PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3013 - uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Afdelingen for videregående

uddannelser og internationalt

samarbejde

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5600

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat ministerrådsmøde (uddannelse og ungdom) den 11.

maj 2010

Uddannelse

7. Den sociale dimension af uddannelse

- rådskonklusioner

(s. 2)

8. Kompetencer til støtte for livslang læring og ”nye kvalifikationer for

nye job”-initiativet

- rådskonklusioner

(s. 8)

9. Internationalisering af højere uddannelse

- rådskonklusioner

(s. 12)

10. Bidrag til forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni

a) Numeriske værdier for EU’s overordnede mål på uddannelses-

området

- enighed

b) Kommissionens dialog med medlemsstaterne om de nationale

uddannelsesmål

- orientering fra Kommissionen

- udveksling af synspunkter

(s. 15)

Ungdom

11. Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemssta-

ternes regeringer, forsamlet i Rådet, om aktiv integration af unge: be-

kæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom

- vedtagelse

(s. 19)

22. april 2010

Sags nr.:

128.69F.251

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Et konkurrencedygtigt, rummeligt og bæredygtigt Europa: udvikling

af ungdomsdimensionen

- udveksling af synspunkter

(s. 22)

Uddannelse

Pkt. 7: Den sociale dimension af uddannelse

- rådskonklusioner

1. Resumé:

Rådet bemærker i de foreliggende rådskonklusioner, at uddan-

nelsessystemer over hele EU er nødt til at sikre både lighed og topkvalitet.

Det er afgørende, ikke kun for at stimulere økonomisk vækst og konkur-

renceevnen, men også for at reducere fattigdom og skabe social inddragelse, at

det generelle uddannelsesniveau forbedres, og at alle sikres nøglekompetencer.

Social inddragelse gennem uddannelse bør sikre lige muligheder for adgang til

uddannelse af god kvalitet og en retfærdig behandling. Uddannelsessystemer

yder et væsentligt bidrag til at fremme social sammenhængskraft, aktivt med-

borgerskab og personlig tilfredsstillelse i de europæiske samfund.

2. Baggrund

Den nuværende økonomiske situation, hvor især lavtuddannede

unge og voksne har stået svagest, samt demografiske udfordrin-

ger i en globaliseret økonomi danner baggrund for de foreliggen-

de rådskonklusioner. Øget international konkurrence kræver høje

erhvervsmæssige kvalifikationer kombineret med evnen til at væ-

re kreativ og fornyende og arbejde i flerkulturelle og flersprogede

miljøer. Sammen med den problematiske demografiske situation

er det endnu vigtigere for uddannelsessystemerne at opnå bedre

resultater generelt og samtidig sikre, at alle, både unge og voksne

- og uanset deres socioøkonomiske baggrund eller personlige

forhold - får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale gen-

nem livslang læring. I den forbindelse bør man være særlig op-

mærksom på personer med særlige behov.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet bemærker i de foreliggende rådskonklusioner, at uddannel-

sessystemer over hele EU er nødt til at sikre både lighed og top-

kvalitet. Det er afgørende, ikke kun for at stimulere økonomisk

vækst og konkurrenceevnen, men også for at reducere fattigdom

og skabe social inddragelse, at det generelle uddannelsesniveau

forbedres, og at alle sikres nøglekompetencer. Social inddragelse

gennem uddannelse bør sikre lige muligheder for adgang til ud-

dannelse af god kvalitet og en retfærdig behandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelsessystemer yder et væsentligt bidrag til at fremme soci-

al sammenhængskraft, aktivt medborgerskab og personlig til-

fredsstillelse i de europæiske samfund. Dog er uddannelse hver-

ken den eneste grund til eller den eneste løsning på social udstø-

delse. Der er derfor behov for tilgange, der går på tværs af sekto-

rerne.

Rådet erkender, at uddannelse har en afgørende rolle at spille i et

livslangt læringsperspektiv med hensyn til at skabe et konkurren-

cedygtigt og videnbaseret Europa. Nøglekompetencer for alle på

grundlag af livslang læring vil spille en afgørende rolle for bor-

gernes beskæftigelsesegnethed, sociale inddragelse og personlige

udvikling. De fem benchmarks i Strategirammen for det europæi-

ske samarbejde på uddannelsesområdet, vedtaget den 12. maj

2009, er af afgørende karakter i den sammenhæng.

Rådet finder, at der stadig er et stort behov for at mindske skæv-

heder og udstødelse i EU. Lighed og toppræstationer udelukker

ikke hinanden, men supplerer hinanden og bør forfølges både på

nationalt og europæisk plan.

Det er vigtigt at holde fast i høje kvalitetsnormer for alle og styr-

ke ansvar, fremme individuelle og inklusive tilgange, støtte tidlig

indgriben og navnlig tage sig af dårligt stillede uddannelsessø-

gende. Studiestøtteordninger, såsom stipendier, lån og supple-

rende ikke-økonomiske ydelser, kan være en væsentlig faktor til

fremme af lige adgang, navnlig inden for de videregående uddan-

nelser.

Rådskonklusionerne fokuserer på førskole- og skoleundervisning,

erhvervsuddannelsesområdet, videregående uddannelse og livs-

lang læring.

Med hensyn til førskole- og skoleundervisning finder Rådet, at 1)

deltagelse i førskoleundervisning og børnepasningsordninger af

høj kvalitet, med et tilstrækkeligt antal højtuddannede ansatte,

skaber positive resultater for alle børn og indebærer de største

fordele for de dårligst stillede, 2) sikring af uddannelse af høj kva-

litet, der giver nøglekompetencer til alle, er en af de mest effekti-

ve metoder til at fremme social inklusion, 3) erhvervelse af større

viden om grupper, der risikerer at falde fra i uddannelsessyste-

merne, 4) strategier for inklusion på uddannelsesinstitutionerne,

et stærkt lederskab og systematisk overvågning af resultater og

kvalitet, innovativ undervisning af høj kvalitet, der støttes af pas-

sende uddannelse af lærerne, selvstændiggørelse og motivation,

samarbejde med personer fra andre erhverv og sikring af til-

strækkelige ressourcer, 5) øgning af anvendelsen af personlig til-

gang, herunder individuelle læringsplaner og anvendelse af evalu-

ering til støtte for læringsprocessen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til erhvervsuddannelse finder Rådet, at et forskellig-

artet tilbud om erhvervsuddannelse med større vægt på nøgle-

kompetencer kan give den enkelte de nødvendige muligheder for

at forbedre sine kvalifikationer og dermed komme ind på ar-

bejdsmarkedet. For dårligt stillede gruppers vedkommende kan

erhvervsuddannelse gøres mere relevant, ved at udbuddet tilpas-

ses den enkeltes behov, ved øget vejledning og rådgivning, ved at

anerkende forskellige former for realkompetence samt ved at

fremme alternative læringsordninger på arbejdspladsen. Større

deltagelse, navnlig fra personer med lav uddannelse, i erhvervs-

rettet voksenuddannelse er nøglen til en tilgang med aktiv inklu-

sion og til at begrænse arbejdsløshed i tilfælde af industriel foran-

dring.

