Spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Boligudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af

fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom og lov om au-

torisation af elinstallatører m.v. (Revision af huseftersynsordningen

m.v.)(L 89):

”Vil ministeren redegøre for, om ministeren er enig medblandt andre WHO i, at der bør være generel information tilkøberen om radon i tilstandsrapporten? Herunder, at såfremtder er lavet en langtidsmåling i boligen skal denne også ved-lægges rapporten. Herunder krav om at alle boligejere målerderes radonniveau inden for eksempel år 2020? Herunder, atman indtil alle boligejere skal have gennemført en langtids-måling kan indføje muligheden for klausul, som man for ek-sempel gør i Sverige?

Svar:

1.

Som anført under pkt. 2.4.2. i den kommenterede høringsoversigt ved-rørende lovforslaget har udvalget om huseftersynsordningen om spørgs-målet om radonundersøgelser bl.a. anført, at det er væsentligt at væreopmærksom på, at problemstillingen om radon knytter sig til alle boliger,herunder ikke mindst til boliger, hvor radonforekomsten – uden at bebo-erne er klar over det – er meget høj, men som ikke sættes til salg, ellerhvor der i forbindelse med eventuelt salg ikke udarbejdes en tilstandsrap-port. Da der ”kun” udarbejdes tilstandsrapport vedrørende ca. 50.000ejendomme årligt, svarende til ca. 2 pct. af den samlede boligmasse, kanet eventuelt krav om undersøgelse af radonforekomsten som led i til-standsrapportens udarbejdelse derfor først på lang sigt antages at villehave en effekt.Om de omkostninger, der vil være forbundet med en bygningssagkyndigsundersøgelse af radonforekomsten som led i bygningsgennemgangen, erdet udvalgets bygningssagkyndige medlemmers skøn, at disse omkost-ninger vil beløbe sig til i størrelsesordenen 2.500 kr. inkl. moms. I skøn-net er det bl.a. indgået, at måleinstrumenterne skal være opstillet i byg-ningen over en længere periode, sådan at det vil være nødvendigt medflere besøg på ejendommen. Med andre ord vil et krav om foretagelse afradonundersøgelser fordyre prisen på tilstandsrapporten ganske betragte-ligt.Som nævnt er det i dag ikke muligt at undersøge en eventuelt radonfore-komst ”på stedet”. Målingerne skal ifølge de nuværende anbefalinger fra2

de danske og svenske strålemyndigheder derimod foretages over fleremåneder. Dette forhold udelukker efter udvalgets opfattelse i praksis eteventuelt krav om radonmålinger som i led i tilstandsrapportens udarbej-delse, idet salgsprocessen alene på grund af disse målinger ville bliveforsinket i 2-3 måneder.Dertil kommer – netop fordi målingerne ikke kan foretages på stedet afden bygningssagkyndige – risikoen for, at de målinger, som i givet faldforetages, ikke bliver retvisende for det ”normale” radonniveau i den un-dersøgte bygning. Måleresultatet vil således komme til at afhænge bl.a.af brugen af den undersøgte periode i måleperioden, og der vil fra sæl-gers eller andres side, f.eks. ved at sikre en god ventilation af de under-søgte rum i måleperioden, kunne ske påvirkning af det endelige målere-sultat.Af de anførte grunde kan udvalget ikke anbefale, at der stilles krav om, atder som led i tilstandsrapportens udarbejdelse skal foretages radonmålin-ger. Bliver det derimod på et senere tidspunkt muligt at foretage de om-handlede radonmålinger ”på stedet”, således at salgsprocessen ikke for-længes, at der ikke kan ske påvirkning af måleresultatet, og at de om-kostninger, der er forbundet med målingernes foretagelse, kan holdes pået beskedent niveau, bør det efter udvalgets opfattelse derimod genover-vejes, om sådanne målinger skal foretages som led i huseftersynsordnin-gen.Der henvises herom i øvrigt til betænkningens side 226-232.Justitsministeriet er af de grunde, som udvalget har anført, enig i, at derikke bør stilles krav om, at der som led i tilstandsrapportens udarbejdelseskal foretages radonmålinger.

