Svar:

1.

I henvendelsen af 29. marts 2011 peger DJØF på en problemstillingvedrørende offentliggørelse af navne på embedsmænd i forbindelse medadvokatundersøgelser og lignende.DJØF anfører, at dets medlemmer i stigende grad bliver omfattet af ad-vokatundersøgelser, der udover at vurdere, om de pågældende institutio-ner har begået fejl og forsømmelser, også skal vurdere, om der er grund-lag for ansættelsesretlige sanktioner mod navngivne medarbejdere. Derpeges i den forbindelse som et eksempel på, at der i advokatundersøgel-sen om Finanstilsynets og Økonomi- og Erhvervsministeriets rolle i for-bindelse med Roskilde Bank A/S blev rettet kritik mod navngivne med-arbejdere i Finanstilsynet.DJØF anmoder på den baggrund om, at Folketingets Retsudvalg sikrer, atdet er muligt efter den nye offentlighedslov at anonymisere navnene påmedarbejdere, når der i advokatundersøgelser og lignende rejses kritikmod dem, der vil kunne føre til ansættelsesretlige skridt.

2.1.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det fremsatte lovforslag ska-ber den mulighed, som DJØF efterspørger i sin henvendelse. Om be-grundelsen herfor henvises til pkt. 2.2 – 2.4 nedenfor.

2.2.

Lovforslaget bygger på samme måde som den gældende offentlig-hedslov på, at der som udgangspunkt er aktindsigt i oplysninger om of-fentligt ansattes tjenstlige forhold.Lovens undtagelsesbestemmelser vil imidlertid efter omstændighedernekunne danne grundlag for, at sådanne oplysninger ikke udleveres i for-bindelse med aktindsigt, jf. f.eks. omtalen af lovforslagets § 9, stk. 2, nr.2, i besvarelsen af spørgsmål nr. 132 vedrørende lovforslaget.Som en anden undtagelsesbestemmelse, der i praksis vil kunne dannegrundlag for at undtage oplysninger om offentligt ansattes tjenstlige for-2

hold fra aktindsigt, kan der henvises til de særlige regler om personalesa-ger, som videreføres med lovforslagets § 21.Det følger af lovforslagets § 21, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke omfat-ter sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Detfølger desuden af § 21, stk. 2, at retten til aktindsigt heller ikke gælder iandre sager om enkeltpersoners ansættelse i det offentliges tjeneste bort-set fra visse i stk. 3 og 4 nærmere fastlagte ”standardprægede” oplysnin-ger.Det fremgår i den forbindelse bl.a. af lovforslagets § 21, stk. 3, at for såvidt angår ansatte i chefstillinger gælder lovens almindelige regler foroplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover.Det gælder dog kun for et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelseer truffet.Lovforslagets § 21, stk. 2, gælder bl.a. sager om afskedigelse, suspensioneller andre ansættelsesretlige sanktioner eller negative reaktioner i for-hold til en offentligt ansat.Bestemmelsen i § 21, stk. 2, kan imidlertid ikke anvendes i forhold tilgenerelle personalesager eller andre sager hos vedkommende myndighed,som ikke har karakter af personalesager. Det gælder, selvom dokumenterog oplysninger, der indgår i konkrete personalesager om eventuelle an-sættelsesretlige sanktioner mv., også vil kunne indgå i sådanne andre sa-ger. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor dokumenter og oplysninger,som indgår i en almindelig regnskabssag vedrørende en medarbejdersbrug af myndighedens kreditkort, har dannet grundlag for en konkret per-sonalesag, hvor myndigheden overvejer at meddele medarbejderen enadvarsel for at have brugt kreditkortet i strid med reglerne.Der kan dog i den forbindelse henvises til, at der i lovforslagets bemærk-ninger til § 21, stk. 2, er anført følgende:”I de tilfælde, hvor dokumenter fra konkrete personalesager (tillige)indgår i generelle personalesager eller i andre sager, vil der normalt –på baggrund af de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i stk. 2 – kunnegive afslag på aktindsigt i de nævnte dokumenter fra den konkrete sagefter § 33, nr. 5.”Den anvendelse af generalklausulen i lovforslagets § 33, nr. 5, der såle-des er forudsat med lovforslaget, vil gøre det muligt at sikre, at den be-3

skyttelse af hensynet til offentligt ansatte, som ligger bag bestemmelsen i§ 21, stk. 2, ikke i konkrete tilfælde er utilstrækkelig, når dokumentermv., der indgå i konkrete personalesager, også indgår i andre sager hosvedkommende myndighed.

