Generelt........................................................................................ 11.1Hvad er radon?..................................................................... 11.2Sundhedsrisiko..................................................................... 21.3Hvordan måles radon? ......................................................... 21.4Hvad er for meget radon? .................................................... 21.5Kan man sænke radonniveauet? .......................................... 21.6Referencer............................................................................ 32. Køb og salg af boliger, erfaringer fra udlandet ............................ 42.1Sveriges strålebeskyttelsesmyndighed................................. 42.2De norske myndigheder ....................................................... 42.3De nordiske strålebeskyttelsesmyndigheder........................ 52.4De britiske sundhedsmyndigheder, HPA............................. 62.5De amerikanske miljømyndigheder, EPA ........................... 62.6Verdenssundhedsorganisationen WHO ............................... 73. Konklusion ................................................................................... 8

Generelt

Hvad er radon?Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, der udskilles frajord og klipper. Stoffet trænger ind i huse og bygninger gennem rev-ner og sprækker i konstruktioner, utætte rør og vandlåse mv., og foru-rener indeluften. Radon kan ikke ses, lugtes eller smages.Radon tilhører samme gruppe af kræftfremkaldende stoffer som tobakog asbest. Radon i indeluft danner ladede partikler, der gennem indån-ding optages i luftveje og lunger og udsætter de omgivende celler forbestråling.

SundhedsrisikoRadon er den vigtigste årsag til lungekræft blandt ikke-rygere (WHO2009). Derudover er stoffet mistænkt årsag til bl.a. akut lymfatiskleukæmi; den hyppigste kræfttype hos børn (KB 2008). I Danmark erradon skyld i ca. 9 % af alle lungekræftsdødsfald (SST 2011), hvilketsvarer til ca. 350 dødsfald årligt. På verdensplan drejer det sig om optil 170.000 mennesker (WHO 2009).Hvordan måles radon?Radon i indeluft kan måles ved hjælp af såkaldte dosimetre. En listeover leverandører findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (SST2011). En måling bør foretages med mindst 2 dosimetre, som placeresi soveværelse og i stue, hvor de skal sidde i ca. tre måneder. Hereftersendes prøverne til et certificeret analyselaboratorium. Målingen skalforetages i opvarmningssæsonen (SST 2011).Prisen på en måling varierer hos de danske leverandører fra kr. 570 til625 for 2 dosimetre. Hos enkelte leverandører kan bestilles en simpelelektronisk måling, til en pris af kr. 375 for 3 døgns måling. Køb afmåleudstyret til simpel elektronisk måling koster ca. kr. 2.500.Radon måles i Bq/m3(antal radioaktive henfald pr. sekund pr. m3luft).

Hvad er for meget radon?De danske byggemyndigheder kræver (på baggrund af WHO 2009 ogNSM 2009), at indholdet af radon i nybyggeri ikke overstiger 100Bq/m3(BR 2010). For eksisterende byggeri anbefales simple foran-staltninger ved et indhold over 100 Bq/m3og mere effektive foran-staltninger ved indhold over 200 Bq/m3.Radon udgør en helbredsrisiko, uanset koncentrationen. Husejere børderfor under alle omstændigheder overvåge indeklimaet i deres boli-ger.

Kan man sænke radonniveauet?Problemer med forhøjet indhold af radon i indeluften kan løses enkeltog billigt. I dag udføres dog sjældent radonsikring i eksisterende byg-geri, og eftersom en sådan radonsikring derfor ikke er en standardise-ret metode, er prisen ofte dyr. Den mest almindelige radonsikring ieksisterende byggeri i dag er membranløsninger eller forøget ventila-tion i indeklimaet. Der udføres ikke mange "radonsug", som ellers erden mest effektive måde at forbedre indeklimaet på (WHO 2009), ogsom oftest benyttes i vores nabolande. Og det er ærgerligt da radonsuger en af de billigste metoder til sænkning af radonindholdet.