Med hensyn til højere uddannelse finder Rådet, at 1) en indsats

for at hæve ambitionsniveauet og øge adgangen til videregående

uddannelse for studerende med svag baggrund kræver en styrkel-

se af de finansielle støtteordninger og andre incitamenter og en

bedre udformning af dem, 2) mere fleksible og diversificerede

studieforløb - f.eks. anerkendelse af realkompetencer, deltidsud-

dannelse og fjernundervisning - kan være med til at forene vide-

regående uddannelse med arbejds- eller familiemæssige forpligtel-

ser og fremme en bredere deltagelse, 3) der er behov for en sær-

lig indsats, navnlig vedrørende finansiering, for at sikre, at der i

fuldt omfang tages hensyn til dårligt stillede studerende, der ofte

ikke er i stand til at drage nytte af mobilitetsordninger, 4) be-

kæmpelsen af ulighed, fattigdom og social udstødelse kan styrkes

ved at anerkende, at institutioner for videregående uddannelse

har et socialt ansvar for at føre resultaterne af viden tilbage til

samfundet, stille viden til rådighed for samfundet - både på lokalt

og globalt plan - og imødekomme sociale behov, 5) højere ud-

dannelsesinstitutioner kan også udvise socialt ansvar ved at stille

deres ressourcer til rådighed for voksne og uformelle og ikke-

formelle lærende, styrke forskningen i social udstødelse, fremme

innovation og ajourføre uddannelsesmæssige ressourcer og me-

toder

Med hensyn til voksenuddannelse finder Rådet, at 1) udvidet ad-

gang til voksenuddannelse kan skabe nye muligheder for aktiv

inddragelse og øget deltagelse i samfundet, 2) læring for voksne

er afgørende for at nå ud til dårligt stillede og særligt udsatte

grupper, 3) potentialet for læring på tværs af generationerne kan

undersøges som et middel til at dele viden og ekspertise og til at

tilskynde til kommunikation og solidaritet mellem yngre og ældre

generationer.

Med hensyn til livslang læring finder Rådet, at uddannelsessyste-

mer med fleksible studieforløb, hvori man undgår "blindgyder",

er med til at udligne en dårlig startposition. Livslang vejledning

og validering af erhvervede kvalifikationer, herunder anerkendel-

se af realkompetencer og erfaring, diversificering af optagelses-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mønstrene for alle uddannelsesniveauer, også videregående ud-

dannelse og voksenuddannelse, og mere opmærksomhed på læ-

ringsmiljøernes kvalitet og tiltrækningskraft kan lette overgangen

for de uddannelsessøgende.

Herudover opfordres medlemsstaterne til følgende på førnævnte

områder. Med hensyn til førskole- og skoleundervisning opfor-

drer Rådet medlemsstaterne til, at 1) sikre øget adgang til førsko-

leundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, 2) for-

bedre kvaliteten af undervisningen i alle skoler, 3) fokusere på til-

egnelse af centrale grundlæggende færdigheder, 4) fremme net-

værkssamarbejde mellem skolerne, 5) intensivere indsatsen for at

hindre, at skoleelever forlader skolen tidligt, 6) udvikle mere per-

sonlige tilgange og systemiske løsninger med henblik på at støtte

samtlige elever og yde ekstra støtte til elever med særlige behov,

7) gøre skoleundervisning mere relevant med henblik på at hæve

elevernes ambitionsniveau og stimulere indlæringsevnen samt

motivationen til at lære, 8) gøre lærerhvervet mere attraktivt, give

adgang til relevant efter- og videreuddannelse og sikre stærkt le-

derskab på skolerne, 9) styrke partnerskaber mellem skoler og

forældre, erhvervslivet og lokalsamfundet og yderligere integrere

formelle og ikke-formelle aktiviteter, 10) fremme vellykkede in-

klusive tilgange til uddannelse for alle elever, herunder elever

med særlige behov.

Med hensyn til erhvervsuddannelser opfordrer Rådet medlems-

staterne til, at 1) styrke tilegnelsen af nøglekompetencer gennem

erhvervsuddannelsesforløb og -programmer for alle, 2) videreud-

vikle uddannelsesforløb således, at de giver de lærende mulighed

for at tilrettelægge deres egne individualiserede forløb, 3) gøre en

indsats for at sikre, at systemerne er godt integreret i de samlede

uddannelsesforløb, 4) styrke vejledning, rådgivning og relevant

læreruddannelse for at støtte de studerendes karrierevalg og

overgange inden for en uddannelse eller fra uddannelse til job.

Med hensyn til videregående uddannelse opfordrer Rådet med-

lemsstaterne til, at 1) fremme et bredere studenteroptag, 2) ud-

vikle politikker, der tager sigte på at øge procenttallet af stude-

rende, der fuldfører en højere uddannelse, 3) fortsat at nedbryde

hindringer og udvide mulighederne for samt forbedre kvaliteten

af læringsmobilitet, 4) fremme specifikke programmer for voksne

uddannelsessøgende og andre ikke-traditionelle uddannelsessø-

gende.

Med hensyn til voksenuddannelse opfordrer Rådet medlemssta-

terne til, at 1) styrke politikker, der skal give de lavtuddannede,

arbejdsløse voksne og borgere med indvandrerbaggrund mulig-

hed for at erhverve en kvalifikation eller udvide deres kvalifikati-

oner, 2) fremme foranstaltninger til at sikre, at alle har adgang til

de grundlæggende kvalifikationer og nøglekompetencer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover opfordrer Rådet medlemsstaterne til generelt at styrke

uddannelsessystemernes sociale dimension ved at 1) gøre uddan-

nelsesforløbene mere fleksible samt sikre lige adgang for alle, 2)

udvikle tættere forbindelser mellem uddannelser og samfundet

for derigennem at styrke beskæftigelsesegnetheden og aktivt

medborgerskab, 3) indføre systemer for validering og anerken-

delse af realkompetencer, herunder uformel og ikke-formel læ-

ring, og øge anvendelsen af livslang vejledning til dårligt stillede

og lavtuddannede lærende, 4) evaluere virkningen og effektivite-

ten af finansielle støtteforanstaltninger for dårligt stillede tillige

med de konsekvenser, uddannelsessystemernes udformning og

struktur har for de dårligt stillede, 5) overveje indsamling af data

om resultater, frafaldsrater og de uddannelsessøgendes socio-

økonomiske baggrund, 6) overveje fastlæggelse af kvantificerede

mål for social inddragelse gennem uddannelse i overensstemmel-

se med situationen i de enkelte medlemsstater, 7) overveje udvik-

lingen af en integreret tilgang til disse mål, der er koordineret

med andre politikker, 8) overføre tilstrækkelige ressourcer til dår-

ligt stillede elever og skoler, herunder en eventuel udvidelse af

anvendelsen af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske

Fond for Regionaludvikling.

