L 28b - 2010-11 (1. samling) - Bilag 21: Arbejderbevægelsens Erhvervsråds' rapport: VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn

VKO skærer hårdt i levevilkårenefor alvorligt syge børnSom en del af regeringens ’Genopretningspakke’ med Dansk Folkeparti lægges der fra 1. januar2011 loft over, hvor meget forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygteller alvorligt handicappet barn i hjemmet. Regeringen har lanceret lovforslaget efter, at det iden offentlige debat er fremgået af ordningen er lukrativ for højtlønnede. Nye beregninger vi-ser imidlertid, at forslaget i høj grad rammer helt almindelige familier. Sygeplejersker, pæda-goger og folkeskolelærere, som får et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, kommer tilat miste flere hundredetusind kroner om året, når forslaget vedtages.af forskningschefMikkel Baadsgaard& senioranalytikerJes Vilhelmsen3. december2010

Analysens hovedkonklusioner•Som en del af genopretningspakken har regeringen fremsat forslag om, at forældre, der visiteres tilat passe et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn højst kan få 19.613 kr. om måneden i løn-kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.Langt hovedparten af de forældre, der risikerer at blive ramt af loftet, er personer, der har helt ”al-mindelige” mellemindkomster. Blandt mødrene, der rammes af VKO’s loft over tabt arbejdsfortje-neste, er det således over 67 pct., der har lønindkomster mellem 235.000 kr. og 400.000 kr. Detsvarer til 2 ud af 3 mødre.Det har meget store økonomiske konsekvenser for almindelige mellemindkomstgrupper som sy-geplejersker, folkeskolelærer og pædagoger, hvis VKO vedtager loftet i den nuværende form.Mens en sygeplejerske i gennemsnit vil miste godt 135.000 kr. om året ved fuldtidsvisitation, vil enfolkeskolelærer miste godt 155.000 kr. om året. Det svarer for begge faggrupper til mere end10.000 kr. om måneden.Resultatet af regeringens og Dansk Folkepartis loft over tabt arbejdsfortjeneste til forældre med etalvorligt handicappet eller kronisk sygt barn er, at levevilkårene for de berørte familier forringesbetydeligt. Loftet vil på den måde forværre den økonomiske situation for en række familier, der iforvejen står i den svære situation, at de skal lære at leve med, at deres barn har fået konstatereten alvorlig – og muligvis uhelbredelig – sygdom.

Regeringen og DF skærer hårdt i hjælpen til syge og handicappede børnI Danmark har det hidtil været muligt for forældre at få lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste,hvis de helt eller delvist har måttet opgive deres arbejde for at passe et alvorligt sygt eller handicappetbarn i hjemmet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i dag er omkring 19.000 personer, der modta-ger tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn i hjemmet. Det-te tal dækker både over personer, der kompenseres på fuld tid og personer, der visiteres til deltid ellerenkelte timer. Den nuværende lovgivning fremgår af serviceloven § 42, der er gengivet i boks 1.Princippet om fuld lønkompensation i tilfælde af et langvarigt eller kronisk sygt eller handicappet barnhar igennem en længere årrække nydt bred politisk opbakning og er blandt andet for få år siden blevetforbedret i forhold til pensionsopsparing. Den tidligere konservative socialminister Henriette Kjær harudtalt om ordningen, at:”Det er én ting, at man ikke er på arbejdsmarkedet, men det kan ikke passe, at manogså stilles ringere, når man sparer samfundet penge. Det giver ikke mening, hvis vi gerne vil have, at forældrebeholder deres børn hjemme.” (kilde)Udtalelsen skal ses i sammenhæng med, at lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste kun tildelesforældre i en situation, hvor pasning af barnet i eget hjem ud fra en lægelig afvejning vurderes at væreeneste mulighed. Det vil ofte betyde, at det er den billigste løsning for familiens kommune, fordi kom-munen spare omkostninger til specialtilbud i dagstimerne, hvor forældrene ville skulle arbejde, hvis ik-ke de fik tabt arbejdsfortjeneste.

Boks 1. Serviceloven § 42 om tabt arbejdsfortjeneste – gældende lovgivning i dag§42.Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger etbarn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvariglidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjem-met, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund afden tidligere bruttoindtægt.Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr.1. januar 2004. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetalerefter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydel-sesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.Stk. 2.Socialministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder omindregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler ombetaling af udgifter til ATP-bidrag.

