L 84 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 15: 2. udkast til betænkning

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskattelovenog forskellige andre love(Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.)[af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)]1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 29 ændringsforslag til lovfor-slaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 24. november 2010 og vartil 1. behandling den 20. januar 2011. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og skatteministeren sendte den 22. september2010 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 295(2009-10). Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsensendt i høring for så vidt angår en række nye bestemmelser,og ministeren sendte den 24. november 2010 dette udkast tiludvalget. Den 24. november 2010 og den 13. januar 2011sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notatherom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:Aktino Skatterådgivere ApS,CPH Revision ApS,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ogMentor Tax Accounting SMBA.[Skatteministeren har over for udvalget kommenteret deskriftlige henvendelser til udvalget. ]SpørgsmålUdvalget har stillet 25 spørgsmål til skatteministeren tilskriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]<>Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldiog Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningensafgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger ellerpolitiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller etmindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretalved afstemning i Folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkninger

»01.I§ 2, stk. 3, nr. 6,ændres »aktierne« til: »aktier omfattetaf § 17«.02.Efter § 2 indsættes:»Definition af omsættelige investeringsforeningsbeviser§ 3.Omsættelige investeringsforeningsbeviser anses altidfor investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel pået reguleret marked.«03.I§ 4 A, stk. 1,ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 2,3 og 7«.«[Manglende konsekvensændring som følge af harmoniserin-gen af selskabers aktieafkast, omsættelige investeringsfor-eningsbeviser omfattes i enhver henseende af reglerne forværdipapirer optaget til handel på et reguleret marked ogmanglende konsekvensændring som følge af indsættelse afnye stk. 4-6 i aktieavancebeskatningslovens § 4 A]2)Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:»04.§ 13, stk. 3,ophæves.«[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 – de-finition af omsættelige investeringsforeningsbeviser]3)Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:»05.I§ 28, stk. 2,indsættes som3. pkt.:»Uanset 1. og 2. pkt. finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis deaktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet,ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst, jf. § 8.««[Justering af aktieavancebeskatningslovens § 28 - nedsættelseaf anskaffelsessummen ved indfrielse af gæld]4)Nr. 8affattes således:»8.Efter § 28 indsættes:»§ 28 a.Nedskrives en fordring på en kapitalejer vedrø-rende ikke indbetalt selskabskapital, jf. selskabslovens § 33,nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er tegnet iforbindelse med stiftelsen af fordringen, med et beløb svaren-de til det, fordringen er nedskrevet med.Stk. 2.Anvendes lagerprincippet på de aktier, hvor anskaf-felsessummen skal nedsættes efter stk. 1, nedskrives aktiernesværdi ved indkomstårets begyndelse i det år, hvor fordringennedskrives. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb,anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi vedindkomstårets begyndelse.««[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3]Til § 45)Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 8, stk. 4,ændres »§ 17, stk. 2« til: »§ 5 A«.«[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af ak-tieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2]6)Nr. 5affattes således:

»5.I§ 15, stk. 4,indsættes som4. -7. pkt.:»Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved annulleringenaf aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et mod-tagende selskab ved fusionen, som udbytte, når det modta-gende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i detindskydende selskab og når udbyttebeskatningen ikke skalfrafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- ogdatterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter endobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønlandeller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Til-svarende beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier idet indskydende selskab, der annulleres af et modtagende sel-skab ved fusionen, som udbytte i det tilfælde, som er nævnt iligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b. Det er uanset 1. -3.pkt. en betingelse for anvendelsen af reglerne i kapitel 1, atder er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen,hvis en person eller et selskab, som har bestemmende indfly-delse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, og somikke omfattes af 4. eller 5. pkt., hverken er hjemmehørende iEU eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomstmed Danmark. Told- og skatteforvaltningen kan fastsættesærlige vilkår for tilladelsen.««[Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15, stk.4, begrænses til selskaber og personer uden for EU og EØS]7)Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 15c, stk. 1, 4. pkt.,ændres »5. -8. pkt.« til: »5. -7.pkt.«.«[Manglende konsekvensændring som følge af ophævelse affusionsskattelovens § 15c, stk. 1, 8. pkt.]Til § 58)Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,ændres »ligningslovens § 16B« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 1«.«[Henvisning til ligningslovens § 16 B ændres til en henvisningtil ligningslovens § 16 B, stk. 1]Til § 69)Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:»01.Efter § 25 indsættes:»§ 25 a.Ved opgørelse af gevinst og tab på koncerninternefordringer omfattet af § 4, stk. 1, anvendes lagerprincippet påden enkelte fordring. Værdien ved indkomstårets udløb og af-ståelsessummen kan ikke være mindre end den skattemæssigeanskaffelsessum.««[Regulering af lagerprincippet på fordringer, hvor der ikke erfradrag for tab]10)I det undernr. 23foreslåede§ 43, stk. 6,ændres »1002 af26. oktober 2009« til: »140 af 5. februar 2008«.[Rettelse af forkert henvisning]

Til § 711)Nr. 3og6udgår.[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12 og13]12)Nr. 4affattes således:»4.§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a og b,ophæves, og i stedetindsættes:»a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktie-kapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfat-tes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af ak-tiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelo-vens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i detselskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis detmodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er med-lem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle værefrafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den på-gældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabs-aktier.c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende udenfor EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, derlikvideres, jf. § 2.««[Anvendelsesområdet for de foreslåede bestemmelser be-grænses til selskaber og personer uden for EU og EØS]13)Nr. 7affattes således:»7.§ 16 B, stk. 2, nr. 2, litra a og b,ophæves, og i stedetindsættes:»a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapi-talen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes afselskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktie-kapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens§ 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det sel-skab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis detmodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er med-lem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle værefrafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den på-gældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabs-aktier.c) Den afstående fysiske person er hjemmehørende udenfor EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, derlikvideres, jf. § 2.««[Anvendelsesområdet for de foreslåede bestemmelser be-grænses til selskaber og personer uden for EU og EØS]14)Efter nr. 9 indsættes som nye numre:»01.I§ 16 C, stk. 5, nr. 1,ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. -3.pkt.«02.I§ 16 C, stk. 5, nr. 2,ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 4,4. pkt.«

