L 28b - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

NotatomBemærkninger til høringssvarene vedr. forslag til lov om ændring af lovom social service (loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste og nedsæt-telse af tilskuddet til høreapparater)Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring den 2. september 2010 med svarfrist den14. september 2010.Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, Centerfor Ligebehandling af Handicappede, Dansk Erhverv, Dansk Handicap For-bund, Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening,Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Delta, Den Uvildige Kon-sulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Høreforenin-gen, KL, Sjældne Diagnoser, Ældremobiliseringen og Ældresagen. Herudoverhar lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.Modtagne høringssvarFølgende har svaret: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Handicap Forbund,Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regi-oner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Høreforeningen,KL, Sjældne Diagnoser og Ældremobiliseringen.Herudover er der modtaget svar fra ABA-Foreningen, Center for Små Handi-capgrupper, Dansk Epilepsiforening, Dansk Høre Center, Foreningen Hjerne-barnet, HK/Kommunal, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen LEV og Le-verandørforeningen af høreapparater.Advokatrådet har ingen bemærkninger til hele lovforslaget.Dansk Høre Center, Danske Regioner, Høreforeningen, Leverandørforeningenaf høreapparater og Ældremobiliseringen har ingen bemærkninger til den del aflovforslaget, der vedrører justering af reglerne om hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste.ABA-Foreningen, Ankestyrelsen, Center for Små Handicapgrupper, DanskEpilepsiforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening,Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-capområdet, Foreningen Hjernebarnet, HK/Kommunal, Kræftens Bekæmpelse,Landsforeningen LEV og Sjældne Diagnoser har ingen bemærkninger til den

del af lovforslaget, der vedrører justering af tilskuddet til høreapparater. Høre-foreningen bemærker, at det ligger uden for foreningens målsætninger at tagestilling til indholdet i forslaget.Ændringer på baggrund af høringsrundenDer er foretaget følgende ændringer på baggrund af høringsrunden:I bemærkningerne til lovforslaget er det tydeliggjort, at familier, der har fåetudbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, og hvor forældrene efter den 1.januar 2011 ønsker at dele ydelsen eller overføre den fra den ene forælder tilden anden, forbliver omfattet af de nugældende regler.Endvidere er det i bemærkningerne tydeliggjort, at hvis et forældrepar, der haret barn, som der ydes tabt arbejdsfortjeneste i forhold til, efter den 1. januar2011 får endnu et barn, som der skal ydes tabt arbejdsfortjeneste i forhold til,vil ydelsen i relation til barn nr. 2 skulle fastsættes på baggrund af ydelseslof-tet, idet ansøgningen i forhold til dette barn er indgivet efter den 1. januar 2011.Endelig er der i bemærkningerne korrigeret, således at det samlede antal udle-verede høreapparater i 2009 udgjorde ca. 130.000 i stedet for 166.000.Bemærkninger til lovforslagetA. Generelle bemærkningerKL hilser overordnet set forslaget velkommen.KommentarerLovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen mellem regeringenog Dansk Folkeparti om genopretningen af dansk økonomi. Lovforslaget hardels til formål at justere reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-ste, således at der lægges et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste på19.613 kr. om måneden i 2011-pl svarende til 235.356 kr. om året. Dels harlovforslaget til formål at justere reglerne om tilskud til privat udleverede høre-apparater, således at tilskuddet, der i 2010 udgør 6.230 kr. pr. høreapparat,sænkes med 10 pct. til 5.607 kr. pr. apparat og fastfryses i en periode på 3 år.B. Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste1. Generelle bemærkninger, herunder i forhold til kompensationsprincip-petABA-Foreningen, Dansk Epilepsiforening, Dansk Handicap Forbund, DanskSocialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, HK/Kommunal ogLandsforeningen LEV anfører, at forslaget vil stille en gruppe af handicapfami-lier dårligere end andre, og det repræsenterer derved et brud på kompensations-princippet, som hidtil har været grundlæggende i dansk handicappolitik.KL støtter, at der indføres et loft over kompensationen for tabt arbejdsfortjene-ste.