Endeligt opfordrer Rådet medlemsstaterne og Kommissionen til

at 1) videreføre samarbejdet om den tredje strategiske målsætning

i Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelses-

området med titlen ”Lige muligheder for alle, social samhørighed

og aktivt medborgerskab” og ved at gennemføre den sociale di-

mension af Bolognaprocessen og Københavnprocessen samt

vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets konklu-

sioner fra 2008 om voksenuddannelse, 2) bestræbe sig på at gøre

aktiv brug af samtlige komponenter i programmet for livslang læ-

ring og, hvor det er relevant, af Den Europæiske Socialfond, Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling og Progressprogrammet,

3) fremme og støtte øget deltagelse i mobilitetsordninger, part-

nerskaber og projekter på tværs af landegrænser for lærende med

svag baggrund og lærende med særlige behov, navnlig hvis de er

oprettet under programmet for livslang læring, 4) støtte sammen-

lignende forskning vedrørende politikkers effektivitet, hvad angår

lige adgang for alle samt udvide videngrundlaget i samarbejdet

med andre internationale organisationer og sikre en bred formid-

ling af forskningsresultaterne, 5) fremme uddannelsers rolle som

nøgleinstrument til at realisere målene for social inklusion og so-

cial beskyttelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om de foreliggende råds-

konklusioner.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Den 18. marts blev der afholdt møde i EU-specialudvalget for

uddannelse. Herudover har der været afholdt en skriftlig høring i

udvalget, hvor medlemmerne ligeledes har haft mulighed for at

afgive bemærkninger til rådskonklusionerne. Følgende

bemærkninger blev modtaget:

Dansk Magisterforening mente, at der burde henvises til en

styrkelse af lærerprofessionen samt lederskab under samtlige tre

uddannelsesområder i rådskonklusionerne.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) spurgte, om styrkelse af

fleksible uddannelsessystemer gjorde sig gældende i hele

dokumentet eller blot, hvor dette var nævnt specifikt. DSF er

meget positivt indstillet på efterlysningen af mere fleksible

studieforløb herunder øget mulighed for deltidsuddannelse. I den

forbindelse håber DSF på, at ’deltidsuddannelse’ betyder en reel

mulighed for studerende for at studere på deltid, og ikke som i

dag i Danmark, hvor deltidsuddannelse stort set kun er en

mulighed for studerende, som kan få betalt deltidsuddannelsen af

deres arbejdsgiver. DSF tolker henvisningen til en bredere profil

blandt studerende og bedre finansieringsmuligheder, som et

ønske om at styrke levevilkår, der muliggør uddannelse for

forskellige typer af studerende. Her ønsker DSF særligt at gøre

opmærksom på, at ældre etablerede studerende typisk har

levevilkår, som sætter andre krav til finansielle støtteordninger

end unge studerende. Derudover efterlyser DSF mere konkrete

målsætninger for den sociale dimension.

Gymnasieskolernes Lærerforening spurgte, om

rådskonklusionerne ville medføre ændringer i medfinansieringen

af internationale tests og dataindsamlinger.

Dansk arbejdsgiverforening mente, at det er fornuftigt, at

uddannelse fremover skal spille en større rolle set i lyset af det

betydelige frafald på især ungdomsuddannelserne. I lyset af den

demografiske udvikling i EU vil det være fornuftigt at fastholde

de unge i uddannelse, da det er vejen til fremtidig beskæftigelse i

erhvervslivet. Både for den enkelte unge og samfundet er det

fornuftigt at sætte fokus her. Det er dog samtidig vigtigt, at slå

fast, at en sådan satsning, som vil blive omkostningstung, ikke

må svække kvaliteten af uddannelserne for de mange

velkvalificerede og tilpasse unge, der også har brug for større

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordringer og kvalitet. En for ensidig satsning på de svage kan

svække mulighederne for de mange kvalificerede unge.

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder mange udmærkede

elementer i udkastet, men gør opmærksom på, at den meget

stærke fokusering på fleksibilitet i uddannelsessystemet ikke altid

bidrag positivt til at fastholde de svageste grupper i uddannelse.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen foreløbige holdning er, at rådskonklusionerne sætter

et vigtigt fokus på uddannelsesområdets mulighed for at bidrage

til social sammenhængskraft set i lyset af den nuværende økono-

miske situation og på lang sigt.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at samtlige medlemsstater støtter vedtagelse af

rådskonklusionerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Pkt. 8: Kompetencer til støtte for livslang læring og ”nye kvalifika-

tioner for nye job”-initiativet

- rådskonklusioner

Resumé:

Den nuværende økonomiske situation kombineret med de hurti-

ge, sociale, teknologiske og demografiske forandringer, medlemsstaterne står

over for, ligger til baggrund for de foreliggende rådskonklusioner. Erhvervelse

af kompetencer og yderligere udvikling er altafgørende for at forbedre perso-

ners beskæftigelsesegnethed og bidrager til personlig tilfredsstillelse, social

samhørighed og aktivt medborgerskab. Rådet understreger i rådskonklusio-

nerne, at de nuværende udfordringer kræver tiltag på europæisk og nationalt

plan. Der er behov for at præcisere og overveje en udvikling af forbindelsen

mellem de forskellige europæiske initiativer, der skal styrke borgernes kom-

petencer og sætte mere fokus på læringsresultater. Fremgangsmåden bør bygge

på fremskridt med henstillingen om nøglekompetencer og den europæiske refe-

renceramme for kvalifikationer.

2. Baggrund

Det spanske formandskab bygger med de foreliggende rådskon-

klusioner videre på initiativet vedrørende nye kvalifikationer for

nye job med henblik på at støtte dialogen mellem uddannelses-

sektoren og beskæftigelsessektoren for at fremme livslang læring,

beskæftigelsesegnethed og aktivt medborgerskab.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet er i rådskonklusionerne sig bevidst om følgende udfor-

dringer: 1) Den nuværende økonomiske krise kombineret med de

hurtige, sociale, teknologiske og demografiske forandringer, 2)

Hvorledes erhvervelse af kompetencer og yderligere udvikling er

altafgørende for at forbedre ens beskæftigelsesudsigter og bidra-

ger til personlig tilfredsstillelse, social samhørighed og aktivt

medborgerskab, 3) Rådets og Kommissionens fælles situations-

rapport vedtaget den 15. februar 2010, 4) Udviklingen af et ”fæl-

les sprog”, som bringer uddannelsesverden og arbejdsverden

sammen og 5) Mere åbne uddannelsessystemer, der er relevante

for verden udenfor.

Rådet understreger følgende: 1) Ovennævnte udfordringer kræ-

ver tiltag på europæisk og nationalt plan som led i de prioriterede

arbejdsområder under Strategirammen for det europæiske sam-

arbejde på uddannelsesområdet indtil 2020, vedtaget den 12. maj

2009, især erhvervelsen af nøglekompetencer og læringsresultater

af kvalitet blandt dem, der har risiko for utilstrækkelig uddannel-

se og social udstødelse samt støtte til faglig grund- og videreud-

dannelse til alle undervisere og skoleledere, 2) Der er behov for

at præcisere og overveje en udvikling af forbindelsen mellem de

forskellige europæiske initiativer, der skal styrke borgernes kom-

petencer og sætte mere fokus på læringsresultater, hvor frem-

gangsmåden bør bygge på fremskridt med henstillingen om nøg-

lekompetencer og den europæiske referenceramme for kvalifika-

tioner.

Rådet understreger derfor betydningen af en indsats på følgende

områder:

- Der skal gøres en indsats for at vise, hvordan nøglekompeten-

cer er relevante på alle uddannelsesniveauer og i alle livsfaser og

livssituationer.

- Der skal gøres mere for at støtte erhvervelse, opdatering og vi-

dereudvikling af alle nøglekompetencer inden for erhvervsud-

dannelse samt videregående uddannelse.

- Fleksible uddannelsesforløb og en passende evaluering, registre-

ring og dokumentation af kompetencer, som borgerne gennem

hele livet har tilegnet sig i formelle, ikke-formelle og uformelle

læringsmiljøer med henblik på beskæftigelse og adgang til videre-

uddannelse samt aktiv deltagelse i samfundet bør støttes.

Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til,

- at støtte udvekslingen af bedste praksis og nationale initiativer

på ovennævnte områder,

- at støtte alle underviseres og skolelederes grunduddannelse og

løbende faglige udvikling inden for både almen uddannelse og

erhvervsuddannelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- at begynde at klarlægge, hvordan nøglekompetencer til stadig-

hed kan udvikles og tilpasses til de udfordringer, som den enkelte

står over for i hele sit lærings- og arbejdsliv,

- i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, de offentlige ar-

bejdsformidlinger og andre interessenter at arbejde med at udvik-

le et fælles sprog - eller en standardiseret terminologi - der omfat-

ter europæiske kvalifikationer, kompetencer og erhverv (ESCO)

- i samarbejde med alle relevante interessenter yderligere at ud-

vikle og fremme anerkendelsen af ikke-formel og uformel læring,

- at videreudvikle Europass-rammen i overensstemmelse med

gennemførelsen af den europæiske kvalifikationsramme for mere

effektivt at registrere og fremhæve den viden og de kvalifikatio-

ner og kompetencer, som borgerne erhverver gennem hele livet i

forskellige læringssammenhænge, herunder ved at overveje ud-

viklingen af et personligt pas med kvalifikationer baseret på eksi-

sterende Europass-elementer.

Rådet opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2011 at af-

lægge en rapport til Rådet om, hvordan den dagsorden, der op-

stilles i rådskonklusionerne, kan blive ført videre. Samtidig op-

fordres Kommissionen til, via samarbejde med medlemsstaterne

og relevante interessenter, at sikre en gennemførelse af dagsor-

denen i overensstemmelse med prioriteterne i Rådets konklusio-

ner af den 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske

samarbejde på uddannelsesområdet samt i forbindelse med Eu-

ropa 2020 strategien.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om de foreliggende råds-

konklusioner.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk

ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Den 18. marts blev der afholdt møde i EU-specialudvalget for

uddannelse. Herudover har der været afholdt en skriftlig høring i

udvalget, hvor medlemmerne ligeledes har haft mulighed for at

afgive bemærkninger til rådskonklusionerne. Følgende bemærk-

ninger blev modtaget:

Landsorganisationen i Danmark (LO) fandt mange positive ele-

menter i udkastet, men fandt at der var en for optimistisk beskri-

velse af den succesfulde implementering af nøglekompetencer og

den europæiske kvalifikationsramme. LO udtrykte bl.a. betænke-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lighed ved det ifølge LO noget ambitiøse ESCO-projekt, hvis

dette er baseret på uhensigtsmæssige firkantede beskrivelser og

fandt sammenhængen til den europæiske kvalifikationsramme,

der er knytte til uddannelse generelt, meget vagt beskrevet.

FTF støtter den del af LO synspunktet, der vedrører ESCO-

projektet.

Gymnasieskolernes Lærerforening udtrykte bekymring over, at

beskrivelsen af lærere og ledere var baseret for snævert på kom-

petencer.

Dansk Ungdoms Fællesråd mente, at unge bør opfattes som re-

levante interessenter i rådskonklusionerne og derfor skal inklude-

res i relevant dialog.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) var af den holdning, at råds-

konklusionerne ser fornuftige ud, og at det er vigtigt at under-

strege et fokus på væsentligheden og den fælles forståelse af, at

nøglekompetencer er væsentlige i de fleste niveauer af uddannel-

sessystemerne. Naturligvis skal der stadig lægges vægt på de fagli-

ge kompetencer og færdigheder i erhvervsrettet grund- og efter-

uddannelser. DA var herudover enig i den foreslåede strategi om,

at medlemsstaterne udveksler god praksis og nationale initiativer,

at lærere og ledere i uddannelsessystemerne opkvalificeres til at

tage aktivt del i rollen i en kompetencebaseret tilgang, at der skal

skabes gennemsigtighed om, hvordan nøglekompetencer løbende

kan udvikles i lyset af de kommende udfordringer, at der bør ar-

bejdes sammen med partnerne på at skabe en standardiseret ter-

minologi, en fælles forståelse, mellem uddannelsesstederne og

arbejdspladserne, at uformel læring skal anerkendes, så vejen til

efter- og videreuddannelse lettes.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) mener, at det er udmærket

at fokusere på læringsresultater for så vidt, at man med dette ord

mener læringsudbytte. DSF foreslår, at man i den danske over-

sættelse anvender læringsudbytte frem for læringsresultater, idet

’resultater’ indikere at læring har et facit, som er ens for alle stu-

derende. Pædagogisk efteruddannelse er efter DSF’s mening helt

centralt for at give undervisere og lærere muligheden for at til-

passe uddannelsesforløb til en mere læringsorienteret undervis-

ning, og foreslår derfor at dette skrives ind, som en konkret mål-

sætning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige holdning er at støtte forslaget, der først

og fremmest opsummerer igangsatte initiativer samt forsøger at

koble kvalifikationsrammer og nøglekompetencer sammen med

udviklingen af et nyt instrument placeret i beskæftigelsessektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at andre lande støtter vedtagelse af forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Pkt. 9: Internationalisering af højere uddannelse

- rådskonklusioner

Resumé:

Rådet tillægger det stor betydning at fremme læringsmobilitet in-

den for højere uddannelse for de studerende, lærerpersonalet og forskere for at

berige den menneskelige kapital og beskæftigelsesegnethed samt forbedre krea-

tivitets- og innovationsevnen. Internationalt samarbejde på området er vigtigt

og udbytterigt og fortjener støtte på nationalt plan og EU-plan. Idet der tages

særligt hensyn til nærhedsprincippet, bør samarbejde inden for højere uddan-

nelse derfor udgøre en integreret del af EU’s politikker for ekstern samar-

bejd. Samarbejdet bør tilpasses de berørte partnerlandes særlige behov, inte-

resser og udviklingsniveau.

2. Baggrund

Den globale konkurrence om at sikre stadig større andele af

gruppen af internationale mobile studerende udgør i stigende

grad en udfordring. Internationalt samarbejde mellem uddannel-

sesinstitutioner i EU og tredjelande bør derfor fremmes og ud-

vikles.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I udkast til rådskonklusioner om internationalisering af højere

uddannelse noterer Rådet sig, at 1) højere uddannelse i stigende

grad tilføjes en international dimension, 2) kvaliteten af Europas

højere uddannelsesinstitutioner, udvalget og dybden af tilbudte

studier er uden sidestykke og attraktiv for den internationale aka-

demiske verden, 3) kvalifikationsrammer og kvalitetssikring

frembringer stigende interesse globalt, 4) internationale samar-

bejdsprogrammer og dialog med tredjelande på området bidrager

til at øge kvalitet og internationalt omdømme, fremme forskning

og innovation, anspore til mobilitet og interkulturel dialog samt

fremme international udvikling.

