L 95 - Forslag til Lov om lov om ændring af lov om fremgangsmåden

ved inddrivelse af skatter og afgifter, lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, lov om en børnefamilieydelse og lov om Det Fælles Lønin-

deholdelsesregister (Effektivisering af inddrivelsen af gæld til det of-

fentlige).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 31. januar 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, hvor stort et rådighedsbeløb en skyldner skal have tilbage efterreglerne i den gældende inddrivelseslov, og i hvilket omfang lovforslaget vil påvirkestørrelsen af det gældende rådighedsbeløb, herunder hvad der nærmere ligger i betingelsen iretsplejelovens § 509 om, at en skyldner skal kunne opretholde en beskeden levefod.

Svar:

Ved betalingsevnevurderinger foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden, skal der efterregelsættet i inddrivelsesbekendtgørelsen fastsættes et rådighedsbeløb, der for 2011 udgør:5.480 kr. om måneden med tillæg afo3.820 kr. om måneden til en evt. samlever/ægtefælleo1.500 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. åro1.920 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7.åro2.750 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18.år.Den særskilte lønindeholdelse angår kravstyper, som retspraksis har fastsat som forpligtel-ser, der skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb. Dissekrav er i øvrigt kendetegnet ved,at skyldner – selvom man også tilhører lavindkomstgruppen – helt kan undgå restancen, nemligved blot at overholde reglerne, eksempelvis betale p-afgiften. Der er således ikke tale om, atskyldner uforvarende har pådraget sig restancen.Der skal i forvaltningen af ordningen således alene tages udgangspunkt i princippet i rets-plejelovens § 509, hvorefter der skal efterlades tilstrækkeligt til at opretholde en beskedenhusførelse og levefod. Dette er dog ikke nødvendigvis sammenfaldende med skyldnerenshidtidige levefodRetsplejelovens § 509 tager ikke stilling til, hvor stort et rådighedsbeløb, der skal fastsættes tilskyldneren, idet der i princippet kan gøres udlæg i hele skyldners indestående, såfremt en ægte-fælle/samlever vurderes at være i besiddelse af et kontantbeløb, der tillige vil kunne dækkeskyldner og evt. børns livsfornødenheder indtil næste lønudbetaling.

I SKATs inddrivelsesvejledning står vedr. en fortolkning af begrebet ”en beskeden leve-fod”: ”Selvom en kreditor skal kunne forfølge sit tilgodehavende hos skyldner i form af ud-læg og efterfølgende tvangsauktion, er det ikke meningen, at skyldner skal kunne fratagesalt. Dette medfører, at der i skyldnerens besiddelse skal efterlades så mange kontante mid-ler, at husstanden kan klare sig økonomisk.Der er heller ikke nogen fast regel for, hvor meget en husstand skal have i likvide midlerfor at kunne klare sig, men der kan eventuelt tages udgangspunkt i taksterne for kontant-hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, således at der skal efterlades midler til betaling forbolig, el, vand, varme, nødvendig transport til arbejde og et rådighedsbeløb til daglige ind-køb.”Side 2 af 2