KommentarerIfølge kompensationsprincippet skal borgere med nedsat funktionsevne i videstmuligt omfang kompenseres for følgerne af deres funktionsnedsættelse. Detteprincip ændres der ikke på med forslaget.Der vil således fortsat skulle stilles handicapkompenserende ydelser, herunderf.eks. hjælpemidler, boligindretning, merudgiftsydelse, til rådighed for borger-ne i samme omfang som hidtil. Det samme gælder i forhold til ordningen medhjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som opretholdes med uændredevisitationskriterier. Forslaget drejer sig alene om at indføre et loft over, hvormeget man kan modtage i tabt arbejdsfortjeneste.Endvidere bemærkes, at Danmark efter en eventuel vedtagelse af forslaget sta-dig vil have en kompensationsordning, der fortsat ligger over, hvad der gælder ide lande, vi normalt sammenligner os med.2. Overgangsordningen og familiernes økonomiABA-Foreningen anfører, at forslaget vil lægge en urimelig byrde på nogle iforvejen hårdt pressede familier med store menneskelige og økonomiske om-kostninger til følge.Dansk Handicap Forbund anfører, at også lavtlønnede vil blive ramt hårdt aflovforslaget. Dette finder man bekymrende, da mange efter ændringen ikke vilkunne få deres økonomi til at hænge sammen.Danske Handicaporganisationer anfører, at med så alvorlige forringelser, somder her er lagt op til, vil forældre miste et væsentligt indtægtsgrundlag, når tabtarbejdsfortjeneste er den bedste og mest rigtige løsning. Det er en urimeligbelastning af familierne.Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet anbefaler, at det tydelig-gøres, om man er omfattet af de gamle regler, hvis hjælpen standses i 2010 ogpå ny bevilges i 2011 til det samme barn og på baggrund af samme handicap.Foreningen Hjernebarnet anfører, at et eventuelt loft over ydelsen for tabt ar-bejdsfortjeneste vil undergrave mulighederne for at hjemmetræne, fordi famili-ernes økonomi bliver usikker.HK/Kommunal finder, at ydelsesloftet er meget lavt, og det vil betyde, at man-ge forældre til handicappede børn frem over vil få et væsentligt indtægtstab,hvis de vælger at modtage tabt arbejdsfortjeneste.Landsforeningen LEV anfører, at med loftet over ydelsen for tabt arbejdsfor-tjeneste skal familierne frem over også tage stilling til, om de kan få budgettettil at hænge sammen, hvilket for de fleste vil være en betydelig udfordring.LEV finder denne yderligere belastning af familierne helt urimelig. Endviderespørger LEV, om borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i 2010,

men hvor behovet for pasning af barnet ændrer sig, kan regne med, at de hidti-dige beregningsregler anvendes ved justeringen.KommentarerRegeringen har lagt vægt på, at alle familier, der i dag modtager tabt arbejds-fortjeneste, og som har indrettet deres økonomi derefter, har præcis de sammeforhold efter en eventuel lovændring. Dette er baggrunden for, at forslaget ale-ne gælder for nye ansøgninger, der indgives fra den 1. januar 2011. Disse fami-lier vil kende vilkårene for tabt arbejdsfortjeneste, inden de søger, og de vilderfor have indrettet sig på dette.Familier, der i løbet af 2010 har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste uansethjælpens omfang, herunder også på enkeltdage eller i en kortere periode i løbetaf året, vil fortsat være omfattet af de nugældende regler, hvis betingelserne iøvrigt er opfyldt. Deres økonomi vil dermed være uændret i forhold til i dag.3. Ydelsesloftets betydning ved deling af tabt arbejdsfortjeneste mellemforældrene samt tabt arbejdsfortjeneste til flere børn i samme familieCenter for Små Handicapgrupper spørger i forhold til deling af tabt arbejdsfor-tjeneste mellem forældrene, om begge forældre vil være omfattet af gamle reg-ler, eller om forældrene skal kompenseres efter forskellige regelsæt, hvis delin-gen finder sted efter den 1. januar 2011. Lige så uklar er den situation, hvormoderen modtager tabt arbejdsfortjeneste for et barn, og hvor hun efterfølgen-de føder endnu et barn med handicap med afledte behov for dækning af tabtarbejdsfortjeneste.Danske Handicaporganisationer ønsker en præcisering af, hvad der gælder iforhold til at være omfattet af ny eller gammel ordning, hvis forældrene delerden tabte arbejdsfortjeneste. Endvidere ønskes det præciseret, om forældre, derhar et barn med funktionsnedsættelse, og som modtager tabt arbejdsfortjenesteefter gamle regler for dette barn, forbliver på gammel ordning, hvis de efter den1. januar 2011 får endnu et barn med funktionsnedsættelse, som kræver, at derydes tabt arbejdsfortjeneste.Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet anbefaler, at der tagesstilling til fortolkningen af den foreslåede ændring i den situation, hvor foræl-drene beslutter at dele den tabte arbejdsfortjeneste, eller hvor den overgår fraden ene forælder til den anden. Desuden bør der tages stilling til, hvilken be-tydning ydelsesloftet vil få, hvis der er to handicappede børn i familien.HK/Kommunal anfører, at hvis forslaget vedtages, vil ordningen med tabt ar-bejdsfortjeneste blive mindre fleksibel for et forældrepar, som hidtil frit harkunnet vælge at tilrettelægge fordelingen af timerne mellem sig. Konsekvensenvil være, at forældrene i fremtiden i højere grad kan blive nødt til at skele til,for hvem ordningen vil være mest økonomisk.Kommentarer

