Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
L 76 Bilag 1
Offentligt
916519_0001.png
916519_0002.png
916519_0003.png
916519_0004.png
916519_0005.png
916519_0006.png
916519_0007.png
916519_0008.png
916519_0009.png
916519_0010.png
916519_0011.png
916519_0012.png
916519_0013.png
916519_0014.png
916519_0015.png
916519_0016.png
916519_0017.png
916519_0018.png
916519_0019.png
916519_0020.png
916519_0021.png
916519_0022.png
916519_0023.png
916519_0024.png
916519_0025.png
916519_0026.png
916519_0027.png
916519_0028.png
916519_0029.png
916519_0030.png
916519_0031.png
916519_0032.png
916519_0033.png
916519_0034.png
916519_0035.png
916519_0036.png
916519_0037.png
916519_0038.png
916519_0039.png
SkatteministerietUdkast (1)
J. nr. 2010-353-0034
Dette lovforslag eruddragaf lovforslag, der fremsættes den 17. november 2010.

Forslag

tilLov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningslovenog forskellige andre love(Forlængelse af ratepensionsordninger under udbetaling, justering af reglerne forpensionsordninger med løbende udbetalinger og krav til placering af midlerne i godkendteudenlandske pensionsordninger m.v.)§2I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010, foretages følgende ændringer:2.I§ 11 A, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,ændres ”3.-8. pkt.” til: ”3.-9. pkt.”5.I§ 12, stk. 1, nr. 1,indsættes efter 6. pkt.:”Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer udenfor pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse.”6.I§ 15 Cindsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1 og 2, at pensionsordningermed løbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer i pensionsøjemed ogpensionsordninger, der svarer hertil, ikke kan anbringes i fast ejendom med brugsrettigheder,rabatter eller dispositionsret tilknyttet, aktier m.v. i selskaber, hvori forsikringstageren ejer 25 pct.eller mere af aktierne m.v., aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at givebrugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller andele i en personligt drevet virksomhed ejet afforsikringstageren. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes ud over aktier m.v.erhvervet for midler på pensionsordningen m.v. også aktier m. v., som forsikringstageren ejer udenfor pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse.”Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.7.I§ 15 C, stk. 3og4, 4. pkt.,der bliver § 15 C, stk. 4 og 5, 4. pkt., ændres ”stk. 1 eller 2” til: ”stk.1, 2 eller 3”.
-2-8.I§ 15 C, stk. 6,der bliver stk. 7, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3”, og ”stk. 3” ændres til: ”stk.4”.13.I§ 30 B, stk. 1. pkt.,indsættes efter ”reguleret marked”: ” eller en multilateralhandelsfacilitet”.14.I§ 30 B, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:”Erhverver kontohaveren aktier m.v. for frie midler, skal aktierne m.v. anskaffes for det højestebeløb af enten det beløb, som de blev anskaffet til af pensionsinstituttet, eller værdien på dettidspunkt, hvor de udloddes fra pensionsordningen. Ved afståelse af aktierne m.v. til tredjemandfinder stk. 7 tilsvarende anvendelse.”15.I§ 30 Bindsættes somstk. 5-8:”Stk. 5.Foretager en forsikringstager anbringelser i strid med betingelserne for godkendelseefter § 15 C, stk. 3, skal forsikringstageren inden 3 måneder efter anbringelsen nedbringeejerandelen i selskabet m.v. til under 25 pct. og af pensionsordningen udtage fast ejendom medbrugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet, aktier m.v., der har som formål eller som etaf sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet m.v. samt andele i en personligtdrevet virksomhed ejet af forsikringstageren. I stedet for at udtage aktier m.v. i et selskab m.v., derhar som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabetm.v., kan brugsrettigheden m.v. i selskabet m.v. bringes til ophør.Stk. 6.Erhverver forsikringstageren efter stk. 5 aktier m.v. for frie midler, skal de anskaffes fordet højeste beløb af enten det beløb, som de blev anskaffet til af pensionsinstituttet, eller værdienpå det tidspunkt, hvor de udloddes fra pensionsordningen. Erhverver forsikringstageren fastejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet for frie midler skal den fasteejendom anskaffes for det højeste beløb af enten det beløb, som den faste ejendom blev anskaffettil af pensionsinstituttet, eller værdien på afståelsestidspunktet.Stk. 7.Ved afståelse af aktiverne til tredjemand efter stk. 5 finder § 29, stk. 1, tilsvarendeanvendelse for et beløb, der opgøres som forskellen mellem den værdi af aktivet, der blev anvendtpå det tidspunkt, hvor pensionsordningen blev anbragt i det pågældende aktiv, og værdien på dettidspunkt, hvor aktivet udtages af pensionsordningen, når sidstnævnte værdi er den laveste af de toværdier.Stk. 8.Hvis fristen i stk. 5 ikke overholdes, finder § 30, stk. 1, tilsvarende anvendelse for detbeløb i pensionsordningen, der kan henføres til de anbringelser i aktiver, der ikke opfylderbetingelserne i § 15 C, stk. 3, og som ved udløbet af fristen kunne være udbetalt vedophævelse af ordningen.”
§3
-3-I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010, som ændret ved § 3 ilov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 32, stk. 2,indsættes som3. pkt.:”Er der betalt et beløb efter pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 6, anvendes dogdette som anskaffelsessum.”2.I§ 32indsættes somstk. 3:”Stk.3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af aktier frapensionsordninger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 15 C.”§4I lov om den skattemæssige behandling og gevinst og tab på fordringer, gæld og finansiellekontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, som ændret ved§ 1 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:1.I§ 35indsættes som5. pkt.:”1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af fodringer og kontrakter ipensionsordninger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 15 C.”
§5I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf.lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 525 af 12.juni 2009, foretages følgende ændring:1.I§ 16indsættes somstk. 3:”Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af andele i enkontoførende investeringsforening i pensionsordninger, der er godkendt efterpensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 15 C.”
§6I lov nr. 625 af 11. juni 2010 om ændring af pensionsbeskatningsloven foretages følgendeændring:1.§ 2, stk. 4,affattes således:”Stk.4.§ 1, nr. 8-10, har virkning for udbetalinger, der sker den 1. januar 2010 eller
-4-senere.”§7Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende [….],Stk. 6.§ 2, nr. 2, 5-8 og 15, og §§ 3-5 har virkning for godkendelser efter lovens ikrafttrædenog for afgivelse af erklæringer efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3, efter lovensikrafttræden.Stk. 10.Forpensionsordninger med løbende udbetalinger, ophørende livrente, rateforsikring ipensionsøjemed, kapitalforsikring i pensionsøjemed eller en pensionsordning, der svarer hertil,oprettet i et livsforsikringsselskab, der inden lovens ikrafttræden, jf. § 7, stk. 1, er godkendt efterpensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 2, kan der efter lovens ikrafttræden, jf. § 7, stk. 1, ikke skeanbringelse i aktier m.v. i selskaber, hvorvedforsikringstageren opnår at eje 25 pct. eller mere afaktierne m.v., i aktier m.v., der har som formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet,eller ifast ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet.Pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
-5-
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse2.2.4.2.2.4.1.2.2.4.2.2.2.4.3.2.2.4.4.2.2.4.4.1.2.2.4.4.2.2.2.4.5.2.2.5.Placeringsregler for godkendte udenlandske ordningerFradrag for indbetalinger til godkendte udenlandske ordningerSkatte- og afgiftsfri overførsel af danske pensionsordninger til godkendteudenlandske pensionsordningerPlaceringsregler for godkendte udenlandske rate- og kapitalpensionsordningerRisiko for skatte- og afgiftsfrie udlodninger fra en dansk ordning, der overførestil en udenlandsk ordningOverførsel og ophør af fuld skattepligtOverførsel og bevarelse af fuld skattepligtForslagets indholdÆndring af en regel for ikrafttræden af lov nr. 625 af 11. juni 2010 omafskæring af fradragsret for nye indbetalinger til en kapitalpension efterudbetaling af en kapitalpension, undtagelse af indeksordninger fra loftet på100.000 kr. for fradragsberettigede indbetalinger m.v.Økonomiske konsekvenser for det offentligePensionsafkastbeskatningslovenPensionsbeskatningslovenAdministrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationer m.v.Sammenfattende skema
3.3.1.3.2.4.5.6.7.8.9.10.11.
1. IndledningForslaget har for dettredjetil formål at indføre en regel om, at det er en betingelse forgodkendelse af udenlandske pensionsordninger som fradragsberettigede ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst, at pensionsordningen ikke kan anbringes i nærmere angivne aktiver(fast ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet, visse aktier ogandele i en personligt drevet virksomhed).
