Boligudvalget 2010-11 (1. samling)
L 89
Offentligt
968008_0001.png
968008_0002.png
968008_0003.png
FolketingetBoligudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
10. marts 2011Formueretskontoret2010-7005-0036CCN40160
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 33 vedrørende forslag til lovom ændringer af forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendomm.v., lov om omsætning af fast ejendom og lov om autorisation af elin-stallatører m.v. (Revision af huseftersynsordningen m.v.)(L 89), somFolketingets Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 33 fra Folketingets Boligudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af

fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom og lov om au-

torisation af elinstallatører m.v. (Revision af huseftersynsordningen

m.v.)(L 89):

”Hvad er ministerens holdning til, at WHO "Handbook onindoor radon, a public health perspective", september 2009(www.who.int) anbefaler, at det er nødvendigt med strategierfor både radonforebyggelse i nybyggeri og radonsikring afeksisterende byggeri, for at opnå en sundhedsmæssig fordel?Herunder ministerens holdning til at WHO skriver, at de na-tionale myndigheder bør have klare retningslinjer for, hvor-dan man sikrer både eksisterende og nyt byggeri. Herunderministerens holdning til, hvor ansvaret ligger for, at der iDanmark kun er retningslinjer for, hvordan man sikrer modradonstråling i nybyggeri, mens Erhvervs- og Byggestyrelsenikke har taget ansvaret for at forebygge mod radonstråling idet eksisterende byggeri, men kun henviser til, at det er ”eje-rens eget ansvar” Hvem har ansvaret?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraØkonomi- og Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:”WHO anbefaler i “Handbook on indoor radon – a PublicHealth Perspective”, at der fastsættes en national reference-værdi for det maksimale radonindhold i indeluften. WHO an-befaler, at niveauet fastsættes til 100 Bq/m3. For boliger medradonniveauer over det nationale referenceniveau anbefalerWHO, at de nationale myndigheder anbefaler eller kræver til-tag til at reducere radonkoncentrationen i boligen.Erhvervs- og Byggestyrelsen har siden 1998 i bygningsreg-lementet opstillet klare anbefalinger til radonniveauet i inde-luften. Disse anbefalinger er ligesom kravene til radonsikringaf nybyggeriet skærpet i overensstemmelse med anbefalingerfra WHO og de nordiske strålemyndigheders i efteråret 2009.Det anbefales således, at bygningsejere igangsætter tiltag forat sænke radonindholdet i indeklimaet, når dette overstiger100 Bq/m3.Det følger af byggeloven, at bygningsejeren har ansvaret for,at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i.Dette gælder også, hvis der i ældre boliger eller bygninger erså meget radon i indeklimaet, at det udgør en sundhedsfarefor beboerne. Bygningsejeren har således ansvar for at fore-2
tage målinger og også at foretage eventuelle tiltag til at sænkeradonindholdet i indeluften. Det fremgår endvidere afWHO’s ”Handbook on indoor radon – a Public Health Per-spective”, at dette princip også generelt er gældende i andrelande, herunder Norge, Sverige, Finland, Storbritannien,Tyskland, Irland og Schweiz.Når det gælder de eksisterende bygninger, er det således byg-ningsejerens ansvar at sikre et sundt indeklima. Det er de na-tionale myndigheders opgave at udarbejde klare vejledningerog retningslinjer om, hvordan indeklimaproblemer, fx radon,håndteres, så bygningsejeren på et bedre grundlag kan træffebeslutning om at gennemføre målinger og evt. tiltag til at re-ducere radonindholdet i indeluften i boligen.Der henvises i øvrigt til bidrag til spørgsmål 22 ad L 89.”
3