Boligudvalget 2010-11 (1. samling)
L 89
Offentligt
967956_0001.png
967956_0002.png
967956_0003.png
967956_0004.png
FolketingetBoligudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
10. marts 2011Formueretskontoret2010-7005-0036CCN40149
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lovom ændringer af forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendomm.v., lov om omsætning af fast ejendom og lov om autorisation af elin-stallatører m.v. (Revision af huseftersynsordningen m.v.)(L 89), somFolketingets Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Boligudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af

fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom og lov om au-

torisation af elinstallatører m.v. (Revision af huseftersynsordningen

m.v.)(L 89):

”Hvad er ministerens holdning til, at WHO i rapporten”Handbook on indoor radon, a public health perspective”,september 2009 (www.who.int), anbefaler, at lande somDanmark udarbejder en national strategi mod radon for atsænke befolkningens eksponering for radon? Herunder hvadministerens holdning er til rapportens beskrivelse af, hvordanen national strategi kan udarbejdes, og hvilke elementer denbør indeholde?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraØkonomi- og Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:“World Health Organization (WHO) offentliggjorde i sep-tember 2009 ”Handbook on indoor radon - a Public HealthPerspective”. Håndbogen beskriver radons sundhedseffekter,opstiller anbefalinger til, hvordan befolkningens radonud-sættelse kan nedbringes og opstiller mulige elementer til,hvordan regeringer kan forebygge og afhjælpe befolkningensudsættelse for radon i boliger.WHO har i håndbogen opstillet en række elementer, der kanindgå i sådanne nationale programmer. Det drejer sig blandtandet om at fastsætte en national referenceværdi for radon, atsikre nye konstruktioner mod indtrængning af radon, og atder tilvejebringes viden om radonforekomster i det enkelteland. WHO anbefaler desuden, at der gennemføres infor-mations- og oplysningtiltag, herunder om hvordan radonhåndteres i eksisterende boligmasse.Den danske radonindsats følger på en række punkter an-befalingerne fra WHO. Siden 1998 har der været krav ibygningsreglementet om at opføre nye bygninger radonsik-kert. Bestemmelserne blev strammet i efteråret 2009 i over-ensstemmelse med WHO’s anbefalinger om, at radonniveauetikke bør overskride 100 Bq/m3 i indeluften.I forhold til eksisterende bygninger er der i bygningsregle-mentet opstillet anbefalinger til bygningsejer om, hvornår derbør gennemføres tiltag til at sænke radonindholdet i inde-luften. Disse anbefalinger er ligesom kravene til radonsikring2
af nybyggeriet skærpet i overensstemmelse med de nordiskestrålemyndigheders anbefalinger i efteråret 2009.Det anbefales således, at bygningsejere igangsætter tiltag forat sænke radonindholdet i indeklimaet, når dette overstiger100 Bq/m3. Ved et radonindhold på mellem 100 og 200Bq/m3 skal der iværksættes billige og enkle tiltag for atsænke radonindholdet. Ved radonindhold på over 200 Bq/m3anbefales det at gennemføre mere omfattende forbedringer,som fx radonsug under huset.I forhold til WHO’s anbefaling om at tilvejebringe viden omradonforekomster kortlagde Sundhedsstyrelsen ved StatensInstitut for Strålehygiejne (nu Statens Institut for Strålebe-skyttelse) og Forskningscenter Risø i 2001 radonforekomsteri Danmark i en landsdækkende undersøgelse af radonindhol-det i indeklimaet i enfamilieshuse. Undersøgelsen omfattede3000 enfamilieshuse bygget før de nuværende krav fra 1998om, at alt nybyggeri skal radonsikres.Undersøgelsen viste, at radonforekomster varierer betydeligt.De højeste andele af boliger med høje radonforekomsterfandtes på Sjælland og Bornholm, mens koncentrationen varmindre i Vest- og Nordjylland. Den gennemsnitlige radon-koncentration i de undersøgte enfamilieshuse var 77 Bq/m3på landsplan. Den højeste radonforekomst var 600 Bq/m3. Ivores nordiske nabolande Finland, Norge og Sverige er ra-donniveauerne blandt de højeste i verden. De relevante myn-digheder i Sverige oplyste i 2008, at gennemsnitskoncentrati-onen i Sverige er 108 Bq/m3, og at der er fundet radonfore-komster i Sverige på op til 85.000 Bq/m3.I forhold til WHO’s anbefaling om informations ogoplysningskampagner har Erhvervs- og Byggestyrelsen ogdet daværende By- og Boligministerium siden 1987informeret bredt om radonproblemet til både kommuner ogborgere. Der er blandt andet udarbejdet pjecen ”Radon og en-familieshuse”, som er rundsendt til kommuner, embedslæger,biblioteker, byggebranchen m.fl. I pjecen findes informationom, hvad radon er, hvordan det kan måles, og hvadboligejeren selv kan gøre for at sikre et sundt indeklima iboligen og sænke evt. for højt radonniveau. Kommunernemed de værste radonkoncentrationer er løbende blevetorienteret, ligesom kommunerne er blevet opfordret til atgennemføre lokale oplysningskampagner. Erhvervs- og Byg-gestyrelsen informerer ligeledes om radon på styrelsenshjemmeside og på boligejer.dk.Derudover informerer Statens Institut for Strålebeskyttelseom radonmåling på sin hjemmeside. For at vejlede hånd-værkere og andre om, hvordan radonmåling og radonsikring3
udføres byggeteknisk korrekt, har Erhvervs- og Byggesty-relsen bedt Statens Byggeforskningsinstitut om at udarbejdetekniske anvisninger til dette. Anvisningerne er offentliggjorti december 2010, og SBi afholder desuden seminarer heromden 22. og 23. marts 2011. Erhvervs- og Byggestyrelsen erderudover sammen med Statens Institut for Strålebeskyttelse igang med at udvikle en webbaseret radonguide til boligejeremed information om radon. Radonguiden forventes offent-liggjort i sommeren 2011.”
4