Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 45 Bilag 4
Offentligt
Foretræde for Sundhedsudvalget onsdag den 10. november 2010 med baggrund i ’Forslag tilLov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagno-stik og forskning m.v. samt sundhedsloven’ fremsat den 29. oktober 2010 af indenrigs ogsundhedsministeren
Lovforslaget medfører indføring af brugerbetaling for behandling på de offentlige sygehuse,hvilket vil være et opgør med en af grundpillerne i den danske velfærdsmodel og er et histo-risk brud på det knæsatte danske princip om den lige og frie adgang til behandling på de of-fentlige sygehuse.Dansk Fertilitets Selskab (DFS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), og Jordemoderfor-eningen er dybt bekymrede over de mulige konsekvenser af et sådant tiltag, og vi vil på det kraftigste ad-vare mod gennemførelsen af loven, som medfører brugerbetaling for sterilisationer, refertilisationer ogkunstig befrugtning. Lovforslaget er ideologi og ikke kun udtryk for besparelser i sundhedsvæsenet.Lovforslaget lægger op til egenbetaling for sterilisation som præventionsmiddel hos habile personer over 25år. Hos en række kvinder vil hormonel antikonception ikke kunne anvendes (ex: arvelige kredsløbssyg-domme, brystkræft). Sterilisation er derfor for nogle den eneste acceptable beskyttelse. Egenbetaling pådette område vil reducere en bred gruppe borgeres mulighed for et seksualliv uden frygt for uønsket gravi-ditet og uden frygt for bivirkninger ved de svangerskabsforebyggende midler – og vil i værste fald øgeantallet af uønskede graviditeter og dermed antallet af provokerede aborter.Ti procent af en fødselsårgang er børn som kommer til verden efter kunstig befrugtning efter behandlingpå enten en offentlig (6,2%) eller en privat fertilitetsklinik (3,7%). Dette svarer til, at der årligt fødes ca.6500 børn efter kunstig befrugtning. Der kan endvidere nævnes, at EU parlamentet betragter fertilitetsbe-handling som en integreret del af de tiltag, der er nødvendige for at rette op på den demografiske udviklingmed for få fødte børn i de europæiske lande. Det er vores klare overbevisning, at konsekvenserne vedindførelsen af brugerbetaling på kunstig befrugtning vil medføre et fald i antallet af fødte børn.Lovforslaget angiver forventede besparelser i de offentlige sundhedsbudgetter på ca. 200 mill. kr. og pro-venuet forventes fordelt som følger:Sterilisationer og refertilisationer; 56,3 mill., og vi kan frygte at udgifterne til provokerede aborter øges.Øget egenbetaling på medicin til kunstig befrugtning på ca. 100 mill. Det skal her tilføjes at denne egenbe-taling rammer infertile par i såvel offentlig som i privat behandling, hvorfor vi skønner at antallet af be-handlinger begge steder reduceres.Kunstig befrugtning IVF/ICSI; 29,3 mill. Kunstig befrugtning (optøede æg); 3,5 mill.Inseminationer på offentlige sygehuse; 4,4 mill.Der er i lovforslaget beskrevet udgifter til implementering af systemer til administrationen af ændret medi-cinbetaling, noget Apotekerforeningen har fremført som problematisk, men der er ikke medregnet omkost-ningerne til at administrere egenbetalingen på hospitalerne.Det er for os svært at forstå, at man for det forventede provenu på ca. 37 mill. på egenbetaling for kunstigbefrugtning på de offentlige sygehuse vil gennemføre dette historiske brud med danskernes ret til fri oglige adgang til behandling af sygdom eller manglende mulighed/ønskelighed for fysiologisk befrugtning.Dette beløb kunne sagtens findes ved besparelser. Siden reagensglasbehandlingen blev et offentligt tilbud iDanmark i starten af 1990’erne har man haft økonomiske rammer for hvem og hvor meget der blev tilbudt,og dette har altid været accepteret af befolkningen. I dag er kriterierne for at komme i behandling i dag:kvinden under 40 år, ingen fælles børn, og der tilbydes 3 gennemførte behandlinger. Hvis disse kriterierikke er opfyldt, skal patienterne selv betale for den videre behandling på privat fertilitetsklinik for egenregningDet offentlige danske sygehusvæsen, og lægeløftet, bygger på princippet om lige adgang til behandling foralle, uanset stand. Det vil være uacceptabelt at bryde med dette princip.Vi vedlægger vores høringssvar.Med venlig hilsen,Karin Erb (DFS), Charlotte Hasselholt Søgaard (DSOG), Lillian Bondo (Jordemoderforeningen)