-6-
Baggrunden er, at en dansk pensionsordning kan overføres til en godkendt udenlandskpensionsordning inden for EU/EØS, selv om ordningens midler kan anbringes i aktiver, somefter reglerne for anbringelse i danske pensionsinstitutter ikke ville være muligt. Det kanindebære risiko for, at der opnås fradrag for indbetalinger til udenlandske ordninger, hvorfrader efterfølgende kan foretages udlodninger, som skattemyndighederne ikke bliver bekendtmed, og som i strid med gældende ret ikke pålægges skat eller afgift.Formålet med lovforslaget er at imødegå risikoen for, at danske pensionsordninger kanoverføres til godkendte udenlandske pensionsordninger, hvorfra der kan ske udlodninger udenskat eller afgift til Danmark, ved som et vilkår for godkendelsen af pensionsordningen at stillekrav til hvilke aktiver, pensionsordninger kan anbringes i.2.2. Pensionsbeskatningsloven2.2.4. Placeringsregler for godkendte udenlandske ordninger2.2.4.1. Fradrag for indbetalinger til godkendte udenlandske ordningerMed vedtagelsen af lov nr. 1534 af 19. december 2007 om ændring afpensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger tiludenlandske pensionsordninger) skete der en udvidelse af fradragsretten for indbetalinger tiludenlandske pensionsordninger.Fradragsretten gælder for personer, der her fra landet opretter en pensionsordning i enpensionskasse, et livsforsikringsselskab eller kreditinstitut i et andet land inden for EU/EØSend Danmark. Tilsvarende gælder for indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til enpensionsordning oprettet som led i et ansættelsesforhold, hvor den ansatte har skattemæssigbortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen.Der kan opnås adgang til fradrag for indbetalinger til en udenlandsk pensionsordning efter toforskellige procedurer. Efter den første procedure anmoder personen SKAT om at godkendeden udenlandske pensionsordning som omfattet af pensionsbeskatningsloven, når en rækkebetingelser er opfyldt.Efter den anden procedure godkender SKAT pensionskasser, livsforsikringsselskaber ellerkreditinstitutter i det andet land inden for EU/EØS til at kunne udbyde skattebegunstigedepensionsordninger som omfattet af pensionsbeskatningsloven, når en række betingelser eropfyldt.I kraft af godkendelsen forpligter det udenlandske pensionsinstitut sig til at indeholde skat og
-7-afgift af udbetalinger fra ordningen og indbetale det indeholdte beløb til SKAT. Det gælderfor såvel udbetalinger, der sker i overensstemmelse med sædvanlige udbetalingsvilkår iordningen, som ophævelse af ordningen i utide, hvor der skal betales 60 pct. i afgift.2.2.4.2. Skatte- og afgiftsfri overførsel af danske pensionsordninger til godkendte udenlandskepensionsordningerMed ovennævnte lov, jf. pkt. 2.2.4.1., er der endvidere indført adgang til at overføre enpensionsordning i et dansk pensionsinstitut uden skattemæssige konsekvenser til enudenlandsk pensionsordning, som SKAT har godkendt som omfattet afpensionsbeskatningsloven.Det indebærer, at overførslen af den danske ordning til den udenlandske ordning ikkebehandles som en udbetaling fra den ordning, der overføres. Det betyder, at der ikke indtræderskatte- eller afgiftspligt for udbetalingen i forbindelse med overførslen. Det er endvidere enbetingelse for skatte- og afgiftsfri overførsel til en godkendt udenlandsk ordning, atindbetalingen ikke er skattebegunstiget i udlandet, dvs. at der ikke også opnås fradragsret forindbetalingen.2.2.4.3. Placeringsregler for godkendte udenlandske rate- og kapitalpensionsordningerDer blev ved ovennævnte lov, jf. pkt. 2.2.4.1, endvidere fastsat regler ipensionsbeskatningsloven for hvilke aktiver, rate- og kapitalpensionsordninger i udenlandskepensionsinstitutter kan anbringes i som betingelse for godkendelse som en fradragsberettigetordning. Baggrunden var, at reglerne for anbringelse af rate- og kapitalpensionsordningerfastsat med hjemmel i lov om finansiel virksomhed alene gælder for ordninger oprettet ipengeinstitutter med hjemsted her i landet og faste driftssteder her i landet af udenlandskekreditinstitutter.For at sikre, at opsparingen tjener et pensionsformål og dermed som led i fastlæggelsen af,hvad der er en fradragsberettiget pensionsordning, blev det i forbindelse med udvidelsen affradragsretten til godkendte udenlandske ordninger fundet nødvendigt at stille visse krav tilplacering af midlerne i rate- og kapitalpensionsordninger i godkendte udenlandskepengeinstitutter. Formålet med at stille krav til hvilke typer af aktiver, som pensionsordningenkan anbringes i, er bl.a. at undgå, at man kan erhverve aktiver, der kan benyttes privat, medskattemæssig fradragsret.Reglerne svarer i al væsentlighed til de regler for anbringelse, der med hjemmel i lov omfinansiel virksomhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet er fastsat for rate- ogkapitalpensionsordninger i danske pengeinstitutter, idet der dog findes enkelte mindreforskelle. Anbringelsesreglerne for rate- og kapitalpensionsordninger i danske penge- og
-8-kreditinstitutter er fastsat i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lov om finansielvirksomhed, medens reglerne for godkendte udenlandske ordninger er fastsat ipensionsbeskatningsloven.Reglerne i pensionsbeskatningsloven for godkendte udenlandske rate- ogkapitalpensionsordninger går ud på, at midlerne i disse ordninger ikke kan anbringes i fastejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet, hovedaktionæraktier,aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabattereller lignende i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet afkontohaveren. Disse krav til godkendte udenlandske pensionsordninger skal også væreopfyldt, når en dansk pensionsordning overføres til en udenlandsk pensionsordning.Baggrunden for kravet om, at en rate- og kapitalpensionsordning ikke må anbringes i fastejendom og aktier m.v., der giver brugsrettigheder eller rabatter i selskabet, er, at opsparingenskal komme pensionsopspareren til godeefterpensionering. Kravet skal sikre, at der ikke kanske udbetalinger fra pensionsordningen til pensionsopsparerenførpensioneringen. Det vilvære tilfældet, hvis der opnås brugsrettigheder eller rabatter i selskabet, idet brugsrettighedeneller rabatten da vil nedsætte afkastet på pensionsopsparingen. Og dermed vil ordningen ikkefuldt ud gå til forsørgelse efter pensionering.Der stilles endvidere krav til den del af rate- og kapitalpensionsordningen, der kan anbringes iaktier m.v., afhængig af, om aktien handles på et reguleret marked, multilateral handelsfaciliteteller et andet sted.Ved anbringelse i aktier m.v., der handles på etreguleret markedeller enmultilateralhandelsfacilitet,må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20pct. af pensionsformuen (spredningskrav).For så vidt angår rate- og kapitalopsparingsordninger på særskilte depoter, der anbringes iaktier m.v., derikkehandles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, iaktieselskaber og anpartsselskaber inden for EU/EØS, må kontohaveren ikke eje 25 pct. ellermere af aktierne m.v. i det pågældende selskab m.v. Anbringelse kan således ikke ske iselskaber uden for EU/EØS. Der skal minimum investeres 100.000 kr. i hvert enkelt selskab.Det er endvidere et krav, at værdien af aktier m.v. på investeringstidspunktet højst udgør 20pct. af den del af opsparingen, der ligger under 2 mio. kr. Af den del, der ligger mellem 2 og 4mio. kr., kan højst 50 pct. placeres i aktier m.v., og af den del, der ligger over 4 mio. kr., kanhøjst 75 pct. placeres i sådanne aktier m.v. Disse regler har det specifikke formål atunderstøtte et tættere samspil mellem virksomheder og private investorer, som skal kunnebane vejen for flere kommercielle succeser.
-9-
Hvis en kontohaver overskrider ejergrænsen på 25 pct., skal kontohaveren inden 3 månederefter overskridelsen nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve de pågældendeaktier m.v. for frie midler. Sker det ikke, skal der betales afgift på 60 pct. af det beløb iordningen, der kan henføres til kapitalandele i ordningen, der overskrider ejergrænsen, og somkunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.For så vidt angår eventuel overtrædelse af de andre betingelser for anbringelsen, f. eks.anbringelse i fast ejendom eller i aktier i selskaber, der har som formål at givebrugsrettigheder eller rabatter i selskabet, er der hverken i reglerne for de danske penge- ogkreditinstitutter eller i reglerne for de godkendte udenlandske penge- og kreditinstitutterfastsat nogen frist inden for hvilken, betingelserne igen skal opfyldes.2.2.4.4. Risiko for skatte- og afgiftsfrie udlodninger fra en dansk ordning, der overføres til enudenlandsk ordning2.2.4.4.1. Overførsel og ophør af fuld skattepligtReglerne beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.4.2 og 2.2.4.3. kan indebære risiko for en utilsigtetudnyttelse i visse situationer. Der kan ske udbetalinger fra ordningen i strid med hensigten,som SKAT ikke bliver bekendt med. Og visse skatteregler uden forpensionsbeskatningsområdet kan i visse situationer omgås, hvilket SKAT heller ikke bliverbekendt med.En fremgangsmåde for udnyttelse af skattereglerne kan være, at en pensionsopsparer her ilandet, der har en fradragsberettiget pensionsordning i et dansk pensionsinstitut, flytterpensionsordningen til et godkendt udenlandsk pensionsinstitut. Pensionsordningen kan væreen pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, kapitalforsikring eller enordning, der svarer til en af de nævnte.Pensionsopspareren har endvidere et personligt ejet aktiv, eksempelvis et hus eller lejlighed,herunder en feriebolig, bil eller båd, der typisk benyttes privat. Det pågældende aktiv læggesind i et selskab, der fuldt ud ejes af pensionsopspareren. Der kan i den forbindelse opstå risikofor, at aktionæren lægger aktivet ind i selskabet for et beløb, der er højere endhandelsværdien, hvorved der efter danske skatteregler foreligger maskeret udlodning. Hereftersælger pensionsopspareren aktierne til sin egen udenlandske pensionsordning/det udenlandskepensionsinstitut. Eventuelt bevarer pensionsopspareren den fulde råderet over aktivet eftersalget af aktierne til det udenlandske pensionsinstitut.Hvis pensionsopspareren allerede forud for, at vedkommende lægger aktiver ind i sit selskab,
- 10 -flytter til et andet land og den fulde skattepligt til Danmark ophører, undgårpensionsopspareren at blive omfattet af flere skatteregler.For detførstekan der ikke ske beskatning af maskeret udlodning. I det tilfælde, hvor enaktionær som anført lægger et aktiv ind i sit selskab for et beløb, der er højere end værdien afaktivet, foreligger der maskeret udlodning fra selskabet, der udløser beskatning. Maskeretudlodning kan medføre forhøjelse enten af selskabets indkomst eller af aktionærens indkomsteller af indkomsten hos både selskabet og aktionæren. Når aktionæren ikke er skattepligtig tilDanmark, kan der imidlertid ikke ske beskatning til Danmark af maskeret udlodning, nårselskaber ikke er registret i Danmark.For detandetskal der ikke betales pensionsafkastskat af afkastet af ordningen, idet begrænsetskattepligtige ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. Det skal dog bemærkes, atbegrænset skattepligtige personer ikke skal betale pensionsafkastskat af afkastet af enpensionsordning, hvad enten ordningen er oprettet i et dansk eller et godkendt udenlandskpensionsinstitut.For dettredjevil pensionsopspareren - helt afhængig af hvilket land, der har beskatningsrettentil udbetalinger fra pensionsordninger til personer bosiddende i det pågældende land -muligvis kun kunne beskattes i det pågældende andet land. Da satserne forindkomstbeskatningen i andre EU/EØS-lande typisk er lavere end i Danmark, kan det værefordelagtigt rent skattemæssigt at få ordningen udbetalt, medens man bor i udlandet. Detgælder kun for løbende udbetalinger fra ordningen, idet afgift efter pensionsbeskatningsloven,der udløses ved en engangsudlodning fra ordningen, ikke er reguleret idobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Der skal derfor betales afgift til Danmark uansetskattepligtsforhold. Det skal bemærkes, at fordelen alene er en konsekvens af den pågældendedobbeltbeskatningsoverenskomst, og fordelen vil dermed kunne opnås, hvad enten ordningener oprettet i et udenlandsk godkendt eller et dansk pensionsinstitut.For detfjerdevil pensionsopspareren i det tilfælde, hvor vedkommende får et aktiv stillet tilrådighed af det selskab, hvori pensionsordningen er anbragt, ikke blive beskattet heraf. Detteforhold uddybes nedenfor.I forbindelse med, at det udenlandske pensionsinstitut erhverver aktierne som nævnt ovenfor,er pensionsinstituttet forpligtet til i et vist omfang at sikre sig, at købesummen for aktierneafspejler den reelle værdi af selskabet efter de regler, der måtte gælde herom i det pågældendeudland, jf. også EU's livsforsikringsdirektiv 2002/83/EF af 5. november 2002.Pensionsinstituttet skal sikre sig, at der er tale om en betryggende investering. Dette kræver, atder skal ske en efterprøvning af, at værdiansættelsen af selskabets aktiver og passiver,
- 11 -herunder at værdien af det private aktiv (den faste ejendom, båden eller bilen), som er lagt indi selskabet, er korrekt.Er det forsikringsmæssige indhold i pensionsordningen imidlertid relativt begrænset - idetordningen i overvejende grad har karakter af simpel opsparing - må det befrygtes, at detudenlandske pensionsinstituts tilskyndelse til en fyldestgørende efterprøvning af værdierneofte vil være begrænset, fordi pensionsinstituttets risiko er begrænset. Tilsvarende kanforsikringsselskabets mulighed for at efterprøve værdiansættelsen være begrænset. Der kandermed opstå risiko for, at værdien af aktiverne og dermed også værdien af aktierne vil væreovervurderet på det tidspunkt, hvor pensionsopspareren sælger aktierne i selskabet til denudenlandske pensionsordning.Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der kan være risiko for, at der sker ensystematisk overvurdering af værdien af de aktiver (typisk aktier), som pensionsordningenanbringes i. Salg af aktierne m.v. til overkurs skal anses for en (del)udbetaling af ordningen,hvorved der foreligger en førtidig udbetaling af ordningen. Førtidige udbetalinger fra enpensionsordning pålægges en afgift på 60 pct. Imidlertid forudsætter en reaktion fra detudenlandske pensionsinstitut, hvorefter det udenlandske pensionsinstitut tager skridt til atopgøre, tilbageholde og indbetale afgiften, at pensionsinstitut selv anfægter værdiansættelsen.Det vil pensionsinstituttet i den skitserede fremgangsmåde ikke nødvendigvis gøre, hvilketSKAT har yderst begrænsede muligheder for at blive opmærksom på. Der er således risikofor, at en del af pensionsordningen udloddes som et engangsbeløb, uden at der i praksisbetales afgift af det udloddede beløb.SKAT har yderst begrænsede muligheder for at udvirke, at det udenlandske pensionsinstitut idet pågældende udland foretager en efterprøvning af værdiansættelsen af aktierne.SKAT har mulighed for at anmode det godkendte udenlandske pensionsinstitut omoplysninger, der gør SKAT i stand til at kunne afgøre, om der foreligger en disposition i detpågældende pensionsinstitut, der indebærer, at pensionsinstituttet skal opgøre og afregne 60pct. i afgift af udlodningen. Hvis pensionsinstituttet ikke afgiver de ønskede oplysninger, kanSKAT ikke anvende rådsdirektivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetentemyndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier(77/799/EØF) til at anmode det pågældende udland om de ønskede oplysninger. Det skyldes,at direktivet ikke omfatter afgifter omfattet af pensionsbeskatningsloven. Er afgiftskravetderimod først fastslået, giver direktivet om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer iforbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (2010/24/EU) SKAT mulighed forat få bistand fra de udenlandske skattemyndigheder til inddrivelse af kravet.
