Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2996+2997 - Almindelige anl. Bilag 3
Offentligt
796276_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 8. februar 2010
Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
den 22.-23. februar 2010
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
6. Haiti ........................................................................................................................................... 2
7. Krisestyringsmekanisme............................................................................................................ 5
8. (Evt.) Mellemøsten .................................................................................................................... 6
9. Klimaændringer ......................................................................................................................... 8
10. (Evt.) Kroatien ......................................................................................................................... 10
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
796276_0002.png
6. Haiti
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
I opfølgning på det ekstraordinære rådsmøde den 18. januar 2010 samt rådsmødet den 25. januar 2010 ventes
Rådet at drøfte situationen i Haiti efter jordskælvet i landet den 12. januar 2010, samt EU-initiativer frem
mod den kommende donorkonference i New York og udmøntning af Lissabon-traktatens art. 214, stk. 5 om
oprettelsen af et europæisk humanitært ungdomskorps.
2. Baggrund
Haiti blev tirsdag den 12. januar 2010 ramt af et voldsomt jordskælv, som lagde store dele af
hovedstaden Port-au-Prince i ruiner. Omkring 3 millioner mennesker er berørt af katastrofen,
og det anslås, at mere end 110.000 er omkommet. FN koordinerer nødhjælpsindsatsen og har
udsendt en appel om bistand til 575 millioner USD. Per 4. februar 2010 er der modtaget tilsagn
om bistand, der svarer til 88 procent af dette beløb. Haiti var allerede før jordskælvet præget af
fattigdom og ustabilitet og omkring 1,8 millioner mennesker var hårdt ramt af fødevaremangel.
Sikkerhedssituationen i landet blev forbedret med udsendelsen af FN’s MINUSTAH-mission i
2004, som før jordskælvet omfattede omkring 7.000 soldater, 1.800 politifolk og 600 civile råd-
givere.
Danmark har reageret hurtigt på katastrofen og har ydet godt 115 millioner kr. i direkte nød-
hjælp, herunder 50 millioner kr. via FN, som koordinerer nødhjælpsarbejdet i Haiti. Danmark
har endvidere fremrykket sit 2010 bidrag til FN’s katastrofefond og en del af det årlige bidrag til
Verdensfødevareprogrammet (WFP). Yderligere 150 millioner kr. er således til rådighed for
indsatsen i forbindelse med katastrofen i Haiti. Desuden er knap 40 danskere udsendt via det
Internationale Humanitære Beredskab, Beredskabsstyrelsen og danske NGO’er.
Dagen efter katastrofen - blev EU’s monitorerings- og informationscenter (MIC) aktiveret med
henblik på at overvåge situationen og vurdere behovet for assistance. Rådet drøftede 18. januar
2010 situationen i Haiti, og der var enighed om at yde massiv EU-støtte til landet, om at koor-
dinere indsatsen tæt under ledelse af FN og om at støtte afholdelsen af en international donor-
konference. På Rådets møde 25. januar 2010 var der enighed om at bidrage til at forbedre sik-
kerhedssituationen i Haiti og i den forbindelse oprette en koordinerende enhed i Bryssel med
henblik på koordination af medlemsstaternes bidrag. Desuden var der enighed om, at medlems-
landene i fællesskab skulle bidrage med mindst 300 mand med henblik på at styrke MINUS-
TAH’s politienhed. Bidraget vil blandt andet blive ydet gennem det europæiske gendarmeri-
korps.
På et møde den 25. januar 2010 i Canada mellem centrale donorer i forhold til Haiti blev det
besluttet, at der i slutningen af marts eller i april 2010 skal afholdes en donorkonference i New
York, hvor den fortsatte bistand til genopbygningen af Haiti skal drøftes.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Katastrofen i Haiti har desuden skabt fornyet fokus på EU’s krisestyringsmekanismer. Ud over
de anvendte midler besidder EU også en række andre midler til hurtig reaktion – herunder pri-
mært EU’s kampgrupper og EU’s civile reaktionsstyrke (CRT). CRT’en blev på rådsmødet i
november 2009 fordoblet fra 100 til 200 mand. CRT’en er tiltænkt en rolle som ’fortrop’ i for-
bindelse med civile CSDP-missioner. Danmark bidrager med personel til CRT’ens personale-
pulje via det Internationale Humanitære Beredskab.
