L 95 - Forslag til Lov om lov om ændring af lov om fremgangsmåden

ved inddrivelse af skatter og afgifter, lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, lov om en børnefamilieydelse og lov om Det Fælles Lønin-

deholdelsesregister (Effektivisering af inddrivelsen af gæld til det of-

fentlige).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 31. januar 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for forskelle i betalingsevnevurderingen foretaget eftertabeltrækket henholdvis efter hustandsprincippet, og i hvilke situationer man skal anvendedet ene henholdvis det andet vurderingsprincip. Der henvises til, at det fremgår aflovforslagets bemærkninger, at det er Skatteministeriets vurdering, at tabeltrækket i dagikke altid er udtryk for en skyldners reelle betalingsevne, idet en betalingsevnevurderingforetaget efter husstandsprincippet ofte viser, at skyldners reelle betalingsevne er større endtabeltrækket.

Svar:

I forbindelse med fusionen af inddrivelsesområdet pr. 1. november 2005 blev der i inddri-velsesbekendtgørelsen indført to sæt regler vedrørende udregning af en skyldners beta-lingsevne:tabeltrækket efter kap. 5, der alene omfatter en skyldners egne økonomiske forhold,samtbetalingsevneberegning efter kapitel 6, der omfatter skyldners og dennes husstandsøkonomiske forhold.

Tabeltrækket er hovedreglen, betalingsevneberegningen er undtagelsen.Reglerne om tabeltrækket og reglerne om betalingsevneberegning understøtter en digitali-serbar, effektiv, ensartet og skematiseret måde at udregne en skyldners betalingsevne på.Det har ved udformningen af tabeltrækket indgået som et væsentligt hensyn, at alle skyldnereville få et rimeligt rådighedsbeløb for at opnå en enklere og ensartet administration og samtidigtage et behørigt socialt hensyn i inddrivelsen.Tabeltrækket tager ikke udgangspunkt i husstandsprincippet, idet der ved fastsættelse af be-talingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 (tabeltrækket) alene ses på skyldnersindkomstforhold. Tabeltrækket tager således ikke højde for skyldners konkrete udgifter, eneventuel ægtefælles / samlevers indtægter m.v. men fastsætter en afdragsprocent alene påbaggrund af skyldners nettoindkomst, således som den er indberettet til eindkomstregistret.At der som udgangspunkt alene kigges på skyldnerens indkomstforhold er i praksis en lem-pelse i forhold til trangsbeneficiet i retsplejeloven, hvor der foretages en vurdering af helehusstandens indkomstforhold.Den nedre grænse i tabeltrækket/betalingsevnen er fastlagt med udgangspunktet i kontant-hjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enligekontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn. Der er i den nedre grænse i tabel-trækket fra 2005, ud over et rådighedsbeløb, et gennemsnitligt fastsat beløb til faste om-kostninger, yderligere levnet plads til evt. mindre betalingsforpligtelser, som skyldner hartil private kreditorer.

Om betalingsevnevurderingen kan jeg oplyse, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan fo-retage en betalingsevnevurdering, hvis der er særlige forhold, der taler for det, eller skyld-ner anmoder om det.En betalingsevnevurdering er baseret på husstandsprincippet og opgøres på baggrund afskyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, fratrukket et fastsat rådig-hedsbeløb samt skyldners konkrete relevante udgifter, herunder