Notat om beregninger over alternativ sparemodel, præsenteret ved foretræde for Folketingets

Socialudvalg torsdag d. 25. november 2010

ABA-foreningens vigtigste ærinde ved sit foretræde for Socialudvalget 25. november var at påpege,hvor skævt et loft over Tabt Arbejdsfortjeneste vil ramme. Det var ikke vores oprindelige hensigt atpræsentere konkrete beregninger over en alternativ måde at spare på. Når vi alligevel valgte at gøredet, var det på baggrund af ministerens svar på L 28, spørgsmål 3, hvor muligheden for overhovedetat foretage sådanne beregninger afvises. Denne afvisning forstår vi ikke, og da vi mener enalternativ besparelse bør overvejes grundigt, fremlagde vi vores egne beregninger. Vi har ikkeadgang til lovmodellen og er ikke fagøkonomer, så vore tal er nødvendigvis upræcise og foreløbige– det skal vi være de første til at indrømme. Men vi mener godt, at de kan bruges til at danne sig etgenerelt billede af proportionerne i sagen.I dette notat præsenteres beregningerne og baggrunden for dem i lidt større detalje.

L 28 spørgsmål 3

I L 28, spørgsmål 3 beder Anne Marie Geisler Andersen (R) om beregninger af, hvor stor enbesparelse der kunne indbringes ved at indføre ”egenbetaling” af den første times kompensation forTabt Arbejdsfortjeneste. Spørgsmålet lyder:Ministeren bedes fremlægge beregninger, der viser, hvor stor en årlig besparelse, man kunneopnå, hvis man i stedet for at indføre loftet over tabt arbejdsfortjeneste, som foreslået i L 28,indførte egenbetaling af den første ugentlige times tabt arbejdsfortjeneste - således at enforælder, som er gået 3 timer ned i tid for at passe et barn hjemme, kun kompenseres for 2timer, forældre, der er gået 20 ned, kun kompenseres for 19 timer, forældre der passer deresbørn hjemme på fuld til kun kompenseres for 36 timer osv. Endvidere bedes ministerenfremlægge beregninger for, hvor stor en sådan egenbetaling skulle være, hvis den skulleindbringe en besparelse svarende til den forventede af det loft over Tabt Arbejdsfortjeneste, somer foreslået i L 28.Ministerens svar af 23. november, to dage før ABA-foreningens foretræde, var følgende:De i spørgsmålet ønskede beregninger forudsætter et detaljeret kendskab til det antal timer,som modtagerne af tabt arbejdsfortjeneste er visiteret til. Der foreligger ikke central statistikfor disse oplysninger. Det skal bemærkes, at det foreliggende datagrundlag alene indeholderoplysninger om, hvor stor en andel tabt arbejdsfortjeneste udgør af modtagernes samledeårsindkomst.Vi forstår ikke denne begrundelse. I SOU alm. del Svar på Spørgsmål 611 hedder det omforudsætningerne for ministeriets beregninger:Som det fremgår af svaret på SOU alm. del spm. 506, er beregningen baseret på Lovmodellenfor 2007, hvor der er taget udgangspunkt i modtagere, hvis kompensation for tabtarbejdsfortjeneste udgør mindre end 90 pct. af indkomsten på årsbasis. Andelen af tabtarbejdsfortjeneste tages således som et udtryk for, hvor stor en del af modtagerens hidtidige

arbejdstid der er erstattet af pasning i hjemmet. Det gennemsnitlige månedlige tab af tabtarbejdsfortjeneste ved en øjeblikkelig ændring af reglerne er således beregnet ud fra tabtarbejdsfortjenestes andel af årsindkomsten og derefter omregnet til et gennemsnitligt månedligtbeløb.Ministeriets beregninger forudsætter med andre ord at den procentvise andel, som TabtArbejdsfortjeneste udgør af en modtagers årsindkomst, afspejler antallet af visiterede timer; hvisf.eks. Tabt Arbejdsfortjeneste udgør 10 % af en modtagers årsindkomst, svarer dette til atvedkommende kompenseres for 10 % af fuld arbejdstid, dvs. 3,7 timer om ugen, osv.Denne beregningsmetode har sine begrænsninger (som ABA-foreningen også bemærkede i sithøringssvar), men den ville udmærket kunne bruges til at svare på L 28, spørgsmål 3. Med andreord, så ville ministeriets egne beregninger også være umulige, hvis begrundelsen for ikke at svarepå L 28, spørgsmål 3 var gyldig.