2.3.

Hvis der f.eks. i medierne har været påstande om, at en forvalt-ningsmyndighed har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse medf.eks. behandlingen af en sag, vil dette kunne give anledning til, at myn-digheden enten selv eller ved hjælp af f.eks. en advokat lader påstandenundersøge.Sagen om undersøgelse af påstanden om, at myndigheden har begået fejlmv., vil efter lovforslaget være omfattet af retten til aktindsigt efter lo-vens almindelige regler.Der kan imidlertid allerede på det tidspunkt, hvor undersøgelsen iværk-sættes, også foreligge en konkret personalesag. Det kan f.eks. skyldes, atdet – selv om det ikke endnu kan lægges til grund, om der er begået fejlmv. – på forhånd står klart, hvilke ansatte det i givet fald kan komme påtale at søge draget til ansvar.En konkret personalesag kan imidlertid også opstå senere og f.eks. påbaggrund af de – eventuelt foreløbige – resultater af undersøgelser, somforetages af myndigheden selv eller f.eks. en advokat, og som peger i ret-ning af, at konkrete ansatte kan have begået fejl mv.Uanset på hvilket tidspunkt den konkrete personalesag måtte være opstå-et, vil sagen være undtaget fra retten til aktindsigt efter lovforslagets §21, stk. 2.

2.4.

I anledning af DJØF’s henvendelse bemærkes herefter følgende:I en situation, hvor der i en advokatundersøgelse eller lignende rejses kri-tik mod navngivne offentligt ansatte, der vil kunne føre til negative an-sættelsesretlige reaktioner, vil der (i hvert fald på det tidspunkt) foreliggeen konkret personalesag, hvori den relevante del af advokatundersøgelsenindgår. Denne sag vil være undtaget fra retten til aktindsigt efter lovfors-lagets § 21, stk. 2.

En advokatundersøgelse eller lignende kan være iværksat med henblik på(kun) at få undersøgt et konkret personalespørgsmål, og i så fald indgåradvokatundersøgelsen mv. alene i den pågældende personalesag.Ofte vil advokatundersøgelser mv. imidlertid have et bredere sigte end enkonkret personalesag og f.eks. have til formål at afdække, om myndighe-den som sådan har begået fejl eller forsømmelser. I sådanne tilfælde viladvokatundersøgelsen – herunder dele, der måtte indeholde kritik modkonkrete offentligt ansatte – derfor også indgå i en anden sag, og dennesag vil som udgangspunkt være omfattet af retten til aktindsigt efter lo-vens almindelige regler.I forhold til aktindsigtsbegæringer, der også omfatter en sådan anden sag,vil det, der er forudsat med lovforslaget vedrørende anvendelsen af lov-forslagets § 33, nr. 5 (jf. pkt. 2.2), imidlertid gøre det muligt at foretageen anonymisering af de relevante dele af advokatundersøgelsen mv., somforhindrer identifikation af offentligt ansatte, der i undersøgelse er gen-stand for kritik, der vil kunne føre til negative ansættelsesretlige reaktio-ner i forhold til de pågældende.Der kan herved bl.a. peges på, at den beskyttelse i forhold til sager omnegative ansættelsesretlige sanktioner, der modsætningsvist ligger i lov-forslagets § 21, stk. 3, hvorefter lovens almindelige regler i personalesa-ger kun gælder oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarseleller derover for så vidt angår ansatte i chefstillinger, og kun for et tids-rum af to år efter, at den endelige afgørelse er truffet, ellers måtte ansesfor utilstrækkelig.Sammenfattende er det som nævnt i pkt. 2.1 Justitsministeriets opfattelse,at det fremsatte lovforslag skaber den mulighed, som DJØF efterspørger isin henvendelse af 29. marts 2011.

Spørgsmål nr. 152 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om offentlighed i forvaltningen (L 90):

Svar:

1.

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.