Rådet tillægger det stor betydning at fremme læringsmobilitet in-

den for højere uddannelse for de studerende, lærerpersonalet og

forskere for at berige den menneskelige kapital og beskæftigel-

sesegnetheden samt forbedre kreativitets- og innovationsevnen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er derfor enighed i Rådet om følgende: 1) Internationalt

samarbejde på området er vigtigt og udbytterigt og fortjener støt-

te på nationalt plan og EU-plan. Idet der tages særligt hensyn til

nærhedsprincippet, bør samarbejde inden for højere uddannelse

derfor udgøre en integreret del af EU’s politikker for ekstern

samarbejde. Samarbejdet bør tilpasses de berørte partnerlandes

særlige behov, interesser og udviklingsniveau, 2) Der er behov

for støtte til EU-initiativer og EU-programmer, der fremmer

samarbejdet inden for højere uddannelse med en europæisk di-

mension, og som støtter højere uddannelsesinstitutioner i deres

arbejde med fælles akademiske projekter, i at styrke europæiske

netværk og dermed i at mindske barriererne mellem de nationale

systemer, 3) Det fremskridt, der er gjort med at indføre større

kompatibilitet og sammenlignelighed inden for gradstrukturen

gennem Bolognaprocessen og EU’s fælles tilgange til og redska-

ber vedrørende anerkendelse af kvalifikationer og kvalitetssikring,

har øget højere uddannelsesinstitutioners tiltrækningskraft i EU,

4) Den igangværende undersøgelse med henblik på at kortlægge

mangfoldigheden af de højere uddannelsesinstitutioner og præ-

stationer og vurdere muligheden for et europæisk gennemsigtig-

hedsinstrument bør fortsætte med henblik på at forbedre læsbar-

heden og øge synligheden af den europæiske højere uddannelses

særlige styrker, 5) Et voksende antal tredjelande er interesserede i

de fælles politikker og instrumenter, som EU udvikler til støtte

for medlemsstaternes modernisering af uddannelsessystemer,

hvor pointsystemet ECTS og den europæiske referenceramme

for kvalifikationer har tiltrukket særlig opmærksomhed, 6) Inter-

nationalt akademisk samarbejde fortsat bør være en vigtig måde,

hvorpå EU kan støtte sine partneres moderniseringsbestræbelser.

Rådet henstiller i overensstemmelse hermed medlemsstaterne til

at vedtage foranstaltninger i samordning med de højere uddan-

nelsesinstitutioner, idet deres autonomi og nationale praksis an-

erkendes med sigt på at 1) fremme en international kultur for in-

stitutionerne, 2) øge uddannelsesinstitutioners internationale til-

trækningskraft og 3) fremme de højere uddannelsesinstitutioners

globale dimension og bevidsthed om deres sociale ansvar.

Herudover henstiller Rådet Kommissionen til at 1) udvikle en in-

ternational strategi for højere uddannelse på EU-plan i samarbej-

de med medlemsstaterne og med fuld respekt for de højere ud-

dannelsesinstitutioners autonomi, 2) sikre at lærings- og forsk-

ningsmobilitet mellem EU og resten af verden udgør en del af

denne strategi, 3) fortsætte med at støtte internationale partner-

skaber inden for højere uddannelse, internationalt akademisk

samarbejde og kapacitetsopbyggende aktioner samt lette politisk

dialog inden for højere uddannelse med interesserede tredjelande

og 4) fremme udveksling af erfaring og god praksis på dette om-

råde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om de foreliggende råds-

konklusioner.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk

ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Den 18. marts blev der afholdt møde i EU-specialudvalget for

uddannelse. Herudover har der været afholdt en skriftlig høring i

udvalget, hvor medlemmerne ligeledes har haft mulighed for at

afgive bemærkninger til rådskonklusionerne. Følgende bemærk-

ninger blev modtaget:

Danske Studerendes Fællesråd spurgte, om rådskonklusionerne

gav anledning til etablering af et nyt monitoreringssystem.

Danske Universiteter var positive over for henvisningen til fæl-

lesgrader og dobbeltgrader og mente at lignende burde introdu-

ceres i Danmark.

Dansk Magisterforening (DM) mente, at det var et problem, at

gæsteforelæsere og –forskere ikke har samme rettigheder og

dækningsgrad i forhold til arbejdsmarkedets regler. Endvidere

mente Dansk Magisterforening, at det var vigtigt at sikre ”brain

circulation” frem for ”brain drain”. DM påpegede i forbindelse

med den igangværende undersøgelse med henblik på at kortlægge

mangfoldigheden af de højere uddannelsesinstitutioner, at der er

en stor risiko for, at sådanne kortlægninger kommer til at måle

det forkerte, fordi den egentlige værdi i videregående uddannelse

(udfordring af den kritiske sans og den intellektuelle udvikling, at

lære ”at tænke selv”) er sværere at måle end en konkret kompe-

tence (at vide at 2 plus 2 er 4). Man ender derfor ifølge DM med

at tillægge det målbare udbytte højere værdi end at måle det

egentligt værdifulde. Endvidere mener DM, at når kortlægnin-

gerne så videre anvendes til rankings, vil uddannelsesinstitutio-

nerne i sagens natur tilstræbe at dreje deres aktiviteter hen i ret-

ning af det, som måles, hvorved afgørende værdifulde elementer i

videregående uddannelse risikerer at gå tabt. Derfor anbefaler

DM, at Danmark er knapt så positiv overfor hele øvelsen, til

trods for, at den igangværende europæiske øvelse er mere kvalifi-

ceret, end de nuværende systemer. Men derved elimineres hele

den grundlæggende fare ikke ifølge DM. Der er tværtimod lagt

op til, at markedsgørelsen og konkurrencen mellem institutioner-

ne styrkes, hvor øget samarbejde i mange tilfælde ville være en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

større fordel for det samfundsmæssige udbytte af investeringerne

i videregående uddannelser.

FTF mente, at udkastet har en alt for snæver anvendelse af be-

grebet "internationalisering". I forlængelse heraf tales der om "in-

ternationalt akademisk og forskningsmæssigt samarbejde". Hvis

denne snævre forståelse fastholdes, kan det ifølge FTF betyde, at

den del af de danske videregående uddannelser, der udbydes i re-

gi af Undervisningsministeriet (og andre ministerier), ikke er om-

fattet af de foreslåede initiativer. Rådets konklusioner om inter-

nationalisering af højere uddannelse må bygge på en langt brede-

re forståelse af begrebet, der inkluderer de erhvervs- og professi-

onsrettede videregående uddannelser og den videnudvikling, der

finder sted på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Det

skal sikres, at denne del af de højere uddannelser kan omfattes af

Rådets initiativer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget, der har til hensigt at fremme vigtig

international mobilitet mellem institutioner i EU-

medlemsstaterne og tredjelande samtidig med, at institutionernes

autonomi respekteres.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at samtlige medlemsstater vil støtte vedtagelse af

forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

Pkt. 10: Bidrag til forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd

den 17. juni

a) Numeriske værdier for EU’s overordnede mål på uddannel-

sesområdet

- enighed

b) Kommissionens dialog med medlemsstaterne om de natio-

nale uddannelsesmål

- orientering fra Kommissionen

- udveksling af synspunkter

1. Resumé:

Det spanske formandskab har lagt op til udveksling af syns-

punkter om Europa 2020 strategien og ikke mindst den rolle, som uddan-

nelse spiller i strategien på Rådsmødet (uddannelse) den 11. maj 2010. Helt

konkret ønsker formandskabet at opnå enighed om en fælles holdning, der

støtter numeriske værdier, som er identiske med de to benchmarks vedrørende

hhv. videregående uddannelse og kort skolegang fra Strategirammen for det

europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020, vedtaget den 12.

maj 2009 i Rådet (uddannelse). Den opnåede holdning på ministerrådsmø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det (uddannelse) skal videreformidles til Det Europæiske Råds topmøde i

juni.