Besparelse pr. modtager

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er den forventede besparelse af loftet 307,9 mio/året, når deter fuldt indfaset. Antallet af modtagere af Tabt Arbejdsfortjeneste var i 2009 18.800 modtagere, ogdette tal forudsættes ikke at falde som konsekvens af lovforslaget (kilde: SOU almen del, svar påspørgsmål 509). Dermed kan vi regne os frem til at lovforslaget indebærer en besparelse på307.900.000/18.800 = 16.378 kr./år pr. modtager. Dette svarer til 16.378/52 = 315 kr./uge pr.modtager.

Timer/uge/person

Hvis man trak 315 kr. fra hver eneste modtagers ugentlige udbetaling, ville det altså give enbesparelse svarende til det foreslåede loft. Det ville være en simpel måde at gøre det på, men detville nok ikke være rimeligt; beløbet bør i stedet omregnes til timer, således at denne ”egenbetaling”eller ”selvrisiko” er proportionel med modtagernes indkomst.Nu står det ikke helt klart, hvordan den samlede besparelse på 307,9 mio kr, er beregnet – f.eks.hvordan pension, AM-bidrag, skat og så videre er regnet med – men hvis vi forudsætter at de 315kr. er en nettonedgang, svarer den - ved en trækprocent på 40 – cirka til en bruttonedgang på 525kr/ugen. Den gennemsnitlige timeløn i Danmark er ifølge Danmarks Statistik 239 kr/timen i detoffentlige og 263 kr/timen i det private. Omsat til timer svarer en lønnedgang på 525 kr/uge tilmellem 525/263= 2 og 525/239 = 2,2 timer/ugen. Dette svarer for en person med fuldtidsarbejde tilen lønnedgang på 5,4 – 5,5 %.Med forbehold for disse beregningers forudsætninger, ville man altså kunne spare 307,9 mio. kr. omåret ved at undlade at kompensere modtagere af tabt arbejdsfortjeneste for de første to timer omugen – eller deromkring, måske lidt mindre, måske lidt mere. En sådan ”bagatelgrænse”,”selvrisiko” eller ”egenbetaling” ville ramme alle modtagere ligeligt, ved at de mister hvad dersvarer til 5,5 % af en fuldtidsløn - uanset hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste de er visiterettil. Den enkelte modtagers indtægtsnedgang vil altså være proportionel med modtagerens indtægt,men ikke med omfanget af den tabte arbejdsfortjeneste. Modtagere, der har et tab afarbejdsfortjeneste på under 2 timer om ugen, vil slet ikke modtage nogen kompensation. Dermed vilantallet af modtagere reduceres noget.

Rimelighedsbetragtninger

En indtægtsnedgang på omkring 5,5 % vil selvfølgelig kunne mærkes, men vil være langt mereskånsom end de meget voldsomme indtægtstab, det foreslåede loft vil medføre for en mindregruppe modtagere - og dermed vil den næppe have de store sociale eller økonomiske konsekvenser.Man kan videre anføre, at også forældre til helt raske og normale børn kan finde på at gå ned iarbejdstid for at kunne være mere sammen med deres børn; det er ikke noget, kun forældre til børnmed diagnoser gør. Dermed vil der ikke være tale om en egentlig forskelsbehandling afhandicapforældre.

Social profil – friholdelse af de laveste indtægter

Der er dog det problem med forslaget om egenbetaling at også de laveste indkomster vil blive ramt.Her kan selv en lille indtægtsnedgang godt have voldsomme konsekvenser.Dette er baggrunden for vores forslag om at fritage de laveste indkomster for egenbetaling på denmåde, at hvis en modtager har hvad der svarer til en månedsløn på 19.613 kr/md eller derunder,gives der kompensation for det fulde antal timer. Vores tanke er at denne grænse lægges på sammemåde som lovforslagets loft, dvs. som en grænse for beregningsgrundlaget – således at modtagerepå deltid, der samlet set tjener under 19.613 kr/md, men ville tjene mere hvis de arbejdede på fuldtid til samme løn, ikke vil blive fritaget for egenbetaling.Vi har ikke tal på, hvor stor en del af modtagerne af tabt arbejdsfortjeneste, som tjener mindre end19.613 kr./md. Ifølge Danmarks Statistik er der mellem 5 % (på det private arbejdsmarked) og 15 %(i det offentlige) som har så lav en indkomst. Med udgangspunkt i dette kunne et højt skøn være atomkring 10 % af samtlige modtagere af tabt arbejdsfortjeneste tjener under 19.613 mr./md,svarende til 1.880 personer.