Boks 2. Forslag om ændring af lov om social service – loft over tabt arbejdsfortjeneste (L28)Det foreslås (…), at der indføres et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste på 19.613 kr. om måneden svarende til235.356 kr. om året for modtagere, der får udbetalt ydelsen for hele deres hidtidige arbejdstid.Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det timetal, hvori borgeren arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste,er lavere end det foreslåede ydelsesloft, påvirkes borgeren ikke af den foreslåede ændring. Hvis borgeren visiteres til et la-vere antal timer end borgerens hidtidige arbejdstid, reduceres maksimumbeløbet i forhold til den andel, som de visiteredetimer udgør af den hidtidige arbejdstid.Kilde: Bemærkningerne til forslaget som fremsat af ministeren.

Lovgiver Socialministeren uden af kende konsekvenserne?I den politiske debat er det fremgået, at ordningen om tabt arbejdsfortjeneste er blevet for lukrativ, ogat forældre får for store beløb for at passe deres kronisk syge eller alvorligt handicappede børn ihjemmet. Ifølge svar fra Socialministeren til Folketingets socialudvalg er udgifterne til ordningen stegetmed op mod 300 millioner kroner over en relativt kort årrække. Derfor har regeringen ønsket at be-grænse de fremtidige udgifter ved at forringe ordningen for de familier, der efter 1. januar 2011 får etkronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, der efter lægelig vurdering kun kan passes i hjemmet.Problemet er, at regeringen ikke kender årsagen til, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste for at passeet kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn er steget. Socialministeriet har nemlig tilsyneladendeikke tal for eller overblik over, hvordan og hvor mange timer de personer, der i dag modtager tabt ar-bejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, visiteres til af deres kom-mune.Da Folketingets socialudvalg for få uger siden beder Socialministeren beregne den årlige besparelse afet alternativt loft, svarer ministeren således, at: ”Dei spørgsmålet ønskede beregninger forudsætter et de-taljeret kendskab til det antal timer, som modtagerne af tabt arbejdsfortjeneste er visiteret til. Der foreliggerikke central statistik for disse oplysninger. Det skal bemærkes, at det foreliggende datagrundlag alene inde-holder oplysninger om, hvor stor en andel tabt arbejdsfortjeneste udgør af modtagernes samlede årsind-komst.”(Socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 3 i Socialudvalgets brev af 9. november 2010vedr. L28).Ikke desto mindre skønner ministeren i bemærkningerne til regeringens eget lovforslag, at ”Fuldtindfa-set skønnes mindreudgiften til 307,9 mio. kr.”.Socialministeriet er altså i stand til – med stor præcision –at anslå, hvor meget, man sparer ved at indføre regeringens eget loft på godt 19.000 kr. pr. måned,men er omvendt ikke i stand til at beregne besparelsen ved et alternativt loft. Det kunne tyde på, atministeriet faktisk ikke kender de reelle konsekvenser af den nye meget restriktive lovgivning, herunderhvilke familier, der rent faktisk rammes og hvor store konsekvenser, det har for deres økonomi.

Loftet rammer børnefamilier med helt almindelige indkomster hårdtBaseret på lønfordelingen for mænd og kvinder er det faktisk muligt at give et skøn over, hvordan deforventede besparelser af loftet umiddelbart fordeler sig i befolkningen. Det skal imidlertid understre-ges, at beregningerne ikke baserer sig på information om, hvilke familier, der i dag modtager lønrefusi-on, men derimod baserer sig på løn-, uddannelses- og alderfordelingen for forældre til alle danske børnunder 18 år.Baggrunden for, at der ses på den generelle fordeling er for det første, at det må forventes, at det at fået meget kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn rammer ”tilfældigt” på tværs af f.eks. indkomst-og uddannelsesforskelle. Samtidig findes der, som Socialministeren svarer Folketingets Socialudvalg,ikke detaljerede oplysninger om, hvor mange timer familier, der i dag modtager lønkompensation for atpasse et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn i hjemmet, er visiteret til.Som det fremgår af tabel 1, er ordningen med fuld lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste langtfra så lukrativ, som det er fremgået i debatten. Som det ses af tabellen, er det nemlig en meget lille delaf forældrene, der kunne komme i betragtning til ordningen, hvis deres barn blev kronisk sygt ellerhandicappet, som har meget høje lønindkomster. Der er således kun 0,4 pct. af de fuldtidsbeskæftige-de mødre, der har en lønindkomst over 1.000.000 kr. (2011-niveau), mens den tilsvarende andelblandt fædrene er 3,1 pct. Tilsvarende er der forholdsvis få forældre, der tjener imellem 750.000 kr. og1.000.000 kr. Her er tallet 1,1 pct. af mødrene og 4,7 pct. af fædrene.Samlet set er det altså kun 1 ud af 66 mødre, der i dag er i fuldtidsbeskæftigelse, som ville skulle kom-penseres over 750.000 kr., hvis de fik et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn, der skulle passesi hjemmet, mens det tilsvarende tal for fædrene er 1 ud af 13.