03.I§ 16 C, stk. 5, nr. 3,ændres »stk. 4, 4. pkt.« til: »stk. 4,5. pkt.«04.I§ 16 C, stk. 5, nr. 4,ændres »stk. 4, 5. pkt.« til: »stk. 4,6. pkt.««[Manglende konsekvensændringer som følge af indsættelse afnyt 2. pkt. i ligningslovens § 16 C, stk. 4]Til § 815)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.,ændres »ligningslovens § 16B« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 1«.«[Henvisning til ligningslovens § 16 B ændres til en henvisningtil ligningslovens § 16 B, stk. 1]16)Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 2 C, stk. 4, 10. pkt.,ændres »§ 17, stk. 2« til: »§ 5 A«.«[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af ak-tieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2]17)Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:»03.I§ 11 B, stk. 4, nr. 3,indsættes efter 4. pkt., der bliver 5.pkt.:»Urealiserede kursgevinster på en renteswap vedrørendelån med sikkerhed i fast ejendom medregnes ikke, men kanfremføres ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af netto-finansieringsudgifter til modregning i urealiserede kurstab påsamme kontrakt og i realiserede kurstab på samme kontrakt,der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører.««[Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i forhold tilvisse renteswaps]18)Efter nr. 13 indsættes som nye numre:»04.I§ 11 B, stk. 5, 8. pkt.,ændres »stk. 4, nr. 3, 4. -5. pkt.«til: »stk. 4, nr. 3, 5. og 6. pkt.«05.I§ 11 B, stk. 8, 3. pkt.,ændres »stk. 3, 4. pkt.« til: »stk. 3,2. pkt.««[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af sel-skabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3 og manglende konse-kvensændring som følge af ændring af selskabsskattelovens §11 B, stk. 3, ved lov nr. 525 af 12. juni 2009]19)Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:»06.I§ 11 B, stk. 10,indsættes efter 1. pkt.:»Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på enrenteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom frem-føres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursge-vinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster påsamme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kon-trakten ophører.««[Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i forhold tilvisse renteswaps]

20)Nr. 15affattes således:»15.I§ 13, stk. 1, nr. 2,indsættes efter 3. pkt.:»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i detomfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradragfor udbytteudlodningen uden, at fradraget er modsvaret af be-skatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau,og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af demellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættesefter direktiv 90/435/EØF.««[Det sikres, at der er symmetri i beskatningen, når der i tilfældeaf fradrag i udlandet for udbytteudlodninger sker beskatningaf udlodningen til et mellemliggende selskab]21)Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:»07.I§ 21, 3. pkt.,ændres »§ 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt.« til: »§13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt.«.«[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af sel-skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2]22)Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:»08.§ 32, stk. 5, nr. 2, 4. pkt.,ophæves.«[Kursgevinster og -tab på finansielle valutaterminskontrakter,som tjener til sikring af driften, medregnes ikke i CFC-ind-komsten]Til § 1423)Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:»Stk. 3.§ 1, nr. 02 og 04, har virkning fra og med den 1.januar 2010.Stk. 3-15 bliver herefter stk. 4-16.«[Virkningstidspunkt for ændringen vedrørende definitionen afinvesteringsforeningsbeviser]24)Istk. 3,der bliver stk. 4, ændres »§ 1, nr. 1-3, og § 8, nr.7-8, 11, 14 og 16« til: »§ 1, nr. 01, 03, 1-3, og § 8, nr. 7-8, 11,03, 14, 16 og 08«[Virkningstidspunkt for dele af ændringsforslag nr. 1 og æn-dringsforslagene nr. 17 og 22 foreslås at være indkomstår, derpåbegyndes efter lovens ikrafttræden]25)Stk. 4,der bliver stk. 5, affattes således:»Stk. 5.§ 1, nr. 4, 5 og 7, § 4, nr. 01, og § 8, nr. 02, harvirkning for afståelser, der finder sted den 24. november 2010eller senere.«[Konsekvensændring]26)Stk. 6,der bliver stk. 7, affattes således:»Stk. 7.§ 1, nr. 05, fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 10.pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, og § 6, nr. 01, 13-15og 23, har virkning fra og med indkomståret 2010.«[Konsekvensændring]27)Stk. 7,der bliver stk. 8, affattes således:»Stk. 8.§ 1, nr. 9, § 4, nr. 1, 2, 5-8 og 02, og § 7, nr. 4 og 7,har virkning for omstruktureringer og likvidationer, der ved-tages den 24. november eller senere.«

