Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 90
Offentligt
962843_0001.png
962843_0002.png
962843_0003.png
962843_0004.png
962843_0005.png
962843_0006.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
28. februar 2011Statsretskontoret2010-7650-0007CHE40618
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 106 vedrørende forslag til lovom offentlighed i forvaltningen (L 90), som Folketingets Retsudvalg harstillet til justitsministeren den 27. januar 2011. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Meta Fuglsang (SF).
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 106 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om offentlighed i forvaltningen (L 90):

”Hvad er ministerens kommentar til Oluf Jørgensens kronik iJP den 10. januar 2011?”

Svar:

1.

Justitsministeriet går ud fra, at der med spørgsmålet sigtes til kronik-ken ”Udenindsigt i magtudøvelsen”af pressejurist og forskningschef påDanmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, som blev bragt iJyllands-Posten den 10. januar 2011.I det følgende gennemgås under pkt. 2-4 de spørgsmål og betragtninger,der fremkommer i kronikken. I tilknytning til gennemgangen anføres Ju-stitsministeriets kommentarer til de enkelte spørgsmål og betragtninger.

2.1.

I kronikken anfører Oluf Jørgensen bl.a., at Offentlighedskommissi-onens mindretal, som Oluf Jørgensen selv var en del af, foreslog at styrkeoffentlighedens ret til indsigt i grundlaget for politiske beslutninger. Eftermindretallets forslag skal offentligheden have ret til indsigt i interne fag-lige vurderinger i endelig form, der indgår i en sag om et fremsat lovfors-lag eller en offentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lignende. For-målet er at sikre offentligheden mulighed for at drøfte og tage stilling tilde faglige præmisser, forslag er baseret på.Det er anført, at lovforslaget følger kommissionens flertal og undtager devigtigste politiske beslutninger. Det er desuden anført, at efter lovforsla-get vil retten til indsigt ikke gælde faglige præmisser, der indgår i grund-laget for beslutninger, der træffes af en minister eller på et ministermøde,og at ifølge lovforslagets bemærkninger skal offentligheden heller ikkehave ret til indsigt i de faglige vurderinger, der indgår i grundlaget for devigtigste beslutninger i kommuner og regioner. Det er anført, at denneundtagelse omfatter lovpligtige planer, f.eks. planer for sygehuse, skolerog kollektiv trafik, og at den – ifølge Oluf Jørgensen – overraskende be-grundelse lyder, at sådanne planer ikke er politiske.

2.2.

Der henvises om bestemmelsen i lovforslagets § 29 om indsigt i vis-se interne faglige vurderinger i endelig form – som givetvis er den be-stemmelse, som den under pkt. 2.1 omtalte del af kronikken sigter til –bl.a. til besvarelserne af spørgsmål nr. 65, nr. 77, nr. 86 og nr. 121 vedrø-rende lovforslaget.2
Justitsministeriet skal i den forbindelse særligt fremhæve, at det af be-mærkningerne til lovforslagets § 29 fremgår, at for kommuners og regio-ners vedkommende må bestemmelsen i § 29, stk. 1, 1. pkt., antages athave et snævert anvendelsesområde. Dette skyldes, at disse myndighederikke i samme omfang som ministerierne tager egentlige politiske initiati-ver, men derimod efter lovgivningen er forpligtet til at udarbejde planerog regulativer. Det er anført, at sådanne planer og regulativer – somf.eks. skoleplaner, sygehusplaner og affaldsregulativer – ikke er omfattetaf bestemmelsens anvendelsesområde, da de ikke kan karakteriseres sompolitiske initiativer i bestemmelsens forstand. I den forbindelse henvisesogså til besvarelsen af spørgsmål nr. 82 vedrørende lovforslaget.

3.1.

