Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 49 stillet af Erhvervsudvalget den 30.

november 2010 efter ønske fra Morten Østergaard (RV)

Spørgsmål:

I forlængelse af forslaget om ophævelse af stemmeretsbegrænsning i spa-rekasser og andelskasser bedes ministeren kommentere den bekymring,som direktøren for brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter, JanKondrup, udtrykker i Dagbladet Børsen den 25. november 2010 i artiklen"Sparekasser i pank over ny lovgivning" om, at andels- og sparekassekul-turen i Danmark er i overhængende fare for at blive udsat for en regulærnedslagtning.

Svar:

Direktøren for brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter Jan Kon-drup anfører i den omtalte artikel fra Dagbladet Børsen, at lovforslagetom ophævelse af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i spare- ogandelskasser gør det muligt at anvende sparekassens midler til en domi-nerende indskyders egne formål eller i dennes egeninteresse til at opnå enhøj forrentning af garantikapitalen. Sparekassens reserve skulle såledesblive mindre beskyttet, end den er efter gældende ret.Jeg kan oplyse, at dette ikke vil være tilfældet, da lov om finansiel virk-somhed § 202 sikrer, at sparekassens midler er øremærket til konsolide-ring af sparekassen eller uddeling til almennyttige eller velgørende for-mål. Disse regler påvirkes ikke af ophævelsen af bestemmelserne omstemmeretsbegrænsninger og vil derfor også fremover sikre, at sparekas-sens midler anvendes i overensstemmelse med sparekasseprincipperne.Det vil således fortsat være gældende, at en sparekasses årlige overskudskal henlægges til egenkapitalen bortset fra beløb, der tillægges sparekas-sens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling. Denne bestem-melse om anvendelse af sparekassens årlige overskud forhindrer, at over-skuddet tilfalder stiftere, garanter eller andre.Det vil være i strid med loven, hvis garanterne får gennemført et tiltagom, at garanterne skal bevilge sig selv en høj rente på deres garantind-skud, som står i væsentlig misforhold til sparekassens overskud og kapi-talforhold eller den risiko, der sædvanligvis er forbundet med at væregarant. Dette ville udhule årets overskud og dermed sparekassens mulig-hed for at konsolidere sig.Det skal i den forbindelse bemærkes, at forrentning af garantikapitalen eren udgift på resultatopgørelsen, og hvis en storinvestor – fx. en kapital-fond – kræver en meget høj forrentning, vil det efter Finanstilsynets for-

tolkningspraksis kunne være i strid med § 202, i og med den påvirkeroverskuddet. Forrentning af garantikapitalen er endvidere vedtægtsbe-stemt. En meget høj forrentning vil derfor i første omgang kræve ændringaf vedtægterne, og dernæst må forrentningen som nævnt ikke være såstor, at den udhuler sparekassens årlige overskud, da dette vil kunne ansesfor en omgåelse af § 202, der har til formål at sikre, hvordan overskuddeti sparekassen disponeres.Lokale Pengeinstitutter (LOPI) har endvidere anført, at den statslige hy-bride kernekapital blev forrentet med 10 pct. p.a. og finder, at en storin-vestor dermed teoretisk vil kunne opnå en højere forrentning, hvilket vilkunne nedbringe overskuddet.Muligheden for at modtage statslig hybrid kernekapital var en helt særligordning, som blev tilbudt institutterne som følge af den finansielle krise.Forrentningen af denne hybride kernekapital er derfor også relativt højsammenlignet med anden hybrid kernekapital. Det bemærkes endvidere,at den hybride kernekapital og garantikapital er to forskellige kapitalty-per. Dertil kommer at forrentning af hybrid kernekapital forhandles mel-lem to af hinanden uafhængige parter ud fra forretningsmæssige hensyn,hvorimod forrentningen af garantikapital er vedtægtsbestemt.I henhold til loven kan repræsentantskabet dog bestemme, at der skalanvendes beløb til almennyttige eller velgørende formål. Sådanne beløbkan eventuelt henlægges til en særlig fond til senere udbetaling. Dervedvil uddeling af sparekassers overskud være reserveret til almennyttigeeller velgørende formål. Udtrykket ”almennyttige eller velgørende for-mål” skal forstås helt bogstaveligt og er eksempelvis tilskud til det lokaleforeningsliv, lokale sportsklubber og lokale museer. Derimod er bl.a til-skud til aktietegning eller begunstigelse af egne byggeprojekter ikke om-fattet af udtrykket ”almennyttige eller velgørende formål”. En garant vilsåledes ikke kunne opnå direkte råderet eller magten over sparekassensopsparede reserver.Uddelingen til almennyttige eller velgørende formål skal desuden stå irimeligt forhold til sparekassens indtjeningsmæssige og solvensmæssigesituation og kan kun finde sted, hvis sparekassen har overskud. Overtræ-delse af lovens § 202 er i øvrigt strafbart i medfør af lovens § 373, stk. 1.I den forbindelse skal det også bemærkes, at det følger af lov om finansielvirksomhed § 61, stk. 1, at enhver fysisk eller juridisk person – eller flerefysiske eller juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden -der påtænker direkte eller indirekte at erhverve mere end 10 % af stem-merettighederne i en sparekasse, på forhånd skal ansøge Finanstilsynetom godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder, hvisandelen af stemmerettigheder forøges, således at denne vil komme til atudgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50pct. Finanstilsynet godkender kun den påtænkte erhvervelse, hvis detvurderes, at den pågældende storinvestor ikke vil udøve uhensigtsmæssig

indflydelse på ledelsen af sparekassen.Efter Finanstilsynets praksis vil bestemmelsen i § 61 sikre beskyttelsemod, at en eller få storinvestorer vil kunne udøve uhensigtsmæssig ind-flydelse på sparekasser.Endvidere gælder det, at Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen ihenhold til lov om finansiel virksomhed § 61 a skal sikre hensynet til enfornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsenpåtænkes.Det følger endelig af lov om finansiel virksomhed § 62, at hvis kapitaleje-re, der er i besiddelse af en af de i § 61, stk. 1, omhandlede andele ikkeopfylder disse krav, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der erknyttet til de pågældende ejeres kapitalandele eller påbyde virksomhedenat følge bestemte retningslinjer.I tillæg hertil kan nævnes, at solvenskravene i lovens § 124 til stadighedskal være opfyldt, hvorfor garanterne ikke kan kræve garantikapitalenindløst, hvis dette vil medføre at sparekassen ikke længere vil kunne leveop til kapitalkravene. Finanstilsynet har desuden en lovbestemt ret til atkræve stop for indløsningen af garanter i henhold til lov om finansielvirksomhed § 350, hvis fortsat indløsning af garanter vil kunne bringesparekassens kapitalgrundlag i fare.For at undgå tvivl om, at en sparekasses formue og reserve skal være un-derlagt samme beskyttelse i henhold til lovgivningen som i dag, vil jegfremsætte et ændringsforslag, hvorefter sparekasser, der ophæver stem-meretsbegrænsningerne i vedtægterne, ikke samtidig med ophævelseneller på et senere tidspunkt må ændre i vedtægternes bestemmelser omanvendelse af egenkapitalen eller det årlige overskud.