Radonsug er egentlig blot en ventilation af et drænlag under gulvkon-struktionen, og kan udføres aktivt eller passivt, det vil sige med elleruden ventilator, hvor den aktive løsning er den mest effektive. Instal-lation af en ventilator giver dog en løbende udgift i forbindelse meddrift og vedligehold.Et simpelt radonsug kan udføres for omkring 15.000 kr., hvorimodforøget ventilation i indeklimaet med varmegenvinding ofte løber op iover 50.000 kr.PjecenRadon og enfamiliehuse,udgivet af Byggestyrelsen, oplyserboligejere om, hvordan man sænker radonniveauet i huse og genereltforbedrer sit indeklima. Pjecen kan hentes gratis online fra Byggesty-relsens hjemmeside: www.ebst.dk.Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med en større undersøgelse i 2001udgivet et kort over forventelige radonniveauer i Danmark. Kortet kanses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (SST 2011) men skal anvendesmed en vis forsigtighed, idet "dermed sikkerhed vil være fejlvurdere-de kommuner"(SST 2001). Grundlaget for kortet er derved ikke til-strækkeligt til at benytte det i samme omfang som de britiske sund-hedsmyndigheder, se afsnit 2.4.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Statens Institut forStrålebeskyttelse; www.radon.dkWHO 2009: Handbook on indoor radon; a public health perspective.WHO, september 2009.NSM 2009: Anbefalinger om radon i boliger i de nordiske lande. Denordiske strålebeskyttelsesmyndigheder, 15. september2009.BR 2010:Bygningsreglementet 2010, Erhvervs & Byggestyrelsen.KB 2008:Radon i boligen og kræft hos børn. Kræftens Bekæm-pelse, maj 2008.SST 2001: Radon i danske boliger, RISØ og Sundhedsstyrelsen,2001.

Køb og salg af boliger, erfaringer fra udlandet

Nedenstående er uddrag og anbefalinger fra indhentede kilder, angå-ende radon i forbindelse med køb og salg af boliger.Sveriges strålebeskyttelsesmyndighedKilde:Metodbeskrivning för mätning av radon i bostäder,gældende2011 (Tilgængelig på www.stralsakerhetsmyndigheten.se)Metodebeskrivelsen angiver en metode til korttidsmåling af radon iboliger, således at køber eller sælger af huse og lejligheder kan benyt-te målingen i god tro. Korttidsmålinger bør dog kun anvendes, nåralmindelige lange målinger ikke kan udføres, og må ikke benyttes somgrundlag for beslutninger om, hvorvidt koncentrationen er sundheds-skadelig eller til ansøgning om tilskud til radonsikring (de svenskemyndigheder giver tilskud til dette).I det tilfælde at den bygningssagkyndige besøger boligen i forbindelsemed radonmålingens udførelse, bør han tjekke at boligens ventilati-onssystem fungerer efter hensigten, at radon målingen udføres korrektog at målepunkternes placeringer er repræsentative for boligen.Målingen bør udføres over 2-7 døgn afhængig af typen af instrument,og bør foretages i opvarmningssæsonen under for sæsonen ”normalevejrforhold”. En korttidsmåling kan ikke bruges til en udregning af enårsmiddelværdi. Den måleansvarlige bør bedømme måleresultatetsusikkerhed, og skal indeholde iagttagelser ved eventuelt besøg i boli-gen.Kilde:Vägen till ett radonfritt boende,nov. 2009 (Tilgængelig påwww.stralsakerhetsmyndigheten.se)Radon betragtes ikke som en ”skjult fejl” ved køb og salg af bolig. Deter købers ansvar, at finde ud af om huset har for højt indhold af radon.Eftersom der ofte ikke er tid til at foretage en måling, kan køber an-mode om, at købsaftalen indeholder en klausul, der giver køber mu-lighed for at måle med tilbagevirkende kraft, og som angiver hvordanomkostningerne ved eventuel udbedring skal fordeles.Bygningssagkyndige skal desuden ved inspektion af huset tjekke, omder er brugt blåbeton i byggeriet.