[Konsekvensændring]28)Stk. 13,der bliver stk. 14, affattes således:»Stk. 14.§ 7, nr. 8, 9, 01, 02, 03 og 04, har virkning forudlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i inve-steringsforeningens indkomstår 2011 og senere.«[Konsekvensændring]29)Efter stk. 15, der bliver stk. 16, indsættes som nyt stykke:»Stk. 17.§ 8, nr. 06, har virkning for beskårne urealiseredenettokurstab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed ifast ejendom, der den 7. februar 2011 kan fradrages i kursge-vinster i indeværende indkomstår, jf. selskabsskattelovens §11 B, stk. 10.Stk. 16 bliver herefter stk. 18.«[Virkningstidspunkt for den foreslåede bestemmelse om frem-førsel af beskårne urealiserede nettokurstab på renteswaps irentefradragsbegrænsningsreglerne]BemærkningerTil nr. 1Ad nr. 01Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev ligningslovens § 16B ændret således, at den hidtidige omkvalificering af udbyt-teudlodninger til aktieavancebeskatning i den dagældendeligningslovs § 16 B, stk. 3, 3. pkt., blev begrænset til tilfælde,hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af ak-tieavancebeskatningslovens § 17 (næringsbeskatning), jf. lig-ningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 3. Ændringen skyldes dengenerelle harmonisering af beskatningen af selskabers aktie-afkast.Ved en fejl blev der ikke foretaget en konsekvensændringi aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6. Denne kon-sekvensændring foreslås med dette ændringsforslag.Ad nr. 02Det foreslås, at omsættelige investeringsforeningsbeviserdefineres således, at de altid anses for investeringsforenings-beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked.Forslaget indebærer, at omsættelige investeringsforeningsbe-viser i forhold til beskatning m.v. altid omfattes af reglerne forværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked,uanset om de reelt er optaget til handel på et reguleret markedeller ej.Forslaget har kun betydning for personer, der har omsæt-telige investeringsforeningsbeviser. For selskaber sondres derallerede efter gældende regler ikke mellem omsættelige bevi-ser optaget til handel på et reguleret marked og beviser, derikke er optaget til handel på et reguleret marked – samme reg-ler gælder for begge typer.Efter de gældende regler for personer afhænger den skat-temæssige behandling af gevinst og tab på omsættelige bevi-ser principielt af, om beviset er optaget til handel på etreguleret marked eller ej. Reelt har sondringen dog kun be-tydning i forhold til beviser i udloddende aktiebaserede inve-steringsforeninger.For beviser i disse investeringsforeninger, der er optaget tilhandel på et reguleret marked, er gevinst skattepligtig (aktie-

indkomst), mens adgangen til fradrag for tab er kildeartsbe-grænset. Dvs. at tab kan fradrages i gevinster og udbyttervedrørende beviser og andre værdipapirer, der er optaget tilhandel på et reguleret marked.For beviser i disse investeringsforeninger, der ikke er op-taget til handel på et reguleret marked, gælder ligeledes, atgevinst er skattepligtig (aktieindkomst) – som gevinst på etværdipapir, der ikke er optaget til handel på et reguleret mar-ked. I forhold til tab er det specifikt fastsat, at disse omfattesaf reglerne for tab på værdipapirer, der er optaget til handel pået reguleret marked. Det vil sige, at fradrag for tab er kil-deartsbegrænset, så tab kun kan fradrages i gevinster ogudbytter vedrørende beviser og andre værdipapirer, der er op-taget til handel på et reguleret marked.Det betyder, at personer, der har omsættelige beviser i ud-loddende aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke eroptaget til handel på et reguleret marked, ikke kan modregnegevinst og tab på beviserne. Hvis en person i samme ind-komstår udelukkende har solgt beviser i en sådan investe-ringsforening, hvor nogle er solgt med gevinst og nogle medtab, så beskattes vedkommende af hele gevinsten i salgsåret.Tabet kan ikke modregnes i gevinsten, men må fremføres tilet senere indkomstår, og kan så fradrages, hvis personen fårudbytter eller gevinster fra værdipapirer, der er optaget tilhandel på et reguleret marked.Den manglende modregningsadgang inden for samme be-vistype er ikke hensigtsmæssig. Med forslaget indføres der enmodregningsadgang, i og med at gevinsterne ændrer karakterfra en gevinst på et bevis, der ikke er optaget til handel på etreguleret marked, til en gevinst på et bevis, der er optaget tilhandel på et reguleret marked.Med forslaget genindføres det princip for definition af om-sættelige investeringsforeningsbeviser, der var gældende ind-til 1. januar 2010. Frem til dette tidspunkt omfattededefinitionen af børsnoterede aktier m.v. omsættelige investe-ringsforeningsbeviser. Begrebet ”børsnoteret” svarer i vidtomfang til det gældende begreb ”optaget til handel på et re-guleret marked”.Provenumæssigt indebærer forslaget, at der gives afkald pået utilsigtet merprovenu i form af en rentefordel.Ad nr. 03I lovforslaget indsættes nye stk. 4-6 i aktieavancebeskat-ningslovens § 4 A, hvorved det gældende stk. 4 bliver til stk.7. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1,til stk. 2-4 skal derfor ændres til stk. 2, 3 og 7.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-dringsforslag nr. 1 – den ændring, hvor der indsættes endefinition af omsættelige investeringsforeningsbeviser.Da omsættelige investeringsforeningsbeviser defineressom beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked,er den gældende regel om, at tab på omsættelige beviser, derikke er optaget til handel på et reguleret marked, behandlesefter reglerne for tab på værdipapirer, der er optaget til handelpå et reguleret marked, overflødig.

