Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Boligudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af

fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom, lov om autori-

sation af elinstallatører m.v. (Revision af huseftersynsordningen)(L

89):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21/12-10 fraBrancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsu-lenter (BfBE), jf. L 89 – bilag 4.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Øko-nomi- og Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:”I henvendelsen fra BfBE er rejst spørgsmål om elinstallati-onsrapport, afhængigheden af forsikringsselskaber og kvali-teten af tilstandsrapporter.ElinstallationsrapportBfBE har i deres henvendelse anført, at Sikkerhedsstyrelsenpå et møde med BfBE den 25. november 2010 har oplyst, atman uden videre kan opstille efteruddannelseskrav, som sæt-ter eksempelvis en bygningssagkyndig i stand til på forsvar-lig vis at blive autoriseret til at udføre en elinstallationsrap-port.Sikkerhedsstyrelsen oplyser hertil, at udførelsen af et el-tjeker autorisationskrævende arbejde og derfor alene kan udføresaf autoriserede elinstallatørvirksomheder, hvilket også frem-går af bemærkningerne til L 89.For at opnå en virksomhedsautorisation skal indehaveren el-ler en medarbejder have en personlig autorisation som elin-stallatør, og virksomheden skal have et godkendt kvalitetssty-ringssystem. Det autorisationskrævende arbejde skal ske un-der ansvar af den personligt autoriserede.For at få personlig autorisation som elinstallatør, skal manbestå en godkendt prøve og opfylde visse praksiskrav. Enpersonligt autoriseret elinstallatør har typisk en 4-årig uddan-nelse som elektriker og en 2-årig overbygningsuddannelsesom installatør inden for stærkstrøm bag sig.Det er muligt at opnå personlig autorisation på baggrund afanden uddannelse, men en forudsætning er, at uddannelsengiver tilsvarende kompetencer. Et eksempel er uddannelsensom stærkstrømsingeniør.2

En eventuel efteruddannelse af bygningssagkyndige vil skul-le leve op til ovenstående krav.Afhængigheden af forsikringsselskaberBfBE opfordrer i deres henvendelse til, at man bevarer for-brugernes mulighed for at få hjælp fra forsikringsselskabernetil at finde en bygningssagkyndig, sådan som reglerne allere-de er i dag.Lovforslaget ændrer ikke på disse regler.Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser i øvrigt, at lov om om-sætning af fast ejendom samt bekendtgørelsen om formid-ling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom in-deholder følgende regler om bestillingen af tilstandsrappor-ter:Lovens § 23, stk. 2:”Ejendomsformidleren må ikke på sæl-gers vegne indgå aftale om rekvirering af byggeteknisk gen-nemgang eller energimærkning eller foretage afregning her-for”.Formidlingsbekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2:”Ejendoms-formidleren må ikke på sælgerens vegne indgå aftale om re-kvirering af byggeteknisk gennemgang (huseftersyn) ellerenergimærkning eller foretage afregning herfor. Ejendoms-formidleren må ikke bringe konkrete bygningssagkyndige ogenergikonsulenter eller firmaer, der beskæftiger disse, i for-slag over for sælger.Stk. 2. Ejendomsformidleren kan efter aftale med sælger re-kvirere huseftersyn eller energimærkning gennem et forsik-ringsselskab, der udbyder ejerskifteforsikringer. Det er enbetingelse, at ejendomsformidleren ikke har indflydelse på,hvilken bygningssagkyndig, energikonsulent eller firma, for-sikringsselskabet vælger til at udføre huseftersynet ellerenergimærkningen. Afregning skal ske direkte fra sælger tilden bygningssagkyndige, energikonsulenten, dennes arbejds-giver eller til forsikringsselskabet.”Reglerne blev indsat i loven i 2005 efter en række konkretesager, hvor køberen havde oplevet ikke retvisende (”lyserø-de”) tilstandsrapporter på grund af samarbejde mellem debygningssagkyndige og ejendomsformidlerne. Reglerne blevsåledes gennemført for at sikre uvildigheden hos de beskik-kede bygningssagkyndige og for at sikre retvisende tilstands-rapporter.Ved indførelsen af reglerne blev det fra flere sider anført, atder kunne være risiko for, at huseftersynsordningen ville bli-ve mindre brugt, hvis ejendomsformidlerne ikke længerekunne hjælpe de sælgere, der ikke selv kunne overskue at3

kontakte en bygningssagkyndig. Derfor fik ejendomsformid-lerne mulighed for efter aftale med sælger at rekvirere et hus-eftersyn via et forsikringsselskab, som også har en interesse iretvisende tilstandsrapporter, da de bærer risikoen for skader,der ikke er med i rapporterne.Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 ad L89.Retvisende rapporterEndelig har BfBE i deres henvendelse anført, at tallene for defejlbehæftede tilstandsrapporter ikke i sig selv er et argumentfor, at huseftersynsordningen er forkert konstrueret.Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser hertil, at teknisk revi-sors årsrapport 2009 viser, at der findes to kategorier af godetilstandsrapporter, henholdsvis de retvisende og de acceptabletilstandsrapporter. I alt 81 pct. af de kontrollerede tilstands-rapporter var enten retvisende eller acceptable. I de resteren-de 19 pct. af de kontrollerede tilstandsrapporterne fandt tek-nisk revisor fejl.Efter vurdering i Erhvervs- og Byggestyrelsen er der tildeltsanktioner i godt 10 procent af de kontrollerede sager, heraf7-8 pct. i form af påtale, som er den mildeste sanktionsform,og ca. 2 pct. i form af advarsel eller inddragelse, der tildelesved grovere eller gentagne fejl.Det bemærkes, at tilstandsrapporterne udtages til kontrol påbaggrund af en risikovurdering, hvor kontrollen målrettes debygningssagkyndige, hvor risikoen for fejl skønnes at værestørst. Der er derfor ikke tale om, at fejlprocenten fra de kon-trollerede tilstandsrapporter er repræsentativ for det samledeantal udarbejdede tilstandsrapporter.En anden væsentlig indikator for omfanget af tilstandsrappor-ter med fejl er antallet af sager behandlet ved Ankenævnet forHuseftersyn. Det fremgår af Ankenævnets Årsberetning for2009, at der blev modtaget under 200 klager, og at der i ca.40 pct. af disse er fundet grundlag for at tildele en erstatning.Den tekniske revision har, siden den blev indført i 2006,medført en løbende forbedring af kvaliteten af tilstandsrap-porterne og et fald i antallet af fejlbehæftede tilstandsrappor-ter.Pr. 1. januar 2011 er der ved lov etableret et nyt disciplinær-og klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige, hvor deneksisterende kvalitetskontrol af de sagkyndiges arbejde sam-les med behandling af forbrugerklager. Det medfører størreklarhed om kvalitetskravene til de bygningssagkyndige, styr-4