Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 90
Offentligt
962747_0001.png
962747_0002.png
962747_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen 1
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
28. februar 2011Statsretskontoret2010-7650-0007BBO41669
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 67 vedrørende forslag til lovom offentlighed i forvaltningen (L 90), som Folketingets Retsudvalg harstillet til justitsministeren den 17. januar 2011. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Manu Sareen (RV)
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 67 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om offentlighed i forvaltningen (L 90):

”I lyset af, at den gældende bestemmelse om undtagelse afinterne dokumenter bygger på et simpelt objektivt konstater-bart kriterium, nemlig om dokumentet er ”sendt ud af huset”eller ej, mens den foreslåede nye bestemmelse forudsættermyndighedens subjektive vurdering af en række subtile om-stændigheder med henblik på at afgøre, om dokumentet er tilbrug for ministerbetjening eller ej, er ministeren da ikke enigi, at det i ganske vidt omfang overlades til forvaltningsmyn-digheden selv at foretage den nærmere afgrænsning af, hvilkedokumenter der i medfør af § 24 og § 29 undtages fra aktind-sigt, og at ansøgeren vil have ringe muligheder for at proble-matisere dette myndighedsskøn?”

Svar:

1.

Lovforslaget bygger – ligesom den gældende offentlighedslov – påden ordning, at der fra hovedreglen om aktindsigt i lovforslagets § 7, stk.1, gælder en række undtagelser, herunder at dokumenter omfattet af lov-forslagets § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-4, som følge af de hen-syn, der ligger bag de pågældende bestemmelser, er undtaget fra retten tilaktindsigt.Lovforslaget bygger endvidere på den ordning, at der fra en række af dedokumenter, som er undtaget fra retten til aktindsigt efter de nævnte und-tagelsesbestemmelser, vil være ret til indsigt i visse oplysninger efter lo-vens almindelige regler, jf. lovforslagets §§ 28-29 om den såkaldte eks-traheringspligt. Ekstraheringspligten efter § 29 gælder dog bl.a. ikke do-kumenter, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning, jf. lovforsla-gets § 29, stk. 1, 2. pkt., 1. led.Ordningen efter lovforslaget er endvidere – ligesom efter den gældendeoffentlighedslov – at afgørelser om aktindsigt træffes af den myndighedm.v., der har dokumentet i sin besiddelse, medmindre der er tale om enafgørelsessag, hvor aktindsigtsafgørelser træffes af den myndighed, derskal træffe afgørelse i den pågældende (materielle) sag, jf. lovforslagets §36, stk. 1. Det er således – som efter gældende ret – den myndighed, derhar kompetencen efter lovforslagets § 36, stk. 1, som vil skulle vurdere,om bestemte dokumenter er undtaget fra aktindsigt, og om de undtagnedokumenter indeholder ekstraheringspligtige oplysninger.
2
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det i sagens natur må være myndig-heden og ikke ansøgeren, der vurderer, om betingelserne for at undtage etdokument fra retten til aktindsigt f.eks. efter lovforslagets § 24, stk. 1,om ministerbetjening, er opfyldt, eller om betingelserne for at undlade atforetage ekstrahering i et ministerrådgivningsdokument efter lovforsla-gets § 29, stk. 1, 2. pkt., 1. led, er opfyldt.

2.

Med hensyn til lovforslagets § 24 og 29 vil en række af de betingelser,der skal være opfyldt, for at bestemmelserne hver især kan anvendes i detkonkrete tilfælde, være nye for både forvaltningsmyndighederne, journa-lister, borgere, Folketingets Ombudsmand mv. Der vil endvidere – for-mentlig navnlig i den første tid efter offentlighedslovens ikrafttræden –kunne opstå spørgsmål om den nærmere fortolkning og anvendelse afdisse betingelser. Sådanne spørgsmål vil i almindelighed løbende bliveafklaret i administrativ praksis og udtalelser fra Folketingets Ombuds-mand.Det er endvidere ikke Justitsministeriets opfattelse, at den gældende be-stemmelse om interne arbejdsdokumenter i offentlighedslovens § 7 byg-ger på et ”simpelt objektivt konstaterbart kriterium”. F.eks. vil det efteromstændighederne kunne give anledning til tvivl, om et interne arbejds-dokument er afgivet til en ”udenforstående” og derfor ikke længere kanundtages fra aktindsigt efter bestemmelsen i § 7.

3.

Det bemærkes i øvrigt, at hvis den person, som er meddelt helt ellerdelvist afslag på en anmodning om aktindsigt – herunder med henvisningtil § 24, stk. 1, eller § 29, stk. 1, 2. pkt. – klager over afslaget til om-budsmanden, vil den myndighed, der har meddelt afslaget efter § 19, stk.1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand med sene-re ændringer være forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysnin-ger samt udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsmanden.Folketingets Ombudsmand vil således have fuld indsigt i sagens doku-menter og vil derfor på samme grundlag som myndigheden kunne vurde-re, om f.eks. betingelserne for at undtage et dokument fra retten til akt-indsigt er opfyldt, eller om der i et dokument, som er undtaget fra rettentil aktindsigt, indgår ekstraheringspligtige oplysninger.
3