L 46 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 61: Henvendelse af 18/11-10 fra Bente Knudsen, Vallensbæk

J i r k C ø v e r p a r k e n io, z, 23,2625 yaflensBæk

Vallensbæk, den 18. november 2010

Folketinget, ChristiansborgAtt.: Sundhedsudvalget1240 København K

Vedr.: Lovforslag nr. 46 (Specialiseret behandling på Øfeldt Centret)I forbindelse med lovforslaget om, at Øfeldt Centret ligestilles med almindelig fysioterapi harjeg som scleroseramt siden 1992 og som bruger af Øfeldt Centrets træningsmuligheder siden1994 følgende kommentarer:-Jeg har i en kort periode fået behandling/træning hos en fysioterapeut. Her skulle jegselv udføre de forskellige øvelser, og man kan let komme til at spænde de forkertemuskler.Hos Øfeldt Centret er der en terapeut, der hjælper en med at udføre øvelsen. Man fårmeget mere ud af at lave f.eks. en rygøvelse, hvor en man bliver fastspændt, så manikke bruger forkerte muskler under udførelsen af øvelsen og kan gå lige til grænsen af,hvad ryggen kan klare.

Derfor mener jeg ikke, at behandlingen/træningen kan ligestilles, da der er stor forskel i denbehandling/træning, der gives.Jeg er langsomt blevet stærkere og min sclerose er ikke eskaleret. Faktisk er min situationstatus quo eller bedre end da jeg startede hos Øfeldt Centret.Endvidere har Scleroseforeningen bragt en artikel i deres "Magasinet" i okt. 2009, deranfører, at 'Hård træning kan være godt for scleroseramte', og det kan jeg kun tilslutte mig.Med venlig hilsen

Bente Wibolt Knudsen

BILAG: "HÅRD TRÆNING KAN VÆRE GODT FOR SCLEROSERAMTE" OKT. 2009

Scleroseforeningen | Hård fysisk træning

Hard styrketræning kan væregodt for scleroseramteKan d u l ø f t e 1 1 t o n m e d b e n e n e , når d u s t y r k e t r æ n e r ?" N æ h . . . Jeg k a n j o k n a p t n o k g å , " t æ n k e r d u m å s k e . Men n yf o r s k n i n g v i s e r , a t d u måske e r s t æ r k e r e e n d d u t r o r . Og a td e t o v e n i k ø b e t k a n v æ r e g o d t f o r d i n sclerose a t t r æ n ehårdt.Af Lotte Bach Hansen,journalist"Hovedbudskabet er, at man ikke skal være bange for at trænehårdt, selvom man har sclerose," står Ulrik Dalgas fast, når hanfortæller om sin nyligt beståede ph.d-afhandling fra Institut forIdræt ved Aarhus Universitet,Ulrik Dalgas lavede sit forsøg med 38 scleroseramte, som gennem12 uger trænede to gange om ugen. De scleroseramte havde alleen gangdistance mellem 100 meter for de hårdest ramte og op til etpar kilometer for de stærkeste."Forsaget fokuserede på styrketræning af benene.Forsøgspersonerne trænede i maskiner, hvor man løfter tungevægte. For at give et konkret eksempel, kan jeg fortælle, at jeghavde en 60-årig kvinde, som løftede 11 tons med benene i løbet afen times træning, da vi trænede hårdest," fortæller Ulrik Dalgas.Bedre h u m ø r o g m i n d r e s c l e r o s e t r æ t h e dDa Ulrik Dalgas om cirka 14 dage skal have publiceret envidenskabelig artikel i et anerkendt amerikansk tidsskrift, ønskerhan ikke at fremlægge forsøgets konkrete resultater endnu. Nården videnskabelige kat til den tid er ude af sækken, harScleroseforeningen aftalt at tale med Ulrik Dalgas igen og får hamtil at uddybe sine forskningsresultater til endnu en artikel her påhjemmesiden. Indtil videre vil han dog godt fortæfte, at der ikke ertvivl om, at den hårde træning havde en god effekt på bådeforsøgspersonernes sclerosetræthed, deres humør og generellelivskvalitet.Per Soelberg Sørensen, professor på Rigshospitalets scleroseklinikog formand for Scleroseforeningens forskningsudvalg, kender godttit Ulrik Dalgas forskning og mener, at Ulrik Dalgas på flot vis harbestyrket nogle tidligere udenlandske forskningsresultater, sompegede i samme retning."Det er rigtigt, at der tidligere har været lavet nogle mindre studleraf det samme i udtandet, men det bliver noget mere sikkert ved atundersøge det på denne her måde," uddyber Ulrik Dalgas ogfortæller, at hans forskning adskiller sig fra tidligere forsøg på trepunkter,

"De scleroseramte har trænet noget hårdere og med tungere vægteend i tidligere forsøg. Intensitet har været højere. Derudover har vihver gang overvåget forsøgspersonernes træning, så vi ikke bareskulle stole på deres egne indberetninger, hvilket også er førstegang. Desuden har vi fulgt en kontrolgruppe sideløbende medforsøgspersonerne. Kontrolgruppen har levet almindeligt, og er ikkeblevet bedre i løbet af de 12 uger forsøget varede. Da deefterfølgende gennemgik det træningsforløbet, fik de sammeresultat, som den første gruppe forsøgspersoner. Dette adskiller sigogså fra tidligere forsøg."M i d l e r t i d i g o p b l u s s e n af s y m p t o m e rTræning kan for scleroseramte give en opblussen af symptomer,men styrketræning af benene viste sig i forbindelse med UlrikDalgas forsøg ikke at være slemt, hvad det angår.'Træningen gav i enkelte tilfælde en øget spasticitet i en periode.Men det fortog sig meget hurtigt og blev tilsyneladende "trænetvæk" i løbet af de 12 ugers træning. Vi kan derfor konstatere, atdet i hvert fald ikke er farligt at træne for scleroseramte, tværtimoder det en god ide. Det er heller ikke farligt at træne hårdt, menkroppen skat bygges op i et forsvarligt tempo. Det er derfor en godide at få rådgivning fra en fysioterapeut, inden man begynder, hvisman selv vil kaste sig over styrketræning som scleroseramt,"understreger Ulrik Dalgas.

http://www.scleroseforeningen.dk/da/Service/2010/2009/Haard-fysisk-traening.aspx

Scleroseforeningen | Hård fysisk træning

Ikke et mirakelmiddelHan fremhæver også, at styrketræning ikke er et mirakelmiddel."Det kan på sigt reducere brugen af for eksempel en rollator, mendet virker altså ikke på et øjeblik. Så det er ikke sådan, atkommunerne bare kan begynde at bevillige færre hjælpemidler,fordi de gangbesværede nu fra den ene dag til den anden kanspringe op af kørestolene og gå."

Oprettet d. 13. oktober 2009 og redigeret d. 22. december 2009.Emneord:Træning og motion

http://www.scleroseforeningen.dk/da/Service/2010/2009/Haard-fysisk-traening.aspx