HøringNOU 2009:6 Tilstandsrapport ved salg af bolig(Høring og høringssvar tilgængelige på www.regjeringen.no)Høringen omhandler forslag om, at oplysninger om radon og målere-sultater for en given bolig, skal fremgå af tilstandsrapporten.Eksempel på høringssvar til NOU 2009:6 af Statens Strålevern, 14.september 2009 (Tilgængelig på www.regjeringen.no)De norske strålemyndigheder bistår forslaget om at inkludere radon itilstandsrapporten. Strålemyndighederne opfordrer til, at alle boligeje-re udfører en langtidsmåling af radonkoncentrationen i deres bolig. Deskriver dog også i deres kommentar, at korttidsmåling over nogle ugervil afsløre et problem, i en bolig med alvorlige radonproblemer. Vide-re skrives der, at korttidsmålingen ikke kan benyttes til en årsmiddel-værdi, men at den vil gøre sælger og køber opmærksom på et problem,der herefter kan udbedres.Strålemyndighederne anbefaler derfor i deres kommentar, at kort-tidsmålinger ved køb og salg af boliger, udført efter en nationalt stan-dardiseret metode (hvor der bl.a. tages hensyn til øget usikkerhed),inddrages i tilstandsrapporten, og at boliger eventuelt inddeles i tokategorier (problem / ikke problem), hvortil det dog understreges, atboliger kun kan komme i kategorien "ikke problem", såfremt der fore-tages en langtidsmåling. Strålemyndigheden påpeger, at korttidsmå-linger således vil være gode til at finde de boliger, hvor der er størstproblemer.

Domsafgørelse i sag om forhøjet radonniveau ved boligsalg(Artikel tilgængelig på www.nef.no)D. 20. oktober 2008 blev der afsagt dom i en sag ang. salg af boligmed forhøjet radonindhold. Køber blev efter købet klar over, at sælgerikke havde informeret om, at der år forinden var blevet foretaget ra-donmåling der viste forhøjet radonkoncentration på 491 Bq/m3. Lag-mannsretten konkluderede at denne manglende information udgjordeet væsentligt aftalebrud, at sælgeren havde misligholdt sin oplys-ningspligt, og at køberen havde grundlag for at hæve købet.

De nationale og lokale myndigheder er ansvarlige for at finde effekti-ve måder til at identificere boliger med risiko for høje radonniveauer.Dette kan ske ved hjælp af undersøgelser, kampagner og i forbindelsemed køb og salg af boliger. Alle husejere bør opfordres til at få måltradonniveauet i deres hjem. Lokale myndigheder bør give informationom radon og om, hvorledes radonniveauet kan nedsættes.Beslutninger om afhjælpende foranstaltninger bør baseres på lang-tidsmålinger over mindst 2 måneder i fyringssæsonen.

De britiske sundhedsmyndigheder, HPAKilde:Radon and house sales,gældende 2011 (Tilgængelig påwww.ukradon.org)De britiske sundhedsmyndigheder leverer på bestilling en rapport, derklargør, om en given bolig ligger i et område med høj risiko for højeradonkoncentrationer (informationen findes tillige online). Baggrun-den for denne er en kortlægning af boliger i England ved ca. 500.000målinger i et 1x1 km grid. Kortet er således væsentligt mere detaljeretend det danske Kommunekort, som ikke kan benyttes til samme for-mål, se afsnit 1.5.Såfremt ejendommen ligger i et område med høj risiko, kan der frakøbers side anmodes om en klausul i aftalen og der aftales en tilbage-holdelse af en sum (som regel mellem 500 - 2.000 £) til udbedring afforhøjet koncentration. Således kan køber, såfremt han senere målerforhøjet indhold af radon, installere radonsikring på bekostning afsælger. Sælgeren anbefales derfor at foretage en langtidsmåling i godtid forinden salg.For områder der ikke ligger i risikozoner, kan en korttidsmåling fore-taget over 4-7 døgn være tilstrækkelig, såfremt resultatet af målingener lavere end 75 Bq/m3. Denne restriktion er dog begrundet i, at resul-tatet af en langtidsmåling således kan vurderes at være lavere end 200Bq/m3(og ikke 100 som er målet for Bygningsreglementet 2010). De75 Bq/m3vil således ikke være gyldigt for danske forhold.