Det er i kronikken desuden anført, at med lovforslaget udstrækkeslukketheden med en helt ny undtagelse for dokumenter, der udarbejdesog udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse medlovgivning eller anden tilsvarende politisk proces. Det er anført, at denneundtagelse ikke er nødvendig for at sikre mulighed for fortrolige drøftel-ser mellem et folketingsmedlem og en minister, idet denne mulighed ek-sisterer i forvejen, fordi ministre har flere roller. Det er således anført, atnår en minister agerer som partipolitiker, er han ikke omfattet af offent-lighedsloven, og ministeren kan f.eks. udveksle fortrolige mails med etfolketingsmedlem om et politisk initiativ.Det er endvidere anført, at den nye undtagelse skal ses i sammenhængmed, at lovgivningsarbejdet i de seneste årtier gradvist er flyttet fra Chri-stiansborg til Slotsholmen. Det er nu almindeligt, at ministre indbyderordførere fra partier til forhandlinger med henblik på at indgå forlig, føret lovforslag fremsættes for Folketinget. I forbindelse med politiske for-lig bliver det ofte aftalt, at ordførerne skal tage stilling til vigtige spørgs-mål ved gennemførelsen af loven. Materiale fra ministerier, herundersvar på spørgsmål, der udgør grundlaget for de politiske beslutninger omlovgivning, blev tidligere givet til Folketingets udvalg. Det er anført, atden praksis, der er etableret, betyder, at vigtige dele af beslutningsgrund-laget ofte kun sendes til ordførerkredsen, og at det derfor er det megetalvorligt, at forslaget til ny offentlighedslov vil hindre offentlighed. Deter anført, at hvis Folketinget vedtager denne nye undtagelse, sker der enmarkant forringelse af den demokratiske kontrol.

3.2.

Om bestemmelsen i lovforslagets § 27, nr. 2 – som det lægges tilgrund, at der sigtes til i den under pkt. 3.1 omtalte del af kronikken –3
henvises bl.a. til besvarelserne af spørgsmål nr. 107, nr. 108 nr. 109, nr.110 og nr. 122 vedrørende lovforslaget.I tilknytning hertil bemærkes, at Offentlighedskommissionens flertal –som anført i pkt. 4.15.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger – haranført, at man ikke deler den opfattelse, at bestemmelsen i lovforslagets §27, nr. 2, vil føre til en alvorlig svækkelse af muligheden for en bred ogoffentlig politisk debat. Der peges således på, at en ministers fremlæggel-se af politiske initiativer under alle omstændigheder normalt forudsætteren offentlig proces. Er der f.eks. tale om lovgivning, vil et udkast til lov-forslag således normalt blive sendt i høring, og det lovforslag, der efter-følgende bliver fremsat for Folketinget, vil ligeledes blive undergivet enoffentlig behandling. Dette er med til at sikre den offentlige indsigt ogkontrol, der, som også fremhævet af mindretallet, naturligvis skal væremed politiske beslutninger i et demokratisk samfund.Som nævnt i pkt. 4.15.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er Ju-stitsministeriet enig i, at der er et behov for særligt at beskytte den politi-ske beslutningsproces, således som Offentlighedskommissionens flertallægger op til med bestemmelsen i § 27, nr. 2. I den forbindelse kan Ju-stitsministeriet tilslutte sig de synspunkter, som flertallet har anført over-for mindretallets synspunkter om, at bestemmelsen bl.a. vil indebære enalvorlig svækkelse af muligheden for en bred og offentlig politisk debat.For så vidt angår spørgsmålet om aktindsigt i dokumenter, som en mini-ster i sin funktion som partipolitiker selv udarbejder – f.eks. en e-mail –henvises til pkt. 2 i besvarelsen af spørgsmål nr. 80 vedrørende lovfors-laget.

4.1.