2. Baggrund

Baggrunden for diskussionen på ministerrådsmødet (uddannelse)

den 11. maj er rådskonklusionerne vedtaget af stats- og rege-

ringscheferne på Det Europæiske Råds topmøde den 25. – 26.

marts 2010. I disse rådskonklusioner står der følgende om ho-

vedmålsætningen på uddannelsesområdet: ”At forbedre uddan-

nelsesniveauerne, navnlig ved at sigte med at reducere skolefra-

faldet og ved at øge den del af befolkningen, der har en videregå-

ende eller tilsvarende uddannelse; under hensyntagen til Kom-

missionens forslag agter Det Europæiske Råd at fastsætte de nu-

meriske værdier for disse mål i juni 2010”.

Kommissionen foreslog i sin meddelelse fra 3. marts 2010

(KOM (2010) 2020 endelig), at man på uddannelsesområdet sæt-

ter numeriske værdier, der er identiske med de to benchmarks fra

Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelses-

området indtil 2020 vedrørende videregående uddannelse og kort

skolegang til Europa 2020 strategien.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Stats- og regeringscheferne skal på Det Europæiske Råds top-

møde i juni 2010 fastsætte de numeriske værdier for hovedmål-

sætningen på uddannelsesområdet. Formålet med formandska-

bets diskussionsoplæg er at sondere muligheden for enighed i

Rådet (uddannelse) og at skabe en samlet holdning på området

forud for Det Europæiske Råds topmøde i juni. Formandskabet

lægger helt specifikt op til, at undervisningsministrene støtter

numeriske værdier, der svarer til de to benchmarks fra Strategi-

rammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet

indtil 2020 som foreslået af Kommissionen i meddelelsen fra 3.

marts.

Ifølge formandskabets diskussionsoplæg er der enighed blandt

medlemsstaterne om, at uddannelse spiller en fundamental rolle i

Europa 2020 strategien. Der er en klar kobling mellem uddannel-

se og andre områder såsom forskning, innovation og social inklu-

sion.

Formandskabet minder medlemsstaterne om, at Rådet (uddan-

nelse) den 12. maj 2009 vedtog Strategirammen for det europæi-

ske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020. En del af

strategirammen var fem benchmarks (fælles referenceværdier for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

europæiske gennemsnitsresultater) på uddannelsesområdet, her-

under et benchmark vedrørende nedbringelse af andelen af unge

med kort skolegang (Inden 2020 bør andelen af unge, der forla-

der skolesystemet tidligt, være under 10 pct.) og et benchmark

om at øge andelen af unge med videregående uddannelse (Inden

2020 bør andelen af 30 – 34-årige med en gennemført videregå-

ende uddannelse være mindst 40 pct.).

På det uformelle ministermøde den 13. – 14. april 2010 var der

blandt medlemsstaterne overvejende støtte til at overføre de to

førnævnte benchmarks fra Strategirammen for det europæiske

samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020 til Europa 2020

strategien.

Med henblik på at nå til enighed blandt undervisningsministrene

om fastsættelse af de numeriske værdier stiller formandskabet

følgende spørgsmål i diskussionsoplægget:

Er De enig i, at de numeriske værdier for hovedmålsætningen

vedrørende uddannelse i Europa 2020 strategien – på områderne

kort skolegang og videregående uddannelse – bør være de samme

som de to benchmarks i Strategirammen for det europæiske sam-

arbejde på uddannelsesområdet, der blev vedtaget i maj 2009?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om diskussionsoplægget.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk

ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Der er blevet foretaget en skriftlig høring i EU-specialudvalget

for uddannelse. Følgende bemærkninger blev modtaget:

Professionshøjskolernes Rektorkollegium finder, at målsætningen

om andelen af 30-34-årige med en gennemført videregående ud-

dannelse bør svare til Bologna-processens oprindeligt fastsatte

mål på 50 pct. inden 2010. Det vil være et tilbageskridt for re-

formprocessen, hvis målet fastsættes til de foreslåede 40 pct.

Hvis der skal renonceres på noget, kan det være tidsfristen og ik-

ke det kvantitative mål.

Danske Lærerorganisationer International (DLI) tilslutter sig, at

de to benchmarks, der er fastsat for kort skolegang og videregå-

ende uddannelse i det strategiske rammeprogram, overføres uden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videre til EU 2020 strategien. DLI finder målene både gode og

realistiske.

FTF kan støtte, at den konkrete udformning af målene for frafald

og andel i videregående uddannelse svarer til den tidligere vedta-

gelse i Strategirammen fra maj 2009. FTF opfordrer dog samtidig

til, at det afklares, hvordan samspillet mellem EU niveauets gen-

nemsnitsbenchmarks og de måltal, som medlemslandene selv op-

sætter, skal være. Gennemsnitsbenchmarks på EU niveau må na-

turligvis ikke svække de danske nationale måltal dvs. 95 pct. mål-

sætning på ungdomsuddannelserne og 50 pct. målsætningen på

det videregående niveau.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) bakker

grundlæggende op om regeringens målsætninger på uddannelses-

området. Derfor mener LH, at kravene på området på europæisk

plan bør matche disse krav. Vi mener, at det er væsentligt, at hele

Europa arbejder ud fra de samme krav om undervisningen for at

højne uddannelsesniveauet i fællesskab. Det er væsentligt for os,

at uddannelser kan sammenlignes på et internationalt plan og

derfor bør alle i Europa med en gymnasial uddannelse kunne de

samme ting. LH mener, at kravene til undervisning og gennem-

førselskvotienter bør være enslydende, dog tilpasset de enkelte

landes behov for viden på specifikke områder. Med dette mener

LH, at målsætningerne for gennemførsel af ungdomsuddannelse

på 90 pct. er for lave og bør sættes til 95 pct. LH mener samtidig,

at der bør være ens krav til indholdet af undervisningen på diver-

se uddannelser, men at der samtidig skal være plads til supple-

rende stof, der har relevans for de enkelte lande. Med hensyn til

målsætningen om de videregående uddannelser mener LH, at

kravet til gennemførselskvotienten bør sættes til 50 pct. på euro-

pæisk plan. Dette begrundes med, at den viden, der i denne

sammenhæng bliver opbygget i samfundet, bliver nødvendig for

fremtidens Europa. LH går grundlæggende ind for at udbrede

viden i samfundet og gøre forholdene for uddannelse så fordel-

agtige som muligt. Derfor mener LH, at uddannelser bør kunne

måles i international sammenhæng for at give alle europæiske

borgere lige muligheder for beskæftigelse på internationale områ-

der.

Landsorganisationen i Danmark (LO) har ingen problemer med,

at de to angivne benchmarks overføres til måltal. LO vil dog pe-

ge på dels risikoen for, at de uddannelsespolitiske diskussioner

kommer til at indsnævres til de to områder, dels at der er forskel

på de to områder, idet hvor målet for grunduddannelse er enty-

dig klart og positivt kan en ukritisk brug af målet om videregåen-

de uddannelse medføre, at unge får uddannelser, der hverken til-

godeser egne eller samfundets interesser.