Til nr. 3I lovforslaget er det foreslået, at aktieavancebeskatnings-lovens § 28 tilpasses i forhold til de betydelige ændringer, derer gennemført vedrørende personers adgang til fradrag for tabpå fordringer, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010, og selskabersadgang til fradrag for tab på aktier, jf. lov nr. 525 af 12. juni2009.Forslaget indebærer, at anskaffelsessummen ikke skal ned-sættes i tilfælde, hvor kreditor er en person, der ikke erhovedaktionær i debitorselskabet. Derimod er tilfælde, hvortab på fordringen ikke er fradragsberettiget, jf. kursgevinstlo-vens § 14, stk. 2, vedrørende hovedaktionærer fortsat ifølgeforslaget omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 28.For så vidt angår tilfælde, hvor kreditor er et selskab, er derheller ikke længere behov for, at aktieavancebeskatningslo-vens § 28 skal omfatte tilfælde, hvor kreditors aktier i debi-torselskabet er datter- eller koncernselskabsaktier, jf. aktie-avancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, da tab på aktierne idisse tilfælde ikke kan fradrages, jf. aktieavancebeskatnings-lovens § 8.Der er imidlertid fortsat behov for at sikre, at personer ikkekan konvertere et tab, der ikke er fradragsberettiget efter uden-landske regler, til et fradragsberettiget tab på aktier. Endvidereer der behov for at sikre, at et selskabs tab på en koncerninternfordring, der efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, ikke er fra-dragsberettiget, ikke kan konverteres til et fradragsberettigettab på aktier i tilfælde, hvor aktierne falder udenfor aktie-avancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. Det vil f.eks. væretilfældet, hvor mellemholdingreglen medfører, at dattersel-skabsaktierne anses for direkte ejet af moderselskabets aktio-nærer, hvorefter tab på aktierne vil være fradragsberettigetefter reglerne for porteføljeaktier.Det foreslås på denne baggrund, at aktieavancebeskat-ningslovens § 28 alene justeres således, at bestemmelsen ikkefinder anvendelse, hvis de aktier, der er erhvervet i forbindelsemed kapitalindskuddet, ikke er omfattet af aktieavancebeskat-ningslovens § 8, hvorefter tab ikke medregnes ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-dringsforslag nr. 3.Til nr. 5Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-slagets § 1, nr. 4, hvorefter reglerne i den gældende § 17, stk.2, flyttes til aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Fusions-skattelovens § 8, stk. 4, henviser til aktieavancebeskatnings-lovens § 17, stk. 2. Henvisningen skal derfor ændres tilaktieavancebeskatningslovens § 5 A.Til nr. 6Det følger af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, at hvis etdansk hjemmehørende selskab ophører ved fusion med etudenlandsk selskab, og såvel det indskydende som det mod-tagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlems-stat i artikel 3 i fusionsskattedirektivet og ikke ved beskatnin-gen her i landet anses for at være transparente enheder, finder

reglerne i fusionsskattelovens kapital 1 tilsvarende anvendel-se.Af fusionsskattelovens § 10 fremgår det, at fortjeneste ellertab på aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fu-sionen, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis detmodtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i detindskydende selskab.Hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. afkapitalen i det indskydende selskab (porteføljeaktier), vil ge-vinst og tab skulle medregnes ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst. Hvis det modtagende selskab er etudenlandsk selskab, vil der imidlertid ikke være begrænsetskattepligt ved afståelse af aktier.I lovforslaget er det derfor foreslået, at udlodningen vedannullering af aktier i det indskydende selskab, der annulleresaf et modtagende selskab ved fusion, beskattes som udbytte,når det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktie-kapitalen i det indskydende selskab, men har bestemmendeindflydelse, jf. ligningslovens § 2. Dette svarer til de tilfælde,der er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b.Det foreslås, at dette ikke skal gælde i de tilfælde, hvor detmodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er med-lem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle værefrafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den på-gældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabs-aktier.Til nr. 7Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-slagets § 4, nr. 9, hvor fusionsskattelovens § 15c, stk. 1, 8. pkt.,ophæves.Til nr. 8Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer hjem-mehørende i udlandet begrænset skattepligtige af udbytteromfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelses-summer omfattet af ligningslovens § 16 B. Henvisningen tilligningslovens § 16 B bør imidlertid være til ligningslovens §16 B, stk. 1, idet den begrænsede skattepligt alene omfatter deafståelsessummer, der beskattes som udbytteudlodninger – ogikke de afståelsessummer, der beskattes efter aktieavancebe-skatningsreglerne.Til nr. 9Det foreslås at indsætte en bestemmelse for opgørelse afgevinst og tab på koncerninterne fordringer under lagerprin-cippet. Der er behov for en særlig regulering, da der ikke erfradrag for tab på koncerninterne fordringer. Det foreslås sam-tidig præciseret, at den skattepligtige ved opgørelsen af ge-vinst og tab efter lagerprincippet på koncerninterne fordringeromfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, skal anvende lager-princippet på den enkelte fordring.For at sikre, at tab på en sådan fordring kan fradrages ogkun kan fradrages, i det omfang, der sker beskatning af gevinstpå fordringen, foreslås det, at værdien ved indkomstårets ud-løb henholdsvis afståelsessummen ikke kan være mindre endden skattemæssige anskaffelsessum for den koncerninterne

fordring. Det er således muligt under lagerbeskatningen atopnå fradrag for tab på en koncernintern fordring, i det omfangder tidligere har været en skattepligtig gevinst på fordringen.Der kan blot ikke opnås fradrag for et samlet tab over heleejertiden.Reglen om, at værdien ved indkomstårets udløb henholds-vis afståelsessummen ikke kan være mindre end den skatte-mæssige anskaffelsessum, betyder endvidere, at der tageshøjde for den situation, hvor der er tale om en efterfølgendegevinst, der modsvarer et tidligere ikke fradragsberettiget tabpå fordringen.Bestemmelsen svarer i princippet til bestemmelsen i aktie-avancebeskatningslovens § 23 A.Til nr. 10Der foreslås en rettelse af henvisningen til den lovbekendt-gørelse til kursgevinstloven, der henvises til. Den udgave afkursgevinstlovens § 31, der skal henvises til, er kursgevins-tlovens § 31, før den ændring af bestemmelsen, der blevgennemført ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Den relevanteudgave af kursgevinstlovens § 31 er indeholdt i lovbekendt-gørelse nr. 140 af 5. februar 2008.Til nr. 11Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lig-ningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra, a, og § 16 B, stk. 2, nr.2, litra a, nyaffattes med henholdsvis ændringsforslag nr. 11og 12.Til nr. 12 og 13Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at udlodning af li-kvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabetendeligt opløses, skal behandles som udbytte, når:a) Det modtagende moderselskab er skattepligtigt af ud-bytteudlodninger, selvom det ejer mindst 10 pct. af aktieka-pitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skalfrafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektiveteller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af ak-tiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2med det selskab, der opløses.Tilsvarende regler findes i ligningslovens § 16 B, når aktiersælges til det udstedende selskab i det kalenderår, hvor detudstedende selskab opløses.I lovforslaget er det foreslået, at situation b begrænses tiltilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende iudlandet (dvs. skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra c). Med ændringsforslaget foreslås det, at bestemmel-sen begrænses yderligere, således at den ikke skal gælde i detilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende i enstat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningenskulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i di-rektiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomstenmed den pågældende stat, hvis der havde været tale om dat-terselskabsaktier.Endvidere foreslås det i lovforslaget, at der indføres tilsva-rende regler, hvis aktionæren i et likvideret selskab er en fysiskperson, der har bestemmende indflydelse i det likviderede sel-