Hvis en familie, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste efter nugældende reg-ler, efter den 1. januar 2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste mellemforældrene eller lade ydelsen overgå fra den ene forælder til den anden, vilfamilien fortsat være omfattet af nugældende regler. Det afgørende i disse situ-ationer vil dermed være, om familien har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste iløbet af 2010, hvorved de fortsat vil være omfattet af de nugældende regler,uanset hvem af forældrene der frem over ønsker at modtage hjælpen.Hvis en familie, der i forvejen har et barn, som der ydes tabt arbejdsfortjenestei forhold til, efter den 1. januar 2011 får endnu et barn, som der skal ydes tabtarbejdsfortjeneste i forhold til, vil ydelsen i relation til barn nr. 2 skulle fastsæt-tes på baggrund af det foreslåede ydelsesloft. Dette hænger sammen med, atansøgningen vedrørende barn nr. 2 er indgivet efter 1. januar 2011 og dermedomfattet af de foreslåede ændringer.Ovenstående er tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget.4. Beregning af tabt arbejdsfortjeneste efter den foreslåede ændringCenter for Små Handicapgrupper ønsker en præcisering af reglerne omkringpensionsbidrag, herunder en præcisering af, at også pensionsbidraget er omfat-tet af satsreguleringen, idet de oprindelige regler er uklare.Danske Handicaporganisationer ønsker reglerne om pensionsbidrag præciseret,idet disse regler er uklare og giver anledning til fortolkningsproblemer.Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet rejser det spørgsmål, ombesparelser fortsat skal modregnes i den tabte arbejdsfortjeneste på sammemåde, som det sker i dag.KommentarerMed forslaget er der, jf. også lovbemærkningerne, ud over indførelsen af ydel-sesloftet ikke tænkt ændret på den måde, som ydelsen for tabt arbejdsfortjene-ste fastsættes på. Det betyder, at pensionsbidrag fremover vil skulle beregnespå samme måde, som det sker i dag, dog under hensyntagen til ydelsesloftet.Endvidere vil der også fremover skulle ske fradrag for sparede udgifter påsamme måde som i dag.I forbindelse med det igangværende arbejde med at gennemskrive vejlednin-gerne til serviceloven vil reglerne om pensionsbidrag blive søgt tydeliggjort.5. Økonomien i forslagetABA-Foreningen, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening,Danske Handicaporganisationer, Foreningen Hjernebarnet, HK/Kommunal ogLandsforeningen LEV anfører, at økonomien i forslaget ikke hænger sammen,fordi besparelserne som følge af forslaget vil blive ædt op af modgående udgif-ter til andre handicapkompenserende ydelser. KL mener ikke, at forslaget skalfå den konsekvens, at der utilsigtet og ufinansieret sker udgiftsvækst på andrekommunale områder, f.eks. til døgntilbud eller til aflastning til familierne.

