Socialudvalget 2010-11 (1. samling), Socialudvalget 2010-11 (1. samling), Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
L 28 Bilag 4, L 28 A Bilag 4, L 28 B Bilag 4
Offentligt
Til Socialudvalget, Folketinget Christiansborgs Slotsplads 1240 K.Overbetaling til private høreklinikker.
Vedr.(L28 13.10.2010 og møde med statsrevisionen og rigsrevisor H.Otbo17.11.2010)
At blive høreapparatbruger er en læringsproces. Det kræver at man har fokus på de svagestegrupper. Ca. 90 % har et langsomt fremadskridende aldershøretab over en tidsperiode på 20til 30 år. De mister fornemmelsen for støjlyde, så den omkringværende støj vanskeliggørderes hørelse. De skal altså lære at overhøre baggrundsstøjen for at kunne høre det, de vilhøre. Professor Gatehouse i Skotland har undersøgt hvor lang tid, det tager hjernen for atudnytte de nye oplysninger, den får gennem høreapparaterne: ”Hjernen kan ikke udnyttedisse oplysninger de første fem til seks uger, men begynder så gradvist at gøre brug af dem,men kun hvis apparaterne blev brugt i alle døgnets vågne timer.” Dette bliver ikke oplystved køb af private høreapparater!Audiologiassistenter på de private høreklinikker er uden pædagogisk uddannelse. Degiver ikke undervisning. Deres vejledning har mere karakter af simpel instruktion.Deres intention er primært at sælge høreapparater, så borgerne bliver måske for titoverladt til sig selv med et skriftligt materiale, som mange først læser, når det ikke gårefter forventning. Sundhedsstyrelsen pålægger ifølge deres vejledning, ataudiologiassistenterne henviser til høreinstitutternes undervisning, men det har ingenkonsekvens, hvis det ikke sker og det sker derfor sjældent, for de har jo solgt.
Sundhedsminister Bertel Haarder henviser til, at en undersøgelse viser, at mere end 85% anvender deres høreapparat i 4 timer eller mere og kun godt 1 % ikke bruger dereshøreapparat. Bertel Haarder vurderer derfor ikke, at der er behov for at fremsætteregler for fælles kvalitetsmåling, men vil naturligvis følge området tæt.
Men Bertel Haarder er underrettet forkert. 1 % holder ikke. Det drejer sig snarere omca. 18 til 22 %, der har høreapparaterne liggende i skrivebordskufferne. Ovennævnteundersøgelse hviler på spørgeskemaer udleveret af høreklinikkerne.Svarprocenten (57%) er faldet siden sidste opgørelse, og svinger for de enkelte klinikker mellem 0 % og 100%.Over 40 % har altså ikke svaret og det er værd at bide sig fast i, for hvorfor skullede hørehæmmede ulejlige sig med at svare, hvis høreapparatet ligger hjemme iskrivebordskuffen, fordi apparaterne reelt ikke svarede til de meget høje og ogsåurealistiske forventninger, som de private høreklinikker stillede i udsigt direktegennem deres aggressive annoncering og TV- indslag.
Hvis bare halvdelen af de ubesvarede ved reel information hos ørelæge undlod atsøge, fordi apparaterne alligevel ender i skrivebordsskuffen, ville det betyde enanseelig besparelse på over 93 millioner og langt over 100 millioner med 2høreapparater. Men så er der jo ca.12-13 %, der bruger høreapparatet mindre end 4
timer. Ca. 8.000 borgere, der hvert år får minimum udbytte af deres høreapparater.Når en borger kun bruger høreapparat 4 timer om dagen kan man med rette spørge,hvorfor det ikke bruges i de resterende 12 timer! På de offentlige høreinstituttertilbydes pædagogisk opfølgning i form af undervisning i brug af høreapparat givet afaudiolopæder uddannet på universitetsniveau. De ca. 8.000 dårligst afhjulpne oghalvdelen af de, der har apparaterne liggende i skrivebordskuffen ville med ca.3 timershørepædagogisk undervisning i det offentlige kunne opnå langt større udbytte end nu,hvor pengene bare fosser ud i den tomme luft. CASA (Centret for AlternativSamfundsanalyse) (2007) viser, at ca. 22 % af høreapparatbrugerne fra de privatebutikker ikke anvender deres høreapparater - mod 8 % af brugere udleveret i detoffentlige.
