Europaudvalget 2009-10
Ekstraordinært transport 4/5-10 Bilag 1
Offentligt
835137_0001.png
Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
Dok.id
J. nr.
26. april 2010
2010-2391
Internationalt Kontor
Rasmus Winckelmann Ottesen
Telefon 33 92 43 65
[email protected]
Samlenotat:
Ekstraordinært transportrådsmøde
tirsdag den 4. maj
2010 om konsekvenserne af de vulkanske askeskyer i det europæi-
ske luftrum
Nyt notat
Der forefindes ikke et KOM-nr.
1. Baggrund og indhold
Det islandske vulkanudbrud lammede fra torsdag den 15. april 2010 til tirsdag
den 20. april 2010 store dele af den europæiske lufttrafik. Der blev den 19. april
2010 afholdt et møde blandt EU's transportministre pr. videokonference. På
mødet blev det besluttet at tilslutte sig anbefalingen fra den europæiske flykon-
trol, Eurocontrol, om at fastholde en såkaldt no-fly zone i det europæiske luft-
rum i de områder, hvor der er en høj koncentration af aske, samt at der i zoner
med lav aske-koncentration vil kunne flyves under visse betingelser.
Tidligere var der en nul-grænse for flyvning i en askesky uanset partikelom-
fang.
For så vidt angår den vanskelige situation for luftfartsbranchen, blev dette rejst
af den danske transportminister uden dog at blive substansdrøftet, men kom-
missionens formand Barosso har bedt transportkommissær Kallas om, at sætte
sig for bordenden af en ad-hoc arbejdgruppe sammen med konkurrence- og
statstøttekommissæren Almunia og kommissæren for økonomiske og monetæ-
re anliggender Rehn. De skal se på konsekvenserne af aske-situationen for rej-
sebranchen og økonomien mere generelt.
Det spanske formandskab har bedt Kommissionen om at udarbejde en rapport,
om de foranstaltninger man på europæisk niveau kan træffe for at forbedre
EU’s handlemuligheder i lignende situationer.
Formandskabet vurderer at rapporten bl.a. bør indeholde overvejelser om:
-
Mulighederne for at fremskynde arbejdet med etablering af det fælles
luftrum (Single European Sky), herunder integrationen af Eurocontrol,
som administrator.
Revisionen af de nuværende procedurer i akutte situationer, som den
der netop har fundet sted
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
835137_0002.png
-
Udarbejdelsen af en beredskabsplan, der giver mulighed for at reagere
på en mere fleksibel og koordineret måde, når en krisesituation hindrer
mobilitet for europæiske borgere, og som behørigt tager hensyn til pas-
sagerernes rettigheder
Side 2/3
Formandskabet ligger på baggrund af rapporten op til en orienterende debat på
rådsmødet.
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant, da der ikke forelægger et konkret forslag.
3. Høring
Der er ikke gennemført en høring af EU-specialudvalget for transport, men sa-
gen har været drøftet mellem luftfartsorganisationerne og transportministeren
på et møde i Dansk Industri den 19. april 2010. Efterfølgende er sagen ved flere
anledninger blevet drøftet i en
Task Force med deltagelse af Transportministeriet,
herunder Naviair og SLV, Økonomi- og Erhvervsministeriet og repræsentanter for
de store og små luftfartsselskaber og lufthavne, pilotforeningen og kabinebesæt-
ningsforeningen samt Dansk Industri.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljø-
mæssige konsekvenser og beskyttelsesniveau
Ikke relevant, da der ikke forelægger et konkret forslag.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant, da der ikke forelægger et konkret forslag.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
På rådsmødet forventes Kommissionens rapport at blive drøftet.
For så vidt angår mulighederne for at fremskynde arbejdet med etablering af
det fælles luftrum (Single European Sky) ser Danmark positivt på dette. Dan-
mark har allerede etableret en fælles luftrumsblok med Sverige.
Danmark finder det desuden fornuftigt at revidere relevante procedurer, så
akutte situationer bedre kan håndteres. Danmark finder bl.a. at der er behov
for en revision af passagerrettighedsforordningen, så det tager højde for en si-
tuation med længere varig lukning af luftrummet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
835137_0003.png
Danmark vil desuden se positivt på forslag om at suspendere de regler i slots-
forordningen, der handler om hvor mange slots man skal udnytte for at bevare
sine rettigheder.
På mødet er det vigtigt for Danmark at få afdækket Kommissionens og de øvri-
ge landes syn på spørgsmålet om evt. økonomisk kompensation til luftfarts-
branchen.
Den principielle danske holdning til statsstøtte er, at statsstøtte skal anvendes
til at fremme horisontale mål i det europæiske fællesskabs interesse. Statsstøtte
skal alene anvendes, når det er nødvendigt og er det bedste egnede instrument,
og anvendes proportionalt, ikke diskriminerende og tidsbegrænset.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Sagen har været behandlet i Coreper II den 19. april 2010 og i Coreper I den 21.
april. Alle lande er enige i det alvorlige i situationen. En række lande har givet
udtryk for vigtigheden af, at EU kan agere hurtigt og effektivt i sådanne situati-
oner. Opfølgningen på begivenhederne er meget vigtig. Bl.a. må man skaffe
bedre viden om vulkanaskens påvirkning af fly.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant, da der ikke forelægger et konkret forslag.
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Udvalget har tidligere modtaget samlenotat og referat om sagen i forbindelse
med det ekstraordinære transportministermøde via videokonference den 19.
april 2010.
Side 3/3