skab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig afudbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med detteændringsforslag foreslås det, at dette kun gælder, når den fy-siske person er hjemmehørende uden for EU/EØS.Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser vil finde til-svarende anvendelse på det kontantvederlag, som aktionærer-ne i det indskydende selskab måtte modtage som vederlag i enskattefri fusion efter fusionsskatteloven (fusionsskattelovens§ 9), og ved skattefrie fusioner med modtagende selskaber,der ikke er omfattet af fusionsskattedirektivet (fusionsskatte-lovens § 15, stk. 5).Til nr. 14Der er tale om manglende konsekvensændringer i lignings-lovens § 16 C, stk. 5, nr. 1-4, som følge af lovforslagets § 7,nr. 9, hvorefter der i § 16 C, stk. 4, indsættes et nyt punktumefter 1. pkt.Til nr. 15Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandskeselskaber (med visse undtagelser) begrænset skattepligtige afudbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, ogafståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Henvis-ningen til ligningslovens § 16 B bør imidlertid være til lig-ningslovens § 16 B, stk. 1, idet den begrænsede skattepligtalene omfatter de afståelsessummer, der beskattes som ud-bytteudlodninger – og ikke de afståelsessummer, der beskattesefter aktieavancebeskatningsreglerne.Til nr. 16Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-slagets § 1, nr. 4, hvorefter reglerne i den gældende § 17, stk.2, flyttes til aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Selska-bsskattelovens § 2 C, stk. 4, 10. pkt., henviser til aktieavan-cebeskatningslovens § 17, stk. 2. Henvisningen skal derforændres til aktieavancebeskatningslovens § 5 A.Til nr. 17 og 19Efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B kan selskabermaksimalt få fradrag for finansieringsudgifter svarende tilstandardforrentning af den skattemæssige værdi af deres ak-tiver. Der kan dog altid opnås fradrag for nettofinansierings-udgifter på 21,3 mio. kr. (2011-niveau). Sambeskattedeselskaber opgør nettofinansieringsudgifter og eventuelle fra-dragsbeskæringer samlet.I beregningen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a. vis-se gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af kurs-gevinstloven.Hovedreglen er, at alle beskårne fradrag bortfalder. Der erdog en enkelt undtagelse, idet beskårne kurstab på gæld ogfinansielle kontrakter kan fremføres til modregning i tilsva-rende bruttogevinster i de efterfølgende tre indkomstår. Und-tagelsen er indført for at tage højde for udsving i kurserne påfinansielle kontrakter, f.eks. som følge af ændringer af rente-niveauet, og samtidigt sikre at rentebegrænsningsreglerne ik-ke omgås.En renteswap er en finansiel kontrakt, hvorved to parter defacto aftaler at bytte rentebetalinger i en aftalt periode. Ren-teswaps anvendes bl.a. til afdækning af rentekursrisici, ek-