Beregning af udgiften ved at friholde de laveste indkomster

Det er vanskeligt ud fra de oplysninger, vi har adgang til, at beregne hvor meget det vil reducerebesparelsen at friholde de laveste udgifter for egenbetaling, men vi kan give et maksimumbeløb.Hvis 10 % af samtlige modtagere fritages fra egenbetaling, vil det maksimalt kunne reducerebesparelsen med 10 %, hvilket svarer til knap 31 mio./året. Det reelle tal vil dog være betragteligtlavere, idet denne beregning forudsætter at de, der fritages, har gennemsnitlige indtægter, hvilket jonetop ikke er tilfældet.En anden måde at nå frem til et skøn er følgende: En månedsløn på 19.613 kr. svarer til enårsindkomst på 235.356 kr. Hvis man antager at 1.880 modtagere kompenseres af en indtægtsvarende hertil, ville hver modtagers ”selvrisiko” udgøre 5,5 % heraf, svarende til 235.356 x 0,055= 12.945 kr. Hvis 1.880 modtagere fritages for en egenbetaling af denne størrelse, vil det koste12.945 x 1.880 = 24,3 mio. Men også dette tal er for højt, idet der ikke er iberegnet skat, og nogle afmodtagerne må formodes at have en lavere indtægt end forudsat.

Yderligere besparelse ved at indføre loft på 480.000 kr/året

Af L 28 Svar på Spørgsmål 4 fremgår det at ”Hvis ydelsesloftet fastsættes til 480.000 kr. årligt, vilden samlede besparelse fuldt indfaset udgøre knap 30 mio. kr. årligt.”Som vi forstår ministeriets svar er dette loft fastsat på præcis samme måde som lovforslagets loft,dvs. som et loft over beregningsgrundlaget, således at alle med en indtægt svarende til en årsløn på480.000 kr. for fuldtidsarbejde vil ramme loftet, uanset hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste de

kompenseres for. Hvis loftet indrettes sådan at disse modtagerebådevil skulle betale ”selvrisiko” afde første to timer,ogreduceres i deres kompensation, således at de ikke modtager mere end hvadder svarer til loftet på 480.000 kr., vil besparelsen på knap 30 mio. komme oven i besparelsen ved”egenbetalingen”.ABA-foreningen har ingen særlig forkærlighed for beløbet 480.000 – tallet blev foreslået af HKKommunal i deres høringssvar og dannede baggrund for L 28 Spørgsmål 4, og alene derfor brugervi det her. Men vi mener at det er principielt forsvarligt at lægge et loft, som rammer de få medmeget høje indkomster.

Et sidste problem – enlige forsørgere samt familier hvor begge forældre kompenseres for tabt

arbejdsfortjeneste

Vi ved at der i 2009 var ca. 5.600 enlige forsørgere der modtog kompensation for tabtarbejdsfortjeneste – svarende til knap 30 % af samtlige modtagere (SOU alm. del Svar påSpørgsmål 508). Samtidig ved vi at ca.10 % af samtlige modtagere har en partner eller ægtefælle,som også modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (SOU alm. del Svar på Spørgsmål570).Der er yderligere to mulige, negative konsekvenser af at indføre egenbetaling af de første timerstabt arbejdsfortjeneste. For det første vil det ramme enlige forsørgere relativt hårdere end familiermed to forældre. Herved adskiller forslaget sig ikke fra loftet i L 28, som indlysende har sammekonsekvens.For det andet vil forslaget ramme familier, hvor begge forældre kompenseres for tabtarbejdsfortjeneste, relativt hårdere end familier med to forældre, hvor kun den ene kompenseres.Derved vil forslaget skabe et økonomisk incitament til at samle den tabte arbejdsfortjeneste hos denene forælder. Heller ikke på dette punkt adskiller forslaget sig dog markant fra L 28, idet loftet vilskabe et tilsvarende incitament til at den af forældrene, som har den laveste indkomst – typiskmoderen - går på tabt arbejdsfortjeneste.Hvis man ønsker at gøre noget for at imødegå disse problemer må løsningen være at ladeegenbetalingen følge barnet, og lade den være afhængig af husstandsindkomsten snarere end denindividuelle forælders indkomst. Dette ville ramme mere ligeligt – men at regne på niveauet forsådan en egenbetaling ligger ud over hvad ABA-foreningen er i stand til ud fra de tilgængeligeoplysninger.