I kronikken er det anført, at Folketinget parallelt med behandling afden ny offentlighedslov skal tage stilling til et forslag om ændring af for-valtningslovens regler for parters aktindsigt (jf. forslag til lov om æn-dring af forvaltningsloven og retsplejeloven (ændringer i lyset af lov omoffentlighed i forvaltningen) (L 91).Det er anført, at ret til indsigt eller lukkethed om endelige faglige vurde-ringer også i dette lovforslag er et afgørende spørgsmål. Der gives i kro-nikken en række eksempler. Det anføres desuden, at Offentlighedskom-mission anbefalede, at borgere og virksomheder, der er parter i en sag,får ret til indsigt i de interne faglige vurderinger i endelig form, men atder i det pågældende lovforslag er indsat betingelser, der stort set ude-4
lukker denne ret, idet retten til indsigt kun skal gælde, hvis myndighedennormalt bruger eksterne vurderinger, og idet konkrete juridiske vurderin-ger bliver holdt uden for. Det er anført, at disse betingelser ikke indgik iforslaget fra en enig Offentlighedskommission.Det er endvidere anført, at efter Offentlighedskommissionens opfattelsehar en borger eller virksomhed, der er part i en sag, brug for indsigt imyndighedens endelige faglige vurderinger for at kunne varetage sineinteresser. Det skal være muligt at holde foreløbige overvejelser fortroli-ge, men når myndigheder er færdige med overvejelserne og træffer enafgørelse, bør borgeren eller virksomheden have ret til information omgrundlaget, herunder interne, faglige vurderinger. Det er anført, at en retfor parter til indsigt i de faglige vurderinger, der indgår i grundlaget forkonkrete afgørelser, ville stemme med den faglige etik i mange faggrup-per, og at en række organisationer i høringssvar har bakket op om Offent-lighedskommissionens forslag på dette punkt.

4.2.

Om bestemmelsen i § 14 b i L 91 – som der givetvis sigtes til i dendel af kronikken, som er omtalt under pkt. 4.1 – henvises til pkt. 26.2.2 ibesvarelsen af spørgsmål nr. 5 vedrørende lovforslaget samt pkt.4.3.7.4.3 i de almindelige bemærkninger til L 91.Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at der i pkt. 4.3.7.4.2. i de almin-delige bemærkninger til L 91 bl.a. er anført følgende vedrørende spørgs-mål om indsigt i interne faglige, herunder juridiske, vurderinger i sageromfattet af § 14 b:”Der kan om indholdet af udtrykket intern ”faglig vurdering” henvises tilden afgrænsning, som Offentlighedskommissionen har foretaget i forholdtil § 29, stk. 1, i deres lovudkast, og som Justitsministeriet kan tiltræde, jf.pkt. 4.3.7.4.1 ovenfor og pkt. 4.16 i det samtidig fremsatte forslag til ny of-fentlighedslov. I denne afgrænsning ligger, at vurderingen af, hvilken løs-ning der anbefales på grundlag af en faglig vurdering falder uden for ud-trykket »faglig vurdering«. Det samme gælder (selve) indstillingen om,hvilken løsning der bør vælges. […] Som det også fremgår, vil de internefaglige vurderinger (herefter) være de ”rene” faglige vurderinger – af f.eks.lægefaglig, økonomisk eller juridisk karakter – der vedrører sagens umid-delbare indhold.Den nævnte afgrænsning vil i forhold til de interne faglige vurderinger, dervil være omfattet af forslaget til forvaltningslovens § 14 b, indebære, at detalene er de ”rene” faglige vurderinger af f.eks. lægefaglig, økonomisk ellerjuridisk karakter, der vil være ret til aktindsigt i (efter lovens almindeligeregler), og alene sådanne vurderinger, der vedrører ”sagens umiddelbareindhold. Derimod vil der ikke være adgang til aktindsigt i myndighedensovervejelser om, hvilken betydning den faglige vurdering skal tillægges i5
afgørelsessagen – dvs. overvejelser om den konkrete anvendelse af denfaglige vurdering i den pågældende sag. Det samme gælder myndighedensovervejelser om, hvad der – på grundlag af blandt andet den interne fagligevurdering – skal være udfaldet af sagen (hvilken afgørelse der konkret skaltræffes). De nævnte overvejelser er således ikke faglige vurderinger i § 14b’s forstand, men derimod led i den konkrete subsumption i sagen.”
6