- 12 -Fremgangsmåden kan videre være den, at selskabet efter et vist tidsrum sælger detpågældende aktiv i fri handel. Har pensionsopspareren oprindeligt solgt aktierne m.v. tilselskabet til overkurs, vil dette i hvert fald blive konstateret ved selskabets salg af aktivet.Salgssummen for aktivet indgår i selskabet, der herefter likvideres. Likvidationsprovenuetudloddes som en engangsudbetaling til pensionsopspareren, dvs. at pensionsordningenophæves. Det udbetalte beløb pålægges en afgift på 60 pct. Alternativt kan salgssummen blivestående på ordningen indtil pensioneringstidspunktet.Konsekvensen er, at forskellen mellem ordningens indeståendeførpensionsinstituttets køb afselskabets aktier og værdien af pensionsordningenefter,at aktivet eller aktierne er anbragt iden udenlandske ordning, i strid med gældende ret, i praksis formentlig ikke vil blive pålagtskat eller afgift. Det vil formentlig næppe heller ske på det tidspunkt, hvor selskabetefterfølgende eventuelt sælger aktivet, og hvor det endeligt kan fastslås, at værdien af aktierneoprindeligt var for høj.Det skal bemærkes, at der som udgangspunkt intet spekulativt er i et tilfælde, hvormarkedsværdien af en pensionsordning falder mellem det tidspunkt, hvor der skerindbetalinger på ordningen, og det tidspunkt, hvor der sker udbetalinger fra ordningen. Det vilvære tilfældet, hvis værdien af de aktiver, eksempelvis aktier, som pensionsordningen eranbragt i, er faldet i perioden. Det er tværtimod en situation, som pensionsopspareren vil søgeat undgå. Et sådant fald i værdien af pensionsordningen har da heller ingen konsekvenser irelation til pensionsbeskatningsloven. Er summen af de samlede udbetalinger lavere endsummen af de samlede indbetalinger, betragtes forskelsbeløbet ikke som en udlodning tilpensionsopspareren, der udløser skat eller afgift, uanset at der har været fradragsret forindbetalingerne.Den fremgangsmåde, der er skitseret ovenfor for udnyttelse af skattereglerne, adskiller sigimidlertid fra det tilfælde, hvor pensionsordningen blot er faldet i værdi. Forskellen består i, atder sker en - i praksis skatte- og afgiftsfri - udlodning fra pensionsordningen på det tidspunkt,hvor det udenlandske pensionsinstitut køber aktierne m.v. i selskabet, når aktierne m.v. afståstil et højere beløb end der er dækning for af værdier i selskabet. Selv om det konstateres, atselskabets aktiver afstås til en lavere værdi end den værdi, som lå til grund ved salget afselskabets aktier til pensionsinstituttet, har SKAT i praksis som nævnt yderst begrænsedemuligheder for at efterprøve, om den oprindelige værdiansættelse af selskabets aktiver var forhøj, eller den lave salgssum for aktiverne må tilskrives dårlige økonomiske konjunkturer,modeskift, ekstraordinær fysisk forringelse eller lignende.
- 13 -EksempelEn pensionsopsparer har en dansk rateopsparing på 3 mio. kr. Ordningen overføres til etgodkendt pensionsinstitut i udlandet. Pensionsopspareren har en lystbåd, sompensionsopspareren vurderer er 3 mio. kr. værd. Reelt er lystbåden dog kun 2 mio. kr. værd.Lystbåden lægges ind i et selskab, som pensionsopspareren ejer fuldt ud. Selskabet afstås tilpensionsinstituttet, og pensionsopspareren får udloddet 3 mio. kr. fra ordningen til sinprivatøkonomi. Der foreligger herved en delophævelse af ordningen på 1 mio. kr., der udløserafgiftspligt. Herefter sælger selskabet båden for 2 mio. kr., hvorefter pensionsordningenophæves. Beløbet på 2 mio. kr. udbetales til pensionsopspareren og afgiftsberigtiges med 60 pct.eller i alt 1,2 mio. kr. Pensionsopspareren får dermed udloddet sin pensionsordning førpensioneringen til en reel beskatning på kun 40 pct., såfremt delophævelsen ikke kommer tilSKATs kendskab pga. fremgangsmåden.
Det kan som nævnt forekomme, at pensionsopspareren benytter det aktiv, der lægges ind iselskabet, privat, og efter afståelsen af aktierne fortsat benytter aktivet privat.Der gælder særlige regler for beskatning, når et selskab stiller en helårsbolig, en sommerboligeller en lystbåd til rådighed for hovedaktionæren eller en ansat direktør eller en andenmedarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.Reglerne i ligningsloven indebærer en relativt hård beskatning. Eksempelvis gælder der forlystbåde en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær, der som led i et ansættelsesforholdfår stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året.Hovedaktionæren beskattes med 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms oglevering. Formodningsreglen indebærer, at hvis hovedaktionæren har lystbåden til rådighedhele året, udgør den årlige skattepligtige værdi 104 pct. af bådens anskaffelsessum inkl. momsog levering.Også en forsikringstager, der placerer midlerne i en pensionsopsparing i et aktiv som nævntovenfor, skal beskattes efter disse regler.Pensionsopsparerens rådighed over et aktiv vil i princippetogsåskulle betragtes som enudlodning fra pensionsordningen, der udløser afgiftspligt efter pensionsbeskatningsloven. Detforudsætter dog, at pensionsopspareren får aktivet stillet til rådighed i form af udbytte fraselskabet. Udbyttet fra selskabet må anses for en udlodning fra pensionsordningen. (Hvisrådigheden over aktivet derimod er vederlag for en ydelse, som pensionsopspareren erlægger iselskabet i form af personligt arbejde, og vederlaget til pensionsopspareren er en driftsudgift iselskabet, sker der derimod ingen udlodning fra pensionsordningen.)Udlodningen vil kunne opgøres til et beløb, der svarer til den leje, der vil skulle betales for at
- 14 -leje et tilsvarende aktiv i perioden. Afgiften af dette lejebeløb vil være lavere end denbeskatning, der vil skulle ske efter de nævnte regler i ligningsloven.Da aktionærenikkeer skattepligtig til Danmark, vil der ikke ske beskatning efter ovennævnteregler i ligningsloven. Og i praksis pålægges der næppe heller afgift af udlodningen efterpensionsbeskatningsloven.Fremgangsmåden indebærer samlet set, atder indrømmes fradragsret for anskaffelsen af et aktiv til privat benyttelse, der læggesind i pensionsopsparerens eget selskab, i kraft af fradragsretten for indbetalinger på enudenlandsk pensionsordning,der ikke sker beskatning til Danmark af den maskerede udlodning ved overførsel afaktivet til selskabet, når selskabet ikke er dansk, og personen er fraflyttet Danmark,der i praksis næppe sker beskatning til Danmark af den udlodning frapensionsordningen, der i princippet sker, når pensionsopspareren afstår selskabet elleraktivet til pensionsinstituttet til en for høj værdi, ogder ved pensionsopsparerens eventuelle rådighed over aktivet efter overførslen tilpensionsordningen ikke sker beskatning heraf til Danmark.
2.2.4.4.2. Overførsel og bevarelse af fuld skattepligtHvis pensionsopspareren flytter den danske pensionsordning til et godkendt udenlandskpensionsinstitut men forbliver boende i Danmark, opstår der også risiko for utilsigtetudnyttelse af skattereglerne, men i mindre omfang.For detførsteforeligger der i det tilfælde, hvor aktionæren indskyder et aktiv for 3 mio. kr.,der (i ovenstående eksempel) kun er 2 mio. kr. værd, maskeret udlodning, der udløserbeskatning som redegjort for i afsnit 2.1.4.1. SKAT har som udgangspunkt alle oplysninger,der er nødvendige for at blive opmærksom på, at der foreligger maskeret udlodning og for atgennemføre beskatningen. Men der kan være risiko for, at SKAT ikke opdager alle detilfælde, hvor der i den beskrevne fremgangsmåde foreligger maskeret udlodning. Navnlig nårdet drejer sig om, at aktivet lægges ind i et udenlandsk selskab, eller der er små forskellemellem den reelle værdi af et aktiv og den pris, som selskabet og aktionæren har handletaktivet til, er der stor risiko for, at SKAT ikke opdager, at der foreligger maskeret udlodning.For detandetskal der i det tilfælde, hvor aktionæren efter, at aktierne er lagt ind i
- 15 -pensionsordningen, får stillet et aktiv i selskabet til rådighed eller opnår brugsrettigheder,rabatter eller lignende i selskabet, ske beskatning efter reglerne i ligningsloven som nævnt iafsnit 2.1.4.1., hvis betingelserne er opfyldt. Men der kan imidlertid være risiko for, at SKATikke opdager alle de tilfælde, hvor aktiver i den beskrevne fremgangsmåde stilles til rådighedfor en hovedaktionær i et personligt ejet selskab, og der dermed skal ske beskatning efterligningslovens regler.2.2.4.5. Forslagets indholdDet findes nødvendigt at stille visse krav til placering af midlerne i pensionsordninger medløbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer i pensionsøjemed eller ordninger,der svarer hertil, i godkendte udenlandske pensionsinstitutter. Det skyldes hensynet til, atopsparingen skal tjene et pensionsformål og dermed som led i fastlæggelsen af, hvad der er enfradragsberettiget eller bortseelsesberettiget pensionsordning. Fraværet af placeringsreglerindebærer risiko for skatteunddragelse, som SKAT har yderst begrænsede muligheder for atopdage.Hensynet udmøntes med forslaget i, at det ikke skal være muligt at opnå fradragsret foranskaffelse af aktiver, der kan benyttes til private formål. Dette er ikke muligt ipensionsordninger i danske pensionsinstitutter, og det skal derfor heller ikke være muligt iudenlandske pensionsinstitutter.Hertil kommer, at selvom der sker beskatning af pensionsopspareren af maskeret udlodningeller beskatning efter reglerne i ligningsloven i kraft af, at der stilles et aktiv i selskabet tilrådighed eller opnås brugsrettigheder el. lign, jf. afsnit 2.2.4.4.2, vil der fortsat bestå forskellei forhold til danske forsikringsordninger. Forsikringstagere i danske livsforsikringsselskaberm.v. kan ikke eje aktier direkte. Forsikringstageren kan heller ikke eje fast ejendom direkte.Aktier og fast ejendom, som danske livsforsikringsselskaber m.v. placerer midlerne i, ejesderimod af livsforsikringsselskabet. På denne baggrund er det velbegrundet at afskæreudenlandske forsikringsordninger fra at kunne anbringe i nærmere afgrænsede aktiver, somforsikringstagere i danske livsforsikringsselskaber ikke direkte kan anbringe i, når detudenlandske forsikringsselskabs anbringelse af opsparingen indebærer risiko for omgåelse afpensionsbeskatningsloven, som det vil været yderst vanskeligt for SKAT at klarlægge.Det foreslås, at der indføres en regel om, at udenlandske pensionsforsikringer(pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer) i etandet EU/EØS- land, som vilkår for godkendelsen, ikke kan anbringes i fast ejendom medtilknyttede brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret, i hovedaktionæraktier (afgrænsetsom en ejerandel på 25 pct. eller mere) eller i aktier m.v., der har som formål eller som et afsine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet. Endvidere kan
- 16 -pensionsordningen ikke anbringes i andele i en personligt drevet virksomhed, somforsikringstageren ejer.Der foreslås en frist på 3 måneder for forsikringstageren til at nedbringe ejerandelen i etselskab til under 25 pct. og til at få fast ejendom med brugsrettigheder, rabatter ellerdispositionsret tilknyttet, aktier, hvortil der er knyttet brugsrettigheder m.v. og andele ipersonligt drevet virksomhed ud af pensionsordningen. Der foreslås en regel om, at er der lagtet aktiv ind i pensionsordningen til et for højt beløb, skal der betales 60 pct. i afgift af den delaf det samlede beløb for salget af aktierne m.v., der kan henføres til overvurderingen afhandelsværdien. Overholdes fristen ikke, skal der betales 60 pct. i afgift af det beløb iordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i selskabet, og som kunnevære udbetalt ved en ophævelse af ordningen.Der foreslås endvidere i reglerne for godkendte udenlandske rate- ogkapitalopsparingsordninger indsat krav om, at dels skal ejerandele i selskabet, somkontohaveren ejer uden for pensionsordningen, medregnes ved opgørelsen af ejergrænsen på25 pct., dels skal nærtståendes aktiebesiddelser også medregnes. Med dette forslag sker deren harmonisering med reglerne for rate- og kapitalopsparingsordninger oprettet i danskepengeinstitutter.2.2.5. Ændring af en regel for ikrafttræden af lov nr. 625 af 11. juni 2010 om afskæring affradragsret for nye indbetalinger til en kapitalpension efter udbetaling af en kapitalpension,undtagelse af indeksordninger fra loftet på 100.000 kr. for fradragsberettigede indbetalingerm.v.Endelig foreslås der en ændring af en virkningsregel for en ændring afpensionsbeskatningsloven i foråret 2010. Ændringen går ud på, at en regel om, at der kanbetales afgift på 60 pct. af udbetaling af en kapitalpension, med den virkning, at der iefterfølgende indkomstår fortsat kan foretages indbetalinger med fradragsret, får virkningallerede for udbetalinger, der sker den 1. januar 2010 eller senere. Ved lovændringen i foråret2010 var reglen først tillagt virkning for udbetalinger, der skete den 14. april 2010 ellersenere, hvilket har vist sig ikke at være rimeligt.3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget indeholder en række ændringer af både pensionsbeskatningsloven ogpensionsafkastbeskatningsloven. Heraf er det kun forslaget om forlængelse afudbetalingsperioden for allerede påbegyndte ratepensioner, der har nævneværdigeprovenumæssige konsekvenser.
- 17 -Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et varigt provenutab på ca. 5 mio. kr. årligt. Hertilkommer en udskydelse af skatteindtægter i de første par år på optil ca.35 mio. kr. årligt.De provenumæssige konsekvenser af forslaget er sammenfattet i nedenstående tabel, og eftertabellen uddybes provenuvurderingen af de enkelte forslag.Provenuvirkning af de foreslåede ændringer af pensionsbeskatningslovenMio. kr. 2010- niveauForlængelse afratepensionsordningerunder udbetaling- heraf kommuneskatVarigvirkning201120122013201420152016201720182019Finansår2011
-50
-10-5
-15-5
-25-10
-30-15
-40-20
-25-15
-10-5
-50
-50
-10-5
3.1. PensionsafkastbeskatningslovenForslaget om en forlængelse af pengeinstitutternes frist for indbetaling af pensionsafkastskatmed en uge, har som udgangspunkt ingen økonomiske konsekvenser, da der i periodenpålægges en rente.For så vidt angår forslaget om bevarelse af negativ skat ved ophør af fuld skattepligt ogmulighed for udbetaling ved ophævelse af pensionsordningen er der tale om en stadfæstelse afgældende praksis. Forslaget har således ingen provenumæssige konsekvenser.Lovforslagets øvrige elementer, der omfatter ændringer af administrativ karakter, har ingennævneværdige provenumæssige konsekvenser.3.2. PensionsbeskatningslovenForslaget om, at personer kan vælge at forlænge deres allerede påbegyndte ratepension, vildels medføre en skatteudskydelse, dels medføre et progressionstab, i det omfang forlængelsenbetyder, at de fremtidige udbetalinger, som i gennemsnit bliver mindre pr. år, falder underprogressionsgrænsen for udligningsskat og topskat.Da personer, som får behov for at forlænge udbetalingsperioden for deres ratepensioner, stortset alle i dag vil kunne anvende en ophørende livrente med eller uden garanti som en nærsubstitut, skønnes lovforslaget kun i begrænset omfang at føre til en forøgelse af forlængelseraf allerede påbegyndte ratepensioner.Der findes ingen præcise oplysninger om, hvor mange som i dag forlænger deres alleredepåbegyndte ratepension, men det skønnes at dreje sig om en yderst begrænset personskreds.Det antages med stor usikkerhed, at lovforslaget umiddelbart vil kunne medføre, at derforskydes skatteindtægter på op til ca. 35 mio. kr. i de første år (gennemsnitlig forlængelse),mens det varige provenutab ved forslaget skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. om året svarende tilde tabte progressive skatter.
- 18 -I det omfang personer anvender muligheden for at opnå fradragsret på deres indbetalinger påkapitalpensioner mod en betaling af en afgift på 60 pct., vil der komme et merprovenu. Dogskønnes denne personkreds at være yderst begrænset.Lovforslagets øvrige elementer, der omfatter ændringer af administrativ karakter, har ingennævneværdige provenumæssige konsekvenser.4. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes at medføre engangsomkostninger for Skatteministeriet tilsystemtilretninger på ca. 900.000 kr. på grund af ændringerne ipensionsafkastbeskatningsloven.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes at gøre pensionsafkastbeskatningsreglerne mere håndterbare forpensionsbranchen.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelæggesØkonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslagetindeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliverforelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- ogErhvervsministeriets virksomhedspanel.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
- 19 -
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har, bortset fra § 2, nr. 2, 5-8 og 13-15, og §§ 3-6, været til høring hosAdvokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,Arbejdsmarkedets Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Cevea, Cepos, DanskeAdvokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danish Venture Capital and Private EquityAssociation, Dansk Aktionærforening, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, Finanstilsynet, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser,Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Foreningen Registrerede Revisorer,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FTF, Forvaltningshøjskolen, Håndværksrådet,InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark,Skatterevisorforeningen, SKATs retssikkerhedschef, Videncentret for Landbrug og ÆldreSagen.Lovforslagets § 2, nr. 2, 5-8, 13-15, og §§ 3-6, er samtidig med fremsættelsen sendt i høringhos den kreds af myndigheder og organisationer m.v., der er anført ovenfor.
- 20 -11. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenserØkonomiskekonsekvenser for detoffentligeNegative konsekvenserLovforslaget skønnes samletset at give et varigtprovenutab på ca. 5 mio. kr.årligt. I 2011 udgørprovenutabet ca. 10 mio. kr.Dette skyldes primært enmidlertidige udskydelse afskatteprovenuet iforbindelse medforlængelsen afratepensionerne underudbetaling.Lovforslaget skønnes samletset at medføreengangsomkostning på ca.0,9 mio. kr.Ingen
Administrativekonsekvenser for detoffentligeØkonomiskekonsekvenser forerhvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetAdministrativekonsekvenser for borgerneMiljømæssigekonsekvenserForholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Lovforslaget skønnes at gøreIngenpensionsafkastbeskatningsreglernemere håndterbare forpensionsbranchen.IngenIngen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
- 21 -Til § 2
Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 5.Til nr. 5Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, regulerer hvilke aktiver, godkendte udenlandskerateopsparingsordninger og kapitalopsparingsordninger kan anbringes i. Det er bl.a. fastsat, atved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., derikkehandles på et reguleret marked elleren multilateral handelsfacilitet inden for EU eller EØS, må kontohaveren ikke eje 25 pct. ellermere af aktierne i det pågældende selskab.For så vidt angår reglerne for anbringelse af rate- og kapitalopsparingsordninger oprettet idanske kreditinstitutter (der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 ompuljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer) gælder en tilsvarendeejergrænse. Det er tillige fastsat, at dels medregnes kapitalandele, som kontohaveren ejer udenfor rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter, ved opgørelsen af ejergrænsen på 25 pct.,dels finder aktieavancebeskatningslovens § 4 tilsvarende anvendelse ved opgørelsen afejergrænsen.Det foreslås at harmonisere afgrænsningen af 25 pct.s ejergrænsen i godkendte udenlandskekreditinstitutter med afgrænsningen for anbringelsen i danske kreditinstitutter, så 25 pct.sejergrænsen i godkendte udenlandske kreditinstitutter afgrænses på samme måde som i danskekreditinstitutter.Forslaget indebærer for detførste,at aktier og anparter, som kontohaveren ejer uden forpensionsordningen, medregnes ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. Det vil sige, atkontohaveren anses at have en ejerandel på 25 pct. eller mere, uanset hvordan den samledeejerandel i selskabet er sammensat på aktier og anparter i og uden for det særskiltepensionsdepot.For detandetindebærer henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 4, at ved opgørelsenaf kontohaverens ejerandel medregnes aktier og anparter, der tilhører eller har tilhørtforsikringstagerens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og dissesægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbørn og adoptivbørn sidestilles medbiologiske børn. Aktier og anparter tilhørende en tidligere ægtefælle og aktier og anparter,som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.Til nr. 6
- 22 -Det foreslås at supplere de betingelser, der er fastsat for godkendelse af pensionsordninger i etandet EU/EØS-land som fradrags- eller bortseelsesberettigede, med en yderligere betingelsefor, hvilke aktiver sådanne ordninger kan anbringes i.Efter gældende regler kan enten en person opnå godkendelse af en udenlandskpensionsordning som fradrags- eller bortseelsesberettiget, eller et pensionsinstitut kan opnågodkendelse til at udbyde fradrags- eller bortseelsesberettigede pensionsordninger.En person kan opnå godkendelse af en ordning, når nedenstående seks betingelser er opfyldt.For detførsteskal pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 1,opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. For så vidt angår enpensionsordning med løbende udbetalinger skal den gå ud på at sikre pension i form afløbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og ydelserne skal havekarakter af alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder vedefterlønsalderen, eller have karakter af invalidepension, ægtefælle-, samlever- ellerbørnepension.For detandetskal ordningen efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 2, væretarifmæssigt opbygget. Tarifmæssige ordninger er traditionelt opbygget således, at der forhvert enkelt medlem er en entydig sammenhæng mellem størrelsen af den enkeltespensionstilsagn og det løbende pensionsbidrag.For dettredjeskal personen efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3, indvillige i,at udbetalinger (løbende, ratevise og sumudbetalinger) fra den udenlandske pensionsordning,der modtages efter, at personen ikke længere er fuldt skattepligtig, eller som modtages efter, atpersonen ikke længere anses for hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i endobbeltbeskatningsoverenskomst, beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. Kravetgælder i det omfang, Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark ogpersonens bopælsland ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, atforsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet.For detfjerdeskal pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet efterpensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 4, opfylde de betingelser, der stilles til sådanneforsikringsselskaber m.v. i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.For detfemtemå pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet efterpensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 5, ikke have fået godkendelsen fra told- ogskatteforvaltningen tilbagekaldt.
- 23 -For detsjetteskal der efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 6, eksistere eninformationsudvekslingsaftale mellem Danmark og det land, hvori pensionsordningen eroprettet. Dette kan enten være i henhold til bistandsdirektivet eller endobbeltbeskatningsoverenskomst (som indeholder en bestemmelse om udveksling afoplysninger).For så vidt angår rateopsparingsordninger og kapitalopsparingsordninger i udenlandskekreditinstitutter gælder anbringelsesreglerne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2,og § 12, stk. 1, nr. 1, som vilkår for SKATs godkendelse, jf. bemærkningerne i lovforslag nr.L 9 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret forindbetalinger til udenlandske pensionsordninger), 2007-08 (2. samling).Livsforsikringsselskaber, pensionskasser og kreditinstitutter med hjemsted i et andet EU/EØSland, der i hjemlandet har tilladelse til at drive livsforsikrings-, pensionskasse- ellerkreditinstitutvirksomhed, kan opnå SKATs godkendelse til at udbyde pensionsordningeromfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, når nedenstående tre betingelser er opfyldt.For detførsteskal den pensionsordning, som pensionskassen, livsforsikringsselskabet ellerkreditinstituttet vil udbyde på det danske pensionsmarked, efter pensionsbeskatningslovens §15 C, stk. 2, nr. 1, opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, ogpensionsordningen skal være tarifmæssigt opbygget.For detandetskal livsforsikringsselskabet m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk.2, nr. 2, opfylde de betingelser, der stilles til sådanne forsikringsselskaber m.v. ipensionsbeskatningslovens kapitel 1. Desuden skal livsforsikringsselskabet m.v. indvillige i atpåtage sig de samme forpligtelser m.v., som pålægges selskaber m.v., der udbyderpensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 her fra landet.For dettredjeer det efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 2, nr. 3, en betingelse, at dereksisterer en aftale om informationsudveksling mellem Danmark og det land, hvorpensionsordningen er oprettet, jf. ovenfor.Der er i bekendtgørelse nr. 1539 af 12. december 2007 om godkendelse af udenlandskepensionsordninger og pensionsinstitutter og regler om den skattefrie del af udbetalinger fastsatnærmere regler for den administrative procedure for godkendelsen af udenlandskepensionsordninger.Den foreslåede betingelse skal alene gælde for pensionsordninger med løbende udbetalinger,rateforsikringer og kapitalforsikringer i pensionsøjemed eller ordninger, der svarer hertil.
- 24 -
Som det fremgår ovenfor findes der for rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed igodkendte udenlandske pensionsinstitutter regler for hvilke aktiver, disse ordninger kananbringes i.Den foreslåede betingelse indsættes som etnyt stykke 3i pensionsbeskatningslovens § 15 C.Betingelsen går for detførsteud på, at pensionsordninger med løbende udbetalinger,rateforsikringer, kapitalforsikringer i pensionsøjemed og ordninger, der svarer hertil, ikke kananbringes i fast ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet.Ved brugsrettighed forstås retten for forsikringstageren til at benytte den faste ejendom tileksempelvis permanent bolig eller til ferieformål i hele eller en del af året. Ved en rabatforstås, at den faste ejendom kan benyttes mod betaling af et lavere beløb end det beløb, somen tredjemand skal betale for den samme benyttelse. Ved en dispositionsret forstås efterlovforslaget eksempelvis, at forsikringstageren kan bestemme, hvem der kan anvende denfaste ejendom, til hvilket formål og til hvilken pris benyttelsen kan eller skal ske. Endviderekan en dispositionsret gå ud på, at forsikringstageren kan bestemme, at den faste ejendom skalrenoveres, hvad der skal renoveres, hvem der skal stå for renoveringen og til hvilken pris.Endelig kan en dispositionsret gå ud på, at forsikringstageren kan bestemme, at den fasteejendom skal afstås, hvem afståelsen skal ske til, og til hvilken pris afståelsen skal ske.Med udtrykket ”ordninger, der svarer til” sigtes der til, at godkendte udenlandskepensionsordninger ikke er identiske med danske pensionsordninger. En udenlandskpensionsordning skal for at kunne godkendes som fradragsberettiget eller bortseelsesberettigetordning bl.a. opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Kan SKATgodkende den udenlandske pensionsordning, tildeler SKAT pensionsordningen denbetegnelse, som pensionsordningen skattemæssigt skal behandles efter.Den foreslåede betingelse går for detandetud på, at de nævnte pensionsordninger heller ikkekan anbringes i aktier og anparter i selskaber, hvori forsikringstageren ejer 25 pct. eller mereaf kapitalen i selskabet. Aktier m.v., som er erhvervet for midler på pensionsordningen, skalsåledes efter bestemmelsen anses for at være ejet af pensionsopspareren. Ejerandelen svarer tilafgrænsningen af hovedaktionæraktier i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, idetstemmeværdiandel efter forslaget dog ikke har nogen betydning. Ejergrænsen gælder for alleaktier m.v., det vil sige hvad enten aktierne handles på et reguleret marked, multilateralhandelsfacilitet eller andetsteds. Det foreslås, at ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct.medregnes, udover de aktier m.v., som pensionsordningen har erhvervet for midler påpensionsordningen, jf. ovenfor, også aktier m.v., som forsikringstageren ejer uden forpensionsordningen. Det vil sige, at forsikringstageren efter bestemmelsen skal anses at have
- 25 -en ejerandel på 25 pct. eller mere, uanset hvordan den samlede ejerandel i selskabet ersammensat på aktier m.v. ejet direkte og via pensionsordningen.Ved afgørelsen af, om forsikringstageren ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, foreslås det,at aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at vedopgørelsen af forsikringstagerens ejerandel medregnes aktier m.v., der samtidig tilhører ellerhar tilhørt forsikringstagerens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørnog disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbørn og adoptivbørnsidestilles med biologiske børn. Aktier m.v. tilhørende en tidligere ægtefælle og aktier oganparter, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dogikke.Der foreslås ikke placeringsregler svarende til dem, der i pensionsbeskatningslovens § 12, stk.1, nr. 1, 6.-8. pkt., er fastsat for anbringelse af rate- og kapitalpensionsordninger i aktier m.v.Reglerne vedrører anbringelse i aktier m.v., der ikke handles på et reguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet. Reglerne har specifikt til formål at understøtte et tættere samspilmellem virksomheder og private investorer med henblik på at kunne bane vejen for flerekommercielle succeser. Disse regler vurderes ikke at være relevante i relation til formålet medlovforslaget.Den foreslåede betingelse indebærer for dettredje,at de nævnte ordninger heller ikke kananbringes i aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder,rabatter eller lignende i selskabet. En sådan brugsret kan bestå i, at et selskab eksempelvisdriver et golfbaneanlæg, et motionscenter eller et feriecenter, og at man som aktionær iselskabet vederlagsfrit kan benytte golfbaneanlægget, motionscentret eller feriecentretsfaciliteter, eventuelt kun i en vis periode. Rabatten kan bestå i, at man som aktionær kanbenytte golfbaneanlægget etc. til en lavere pris end den pris, som en person, der ikke eraktionær, skal betale for samme ydelse. Betingelsen indebærer også, at de nævntepensionsordninger ikke kan anbringes i anparter i anpartsselskaber.Den foreslåede betingelse indebærer for detfjerde,at de nævnte pensionsordninger ikke kananbringes i andele i en personligt ejet virksomhed tilhørende pensionsopspareren. Det er udenbetydning, om pensionsopspareren kun ejer en del af den personligt drevne virksomhed,ligesom det er uden betydning, om pensionsopspareren opnår brugsrettigheder eller rabatter ivirksomheden.Konsekvensen af forslaget er, at hvis en pensionsordning i et andet EU/EØS-land i følge devilkår, som pensionsinstituttet eksempelvis i udbudsmateriale el. lign. har fastsat forpensionsopsparing, kan placeres i de nævnte aktiver, vil en pensionsopsparer ikke kunne opnå
- 26 -SKATs godkendelse af ordningen som en ordning, der giver adgang til fradrag for egneindbetalinger på ordningen eller bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger på ordningen.Endvidere kan et livsforsikringsselskab m.v. i et andet EU/EØS-land ikke opnå SKATsgodkendelse til at udbyde fradrags- og bortseelsesberettigede ordninger, hvis sådanneordninger kan anbringes i de nævnte aktiver. Konsekvensen er videre, at en pensionsordningmed løbende udbetalinger, en rateforsikring eller kapitalforsikring i pensionsøjemed, der eroprettet i et dansk pensionsinstitut, heller ikke kan overføres skatte- og afgiftsfrit til enpensionsordning i et andet EU/EØS-land, der kan anbringes i de nævnte aktiver.Det bemærkes, at der i det pågældende andet EU/EØS-land også kan være fastsat regler forhvilke aktiver, de pågældende pensionsordninger kan anbringes i.Til nr. 7Efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3, kan SKAT tilbagekalde en godkendelse efter§ 15 C, stk. 1 og 2, i nævnte lov, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt.Tilbagekaldelse vil kunne ske i en situation, hvor livsforsikringsselskabet m.v. ikke erindstillet på at overholde de forpligtelser, der er fastsat som vilkår for godkendelsen.Som udgangspunkt vil en tilbagekaldelse af en godkendelse efter pensionsbeskatningslovens §15 C, stk. 1, af en enkelt ordning have den virkning, at ordningen skal anses for ophævet efterpensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1. Efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, skal derved en disposition, der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne ipensionsbeskatningslovens kapitel 1, betales en afgift på 60 pct. af det beløb, der påtidspunktet for dispositionen kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.Dispositionen må anses for at være foretaget på det tidspunkt, hvor pensionsordningenanbringes i aktiver, som der efter SKATs vilkår for godkendelsen ikke kan placeres i. Detbetyder, at der skal betales 60 pct. i afgift af pensionsordningens værdi på det tidspunkt, hvorder disponeres.En tilbagekaldelse vil gælde indtil videre, men det kan i tilbagekaldelsen være fastsat,hvorledes livsforsikringsselskabet kan få tilbagekaldelsen annulleret. Uanset graden aflivsforsikringsselskabets misligholdelse vil en tilbagekaldelse af en godkendelse altid havesom konsekvens, at godkendelse af nye pensionskunder ophører.Der er i bekendtgørelse nr. 1539 af 12. december 2007 om godkendelse af udenlandskepensionsordninger og pensionsinstitutter og regler om den skattefrie del af udbetalinger fastsatnærmere regler for den administrative procedure for tilbagekaldelse af en godkendelse.Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3, der bliver stk. 4, at SKAT også kan
- 27 -tilbagekalde en godkendelse af en pensionsordning eller af et pensionsinstitut, såfremt deforeslåede betingelser i § 15 C, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, ikke overholdes.Det er i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 4, 4. pkt., fastsat, at en overførsel af enordning til en anden ordning for samme person efter flytningen fra Danmark ikke behandlessom en udbetaling, hvis overførslen ville have været omfattet af pensionsbeskatningslovens§§ 41-44, hvis personen havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 uden at væreanset for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller på Færøerne efter bestemmelsernei en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er dog en betingelse, at den anden bestående ellernyoprettede ordning kan godkendes efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1 eller 2.Den foreslåede ændring i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 5, 4.pkt., er en konsekvens af den foreslåede nye bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 15 C,stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.Til nr. 8Der er tale om ændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 6.Det er i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 6, 1. pkt., fastsat, at skatteministeren kanfastsætte regler om godkendelse af pensionsordninger efter § 15 C, stk. 1 og 2.Skatteministeren har udnyttet bemyndigelsen i bekendtgørelse nr. 1539 af 12. december 2007om godkendelse af udenlandske pensionsordninger og pensionsinstitutter og regler om denskattefrie del af udbetalinger.Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 6, 1. pkt., at skatteministerenbemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om godkendelse af pensionsordninger efterpensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.Ændringen i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 6, 2. pkt., er en ændring af enhenvisningsbestemmelse og en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 6.
Til nr. 13Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, 1. pkt., at hvis kontohaverensammen med den personkreds, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, opnår at eje25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et selskab, hvis aktierikkehandles på etreguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen af ejerandelennedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige aktier m.v. for frie midler.
- 28 -Bestemmelsen er ændret ved § 14 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 med virkning fra den 1. januar2010. Ved denne lovændring fik bestemmelsen en forkert affattelse, idet afgrænsningen skullevære ”aktier, der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet”.Det foreslås at indsætte det manglende led ”eller en multilateral handelsfacilitet” ibestemmelsen.Til nr. 14Det er i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at hvis kontohaveren sammenmed den personkreds, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, opnår at eje 25 pct. ellermere af aktie- eller anpartskapitalen i et selskab, hvis aktierikkehandles på et reguleret marked,skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen af ejerandelen nedbringe ejerandelen tilunder 25 pct. eller erhverve samtlige aktier m.v. for frie midler.Ved afståelse i almindelig fri handel er afståelsessummen udtryk for markedsværdien. Erhververkontohaveren aktierne m.v. for frie midler, er der derimod ikke modstående interesser, somtilfældet er i en almindelig købs-/salgssituation. Det beløb, som kontohaveren erhverver aktiernem.v. for, vil dermed ikke i alle tilfælde være udtryk for markedsværdien.På denne baggrund foreslås der i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, en regel om, at hviskontohaveren erhverver aktierne m.v. for frie midler, skal aktierne m.v. erhverves for det højestebeløb af enten den afståelsessum, der blev anvendt på det tidspunkt, hvor rate- ellerkapitalpensionsordningen blev anbragt i de pågældende aktier m.v., eller værdien påafståelsestidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor aktierne m.v. udloddes fra pensionsordningen. Nårpensionsopspareren erhverver aktierne m.v. for frie midler i forbindelse med, at de tages ud afpensionsordningen, får aktierne en anskaffelsessum efter aktieavancebeskatningslovens § 32, stk.2.Med den afståelsessum, der blev anvendt på det tidspunkt, hvor pensionsordningen blev anbragt ide pågældende aktier m.v., menes det beløb, som pensionsordningen erhvervede aktierne m.v. for,dvs. det beløb, som pensionsinstituttet betalte for erhvervelsen af aktierne m.v. Forslaget betyder idet tilfælde, hvor aktierne m.v. skal erhverves for den afståelsessum, der blev anvendt på dettidspunkt, hvor rate- eller kapitalpensionsordningen blev anbragt i de pågældende aktier m.v., atanskaffelsessummen efter aktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 2, vil blive et andet beløb endværdien på det tidspunkt, hvor aktierne m.v. tages ud af pensionsordningen.Når kontohaveren i denne situation skal købe aktierne m.v. tilbage fra pensionsordningen formindst det samme beløb, som de blev anskaffet til af pensionsordningen, fjernes incitamentet til atlægge aktier m.v. ind i opsparingsordningen med henblik på at få en del af pensionsordningenudloddet til lav skat.
- 29 -Det foreslås endvidere en regel om, at ved afståelse af aktierne til tredjemand finderpensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 7, tilsvarende anvendelse. Med lovforslaget vil der skulleske beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 29 i samme omfang for rate- ogopsparingsordninger som for godkendte udenlandske forsikringsordninger. Der henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15.Til nr. 15Der foreslås i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, regler for, hvilkeaktiver, som pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer ipensionsøjemed samt pensionsordninger, der svarer hertil, kan placeres i, som betingelse for, atpensionsordningen kan godkendes som fradrags- eller bortseelsesberettiget.Der foreslås i en ny bestemmelse i pensionsbeskatningslovens §30 B, stk. 5, 1. pkt.,fastsat kravom, at hvis en forsikringstager anbringer en pensionsordning i aktiver i strid med betingelserne forgodkendelse efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3, skal forsikringstageren inden 3måneder udtage den faste ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet afpensionsordningen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct., udtage de aktier, der giverbrugsrettigheder eller rabatter i selskabet, eller de andele i den personligt drevne virksomhed, sompensionsordningen er anbragt i. Det foreslås i pensionsbeskatningslovens§ 30 B, stk. 5, 2. pkt.,atgive mulighed for, at forsikringstageren i stedet for at udtage aktier m.v. i selskabet, hvortil der erknyttet en brugsrettighed m.v., kan bringe brugsrettigheden til ophør.Forsikringstageren kan bringe den pågældende placering til ophør ved enten at afstå den fasteejendom, aktierne m.v. eller andelene i den personligt drevne virksomhed i almindelig fri handeleller ved at erhverve den faste ejendom eller aktierne m.v. for frie midler eller ved en kombination.For så vidt angår overskridelse af ejergrænsen på 25 pct. i et selskab bemærkes, atforsikringstageren ikke kan nedbringe ejerandelen til under 25 pct. ved at erhverve aktier oganparter for frie midler. Ejer forsikringstageren eksempelvis 10 pct. af aktiekapitalen anskaffet forfrie midler og eksempelvis 20 pct. af aktiekapitalen anskaffet for midler på en pensionsordning, erejerandelen efter bestemmelsen i alt 30 pct. Ejerandelen skal efter forslaget nedbringes til under 25pct. inden for 3 måneder. Dette kan imidlertid ikke opnås ved, at eksempelvis 10 pct. af de aktierm.v., som er anskaffet for midler på pensionsordningen, erhverves for frie midler, idet 20 pct. afaktiekapitalen herefter vil være erhvervet for frie midler, hvorved ejerandelen fortsat udgør 30 pct.Forsikringstageren kan i den beskrevne situation som denførstemulighed erhvervesamtligeaktierm.v., som pensionsordningen er anbragt i, for frie midler. Forsikringstageren kan som enandenmulighed afstå mere end 5 pct. af de aktier m.v., som pensionsordningen er anbragt i, tiltredjemand. Som entredjemulighed kan forsikringstageren afstå mere end 5 pct. af de aktier, derer erhvervet for frie midler, dvs. uden for pensionsordningen, til tredjemand. Ogendeligkan
- 30 -forsikringstageren både erhverve aktier m.v., som pensionsordningen er anbragt i, for frie midler,og sælge aktier, der er erhvervet for frie midler, eller som pensionsordningen er anbragt i, tiltredjemand. Det har ikke betydning hvilke aktier m.v., der afstås, for det afgørende er kun, at densamlede ejerandel bringes ned under 25 pct.Ved afståelse af fast ejendom eller aktier m.v. i almindelig fri handel må afståelsessummen ansessom et adækvat udtryk for markedsværdien. Erhverver forsikringstageren den faste ejendom elleraktierne m.v. for frie midler, er der derimod ikke som i en almindelig fri handel modståendeinteresser. Det er dermed ikke sikkert, at det beløb, som forsikringstageren erhverver aktierne m.v.for, i alle tilfælde vil være udtryk for markedsværdien, ligesom der heller ikke vil være sikkerhedfor, at det beløb, som forsikringstageren oprindeligt afstod den faste ejendom eller aktierne til, vilafspejle markedsværdien.På den baggrund foreslås det i en ny bestemmelse i pensionsbeskatningslovens§ 30 B, stk. 6, 1.pkt.,fastsat, at hvis forsikringstageren erhverver aktierne m.v. for frie midler, skal aktierne m.v.anskaffes for det højeste beløb af enten det beløb det beløb, som aktierne m.v. blev anskaffet til afpensionsinstituttet, eller værdien på et tidspunkt, hvor de udloddes fra pensionsordningen.Efter aktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 1, sidestilles indskud af aktier m.v. på enrateopsparing og kapitalpension med afståelse efter aktieavancebeskatningsloven. Somafståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages. Efteraktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 2, sidestilles udlodning af aktier m.v. med anskaffelse.Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.Med den afståelsessum, der blev anvendt på det tidspunkt, hvor pensionsordningen blev anbragt ide pågældende aktier m.v., menes det beløb, som pensionsordningen erhvervede aktierne m.v. for,dvs. det beløb, som pensionsinstituttet betalte for erhvervelsen af aktierne m.v. Forslaget ipensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 6, 1. pkt., indebærer en fravigelse fra reglen iaktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 2, idet anskaffelsessummen i det tilfælde, hvorforsikringstageren erhverver aktierne for frie midler, mindst skal være det beløb, sompensionsinstituttet betalte for erhvervelsen af aktierne.Forslaget betyder i det tilfælde, hvor aktierne m.v. skal erhverves for et beløb, der svarer til denafståelsessum, der blev anvendt på det tidspunkt, hvor rate- eller kapitalpensionsordningen blevanbragt i de pågældende aktier m.v., at anskaffelsessummen efter aktieavancebeskatningslovens §32, stk. 2, vil være et andet beløb end værdien på det tidspunkt, hvor aktierne m.v. tages ud afpensionsordningen. Er værdien af aktierne m.v. på det pågældende tidspunkt højere endovennævnte afståelsessum, anvendes dog denne værdi som anskaffelsessum. Nårforsikringstageren i denne situation skal købe aktierne m.v. tilbage fra pensionsordningen formindst det samme beløb, som de blev anskaffet til af pensionsordningen, da de blev lagt ind i
- 31 -pensionsordningen, fjernes incitamentet til at lægge aktiver ind i pensionsordningen til en værdi,der er for høj, med henblik på efterfølgende at få en del af pensionsordningen udloddet til lav skat.Forslaget i pensionsbeskatningslovens§ 30 B, stk. 6, 2. pkt.,indeholder en tilsvarende bestemmelsefor fast ejendom som i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 6, 1. pkt., foreslås for aktier. Detforeslås, at hvis forsikringstageren erhverver den faste ejendom med brugsrettigheder, rabatter ellerdispositionsret tilknyttet for frie midler, skal den faste ejendom anskaffes for det højeste beløb afenten det beløb, som den faste ejendom blev anskaffet til af pensionsinstituttet, eller værdien på dettidspunkt, hvor den faste ejendom tages ud af pensionsordningen.Der foreslås i pensionsbeskatningslovens§ 30 B, stk. 7,en regel om, at erhververforsikringstageren ikke aktiverne for frie midler, idet de afstås i almindelig fri handel, skal derberegnes afgift (60 pct.) efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, i det tilfælde, hvorafståelsessummen for aktivet er lavere end det beløb, som det blev anskaffet til afpensionsordningen, da det blev lagt ind i pensionsordningen.Begrundelsen for reglen er, at i tilfælde, hvor aktivet inden 3 måneder efter, at det er lagt ind ipensionsordningen, afstås til en lavere værdi end den værdi, der blev anvendt i forbindelsemed, at aktivet blev lagt i pensionsordningen, må den sidstnævnte værdi som udgangspunkthave været for høj. Det vil, henset til den korte periode, navnlig være tilfældet, når der er storforskel i værdien. Er det tilfældet, er der i realiteten tale om, at der allerede på dette tidspunktsker en udlodning af en del af pensionsordningen. Udlodningen kan opgøres som den del afden samlede afståelsessum, der kan henføres til overvurderingen af aktivets markedsværdi.Det kan imidlertid være vanskeligt at gennemføre beskatning efter pensionsbeskatningslovens§ 29, stk. 1, på det tidspunkt, hvor aktiverne blev lagt ind i pensionsordningen henset til, at derikke foreligger en overdragelse mellem parter med modstående interesser. Når aktivetefterfølgende sælges i fri handel til en afståelsessum, der er lavere end det beløb, somforsikringstageren fik, da forsikringstageren lagde aktivet ind i pensionsordningen, bliver detimidlertid tydeligt, at dette beløb som udgangspunkt ikke afspejler markedsværdien henset til,at der maksimalt er 3 måneder mellem de to tidspunkter. Det foreslås derfor, at der skal skeudlodningsbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, på det tidspunkt, hvoraktivet afstås i fri handel. Det er forskellen mellem værdien på det tidspunkt, hvor aktierneblev lagt ind i ordningen, og afståelsessummen, der er grundlaget for beskatningen ipensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1 (afgift på 60 pct.).Der foreslås i pensionsbeskatningslovens§ 30 B, stk. 8,en regel for det tilfælde, hvor aktivetikke afstås inden for 3 måneders fristen som foreslået i § 30 B, stk. 5. Det foreslås, at der skalske beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal derbetales en afgift på 60 pct. af det beløb, som der på tidspunktet for dispositionen kunne være
- 32 -udbetalt ved en ophævelse af ordningen.
Til § 3Til nr. 1Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 14 og 15.Der foreslås i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 6, en regel om, at erhververpensionsopspareren aktier m.v., som en pensionsordning er anbragt i, for frie midler, skal deefter aktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 2, anskaffes for det højeste beløb af enten detbeløb, som pensionsinstituttet anskaffede aktierne m.v. til, da pensionsordningen blev anbragti aktierne m.v., eller værdien på afståelsestidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor aktierneudloddes fra pensionsordningen til pensionsopspareren.Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 2, at som anskaffelsessum anvendesværdien på det tidspunkt, hvor aktierne m.v. udloddes fra pensionsordningen.Som følge af de foreslåede bestemmelser i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 6,foreslås det at indsætte et nyt punktum i aktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 2. Detforeslås, at hvis der er betalt et beløb efter pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 6,anvendes dette som anskaffelsessum. Med det beløb, der er betalt for aktierne m.v., forstås detbeløb, som pensionsopspareren skal overføre til pensionsordningen for at få aktierne overførttil frit depot.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 14 og 15.Til nr. 2Aktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 1, vedrører den skattemæssige behandling af indskudaf aktier og tegningsretter til aktier, som en rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing ipensionsøjemed kan anbringes i. Det fremgår af bestemmelsen, at indskuddet sidestilles medafståelse, og at som afståelsessum anvendes værdien på det tidspunkt, hvor indskuddetforetages. Aktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 2, vedrører den skattemæssige behandlingaf udlodning af aktier og tegningsretter til aktier, som en rateopsparing i pensionsøjemed ogopsparing i pensionsøjemed er anbragt i. Det fremgår af bestemmelsen, at udlodningensidestiles med anskaffelse, og at som anskaffelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvorudlodningen foretages.Det er i affattelsen af den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 32 ikke
- 33 -tydeligt, at bestemmelsen også finder anvendelse for godkendte udenlandskepensionsordninger, der svarer til rateopsparingsordninger eller kapitalopsparingsordninger.Endvidere er det i aktieavancebeskatningslovens § 32 ikke forudset, at udenlandskeforsikringsordninger anbringes i aktier m.v. Der findes derfor ikke en regel iaktieavancebeskatningsloven, der regulerer den skattemæssige behandling af aktier, somudenlandske godkendte forsikringsordninger anbringes i.Det foreslås derfor i et nyt stk. 3 i aktieavancebeskatningslovens § 32, ataktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for indskud i ogudlodning af aktier i pensionsordninger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens §12, stk. 1 (ordninger i pengeinstitutter), og pensionsbeskatningslovens § 15 C.Forslaget betyder, at anbringes en godkendt udenlandsk pensionsordning (pensionsordningmed løbende udbetalinger, ophørende livrente, ratepensionsordning ellerkapitalpensionsordning) i aktier m.v. sidestilles indskuddet på pensionsordningen medafståelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 1. Som afståelsessum anvendes værdienpå det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.Forslaget betyder videre, at udlodning af aktier m.v. fra en godkendt udenlandskpensionsordning, sidestilles med afståelse. Som anskaffelsessum efteraktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 2, anvendes det højeste beløb af enten det beløb, somaktierne oprindeligt blev anskaffet til af pensionsinstituttet, eller værdien påudlodningstidspunktet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.Til § 4Kursgevinstlovens § 35 vedrører den skattemæssige behandling af en fordring eller enkontrakt, som en rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed kananbringes i. Det fremgår af bestemmelsen, at indskuddet sidestilles med afståelse, og at somafståelsessum anvendes værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages. Det fremgårvidere af bestemmelsen, at udlodning af fordringer og kontrakter fra en rateopsparing ipensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed sidestilles med erhvervelse, og at somanskaffelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor udlodningen foretages.Det er i affattelsen af den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 35 ikke tydeligt, atbestemmelsen også finder anvendelse for godkendte udenlandske pensionsordninger, dersvarer til rateopsparingsordninger eller kapitalopsparingsordninger.
- 34 -Endvidere er det i kursgevinstlovens § 35 ikke forudset, at udenlandske forsikringsordningeranbringes i fordringer og kontrakter. Der findes derfor ikke en regel i kursgevinstloven, derregulerer den skattemæssige behandling af fordringer og kontrakter, som udenlandskegodkendte forsikringsordninger anbringes i.Det foreslås derfor at fastsætte i kursgevinstlovens § 35, 5. pkt., at kursgevinstlovens § 35, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af aktier i pensionsordninger,der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1 (ordninger i pengeinstitutter), og§ 15 C.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.Til § 5§ 16 i lov om kontoførende investeringsforeninger vedrører den skattemæssige behandling afandele i en kontoførende investeringsforening, som en rateopsparing i pensionsøjemed ogopsparing i pensionsøjemed kan anbringes i. Det fremgår af § 16, stk. 1, i den nævnte lov, atindskuddet sidestilles med hævning. Det fremgår af § 16, stk. 2, at udlodning af andele i enkontoførende investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing ipensionsøjemed sidestilles med indskud.Det er i affattelsen af den gældende bestemmelse i § 16 i lov om kontoførendeinvesteringsforeninger ikke tydeligt, at bestemmelsen også finder anvendelse for godkendteudenlandske pensionsordninger, der svarer til rateopsparingsordninger ellerkapitalopsparingsordninger.Endvidere er det i bestemmelsen ikke forudset, at udenlandske forsikringsordninger anbringesi andele i en kontoførende investeringsforening. Der findes derfor ikke en regel i lov omkontoførende investeringsforeninger, der regulerer den skattemæssige behandling af andele ien kontoførende investeringsforening, som udenlandske godkendte forsikringsordningeranbringes i.Det foreslås derfor i et nyt stk. 3 i § 16 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførendeinvesteringsforeninger en regel om, at § 16, stk. 1 og 2, i lov om beskatning af medlemmer afkontoførende investeringsforeninger finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodningaf andele af kontoførende investeringsforeninger i pensionsordninger, der er godkendt efterpensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1 (ordninger i pengeinstitutter), og § 15 C.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
- 35 -
Til § 6Med lovforslaget foreslås der et ændret virkningstidspunkt for pensionsbeskatningslovens §26, stk. 1, der er indført ved lov nr. 625 af 11. juni 2010 om ændring afpensionsbeskatningsloven (Afskæring af fradragsret for nye indbetalinger til en kapitalpensionefter udbetaling af en kapitalpension, undtagelse af indeksordninger fra loftet på 100.000 kr.for fradragsberettigede indbetalinger m.v.).Ved lovændringen blev nogle regler, der blev ophævet ved Forårspakke 2.0 i 2009,genindført. I pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 6. pkt., og § 19, stk. 1, 3. pkt., blev derpå ny indført regler om, at når der er sket udbetaling af en kapitalpension eller en del heraf tilen afgift på 40 pct., efter at efterlønsalderen er nået, er der ikke fradrags- eller bortseelsesretfor fornyede indbetalinger på en kapitalpension i de efterfølgende år. Disse regler har virkningfor indbetalinger, der sker den 14. april 2010 eller senere.Ved samme lovændring blev endvidere pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, omafgiftsberigtigelse til 60 pct., der også blev ophævet ved Forårspakke 2.0, genindført somkonsekvens af de genindførte nye regler. Pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, går ud på, atejeren i stedet for afgift på 40 pct. kan kræve at betale afgift efter pensionsbeskatningslovens §28. Efter pensionsbeskatningslovens § 28 betales der 60 pct. i afgift. Vælgerpensionsopspareren at betale 60 pct. i afgift, er der fortsat fradragsret henholdsvisbortseelsesret for fremtidige indbetalinger på en kapitalpension. Personer, der har fået udbetalten kapitalpension, kan således vælge 60 pct. i afgift af ordningen i stedet for 40 pct. med denvirkning, at der fortsat kan indbetales på ordningen med fradrags - eller bortseelsesret forindbetalingen.De regler, der er gennemført ved lov nr. 625 af 11. juni 2010, har til formål at stoppe enmulighed for at spekulere i at opnå større sociale ydelser, som opstod i forbindelse medForårspakke 2.0 i 2009.Med lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændringaf forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter,ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- op kapitalpensionsordninger samt forhøjelseaf aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) opstod der enspekulationsmulighed som følge af, at aldersgrænsen for, hvornår en kapitalpension senestkunne oprettes, blev ophævet. Samtidig blev pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, ophævetsom overflødig. Ophævelsen af aldersgrænsen indebar, at også personer, der havde nået
- 36 -efterlønsalderen, kunne oprette kapitalpensioner.Ophævelsen af aldersgrænsen blev tillagt virkning for indbetalinger, der sker i indkomståret2010 eller senere.Med ophævelsen af aldersgrænsen for oprettelse af kapitalpensioner blev det således muligtfor personer over efterlønsalderen at spekulere i indkomstgrundlaget for beregning af socialeydelser ved gentagne gange at oprette og hæve en kapitalpension. Det skyldes, at indbetalingertil en kapitalpension reducerer indkomstgrundlaget for ydelser efter en række sociale love.Med lov nr. 625 af 11. juni 2010 blev muligheden for at spekulere i at opnå højere socialeydelser, der var opstået i lov nr. 412 af 29. maj 2009, fjernet ved at genindføre de tidligereophævede regler i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 6. pkt., § 19, stk. 1, 3. pkt. Disseregler har virkning for indbetalinger, der sker den 14. april 2010 eller senere.Endvidere blev pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, om afgiftsberigtigelse til 60 pct. somkonsekvens af genindførelse af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, og § 19, stk.3, genindført. Pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, har virkning for udbetalinger, der skerden 14. april 2010 eller senere.Retstilstanden er herefter den, at en pensionsopsparer kan kræve, at der betales afgift med 60pct. af en kapitalpension, hvor indbetalingerne udelukkende vedrører perioden før den 1.januar 2010. Det følger af lov nr. 412 af 29. maj 2009. Det betyder, at pensionsopsparere, derhar hævet en kapitalpension i 2009 (eller tidligere) til 40 pct. i afgift, kan kræve, at der sker enyderligere betaling af afgift på 20 pct. Også på et hvilket som helst senere tidspunkt kanpensionsopspareren vælge, at udbetalingen pålægges en afgift på 60 pct. i stedet for 40 pct.Valget vil kun være begrænset af de gældende forældelses- og genoptagelsesregler. Har enpensionsopsparer ophævet en kapitalpension til en afgift på 40 pct. og først efterfølgendebliver klar over, at det medfører, at der ikke kan opnås fradrag for indbetalinger påkapitalpensioner for de efterfølgende år, vil pensionsopspareren efter praksis, jf.SKM.2008.383.SKAT, således kunne få ændret afgiftsberegningen inden for de gældendefrister for genoptagelse og forældelse i skatteforvaltningsloven til, at afgiften af den ophævedeordning ændres fra 40 pct. til 60 pct. med den virkning, at den pågældende fortsat kan opnåfradrag for indbetalinger til en kapitalpension.Virkningen heraf er, at disse personer fortsat kan indbetale på en kapitalpension medfradragsret i 2010 og senere indkomstår.For udbetalinger, der sker den 14. april 2010 eller senere, kan pensionsopspareren kræve, at
- 37 -der betales afgift med i alt 60 pct. Det følger af lov nr. 625 af 11. juni 2010. Denne adganggælder for alle udbetalinger uanset, hvornår indbetalingen er sket. Det vil således både gældefor indbetalinger, der er sket i perioden 1. januar 2010-13. april 2010, og for indbetalinger i2009.Har en pensionsopsparer i perioden 1. januar 2010-13. april 2010 foretaget indbetalinger på enkapitalpension, og i 2009 eller tidligere hævet en kapitalpension til 40 pct., harpensionsopspareren mulighed for at vælge at betale afgift med 60 pct. af udbetalinger, der kanhenføres til indbetalinger i 2009. Det gælder også for udbetalinger, der er foretaget i perioden1. januar 2010 -13. april 2010.Udbetalinger i perioden 1. januar 2010-13. april 2010, der kan henføres til indbetalinger isamme periode, kan efter gældende regler ikke afgiftsberigtiges med 60 pct. Udbetalingerne erikke omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, som bestemmelsen var affattet før lovnr. 412 af 29. maj 2009, idet indbetalingen er foretaget i 2010. Udbetalingerne er heller ikkeomfattet af lov nr. 625 af 11. juni 2010, idet udbetalingerne er sket forud for den 14. april2010.Pensionsopsparere, der har hævet en kapitalpension i perioden 1. januar 2010-13. april 2010,har ikke haft nogen viden om, at reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, og § 19,stk. 1, 3. pkt., ville blive genindført. Personer, der den 14. april 2010 eller senere hæver dereskapitalpension, har derimod viden om, at konsekvensen af udbetaling af kapitalpensionen tilen afgift på 40 pct. er, at der i 2011 eller senere ikke kan foretages indbetalinger på ordningenmed fradragsret. Disse personer har imidlertid mulighed for at betale yderligere 20 pct. i afgiftmed den virkning, at der i 2011 eller senere alligevel kan foretages indbetalinger på enkapitalpension med fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Denne mulighed harpersoner, der får udbetalt en kapitalpension i denne periode ikke, hvis der i samme periodeogså er indbetalt på ordningen.Det findes rimeligt, at personer, der har hævet deres kapitalpension i perioden 1. januar 2010– 13. april 2010, og som ikke har haft nogen viden om genindførelsen af reglerne fra førForårspakke 2.0, ikke stilles ringere end personer, der hæver deres kapitalpension den 14.april 2010 eller senere for så vidt angår muligheden for at kunne indbetale afgift på 60 pct. afudbetalingen.Det foreslås derfor i lov nr. 625 af 11. juni 2010 at ændre virkningstidspunktet forpensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, til at gælde for udbetalinger, der sker den 1. januar2010 eller senere. Det foreslåede ændrede virkningstidspunkt indebærer, atpensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, reelt aldrig har været ophævet.
- 38 -
Til § 7
Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende [….]Det foreslås istk. 6,at de foreslåede betingelser for godkendelse af udenlandskepensionsordninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, 5-8 og 15, og §§ 3-5, har virkning forgodkendelser, der afgives efter lovens ikrafttræden, og for afgivelse af erklæringer efterpensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3, som told- og skatteforvaltningen indhenter frapersonen, efter lovens ikrafttræden. Der er pt. ingen ansøgninger hos told- ogskatteforvaltningen om godkendelse.Efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3, skal personen indvillige i at blivebeskattet af udbetalingerne efter pensionsbeskatningsloven og at livsforsikringsselskabetpåtager sig de forpligtelser, der stilles til forsikringsselskaber, der udbyder fradragsberettigedeordninger her i landet. Forslaget indebærer for allerede godkendte pensionsinstitutter, atpensionsopsparere, der afgiver erklæring efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3,efter lovens ikrafttræden, vil skulle opfylde de foreslåede placeringsregler ipensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3.Der foreslås ikke særskilte virkningsregler for lovforslagets § 2, nr. 14. De foreslåedeændringer af pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, får virkning for erhvervelser af aktierm.v. for frie midler og for afståelse af aktier m.v. til tredjemand, der sker fra og med dagenefter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. § 7, stk. 1.Der foreslås istk. 10en regel, der tager sigte på pensionsordningermed løbende udbetalinger,ophørende livrente, rateforsikring i pensionsøjemed, kapitalforsikring i pensionsøjemed elleren pensionsordning, der svarer hertil, oprettet i et livsforsikringsselskab, der er godkendt efterpensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 2, inden lovens ikrafttræden.Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det fremadrettet er en betingelse forgodkendelse af udenlandske pensionsordninger, at der ikke kan ske anbringelse ihovedaktionæraktier, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at givebrugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet,eller ifast ejendom med brugsrettigheder,rabatter eller dispositionsret tilknyttet. Det findes derfor rimeligt, at der i udenlandskepensionsordninger, der er godkendt inden lovens ikrafttræden, ikke efter lovens ikrafttrædenkan ske anbringelse af pensionsordningens midler i aktier m.v., hvorved forsikringstagerenopnår at eje 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet. Det foreslås, atpensionsbeskatningslovens§ 15 C, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Det betyder,
- 39 -at ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes ud over aktier m.v. erhvervet for midlerpå pensionsordningen også aktier m.v., som forsikringstageren ejer uden forpensionsordningen, og at nærtståendes aktiebesiddelser også medregnes.Det foreslås endvidere, at der heller ikke i disse ordninger kan ske anbringelse i aktier m.v.,der har som formål eller som et sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. iselskabet. Endelig foreslås det, at der heller ikke kan ske anbringelse i fast ejendom medbrugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet.Den foreslåede bestemmelse rammer således kun nye anbringelser og kun anbringelser, dersker efter lovens ikrafttræden.