gifter på 694� mia. kr. Finanslovforslaget indebærer således et budgetteret underskud påstatens drifts-, anlægs- og udlånsbudget – også kaldet DAU-saldoen på 79� mia. kr.
Statens udgifterStatens samlede udgifter er budgetteret til 694� mia. kr. i 2012. En betydelig del af udgifter-ne omfatter indkomstoverførsler. Det er overførsler til personer i form af fx folkepension, ef-terløn, SU og arbejdsløshedsdagpenge. På finanslovforslaget for 2012 udgør indkomstover-førslerne 271 mia. kr. Dette svarer til knap 39 pct. af de statslige udgifter.De statslige driftsudgifter er budgetteret til 124� mia. kr. i 2012 eller knap 18 pct. af de sam-lede udgifter på finanslovforslaget. Driftsudgifterne omfatter blandt andet løn til statslige an-satte og en række andre udgifter, der skal afholdes for at drive de statslige institutioner –herunder universiteter, gymnasier, Forsvaret, politiet mv.Statens udgifter til bloktilskud mv. til kommuner og regioner udgør i alt 203½ mia. kr. i 2012,hvilket svarer til godt 29 pct. af de samlede udgifter. Størrelsen af tilskuddene fastsætteshvert år ved forhandlinger mellem staten, kommunerne og regionerne. Økonomiaftalernemed kommunerne og regionerne for 2012 blev indgået i juni 2011.Hertil kommer renteudgifterne af statens gæld mv. der skønnes til 26� mia. kr. Desuden ud-gør statens anlægsbudget 14� mia. kr., som blandt andet går til at forbedre veje og jernba-ner. Statens øvrige udgifter på 54� mia. kr. i 2012, omfatter primært Danmarks internationa-le indsats, herunder udviklingsbistand og Danmarks bidrag til EU.
36
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
Figur 8Statens udgifter: 694� mia. kr.Øvrige udgifter54,3 mia. kr.Indkomstoverførsler271,0 mia. kr.
Figur 9Statens indtægter: 614� mia. kr.Øvrige indtægter18,6 mia. kr.Afgifter104,1 mia. kr.Personskatter ogarbejdsmarkedsbidrag247,7 mia. kr.
Bloktilskud mv.203,6 mia. kr.
Renteudgifter26,7 mia. kr.
Driftsudgifter124,3 mia. kr
Anlægsudgifter14,8 mia. kr.
Moms184,7 mia. kr.Erhvervskatter mv.59,6 mia. kr.
Statens indtægterDe statslige indtægter er budgetteret til knap 615 mia. kr. på finanslovforslaget for 2012. Sta-tens største indtægtskilde er personskatterne og arbejdsmarkedsbidrag. Indtægterne herfraer budgetteret til 247� mia. kr. svarende til godt 40 pct. af de samlede statslige indtægter.Momsen skønnes at indebære indtægter på 184� mia. kr., og udgør 30 pct. af de samledestatslige indtægter. Momsen er dermed den næststørste indtægtskilde.Indtægter fra afgifter - fx på tobak, alkohol, benzin og el - ventes samlet set at blive på 104mia. kr. i 2012 eller knap 17 pct. af de samlede indtægter i 2012. Erhvervsskatter mv. erskønnet til 59½ mia. kr. og udgør knap 10 pct. af de samlede indtægter.De øvrige indtægter, som blandt andet omfatter statens renteindtægter, udbytter fra statensaktier og indtægter fra Nordsø-aktiviteter, ventes at indbringe 18½ mia. kr. i 2012.
Ny vækst og styr på pengene¶August 2011
37
www.fm.dk
