Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 17. november 2010stillet følgende spørgsmål nr. 38 til L 12, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 38 (L 12)

Vil ministeren bekræfte, at et forslag om fastsættelse af en tidsfrist for,hvornår kravet til totaldeposition for ammoniak skal være opfyldt, er merevidtgående, end hvad der ligger i habitatdirektivets artikel 6 stk. 3?

Svar

Som jeg har redegjort for i min besvarelse af spørgsmål nr. 33 (L 12), frem-går det af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at det på baggrund af en kon-kret vurdering skal sikres, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse medandre planer og projekter ikke kan påvirke et Natura 2000-område væsent-ligt. Hvis det i en sådan vurdering ikke kan afvises, at der er en væsentligpåvirkning, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af det an-søgtes virkning på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsæt-ningen for det ansøgte område. Denne forpligtelse til at foretage en ”total-vurdering” af planer og projekter er en stående, nugældende forpligtelse.Kan en skade ikke udelukkes, kan der ikke meddeles tilladelse eller god-kendelse.Med de nye krav i husdyrgodkendelsesloven til en reduktion af ammoniak-belastningen af sårbare naturområder i forbindelse med ansøgninger omgodkendelser mv. sikres det, at det ansøgte som alt overvejende hovedre-gel ikke kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Samtidig bidragertotaldepositionskravet til, at områderne bevæger sig imod gunstig beva-ringsstatus, jf. Habitatdirektivets artikel. 2, stk. 2.I forbindelse med en revurdering stilles der krav om, at husdyrbruget leverop til de gældende BAT-krav. En revurdering er ikke at betegne som et pro-jekt i Habitatdirektivets forstand, og derfor ikke omfattet af habitatdirektivetsartikel 6, stk. 3.