alene kan benyttes til at fortælle, om der skal foretages radonsikring.EPA vurderer dog, at to korttidsmålinger foretaget efter hinanden, ertilstrækkeligt til at vurdere, om der skal foretages eventuelle foran-staltninger.Huskøbere anbefales at vente med at købe eller helt annullere købet,såfremt sælger ikke kan bevise, at radonkoncentrationen i den givnebolig er under de nationale retningslinier. Købere kan også anmodeom en klausul i købsaftalen, der bestemmer, hvem der skal betale foren radonsikring, såfremt der efter overdragelsen måles høje koncentra-tioner.

Verdenssundhedsorganisationen WHOKilde:Handbook on indoor radon, a public health perspective,sep-tember 2009 (Tilgængelig på www.who.int)Krav om radonmåling i forbindelse med hussalg kan være en god idé,idet det både øger antallet af undersøgte boliger, og at boliger medforhøjede radonkoncentrationer identificeres og sikres mod radon(dette er således samfundssundhedsmæssigt en god idé). Korttidsmå-linger kan her være et godt redskab, såfremt der er overensstemmelsemellem efterfølgende langtidsmålinger, og at den forhøjede usikker-hed ved korttidsmålingen tages i betragtning.

Konklusion

Som svar til Boligudvalgets høring om huseftersynsordningen, angå-ende hvilke muligheder der er for at inkludere en radonmåling i entilstandsrapport og til hvilken pris:1. Kan man udføre en retvisende korttidsmåling af radon-koncentrationen i en bolig?Nej.2. Kan man udføre en korttidsmåling, der giver en indikationaf et højt eller lavt radonniveau?Ja, men der skal stadig gerne måles i 7 dage, og der skal tageshøjde for bl.a. øget usikkerhed og følges fastsatte protokoller.3. Hvad vil være den mest effektive (samfundssundhedsmæs-sigt) måde at inddrage radon i tilstandsrapporten?For at sænke antallet af lungekræftstilfælde som følge af ra-don, skal den gennemsnitlige koncentration af radon sænkes.Den simpleste måde at løse dette problem er, at kræve at samt-lige boligejere udfører en radonmåling, at målingerne indkøresi en database (som kan benyttes til opdatering af radonkortet),at målingerne påføres fremtidige tilstandsrapporter og at bo-ligejerne modtager information om radon. Herved har folk etincitament (udover deres eget ve og vel) til at gøre noget vedhøje radonkoncentrationer i deres bolig, og de har den fornød-ne information til at handleMed hensyn til køb og salg af boliger her og nu, og indenovenstående eventuelt er trådt i kraft, kan benyttes den britiskemodel med indarbejdning af en klausul i købsaftalen (såfremtder ikke er målt for radon i den pågældende bolig), hvor køberefter købet pålægger sig at måle for radon, og en eventuel ef-terfølgende radonsikring betales af et båndlagt beløb fra sæl-ger. Beløbet bør ikke overstige udgiften til et simpelt radonsug(ca. kr. 15.000).Jeg mener således ikke, at en korttidsmåling bør inkluderessom en del af udførelsen af en tilstandsrapport. I stedet menerjeg, at langtidsmåling af boligen bør foretages, og resultatetsamt generel info om problemstillingen inkluderes i tilstands-rapporten. Hvor langtidsmåling endnu ikke er udført, bør kø-ber forlange en klausul i købsaftalen.