sempelvis hvis selskabet har et lån med variabel rente ogønsker fast rente i stedet. I givet fald indgås en swapaftale medf.eks. et pengeinstitut, hvor det aftales, at pengeinstituttet be-taler den variable rente, mens selskabet betaler den faste rente.Den aktuelle dagsværdi af en swapaftale fremkommer iprincippet ved, at de forventede resterende fremtidige beta-linger i aftalen tilbagediskonteres. Dagsværdiopgørelsen an-vendes ved værdiopgørelsen efter lagerprincippet.Sædvanlige renteswapaftaler vil være omfattet af kursge-vinstslovens regler om finansielle kontrakter, hvorved swa-paftalen lagerbeskattes, jf. kursgevinstlovens § 29, og hvorvedgevinster og tab på aftalerne indgår i beregningen af nettofi-nansieringsudgifterne i rentefradragsbegrænsningsreglerne.Velkonsoliderede selskaber kan som følge af det meget la-ve renteniveau være blevet ramt af rentefradragsbegrænsnin-gen i selskabsskattelovens § 11 B, hvis de har afdækket deresrisiko på et variabelt forrentet lån i fast ejendom med en ren-teswap. Værdien af swapaftalen er faldet meget, hvorved derved lagerbeskatningen konstateres store kurstab. Disse kurs-tab fortabes som nævnt ovenfor efter tre indkomstår.Det foreslås, at de fradragsbeskårne urealiserede tab og deurealiserede gevinster på swapaftalen fordeles til modregningi kursgevinster henholdsvis kurstab over aftalens løbetid.Dette opnås ved, at der kan ske fremførsel af fradragsbe-skårne urealiserede tab på en renteswapaftale vedrørende lånmed sikkerhed i fast ejendom til modregning i urealiseredegevinster på samme kontrakt i hele kontraktens løbetid og ikursgevinster, der realiseres i kontraktens ophørsår. Når eturealiseret tab er modregnet i en urealiseret gevinst, medreg-nes gevinsten ikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst (og derfor heller ikke ved opgørelsen af nettofinansie-ringsudgifterne).Det skal bemærkes, at beskårne kurstab på renteswaps fort-sat kan fremføres til modregning i bruttogevinster på gæld ogandre finansielle kontrakter i de første tre indkomstår efter detår, hvor fradraget beskæres. Det bemærkes, at det er frivilligt,om selskabet vælger at modregne efter tre års reglen eller ej.Selskabet kan således vælge at undlade modregning efter treårs reglen, og i stedet fremføre det urealiserede tab på rente-swapaftalen til modregning i gevinst på samme kontrakt i etsenere indkomstår.Samtidig skal urealiserede gevinster på en renteswap ikkemedregnes i nettofinansieringsudgifterne, men kan fremføresved beregningen af nettofinansieringsudgifterne til modreg-ning i urealiserede tab på den samme kontrakt i hele kontrak-tens løbetid samt realiserede kurstab i kontraktens ophørår.Det bemærkes, at dette alene har betydning for opgørelsen afnettofinansieringsudgifterne. De lagerbeskattede gevinsterskal således medregnes ved indkomstopgørelsen, og de lager-beskattede tab kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglenbevirker alene, at gevinsterne og tabene holdes ude af netto-finansieringsudgifterne. Det sikres således, at fradragene forde efterfølgende urealiserede tab ikke kan blive beskåret.Eksempel på lagerbeskatningen af en renteswap (stærktsimplificeret og uden tilbagediskontering):Et selskab har afdækket af 5-årigt ejendomslån på 100 mio.kr. med variabel rente. Afdækningen (renteswapaftalen) giveren fast rente på 5 pct. Aftalen indgås på markedsvilkår. Mar-

kedsværdien ved indgåelsen er 0. Umiddelbart efter aftalensindgåelse falder den variable markedsrente uventet til 4 pct.,og renten forventes herefter ikke at blive ændret i aftalens lø-betid (hvilket heller ikke sker).Selskabet har som følge af swapaftalen hvert år en ekstrarenteudgift på 1 mio. kr. (1 pct. af 100), idet selskabet betaleren rente på 5 mio. kr., mens det – uden swapaftalen – villehave betalt en rente på 4 mio. kr.. Samlet er der ekstra rente-udgifter på 5 mio. kr.Selskabet har andre nettofinansieringsudgifter på 20,3 mio.kr. i alle fem år. Der er ikke tilstrækkeligt med aktiver til atbegrunde yderligere fradrag.År 1: Markedsværdien ultimo vil være -4 svarende til deforventede ekstra renteudgifter på 4 mio. kr. i de resterende 4år. Der vil samtidig være betalt en ekstra renteudgifter på 1(svarende til årets renteforskel). Når swapaftalen lagerbeskat-tes er der således et urealiseret tab på 4 mio. kr. og en realiseretrenteudgift på 1 mio. kr.Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelo-vens § 11 B medfører, at hele det urealiserede kurstab bliverfradragsbeskåret. Dette tab kan – med ændringsforslaget –fremføres til modregning i urealiserede gevinster på sammekontrakt i senere indkomstår. Renteudgiften på 1 mio. kr. kanfradrages inden for renteloftet på 21,3 mio. kr.År 2: Markedsværdien ultimo vil være -3 svarende til deforventede tab på 3 mio. kr. i de sidste 3 år, dvs. selskabetopnår en urealiseret kursgevinst på 1. Der vil samtidig væreen ekstra renteudgift på 1 mio. kr. (svarende til årets rentefor-skel). Tabet fra år 1 kan fremføres til modregning i denurealiserede kursgevinst i år 2. Renteudgiften på 1 mio. kr. kanfradrages inden for renteloftet på 21,3 mio. kr.Resultatet i år 3-5 vil svare til år 2.ProvenuDe gældende regler, hvorefter fradragsbeskårne urealise-rede tab på renteswaps vedrørende lån i fast ejendom alenekan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på finan-sielle kontrakter i de følgende 3 år, kan medføre, at tabenebortfalder, såfremt der ikke er gevinster, som de kan modreg-nes i inden for 3-årsperioden. Den foreslåede ændring med-fører, at et sådant bortfald af tab ikke længere vil kunneforekomme, hvilket som sådant indebærer et provenutab. Detmå dog lægges til grund, at det ikke har været hensigten, atder netto skulle ske en beskatning af en renteswap med enløbetid ud over 3 år, hvor der som udgangspunkt samlet sethverken er gevinst eller tab over løbetiden. Lovforslaget in-debærer derfor, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu.Til nr. 18Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev § 11 B, stk. 3, 1. -3.pkt., ophævet og erstattet af et nyt 1. pkt. Der blev imidlertidikke lavet en konsekvensændring i selskabsskattelovens § 11B, stk. 8, hvor der henvises til paragraffens stk. 3, 4. pkt.Der foreslås en konsekvensændring i selskabsskattelovens§ 11 B, stk. 8, således at henvisningen bliver til stk. 3, 2. pkt.Der foreslås ligeledes en konsekvensændring i selska-bsskattelovens § 11 B, stk. 5.