I EU-kredse synes der at være en bred forståelse af behovet for hurtig reaktion i tilfælde af hu-
manitære katastrofer, og at den hurtige respons skal ske i koordination med FN. Der har i EU-
kredsen uformelt været nævnt en række muligheder for at forbedre EU’s evne til kriserespons,
herunder bedre anvendelse af de eksisterende kapaciteter, oprettelsen af et egentligt humanitært
udrykningskorps og et forslag vedrørende udmøntning af Lissabon-traktatens artikel 214, stk. 5
omhandlende et europæisk ungdomskorps.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der ventes en politisk drøftelse af situationen i Haiti, samt en generel drøftelse af EU’s krisesty-
ringsmekanismer. I tilknytning hertil forventes oprettelsen af et europæisk ungdomskorps lige-
ledes drøftet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget vurderes ikke at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på FN’s koordinerende rolle for så vidt angår den internationale
støtte til Haiti, og at EU’s støtte til rehabilitering og genopbygning i Haiti bakker op om denne
rolle samt tager udgangspunkt i en samlet EU-strategi, der sikrer, at EU’s støtte ikke overlapper
støtte fra andre bidragsydere. Ligeledes er det vigtigt, at der forud for den planlagte donorkon-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ference etableres et godt beslutningsgrundlag gennem en grundig analyse af de langsigtede be-
hov i Haiti.
For så vidt angår det humanitære ungdomskorps, er regeringen skeptisk henset til problemer
med udsendelse af unge uden tilstrækkelig sikkerhedstræning til katastrofe- og konfliktområder.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige landes holdning ventes at ligge på linje med de danske.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering 15. januar
2010 samt til orientering den 22. januar 2010.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
796276_0005.png
7. Krisestyringsmekanisme
Punktet er taget af dagsordenen.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
796276_0006.png
8. (Evt.) Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 8.-9.
december 2009. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder EU’s rolle i freds-
processen.
2. Baggrund
Forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne er endnu ikke genoptaget efter afbrydelsen i
december 2008 trods en intensiv amerikansk indsats herfor.
Bosættelsesspørgsmålet er fortsat et væsentligt udestående, og manglende palæstinensisk forso-
ning er en komplicerende faktor. Fra israelsk side har man indført et 10-måneders bosættelses-
stop for Vestbredden men eksklusiv Østjerusalem. Skridtet har indtil videre ikke vist sig til-
strækkeligt til at få palæstinenserne tilbage til forhandlingsbordet. Den amerikanske udsending
Mitchells nylige besøg i regionen førte ikke til synlige bevægelser i parternes holdninger.
EU vil under alle omstændigheder være indstillet på at støtte et amerikansk initiativ, og har ved
flere lejligheder over for den israelske regering understreget forventningen om, at denne vil ar-
bejde for fred, en tostats-løsning samt gennemførelse af Køreplanen for Fred.
EU har med rådskonklusionerne om Mellemøsten fra den 8. december 2009 præsenteret klare
budskaber og fremadrettet tekst om EU’s rolle.
Egypten arbejder fortsat med bestræbelserne på at skabe forsoning mellem alle palæstinensiske
fraktioner og forhandler med særligt Fatah og Hamas om en aftale, indtil videre uden et gen-
nembrud. Præsident Abbas annoncerede den 5. november 2009, at han ikke ønsker at genop-
stille til præsidentposten ved de forudsete valg i 2010.
Situationen i Gaza og det sydlige Israel er uændret. Der er fortsat ikke en holdbar våbenhvile,
og adgangen til Gaza er utilstrækkelig. Den såkaldte Goldstone-rapport blev drøftet i FN´s
Menneskerettighedsråd i oktober og i Generalforsamlingen i november 2009, og der blev efter-
følgende vedtaget resolutioner herom.
FN’s generalsekretær har i opfølgning af Generalforsamlingens resolution om Goldstone-
rapporten den 5. februar 2010 fremlagt en rapport om parternes egne undersøgelser. Rapporten
forventes behandlet af Generalforsamlingen medio februar.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
796276_0007.png
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af det kommende møde i kvartet-
ten, der finder sted efter rådsmødet, og den seneste udvikling i regionen, herunder de amerikan-
ske bestræbelser på at relancere fredsforhandlingerne og den politiske udvikling i de palæstinen-
siske områder. Herudover vil Rådet drøfte øvrige relevante spørgsmål relateret til fredsproces-
sen. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.
EU arbejder generelt for, at fredsprocessen hurtigst muligt genoptages med henblik på at bygge
videre på de fremskridt, der blev opnået i 2008, og for parternes efterlevelse af forpligtelserne i
Køreplanen for Fred. EU yder et væsentligt bidrag til den Palæstinensiske Autoritets stats- og
institutionsopbygningsarbejde.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Ikke relevant.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante regionale og inter-
nationale partnere, herunder den amerikanske administration. Målet med EU’s bestræbelser er, i
samarbejde med det internationale samfund og regionale partnere, at få parterne til at genopta-
ge fredsforhandlingerne. Grundstammen herfor - en to-stats løsning og en omfattende regional
fred - har ikke ændret sig.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv EU-
indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at bringe
fredsforhandlingerne tilbage på sporet så hurtigt som muligt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 5. december
2009.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
796276_0008.png
9. Klimaændringer
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Drøftelsen i rådet for almindelige anliggender vil finde sted i lyset af diskussionen på det ekstraordinære møde i
Det Europæiske Råd den 11. februar 2010. Perioden efter COP15 har været præget af refleksion over EU’s
rolle op til og under COP15 samt af EU’s associering med Københavnsaftalen. Drøftelsen i rådet for almindeli-
ge anliggender den 22. februar 2010 ventes at fokusere på EU’s generelle tilgang til de globale klimaforhandlin-
ger.