Kommunernes Landsforening (KL) finder, at det forslag til et

benchmark, med målsætningen om at minimum 40 pct. skal gen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nemføre en videregående uddannelse senest i 2020, ikke skaber

problemer for kommunerne; pt. er det danske landemål 50 pct.,

og Danmark ligger pt. på ca. 45 pct. i faktisk niveau. KL har ikke

problemer med det andet mål om, at inden 2020 bør andelen af

unge, der forlader skolesystemet tidligt, være under 10 pct., da

det danske mål er max 5 pct. i 2015. I Danmark har man ifølge

KL ambitiøse numeriske mål på ungdomsuddannelsesområdet

(95 pct. målsætningen). Det er KL’s politik, at kommunerne spil-

ler en nøglerolle i opnåelsen af dette mål. I Danmark bør det dog

også fremhæves, at ungdomsuddannelserne er statslige, hvorfor

staten også har et stort ansvar for at opnå målet. Det tværsektori-

elle samarbejde kan give noget af svaret på, hvordan man vil nå

målet i Danmark. KL påpeger, at de desuden har haft et godt og

innovativt samarbejde med skolens andre parter (Danmarks Læ-

rerforening mv.) og en række forskere om, hvordan man kan gø-

re undervisningen endnu bedre, så langt flere end i dag forlader

skolen med kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddan-

nelse. Et af midlerne er en langt mere systematisk brug af viden

fra forskning og undersøgelser ind i skolens praksis. Projektet

hedder ”Fælles viden – fælles handling”.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det europæiske Råd forventes i juni at vedtage den samlede pak-

ke for Europa 2020-strategien. Her er et vigtigt element de nu-

meriske værdier for EU-målsætningen for uddannelse. Regerin-

gens foreløbige holdning er, at man bør bidrage med målsætnin-

gerne på områderne vedrørende videregående uddannelse og

kort skolegang jf. strategirammen for det europæiske samarbejde

og som foreslået af Kommissionen i meddelelsen fra 3. marts

2010

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte formandskabets over-

ordnede holdning og dermed skabe enighed om undervisnings-

ministrenes holdning til numeriske værdier på uddannelsesområ-

det i Europa 2020 strategien.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Diskussionsoplægget har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg. Europa 2020 strategien har senest været forelagt

til orientering forud for mødet i Det europæiske Råd den 25. –

26. marts 2010 og mødet i Det Generelle Råd den 26. – 27. april

2010.

Ungdom

Pkt. 11: Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for med-

lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om aktiv integration af

unge: bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom

- vedtagelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé:

Formandskabet ønsker vedtaget en resolution om aktiv inklusi-

on af unge via bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Forslaget skal

ses på baggrund af den stigende ungdomsarbejdsløshed i alle EU’s medlems-

lande. Samarbejdet foregår inden for den åbne koordinationsmetode, og reso-

lutionsudkastet opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at gøre en

styrket og bredspektret indsats for at fremme beskæftigelses- og uddannelses-

mulighederne for unge, først og fremmest ved at integrere et ungdomsperspek-

tiv i andre politikområder, hvor det er relevant.

2. Baggrund

På ministerrådsmødet den 27. november 2009 vedtog EU’s ung-

domsministre en resolution om nye rammer for det europæiske

samarbejde på ungdomsområdet i perioden 2010 til 2018. Reso-

lutionen opererer med to typer af mulige initiativer:

- initiativer på det specifikke ungdomsområde – dvs. politikker

og tiltag, der specifikt er rettet mod unge på områder såsom ikke-

formel læring, deltagelse og frivilligt arbejde, ungdomsarbejde og

information, og

- sektorspecifikke initiativer inden for følgende otte indsatsområ-

der:

1) Uddannelse og erhvervsuddannelse

2) Beskæftigelse og iværksætterkultur

3) Sundhed og trivsel

4) Deltagelse

5) Frivilligt arbejde

6) Social inddragelse

7) Unge og verden

8) Kreativitet og kultur

Det nye trio-formandskab, bestående af Spanien, Belgien og Un-

garn, har valgt at sætte ”Unges beskæftigelse” som hovedover-

skrift for deres atten måneders formandskabsperiode. Spanien

har derefter sat fokus på emnet ”social inddragelse,” først og

fremmest på grund af den høje – EU’s højeste – ungdomsar-

bejdsløshed og dernæst, at EU har vedtaget at gøre 2010 til ”året

for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse”. Med resoluti-

onsudkastet ønsker formandskabet at opfordre medlemslandene

til at styrke deres indsats på området.

3. Hjemmelgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med resolutionen er at sætte fokus på EU’s og med-

lemsstaternes indsats for at bekæmpe den stigende ungdomsar-

bejdsløshed og risikoen for, at mange unge bliver socialt udstødt

af samfundet. Samarbejdet foregår inden for den åbne koordina-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionsmetode og med øget fokus på ”mainstreaming,” dvs. inte-

gration af et ungdomsperspektiv i andre politikområder, hvor det

er relevant.

Som led i denne proces er følgende elementer særligt vigtige:

- Fremme unges deltagelse i uddannelse, både formel og uformel,

med det formål at øge deres beskæftigelsesegnethed,

- Bekæmpe tidligt skolefrafald og fremme unges muligheder for

bedre at kunne overgå fra skole til erhverv,

- Fremme unges beskæftigelsesmuligheder via bedre adgang til

”kvalificerede” job,

- Stimulere unges innovative og kreative evner, talenter, motiva-

tion og entreprenørskab samt deres mobilitet,

- Opfordre til udvikling af en ”grøn” økonomi for at give unge

bedre muligheder for at starte egen virksomhed, som kan øge de-

res muligheder for beskæftigelse,

- Øge samspillet med andre relevante politikområder for unge,

først og fremmest beskæftigelses- og socialområdet, herunder,

- Have øget fokus på passende sociale sikringssystemer for unge,

særligt for unge familier,

- Opmuntre til øget anerkendelse af ikke-formel og uformel læ-

ring, som komplementerer formel læring i uddannelsessystemet,

og som derved kan spille en vigtig rolle som instrument for en

øget social og økonomiske integration af unge i samfundet,

- Fremme unges deltagelse i samfundslivet generelt, herunder an-

erkende værdien af frivilligt arbejde som et vigtigt led i at øge un-

ges færdigheder og kompetencer,

- Fremme udvekslingen af eksempler på god praksis i medlems-

landene,

- Bruge midler fra eksisterende EU-fonde og programmer til at

styrke den sociale integration af unge,

- Sikre at eksisterende indikatorer også kommer til at indeholde

en ungdomsdimension for at kunne indsamle og analysere rele-

vante data om aktiv inklusion af unge og for at kunne foretage

adækvate sammenligninger imellem medlemsstaterne indbyrdes,

- Sørge for relevante monitorerings- og evalueringssystemer,

først og fremmest gennem brug af EU’s ungdomsrapport (Youth

Report).

6. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rådets resolution.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Den 18. marts blev der afholdt møde i EU-specialudvalget for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelse. Herudover har der været afholdt en skriftlig høring i

udvalget, hvor medlemmerne ligeledes har haft mulighed for at

afgive bemærkninger til rådskonklusionerne. Følgende bemærk-

ninger blev modtaget:

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder det væsentligt, at

der fokuseres på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Eu-

ropa. Det er derfor positivt at se på mere målrettet anvendelse af

fonde og programmer, der inddrager dette aspekt, ligesom at LO

kan støtte anvendelsen af den åbne koordinationsmetode og ud-

veksling af god praksis på feltet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen foreløbige holdning er at støtte formandskabets for-

slag.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at samtlige medlemsstater kan støtte formandska-

bets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Pkt. 12: Et konkurrencedygtigt, rummeligt og bæredygtigt Europa:

udvikling af ungdomsdimensionen

- udveksling af synspunkter

1. Resumé:

Det spanske formandskab har lagt op til udveksling af syns-

punkter om Europa 2020 strategien og ungdomsdimensionen i strategien på

ministerrådsmødet (ungdom) den 11. maj 2010. Formandskabets diskussi-

onsoplæg fokuserer på beskæftigelse, uddannelse og organisering af ungdoms-

politik med henblik på en bedre implementering af Europa 2020 strategien.