Til nr. 20I lovforslaget er det foreslået, at der indsættes et ekstrapunktum i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefterudbytteudlodninger ikke er skattefrie, i det omfang et datter-selskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteud-lodningen. Udbyttet vil dog være skattefrit, hvis en uden-landsk kildebeskatning på et mellemliggende ejerniveau harskullet frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabs-direktivet.Forslaget er en fravigelse fra udgangspunktet i selska-bsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefter udbytter af datter-selskabsaktier er skattefrie. Et dansk moderselskab kansåledes som udgangspunkt skattefrit modtage udbytter fra ud-landet, når det danske moderselskab ejer mindst 10 pct. afaktiekapitalen i datterselskabet, og når den udenlandske kil-debeskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/dat-terselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoveren-skomst mellem Danmark og det pågældende land.Udgangspunktet er allerede fraveget, hvis det udbyttegi-vende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. I givet falder udbyttet kun skattefrit, hvis kildebeskatningen i udlandetfrafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirekti-vet. Denne undtagelse kan imidlertid omgås ved at indskydeet selskab mellem det udenlandske selskab, der har fradrag forudlodningen, og det danske selskab, hvorved det umiddelbartudbyttegivende selskab ikke har haft fradrag for udlodningen.EksempelEt dansk selskab indskyder 1 mio. kr. i et udenlandsk mel-lemholdingselskab. Mellemholdingselskabet videreindskyderkapitalen som hybrid kapital i et australsk datterselskab. Mel-lemholdingselskabets hjemland anser den indskudte hybridekapital for at være egenkapital for det australske selskab,hvorfor betalinger vedrørende kapitalen vil være udbytte.Hvis Australien anser den hybride kapital for at være gæld fordet australske selskab, vil betalingerne være fradragsberetti-gede renter (samt evt. afdrag). Australien vil med andre ordgive fradrag for rentebetalinger, mens Danmark – uden lov-forslagets bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr.2, 4. pkt. - anser videreudlodningen til det danske selskab forat være skattefrit udbytte.Det foreslås, at den foreslåede udvidelse af undtagelsen ilovforslaget ikke skal finde anvendelse, hvis der er sket be-skatning af indkomsten i mellemholdingselskabet. Det vilf.eks. kunne være tilfældet, hvis mellemholdingselskabetshjemland har værnsregler svarende den nuværende bestem-melse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., ogderfor beskatter udbyttet, eller hvis det danske selskab be-skattes af indkomsten i mellemholdingselskabet efter selska-bsskattelovens § 32 (CFC-beskatning).Det foreslås således, at udbyttet skal være skattepligtigt fordet danske selskab, i det omfang fradraget for udbytteudlod-ningen ikke er modsvaret af en beskatning af udbytteudlod-ningen til et mellemliggende selskab.Til nr. 21Der foreslås en konsekvensændring af selskabsskattelo-vens § 21 som følge af, at der med lovforslaget indsættes etnyt 4. pkt. i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 22Det foreslås, at kursgevinster og –tab på finansielle valu-taterminskontrakter omfattet af kursgevinstloven, som tjenertil sikring af driftsindkomsten i datterselskabet, ikke anses forat være CFC-indkomst. Dette medfører, at valutaterminskon-trakter sidestilles med andre finansielle kontrakter, der indgåstil sikring af driftsindkomsten i datterselskabet. Dette medfø-rer, at gevinst og tab på valutaterminskontrakter, der f.eks.indgås som sikring mod stigende priser som følge af valuta-kursudsving på datterselskabets egne varekøb, ikke anses forat være CFC-indkomst.Til nr. 23Det foreslås, at den nye definition af omsættelige investe-ringsforeningsbeviser og ophævelsen af aktieavancebeskat-ningslovens § 13, stk. 3, som en konsekvens heraf skal havevirkning fra og med den 1. januar 2010.Herved sikres, at personer, der i 2010 har både gevinst ogtab på omsættelige investeringsforeningsbeviser i udlodden-de, aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke er optagettil handel på et reguleret marked, får mulighed for at modregnegevinst og tab.Til nr. 24Det foreslås, at ændringerne i ændringsforslag nr. 1 omkonsekvensrettelser i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk.3, og § 4 A, stk. 1, i ændringsforslag nr. 17 om behandlingenaf urealiserede gevinster på renteswapaftaler i rentefradrags-begrænsningsreglerne og i ændringsforslag nr. 22 vedrørendeCFC-beskatning af valutaterminskontrakter har virkning forindkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.Til nr. 25Lovforslagets § 1, nr. 4, overfører de eksisterende tabsbe-grænsningsregler for selskabers næringsaktier i aktieavance-beskatningslovens § 17, stk. 2, til aktieavancebeskatningslo-vens § 5 A. Forslagets § 1, nr. 4, har virkning fra fremsættelsenaf lovforslaget. De ændrede henvisninger som foreslået under