Langt hovedparten af de forældre, der risikerer at blive berørt af loftet, er personer, der har helt ”al-mindelige” mellemindkomster. Blandt mødrene, der rammes af VKO’s loft over tabt arbejdsfortjeneste,er det således over 67 pct., der har lønindkomster mellem 235.000 kr. og 400.000 kr. Det svarer til 2ud af 3 mødre. Blandt fædrene er den tilsvarende andel på knap 45 pct., dvs. næsten hver anden.Samtidig fremgår det af tabel 1, at stort setalleforældre, der i dag er fuldtidsbeskæftigede lønmodta-gere, ville blive ramt af loftet, hvis de skulle have tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygteller alvorligt handicappet barn. Af mødrene er det således mere end 9 ud af 10 (91,2 pct.), der ville bli-ve ramt af loftet, mens det for fædrenes vedkommende er hele 98 ud af 100 (98,3 pct.). På den bag-

grund må det konstateres, at loftet ikke er målrettet en afgrænset del af de danske forældre med sær-lig høj indkomst, men mere eller mindre alle forældre, der i dag har et fuldtidsarbejde.Hertil kommer, at man kan frygte, at forslaget vil have den ligestillingsmæssige meget uheldige konse-kvens, at det er mødrene, der mere permanent kommer til at passe barnet i hjemmet, fordi tabet – somdet fremgår af tabel 1 – for de fleste familier er større, hvis faren det er faderen, der skal have tabt ar-bejdsfortjeneste og dermed bliver ramt af loftet på 19.613 kr. om måneden.

Sygeplejersker og folkeskolelærere vil miste mere end 10.000 kr. om månedenEn anden måde at belyse de økonomiske konsekvenser af loftet er ved at se på, hvordan det rammerforskellige faggrupper. Dette er gjort i tabel 2, der viser den gennemsnitlige lønindkomst for en rækkeuddannelser samt tabet ved henholdsvis lønkompensation på fuldtid og deltid.Tabel 2. Regneeksempler på konsekvenser af loftet – mellemlang videregående uddannelseTab pr. årLønindkomstkr.SygeplejerskeLærerPædagog370.000390.000320.000Fuldtidsvisitationkr.134.644154.64484.644Deltidsvisitationkr.67.32277.32242.322Tab pr. månedFuldtidsvisitationkr.11.22012.8877.054Deltidsvisitationkr.5.6106.4443.527

Som det fremgår af tabellen, har det meget store økonomiske konsekvenser for almindelige mellem-indkomstgrupper som sygeplejersker, folkeskolelærer og pædagoger, hvis VKO vedtager loftet i dennuværende form. Mens en sygeplejerske i gennemsnit vil miste godt 135.000 kr. om året ved fuldtids-visitation, vil en folkeskolelærer miste godt 155.000 kr. om året. Det svarer for begge faggrupper tilmere end 10.000 kr. om måneden. For en pædagog er der tilsvarende tale om ca. 7.000 kr. om måne-den.Et tilsvarende billede ses, hvis man analyserer konsekvenserne af loftet for forældre, der har en faglærtuddannelse, som vist i tabel 3. Mens en metalarbejder i gennemsnit vil miste ca. 155.000 kr. om åretved fuldtidsvisitation, vil en faglært tømrer eller murer i gennemsnit miste godt 135.000 kr. om året.Det svarer også for disse faggrupper til et tab på mere end 10.000 kr. om måneden.Som det fremgår af tabellen, vil en forældre, der er uddannet social- og sundhedshjælper, på trods af atvedkommende ”kun” tjener lige under 300.000 kr. om året, ligeledes kunne mærke loftet. Tabet fordenne faggruppe er således på godt 55.000 kr. om året, eller hvad der svarer til over 4.500 kr. om må-neden.