Tilskuddet reguleres via 5.000 kr. i 2002 til 6.200 kr. i 2010 for at nedbringeventetiden, men med det forhøjede tilskud kan de private firmaer som nævnt overbydeaudiometriassistenterne til lønninger langt over, hvad de kan opnå i det offentlige. Deprivate klinikker skruer nu op for annonceringen i TV, aviser og uge - ogmånedsblade, og det offentlige system kan stadig ikke nedbringe ventetiden på grundaf mangel på audiologiassistenter, der nu er fyrstelig betalt privat. (Reklameprisen125.000 kr. for 30 sec. i primetime og 65.000 kr. for en helside i et ugeblad) er ikkeukendt og derfor bliver resultatetet rent tag – selv - bord
allerede fra 2002)!
Før år 2000 var kun få privatpraktiserende ørelæger involveret økonomisk ihøreapparatsalget. I dag er det måske over 50 %, selvom de nok ”skjuler det” sombetaling for almindelig konsultation. Det er problematisk, at borgerne oftest førsthenvender sig til butikkerne/høreklinikkerne p.gr.a. aggressiv reklame, og derefterefterfølgende til en ørelæge. Ørelægerne har naturligvis audiologisk uddannelse på enaf de offentlige høreklinikker, men i praksis arbejder de primært med otologiskeopgaver, så deres personlige erfaring med høreapparatvalg og høreapparattilvænningoverlader de oftest til audiologiassistenterne ude i butikkerne.
Sæt tilskuddet ned til 4000 kr.
(Tilskuddet burde ifølge professor isundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen halveres). Der er her klart tale omoverbetaling til de private høreklinikker.
Klinikkerne kan utvivlsomt klare sig medlavere avance. De anvender sikkert max. 4 til 5 timer pr. borger til undersøgelse,udvælgelse, høreapparattilpasning, instruktion og efterkontrol alt i alt, garantien givesaf apparatfabrikkerne, og de danske høreapparater kommer borgerne endda til atbetale ekstra 6.000 kr. for oven i tilskuddet. Det er nok fortrinsvis de billigedicountapparater fra udlandet, de private afsætter til de hørehæmmede, hvor regningenmærkeligt nok også oftest bliver på tilskuddets størrelse. Det virker uprofessionelt oguambitiøst kun at nedsætte med 10 %., for det forhindrer ikke klinikkerne i at fortsættemed deres aggressive annoncering og reklame. For høreapparaterne bliver jo ikkedyrere med årene at fremstille, når forskningen først er betalt - snarere billigere som alanden elektronik. Det er kun tilskuddet, der har holdt priserne oppe.Sundhedsstyrelsen bør indføre konsekvens for manglende henvisning til undervisning.De ca. 8.000 dårligst afhjulpne og de ca.15.000 der har høreapparaterne liggende hjemme iskrivebordet ville da med ca. 3 timers hørepædagogisk undervisning kunne opnå langt størreudbytte end nu, hvor pengene fosser ud i den tomme luft. Det ville koste under 10 millionerkr. ved undervisning med 4 borgere pr. hold (naturligvis mere ved ene – undervisning). Ettilskud på 4.000 kr. betyder en mindreudgift på ca. 153 millioner årligt.En fælles kvalitetsefterkontrol med spørgeskema bør fremover administreres centralt, såman kan få et mere ærligt billede af, hvordan borgerne får glæde af tilskuddet tilhøreapparat. Det er min opfattelse, at borgerne bør gå til ørelæge, før de henvender sig til enprivat høreklinik, ligesom der bør fastsættes konsekvenser, hvis det ikke sker. Man bør iøvrigt sætte en stopper for, at ørelæger henviser til høreapparatbehandling i egen klinik.Kommunerne bør have tilladelse til at ansætte en audiologisk konsulent til at sikreansøgningernes valitet.Med venlig hilsenBent Gottlieb,Folesletten 4 A, Vedbæk.[email protected]telefon.: 45893618Pensioneret tale/høre/og læsepædagog med teoretisk døvelæreruddannelse. Hørekonsulentfor Københavns Kommunale Skolevæsen i 18 år. 42 års erfaring inden forhørepædagogikken på et høreinstitut. Haft ansvaret for høreapparatindkøb og udlevering tilKøbenhavns amt i 1/2 år, medstifter af Dansk Audiopædagogisk Selskab, udgivet ”HørBedre” i samarbejde med ”Helse” og været ansat som konsulent for Synoptiks privatehøreapparatsalg fra 2000 til 2002.
Kopi til: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, Statsrevisorkollegiet: Peder Larsen, HenrikThorup, Helge Adam Møller, Mogens Lykketoft, Carsten Hansen og Peter Christensen samtrigsrevisor Henrik Otbo).