2.

Udvalget om huseftersynsordningen har endvidere særskilt overvejet,om oplysning om radon bør indarbejdes i de generelle hustypebeskrivel-ser, som ifølge udvalgets forslag skal udleveres sammen med tilstands-rapporten, jf. betænkningens side 233-234.En indarbejdelse af generelle oplysninger om radon i de nævnte hustype-beskrivelser vil efter udvalgets opfattelse imidlertid nødvendiggøre, atdet i relation tilalleboliger opført før det tidspunkt, hvor det nye kravom, at radonniveauet ved nybyggeri ikke må overstige 100 Bq/m3, trådtei kraft, skal angives, at der foreligger en potentiel risiko for, at radonni-3

veauet i ejendommen overtiger 100 Bq/m3. En sådan helt generel ”ad-varsel” i relation til stort set hele den eksisterende bygningsmasse findesefter udvalgets opfattelse ikke hensigtsmæssig.Justitsministeriet er enig i, at der i de generelle hustypebeskrivelser ikkebør indarbejdes generelle oplysninger om radon.

3.

Som anført under pkt. 1 ovenfor er Justitsministeriet enig med udval-get i, at der ikke som led i tilstandsrapportens udarbejdelse bør foretagesradonmålinger.På den baggrund bør der efter Justitsministeriets opfattelse heller ikkestilles krav om, at sælger – som en betingelse for at anvende huseftersyn-sordningen – skal fremlægge resultatet af en eventuel radonmåling.

4.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om, hvor-vidt der bør stilles krav om, at alle boligejere får målt radonniveauet in-den f.eks. 2020, indhentet en udtalelse fra Økonomi- og Erhvervsministe-riet, der har oplyst følgende:”Det fremgår af WHO’s ”Handbook on indoor radon – aPublic Health Perspective” fra september 2009, at det kanovervejes at anbefale eller kræve radonmåling i forbindelsemed salg som ét blandt flere nyttige redskaber til sikre, atflere boliger får målt radonniveauet.Det følger af byggeloven, at bygningsejeren har ansvaret for,at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i.Det gælder også, hvis der i ældre boliger eller bygninger er såmeget radon i indeklimaet, at det udgør en sundhedsfare forbeboerne. Bygningsejeren har således ansvar for at foretagemålinger og for at foretage eventuelle tiltag til at sænkeradonindholdet i indeluften. En radonmåling bør foretagesover mindst 2 måneder i fyringssæsonen og koster ca. 300 kr.Der er intet til hinder for, at en køber i forbindelse med enbolighandel kan betinge sit køb af, at der gennemføres en ra-donmåling med et givet resultat.Der er ingen af vores nabolande, der har indført et genereltkrav om, at alle boligejere skal have målt deres radonniveau.I visse lande, som fx Sverige, er der i regioner med meget hø-je radonkoncentrationer dog krav om, at radonniveauet i boli-gen måles. Radonniveauet i disse dele af Sverige ligger man-ge gange over det højeste niveau, der er målt i Danmark. I de4

egne af Sverige, hvor radonniveauet ligner Danmarks, er derikke krav om måling.I Danmark er der endvidere store forskelle i radonkoncentra-tionerne. De højeste andele af boliger med høje radonfore-komster findes bl.a. på Sjælland og Bornholm, hvorimodNord- og Vestjylland generelt har lave radonforekomster.Et generelt krav om radonmåling vil derfor påføre boligejere idisse dele af landet udgifter uden at have særlig betydning forsundheden i forhold til WHO’s anbefalinger.”

5.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt i købsaftalen atindføje en særlig klausul om radon, hvorefter f.eks. et beløb skal depone-res til radonsikring af boligen, henvises der til Justitsministeriets samti-dige besvarelse af spørgsmål nr. 28 til lovforslaget.