En almindelig akademiker forældre mister mere end halvdelen af sin indkomstEndnu hårdere rammer loftet almindelige akademikerforældre med en videregående uddannelse, der igennemsnit vil miste godt 335.000 kr. om året eller næsten 28.000 kr. om måneden. Det svarer tilmere end en halvering af en akademikerforældres indkomst. Og er en af forældrene økonom eller inge-niør slår loftet endnu hårdere. Det fremgår af tabel 4, der viser konsekvensen af loftet over tabt ar-bejdsfortjeneste for en række lange videregående uddannelser.Igen viser beregningerne meget entydigt, at loftet på 19.613 kr. om måneden er meget lavt sat og kungiver forældre, der i fremtiden er nødsaget til at gå hjemme med et kronisk sygt eller alvorligt handi-cappet barn, en meget ringe dækning. For de allerfleste familier i Danmark vil en så omfattende reduk-tion af en af forældrenes indkomst betyde, at familien ikke kan opretholde deres tidligere levestandard.Det kan i værste fald have den konsekvens, at familien må flytte fra deres bolig, fordi de ikke længereer i stand til at betale deres husleje.Tabel 4. Regneeksempler på konsekvenser af loftet – Lange videregående uddannelserTab pr. årLønindkomstkr.AkademikerØkonomIngeniør570.000640.000600.000Fuldtidsvisitationkr.334.644404.644364.644Deltidsvisitationkr.167.322202.322182.322Tab pr. månedFuldtidsvisitationkr.27.88733.72030.387Deltidsvisitationkr.13.94416.86015.194

”Loftet” bryder med fundamentalt kompensationsprincip i dansk sundhedspolitikI Danmark har vi tradition for det grundprincip i handicap- og sundhedspolitikken, at personer, derrammes af et alvorligt handicap eller alvorlig kronisk sygdom, så vidt muligt kompenseres økonomisk.Dette princip sikrer blandt andet, at familier midt i en periode med alvorlig og langvarig sygdom ikkeskal opleve af få forringet deres levevilkår markant.Med forslaget om et meget restriktivt loft over tabt arbejdsfortjeneste forlader regeringen og DanskFolkeparti dette kompensationsprincip. Normalt vil personer, der er i stand til at arbejde, få en tilskyn-delse til at komme tilbage i beskæftigelse, hvis den ydelse, de modtager, beskæres. Sådanne økonomi-ske incitamenter har imidlertid kun effekt på de personer, der reelt har en realistisk chance for at bliveeller komme i arbejde. Det har forældre, der på grund af ulykkelige omstændigheder, tvinges til at pas-se et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn i hjemmet netop ikke. For hvis det på nogen måde varmuligt og hensigtsmæssigt, at deres barn kunne passe på anden måde, ville forældrene ifølge service-loven § 42 slet ikke kunne tilkendes tabt arbejdsfortjeneste for at passe barnet i hjemmet. Der eksiste-rer således ikke et alternativ for disse familier– de har ikke nogen mulighed for at ”vælge” en andenmåde at forsørge sig på.Derfor er det eneste resultat af regeringen og Dansk Folkepartis loft over tabt arbejdsfortjeneste tilforældre med et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn, at levevilkårene for de berørte familierforringes betydeligt. Loftet vil på den måde forværre den økonomiske situation for en række familier,der i forvejen står i den svære situation, at de skal lære at leve med, at deres barn har fået konstatereten alvorlig – og muligvis uhelbredelig – sygdom.Socialministeren konkluderer i bemærkningerne til lovforslaget om loft over tabt arbejdsfortjeneste, atforslaget ikke indebærer nogen former for negative konsekvenser og/eller udgifter, mens det på denpositive side omvendtskønnesat medføre offentlige mindreudgifter. I sin vurdering af de negative kon-sekvenser opregner ministeren de økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner ogregioner, de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, de miljømæssige konse-kvenser, de administrative konsekvenser for borgerne samt forholdet til EU-retten.Som denne analyse dokumenterer, havde ministeren fået et andet resultat, hvis man ligeledes havdevurderet de økonomiske konsekvenser for de borgere, der efter 1. januar 2011 uforskyldt er tvungede tilat passe et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn i hjemmet. For de tusindvis af familier som i dekommende år står i denne situation, vil de økonomiske konsekvenser af VK-regeringens og Dansk Fol-kepartis lovforslag være særdeles negative.