nr. 5 og nr. 16, foreslås derfor tilsvarende at have virkning frafremsættelsen af lovforslaget for at sikre kontinuitet.Til nr. 26Det forslås, at bestemmelsen om regulering af gevinst ogtab på koncerninterne fordringer under lagerprincippet, skalhave virkning fra indkomståret 2010.Der er tale om en begunstigende bestemmelse, idet det medbestemmelsen sikres, at der opnås fradrag for tab, i det omfangder sker beskatning af gevinst på fordringen. Under gældenderegler er der ikke fradrag for sådanne tab.Til nr. 27Ophævelse af 8. pkt. i fusionsskattelovens § 15c, stk. 1, jf.lovforslagets § 4, nr. 8, har virkning for omstruktureringer oglikvidationer, der vedtages den 24. november 2010 eller se-nere. Det foreslås, at konsekvensændringen som følge heraftillægges samme virkningstidspunkt.Til nr. 28Indsættelsen af et nyt 2. pkt. i ligningslovens § 16 C, stk.4, jf. lovforslagets § 7, nr. 9, der giver anledning de foreslåedekonsekvensændringer i ligningslovens§ 16 C, stk. 5, har virk-ning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretagesi investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere. Detforeslås, at konsekvensændringerne som følge heraf tillæggessamme virkningstidspunkt.Til nr. 29Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse om fremførselaf beskårne urealiserede nettokurstab på renteswaps vedrø-rende lån med sikkerhed i fast ejendom har virkning fornettokurstab, der den 7. februar 2011 kan fradrages i kursge-vinster i indeværende indkomstår, jf. selskabsskattelovens §11 B, stk. 10. Den foreslåede bestemmelse har således virk-ning for beskårne kurstab, der ikke er forældet på nuværendetidspunkt.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 84Bilagsnr.1234567891011121314TitelHøringsskema og høringssvar, fra skatteministerenOrientering om høring over elementer i L 84, der ikke tidligere har været sendti høringHenvendelse af 15/12-10 fra Aktino Skatterådgivere ApSHenvendelse af 15/12-10 fra CPH Revision ApSHenvendelse af 16/12-10 fra Mentor Tax Accounting SMBAHøringsskema og høringssvar, fra skatteministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetFastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningHenvendelse af 4/2-11 fra Foreningen af Statsautoriserede RevisorerÆndringsforslag, fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-11 fra Aktino Skatte-rådgivere ApSSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-10 fra CPH RevisionApSSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 16/12-10 fra Mentor Tax Ac-counting SMBA

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 84Spm.nr.1TitelSpm. om, hvorfor der fremsættes et lempelsesforslag nu, og hvor stort et prove-nutab forventes som følge af forslaget, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om en belysning af forskellen i beskatningen i en situation, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor fradragsretten ikke begrænses til tab konstateret i indkomst-årene 2007-2009, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes standardforrentningen fastlægges, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om en personligt ejet virksomhed, der omdannes til udenlandsk A/S, vilkunne flytte et skattepligtigt overskud ud af Danmark til en lempeligere beskat-ning i det udenlandske A/S, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om der sker beskatning af gevinster/tab opstået efter fraflytningen, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for samspillet mellem de i lovforslaget foreslåede regler ogde af regeringen bebudede ændringer af iværksætterskatten, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan det sikres, at der ikke mistes dansk skatteprovenu, når per-sonligt drevne virksomheder skattefrit omdannes til et udenlandsk selskab, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om omgåelsesmuligheder i forbindelse med anvendelse af de såkaldtemellemholdingselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil overveje at stille ændringsforslag, så retstilstanden ve-drørende udenlandske gennemstrømningsholdingselskaber, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at der er tale om milliardbeløb, der tabes for statskassen,hvis domstolene tiltræder Landsskatterettens afgørelser SKM. 2010.268. LSR ogSKM. 2010.729. LSR, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at hvis domstolene tiltræder Landsskatterettens afgørelseri SKM. 2011.57. LSR, men samtidigt tiltræder Landsskatterettens afgørelser iSKM 2010.268. LSR og SKM. 2010.729 LSR, så vil det være meget let forkapitalfondsejede selskaber m.v. at omgå reglerne for kildebeskatning af renter

og udbytte til koncernselskaber i skattelylande gennem gennemstrømningshol-dingselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil stille ændringsforslag, så retstillingen klart fremgår aflovgivningen, således at der ikke kan opstå den i spørgsmål 12 opstillede situa-tion, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvor mange tilfælde SKAT har anmodet om oplysninger hos uden-landske skattemyndigheder i EU og OECD-lande, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvilke undersøgelser SKAT har foretaget af danske gennemstrøm-ningsholdingselskaber, der bruges til at viderekanalisere renter og udbytte fra etudenlandsk koncernselskab til et andet koncernselskab, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange personer der har betalt fraflytningsskat på aktier efterreglerne i ABL § 38 for fraflytning i årene 2006-2010, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange personer, der har opnået henstand med betaling af fraflyt-ningsskat på aktier efter reglerne i ABL § 39 for fraflytning i årene 2006-2010,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvorledes og i hvilket omfang SKAT kontrollerer op-gørelser af fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvorledes og i hvilket omfang SKAT kontrollerer op-gørelser af henstand med fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38 og § 39A, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang SKAT til brug ved kontrollen af opgørelser af hen-stand med fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38 og § 39A har indhentetoplysninger fra udenlandske skattemyndigheder, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvilke regler der har været gældende for selskabers tilbageholdelse afudbytteskat, hvis dette udbytte udloddes til såkaldte mellemholdingselskaberomfattet af ABL § 4A, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke regler der - hvis lovforslaget vedtages - vil blive gældende forselskabers tilbageholdelse af udbytteskat, hvis dette udbytte udloddes til såkaldtemellemholdingselskaber omfattet af ABL § 4A, stk. 3, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at oplyse, om der sker nedsættelse af den skattemæssige anskaffelses-sum efter den foreslåede nye affattelse af ABL § 28, hvis en personlig aktionærforetager et kontant kapitalindskud i et selskab, og dette selskab herefter ved etnyt kapitalindskud i et datterselskab giver dette datterselskab mulighed for atindfri gæld til den personlige aktionær eller andre af ham beherskede selskaber,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, om der sker nedsættelse af en skattemæssige anskaffelsessumefter den foreslåede nye affattelse af ABL § 28, hvis en personlig aktionær fore-tager et kontant kapitalindskud i et selskab, og dette selskab herefter ved etskattefri koncerntilskud omfattet af SEL § 31D til et datterselskab giver dettedatterselskab mulighed for at indfri gæld til den personlige aktionær eller andreaf ham beherskede selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, om det ikke er mere hensigtsmæssigt, hvis der skal opgøresskattemæssig værdi for de pågældende værdipapirer ultimo investors indkomstår,når der er tale om noterede papirer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå