L 8 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og SALAbemærker, at lovforslagene om atøge beskæftigelseskravet og afskaffe sygedagpenge på søgnehelligdage samlet setpåfører virksomhederne udgifter i størrelsesordenen 285 mio. kr.DA og SALA mener, at lovforslaget om en forlængelse af beskæftigelseskravet iforhold til kommunen medfører store konsekvenser for virksomhederne, hvis deansætter en lønmodtager, der kort før ansættelsen har handlet således at tilknytnin-gen til arbejdsmarkedet afbrydes og de således ikke opfylder betingelsen for atkunne få sygedagpenge fra kommunen. DA og SALA nævner den situation, hvoren lønmodtager holder fri fx en dag eller flere mellem to ansættelser. Lønmodtage-ren vil i sygedagpengelovens forstand have afbrudt tilknytningen til arbejdsmarke-det og vil således ikke have ret til sygedagpenge fra kommunen før han har væretansat i 13 uger i nye ansættelsesforhold.DA og SALA mener at denne retstilstand er for rigid, og foreslår derfor, at beskæf-tigelseskravet knyttes op på en referenceperiode på fx 30 uger.Kommentar: Det forudsættes, at det også efter DA´s og SALA´s forslag er en be-tingelse, at den pågældende er i ansættelse på det tidspunkt, hvor han bliver syg.Forslaget om en referenceperiode vil bryde med det grundlæggende princip i syge-dagpengeloven, hvorefter retten til sygedagpenge er betinget af en uafbrudt til-knytning til arbejdsmarkedet.

Ligeledes er indførelsen af en referenceperiode ikke en del af det, som blev aftaltpå sygedagpengeområdet i aftalen om genopretning af dansk økonomi. Indførelsenaf en referenceperiode vil således ændre forudsætningerne for det aftalte.Ledernetilslutter sig de bemærkninger til lovforslaget, som er afgivet i hørings-svar fra DA og SALA.Lederne bemærker herudover f.s.a. den del af lovforslaget, hvorefter der ikke er rettil sygedagpenge på søgnehelligdage, at der gælder den modsatte regel i arbejds-løshedsdagpengeloven. Lederne mener, at denne del af forslaget bryder med et afprincipperne bag sygedagpengelovens regler om, at der ikke skal ske en forringelseaf den økonomiske situation for et ledigt medlem, når den pågældende er syg oganbefaler derfor, at denne del af forslaget trækkes tilbage.Kommentar: For så vidt angår bemærkningerne til forslaget om manglende ret tilsygedagpenge på søgnehelligdage, kan det oplyses, at der fra den første sygedag-pengelov i 1972 har været en bestemmelse om, at lønmodtagere der ikke havde rettil løn fra arbejdsgiveren ikke havde ret til sygedagpenge på søgnehelligdage i ar-bejdsgiverperioden. Det fremsatte forslag kan således ikke siges at bryde medprincipperne bag sygedagpengeloven.LO og FTFfinder det uacceptabelt, at de sygemeldte skal bære omkostningernefor genopretningsplanen, og at dette sker uden inddragelse af arbejdsmarkedetsparter.Desuden ser LO og FTF det også som en ny skramme i den danske flexicurity-model, hvor det sociale sikkerhedsnet ikke står mål med, at arbejdsgiveren kan fri-stes til at afskedige syge på et tidligere tidspunkt eller personer, som har været væki længere tid på grund af arbejdsløshed eller sygdom, når der først ydes refusion ef-ter 26 uger. Det vil især kunne ramme de nyuddannede, men modvirker generelt in-tentionen om fastholdelse og integration på et rummeligt arbejdsmarked.Der påpeges samtidig en vis negativ sammenhæng mellem det skærpede genoptje-ningskrav i a-dagpengeloven og forkortelsen af dagpengeperioden. Det bemærkes,at man skubber i forvejen svage borgere endnu længere ud, og at mange af disseborgere på grund af formue og ægtefælleindtægt heller ikke vil være berettiget tilkontanthjælp, og således kommer uden for rækkevidde i erhvervssammenhæng.Til § 1, nr. 1 – 3:Der udtrykkes tilfredshed med præciseringen, men det bør fremgå af § 13, stk. 6, atjobcentret i de tilfælde, hvor der er tvivl om hvorvidt sygdommen forhindrer kon-takt til sygemeldte, skal kommunen konferere med den syges læge eller sygehusetslæge før der indkaldes til opfølgningssamtale.