KommentarerDe økonomiske konsekvenser af forslaget skal som en del af de almindeligeDUT-forhandlinger drøftes med KL.6. Tabt arbejdsfortjeneste og andre kompenserende ydelserDansk Epilepsiforening anfører, at der for foreningens medlemmer oftest ikkeer noget alternativ til tabt arbejdsfortjeneste.Kræftens Bekæmpelse anfører, at forslaget vil få indgribende betydning forforældre til børn ramt af kræft. For disse forældre er det ikke et spørgsmål omat vælge mellem et offentligt tilbud og tabt arbejdsfortjeneste. Der vil såledesikke være et alternativt tilbud, der er muligt at benytte.Sjældne Diagnoser anfører, at det at modtage tabt arbejdsfortjeneste mangegange er den eneste mulighed for familier med børn med sjældne diagnoser,idet der ikke er et realistisk alternativ til pasning i hjemmet. Der er således ikkeet reelt frit valg mellem at gå på arbejde og modtage tabt arbejdsfortjeneste.Derfor vil nogle familier med børn med sjældne diagnoser blive ramt hårdt afforslaget, og Sjældne Diagnoser kan dermed ikke støtte den foreslåede æn-dring.KommentarerOrdningen med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste opretholdes. Det vilsåledes fortsat være muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ide tilfælde, hvor det er nødvendigt, at et barn med funktionsnedsættelse ellerindgribende lidelse passes i hjemmet, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, atdet er forældrene, der passer det. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelsei samarbejde med forældrene at vurdere, hvilken støtte der vil være relevant ativærksætte i det enkelte tilfælde.C. Nedsættelse af tilskuddet til høreapparater1. Formålet med forslagetDansk Høre Center bemærker, at det virker forunderligt, at indgrebet aleneretter sig mod den billigste ordning. Skulle den eksisterende ulighed mellemordningerne blot fastholdes, så måtte det kræve, at det ønskede provenu blevhentet fra såvel tilskuddet til privat udleverede høreapparater som til offentligtudleverede.Leverandørforeningen af Høreapparater anfører, at kvaliteten af apparaterne påmarkedet vil falde som resultat af det lavere tilskud. Dette betyder en forringel-se af behandlingen af patienter med høretab.Ældremobiliseringen finder det umiddelbart vanskeligt at forstå, at tilskuddettil høreapparater nedsættes, idet priserne på apparaterne ikke er eller forventesat falde, og idet der hele tiden udvikles mere avancerede apparater, som ikkekan erhverves uden meromkostninger for borgeren.Kommentarer

Formålet med forslaget er at tilpasse tilskuddet til privat udleverede høreappa-rater til prisudviklingen på høreapparater. Reguleringen af det offentlige tilskudtil privat udleverede høreapparater siden 2002 har været gunstig set i forhold tilprisudviklingen på området Tilskuddet er således steget med ca. 20 pct. i perio-den fra 2002 til 2009. I samme periode er det offentliges priser for indkøb afhøreapparater udleveret i offentligt regi kun forøget med omkring 10 pct.2. Frit valgÆldremobiliseringen anfører, at det er væsentligt, at der stadig er et reelt fritvalg mellem offentlige og private leverandører, så man begge steder kan fåforetaget de nødvendige undersøgelser og få udleveret et høreapparat, der kanafhjælpe et høretab, uden at dette skal have omkostninger for den enkelte. Æl-dremobiliseringen går ud fra, at dette fortsat vil være tilfældet.KommentarerMed forslaget ændres der ikke på retten til frit at vælge mellem høreapparatbe-handling i offentligt regi eller at få udleveret høreapparat hos en privat leveran-dør. Det vil således fortsat være muligt at få udleveret et høreapparat gratis påen offentlig audiologisk klinik, hvis borgeren ikke ønsker at betale en eventuelprisdifference mellem det kommunale tilskud og de faktiske udgifter ved privathøreapparatbehandling.3. Økonomien i lovforslagetDansk Høre Center stiller spørgsmålstegn ved størrelsen af de besparelser, somfremgår af lovforslagets økonomiske bemærkninger, ligesom der stillesspørgsmålstegn ved det oplyste antal udleverede høreapparater. I lovforslagetsbemærkninger er det således oplyst, at der i 2009 blev udleveret ca. 166.000høreapparater, men Dansk Høre Center angiver dette tal til at være ca. 130.000.KommentarerDet er korrekt, at det samlede antal udleverede høreapparater i 2009 udgjordeca. 130.000. Dette er korrigeret i lovforslagets bemærkninger.Det er også tallet på de 130.000 udleverede høreapparater, der ligger til grundfor lovforslagets økonomiske bemærkninger.4. Længere ventetider i offentligt regiDansk Høre Center anfører, at det må forventes, at en større del af brugerne vilsøge over til de offentlige klinikker, hvor de samlede samfundsmæssige om-kostninger ved udlevering af et høreapparat er højere, samtidig med, at der iforvejen er lange ventelister.Danske Regioner anfører, at forslaget bl.a. må forventes at få som konsekvens,at flere borgere fremover vil vælge at få udleveret høreapparat gratis på en of-fentlig audiologisk klinik med risiko for længere ventetider til følge.Leverandørforeningen af Høreapparater anfører, at den foreslåede ændring vilgive øget pres på de offentlige klinikker, som vil medføre længere ventelistertil et høreapparat.