2. Baggrund
De globale klimaforhandlinger ventes fortsat gennem 2010 frem mod COP16 i Mexico at være
øverst på den EU-interne dagsorden. Den første periode i 2010 har internt i EU dels været
præget af refleksion over EU’s rolle op til og under COP15 samt af EU’s associering med Co-
penhagen Accord. EU sendte sit associeringsbrev den 28. januar 2010, hvori man gentog posi-
tionen om reduktion på 20% hhv. 30% i 2020 i forhold til 1990, hvis andre udviklede lande
giver tilsagn om lignende reduktioner, og udviklingslande bidrager i henhold til deres ansvar og
respektive kapabiliteter. Pr. 3. februar 2010 har i alt 85 lande associeret sig med Københavnsaf-
talen, der blev forhandlet på plads på COP15 i København, dækkende 78% af verdens CO
2
emissioner. EU’s videre opfølgning i de globale klimaforhandlinger, herunder på Københavns-
aftalen, ventes drøftet under det ekstraordinære, uformelle møde i Det Europæiske Råd den 11.
februar 2010.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet for almindelige anliggender ventes at drøfte EU’s opfølgning på COP15, herunder navn-
lig i lyset af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 11. februar 2010. Fokus ventes
at være på EU’s generelle tilgang til de globale klimaforhandlinger.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Drøftelsen har ingen direkte konsekvenser for gældende dansk ret.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens holdning, at EU fortsat bør søge at indtage en ledende rolle i de globale kli-
maforhandlinger. På den baggrund finder regeringen det positivt, at klimaforandringer er sat på
dagsordenen for rådsmødet for almindelige anliggender.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Spørgsmålet vil være genstand for yderligere drøftelser i COREPER op til det ekstraordinære,
uformelle Europæiske Råds møde. Detaljeret viden om andre landes holdning til spørgsmålet
foreligger endnu ikke.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
796276_0010.png
10. (Evt.) Kroatien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Formandskabet sigter på åbning af to kapitler i optagelsesforhandlingerne med Kroatien på en tiltrædelseskonfe-
rence planlagt til den 19. februar. De to kapitler vedrører miljø og fiskeri og er fortsat blokeret af Slovenien.
Såfremt der i den mellemliggende periode opnås enighed om sagen i Coreper ventes punktet taget af dagsordenen.
2. Baggrund
Udvidelsesforhandlingerne med Kroatien forventes at blive intensiveret i 2010. Der er stadig
behov for bl.a. reform af den offentlige administration, bekæmpelse af korruption og organise-
ret kriminalitet samt fuldt kroatisk samarbejde med ICTY.
Status for forhandlingerne er 11 åbne kapitler, mens 17 er midlertidigt lukket. Der er planlagt
en tiltrædelseskonference den 19. februar, men afholdelsen afhænger af, at der er kapitler, der
kan åbnes og lukkes. På nuværende tidspunkt blokerer Slovenien for åbningen af kapitel 13
(fiskeri) og 27 (miljø), idet man formelt stadig angiver at undersøge substansen. Nederlandene
blokerer fortsat for åbningen af kapitel 23 (domstole og fundamentale rettigheder) grundet
Kroatiens manglende samarbejde med den internationale krigsforbryderdomstol i Haag (ICTY).
Vedr. grænsestriden med Slovenien udestår stadig ratifikation af mæglingsaftalen i Slovenien.
Kroatien ratificerede den 20. november 2009. I Slovenien afventer man en udtalelse fra forfat-
ningsdomstolen. Forventningen er, at den slovenske regering vil sende aftalen til en vejledende
folkeafstemning.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formandskabet sigter på åbning af kapitel 13 (fiskeri) og 27 (miljø) på en tiltrædelseskonference
planlagt til den 19. februar. Såfremt Slovenien forud for rådsmødet ophæver blokeringen af
kapitlerne i Coreper, ventes punktet taget af dagsordenen for rådsmødet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
I udvidelsesforhandlinger støtter regeringen op om afholdelsen af en tiltrædelseskonference,
hvor nye kapitler kan åbnes og lukkes.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Vedrørende afholdelsen af en tiltrædelseskonference forventes samme holdninger i de fleste
øvrige EU-lande. Slovenien kan dog have en divergerende holdning.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
11