Til § 1, nr. 4 og 9:Forslaget er endnu et slag mod de svageste i samfundet, idet det vil betyde en væ-sentlig reduktion i indkomsten for bl.a. timelønnede og løst ansatte.Til § 1, nr. 6:Forslaget er helt uacceptabelt. Det vil ramme de grupper, der i forvejen har vanske-ligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og de grupper, der har en mere fleksibelog løs tilknytning til arbejdsmarkedet.Kommentar:Til § 1, nr. 1 – 3:Med lovforslaget sker der en præcisering af opfølgningen, herunder at opfølgnin-gen kan ske uden kontakt med den sygemeldte. At kommunen skal kontakte lægen,hvis der er tvivl om sygdommens betydning i forhold til opfølgningen, er alene ételement i kommunens samlede vurdering og behandling af sagen. Det er derforsom også i L 165 fra 2009 medtaget i lovbemærkningerne og indgår i vejledning tilloven.Til de øvrige bemærkninger:Da en meget stor del af lønmodtagerne modtager løn under sygdom eller i en peri-ode af deres sygdom, vil en væsentlig del af udgifterne som følge af forlængelsen afbeskæftigelseskravet bæres af arbejdsgiverne. Desuden vil en stor del af lønmodta-gerne opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, om at være dagpen-geberettiget medlem af en a-kasse, og vil således på denne måde være berettiget tilsygedagpenge.For så vidt angår de nyuddannede så er der efter den gældende sygedagpengelovyderligere en måde at opfylde beskæftigelseskravet på. En nyuddannet er såledesefter lovens § 32, stk. 1, nr. 3 berettiget til sygedagpenge, hvis den pågældende in-den for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst18 måneders varighed.KLser en række uhensigtsmæssigheder i lovforslagets præciseringer vedrørendeStand-by ordningen.KL mener, at den præciserede ordning er problematisk, fordi det er vanskeligt forjobcentret at vurdere, hvem der er for syg til at modtage en kontakt. KL bemærkerdesuden, at erfaringen fra kommunerne viser, at det ikke er kontakten i sig selv, derer problemet for de alvorligt syge, men mere frygten for aktivering, idet de sygegodt ved, at kommunen har et incitament til at aktivere. KL foreslår derfor, at detskal være lovligt at skrive et venligt brev til alle, hvor de inviteres til den førstesamtale og samtidig oplyser, at den sygemeldte kan sige fra.KL mener således, at det for den sygemeldte, for sundhedsvæsenet og jobcentret vilvære en fordel, at det er lovligt at tage den første kontakt til alle sygemeldte ogførst efter den første kontakt vurdere, hvem der skal på stand by.3

Kommentar: Stand by ordningen indebærer, at når kommunen har sat en sag påstand by, så sker den efterfølgende opfølgning uden kontakt til den sygemeldte.En arbejdsgruppe under Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder for tiden på at sikre ettidligt og tilstrækkeligt grundlag for kommunernes beslutning om stand by, så detbliver lettere for jobcentrene at vurdere, hvem der er for syg til kontakt.Inden en kommune sætter en sag på stand by vil der ofte være en eller anden formfor kontakt, hvor kommunen får informationer, som kan bidrage til, at kommunenkan tage stilling til, om sagen skal sættes på stand by. Når en sag er sat på standby, kan kommunen orientere den sygemeldte om ordningen. Kommunen kan ogsåtilbyde den sygemeldte selv at kontakte kommunen med henblik på yderligere vej-ledning og opfølgning. Kommunen skal i tilknytning til hver opfølgning sikre, atder stadig er grundlag for, at opfølgningen sker uden kontakt.Danske Handicaporganisationer (DH)ser en overhængende risiko for, at forsla-gene samlet set rammer i forvejen udsatte grupper på arbejdsmarkedet, herundermennesker med handicap og nedsat arbejdsevne, hvilket DH ikke mener harmone-rer med målsætningen om at fastholde/eller skabe tilknytning til arbejdsmarkedet.For så vidt angår forslaget om forlængelsen af beskæftigelseskravet mener DH, atsærligt personer med psykisk handicap kan blive ramt hårdt af stramningen, fordide typisk har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.For så vidt angår forslaget om ophør af sygedagpenge på søgnehelligdage bemær-ker DH, at det særligt kan have negative konsekvenser for personer, der varetagerjob, der udføres på søgnehelligdage, og nævner i den forbindelse organisterhvervog plejepersonalet i social- og sundhedssektoren (jf. svar fra Dansk Blindesam-fund).Endelig mener DH, at ændringen må forventes at medføre en uforholdsmæssig storadministrativ byrde for såvel offentlige som private arbejdsgivere.Kommentar: Da en meget stor del af lønmodtagerne modtager løn under sygdomeller i en periode af deres sygdom, vil en væsentlig del af udgifterne som følge afforlængelsen af beskæftigelseskravet bæres af arbejdsgiverne. Desuden vil en stordel af lønmodtagerne opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, om atvære dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, og vil således på denne måde væreberettiget til sygedagpenge. Endelig skal man være opmærksom på, at ansatte ifleksjob er berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, jf. sy-gedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 5.Som det fremgår af lovforslaget har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke vurderet,at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang,der berettiger til at det bliver forelagt for virksomhedspanelet.4

Dansk Blindesamfundtilslutter sig svaret fra DH og har derudover følgende be-mærkninger f.s.a. lovforslaget om, at der ikke kan udbetales sygedagpenge på søg-nehelligdage:Ændringen vil betyde en klar forringelse for en række personer i særlige jobs, derudføres på søgnehelligdage. Der nævnes synshandicappede organister, præster mv.Det vil også betyde, at en arbejdsgiver (menighedsrådet) måske vil betænke sig vedat ansætte en i forvejen ”sårbar” person.Dansk Blindesamfund oplyser, at der er en række borgere med et alvorligtsynshandicap, og formentlig andre handicapgrupper, der arbejder inden for social-og sundhedssektoren, der arbejder med skiftende vagter, der også kan falde på søg-nehelligdage.Kommentar: Der henvises til bemærkningen ovenfor om, at en stor del af lønmod-tagere modtager løn under sygdom, hvilket betyder, at det i vidt omfang er ar-bejdsgiverne, der bærer udgifterne til forlængelsen af beskæftigelseskravet.AnkestyrelsenogStatforvaltningsdirektørernehar ingen bemærkninger til lov-forslaget.