2. Baggrund

Baggrunden for udvekslingen af synspunkter på ministerrådsmø-

det (ungdom) den 11. maj 2010 er Det Europæiske Råds topmø-

de den 25. – 26. marts 2010. Det europæiske Råd vedtog på dette

møde fem EU-mål, hovedmålsætninger, der skal være styrende

for EU’s strategi for vækst og beskæftigelse – Europa 2020 stra-

tegien. På tre områder (beskæftigelse, forskning samt kli-

ma/energi) blev der truffet beslutning om konkrete kvantitative

EU-mål, hvorimod der på de resterende to områder (uddannelse

og social inklusion) blev truffet beslutning om at analysere muli-

ge kvantitative mål frem mod Det europæiske Råd til juni.

Stats- og regeringschefernes fem hovedmålsætninger tager deres

afsæt i en meddelelse fra Kommissionen den 3. marts 2010

(KOM (2010) 2020 endelig), hvori Kommissionen udover ho-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedmålsætninger, opstiller syv konkrete flagskibsinitiativer, der

skal understøtte de fem hovedmålsætninger.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med udvekslingen af synspunkter på ministerrådsmødet

et at undersøge, hvilken rolle ungdomspolitik kan spille i de syv

specifikke flagskibsinitiativer.

Ifølge formandskabets diskussionsoplæg stiller den nuværende

økonomiske situation medlemsstaterne over for nogle særlige ud-

fordringer. I denne sammenhæng spiller unge en central rolle.

Deltagelse, kreativitet, innovation, tilpasningsevne og entrepre-

nørskab skal stimulere beskæftigelse og vækst for at tackle de so-

cioøkonomiske, demografiske, kulturelle, miljømæssige og tekno-

logiske udfordringer, som EU står over for på nuværende tids-

punkt og i fremtiden.

For første gang er ungdomsdimensionen reflekteret i kernen af

en EU-strategi for vækst og beskæftigelse i form af referencer til

mobilitet, anerkendelse af realkompetencer, uddannelse af høj

kvalitet, unges adgang til arbejdsmarkedet og flagskibsinitiativet

”Unge på vej”.

Stats- og regeringscheferne vedtog på Det Europæiske Råds

topmøde den 25. – 26. marts to hovedmålsætninger, der vedrører

beskæftigelse og uddannelse:

- at sigte mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen op på 75 pct.

for kvinder og mænd mellem 20 – 64 år,

- at forbedre uddannelsesniveauerne, navnlig ved at sigte mod at

reducere skolefrafaldet og ved at øge den andel af befolkningen,

der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse.

I denne nye kontekst mener formandskabet, at lokale og regiona-

le aktører spiller en væsentlig rolle i forhold til de unge, både

hvad angår udviklingen af ungdomspolitik og implementeringen

af Europa 2020 strategien.

Formandskabet stiller følgende to spørgsmål til ministrene i di-

skussionsoplægget:

1) Hvorledes kan ungdomspolitik bidrage til flagskibsinitiativerne

i Europa 2020?

2) Hvilken rolle bør lokale og regionale aktører spille i ungdoms-

politik for at sikre en bedre implementering af Europa 2020 stra-

tegien?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om diskussionsoplægget.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk

ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Der er blevet foretaget en skriftlig høring i EU-specialudvalget

for uddannelse. Følgende bemærkninger blev modtaget:

Dansk Ungdoms Fællesråd fremhæver en helhedsorienteret til-

gang til ungdomspolitik på både europæisk, nationalt og lokalt

niveau, at lokale ungdomsråd medvirker til at udforme ung-

domspolitik på kommunalt/lokalt niveau, anerkendelse og

fremme af engagement i foreninger som grundlag for at sikre ud-

viklingen af nye kompetencer, social inklusion og social samhø-

righed, støtte og samarbejde mellem myndigheder og den frivilli-

ge sektor med henblik på at sikre rammer foreningers arbejde og

samfundsmæssige bidrag, at gøre brug af de erfaringer, der i for-

bindelse med det Europæiske år for Frivillighed i 2011 drages om

den frivillige sektors rolle ang. flagskibsinitiativer som social in-

klusion, nye kompetencer og social innovation i udformning af

ungdomspolitiske initiativer med henblik på at etablere synergi

mellem ungdomspolitik, civilsamfund og udvikling.

Danske Lærerorganisationer International (DLI) er enig i, at unge

har en afgørende rolle at spille i EU 2020 strategien. DLI mener

dog at, at der bør sondres mellem langsigtede og kortsigtede mål.

De kreative og innovative færdigheder, unge skal besidde for at

leve op til fremtidens udfordringer, forudsætter en langsigtet stra-

tegi i uddannelsespolitikken, der rækker ud over år 2020. I kom-

bination med de langsigtede mål er det nødvendigt, at der på eu-

ropæisk niveau samarbejdes om at bekæmpe den voldsomt sti-

gende ungdomsarbejdsløshed. Europa har ikke råd til, at store

dele af flere generationer unge tabes. Den kortsigtede strategi må

derfor bidrage til at inddrage alle unge i arbejds- og samfundsli-

vet. DLI påpeger i øvrigt, at især de langsigtede mål kræver stor

inddragelse af lokale og regionale myndigheder, da det er disse

der sammen med skolerne er bedst egnede til at gennemføre må-

lene.

Landsorganisationen i Danmark (LO) har ingen konkrete kom-

mentarer til disse meget brede diskussionspunkter, men finder

det positivt at få sat de unges uddannelse og beskæftigelses cen-

tralt i diskussionerne af krisebekæmpelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunernes Landsforening (KL) mener ikke, at der er noget

problematisk i diskussionsoplægget. KL har i et tidligere hørings-

svar vedrørende EU2020 tilkendegivet, at KL finder, at et af de

store problemer i EU er den stigende ungdomsarbejdsløshed

som følge af den finansielle krise. Derfor er det positivt, at ung-

dom spiller en meget central rolle i Kommissionens arbejdspro-

gram samt i EU2020. KL havde i sit høringssvar opfordret til, at

der kom et egentligt mål i forhold til ungdomsarbejdsløshed, da

dette vil sikre, at der kommer konkret handling på dette punkt.

KL finder det dog positivt, at der er et flagskibsinitiativ vedrø-

rende ungdom, samt at formandskabet direkte betoner de lokale

og regionale myndigheders store rolle forhold til de unge, både

hvad angår udviklingen af ungdomspolitik og implementeringen

af Europa 2020 strategien.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige holdning er at støtte formandskabets di-

skussionsoplæg, der understreger vigtigheden af inklusionen af

unge i Europa 2020 strategien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Andre medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen af

synspunkter.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg. Europa 2020 strategien har senest været forelagt til ori-

entering forud for mødet i Det europæiske Råd den 25. – 26.

marts 2010 og mødet i Det Generelle Råd den 26. – 27. april

2010.