PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3015 - Økofin Bilag 1
Offentligt

4. maj 2010

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 18. maj 2010

(evt.) Finansielle tjenesteydelser, alternative investeringsenheder



Generel orientering

KOM(2009)207

Budget 2011



Præsentation af Kommissionen

KOM-dokumenter foreligger ikke

Skat

Rentebeskatningsdirektivet



Politisk enighed

KOM(2008)727

Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)



Generel indstilling

KOM(2009)29

Anti-svigsaftaler med Liechtenstein



Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Forhandlingsmandat til anti-svigsaftaler med andre tredjelande



Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Side 24

Side 27

Side 32

Side 37

Integrerede retningslinjer



Orienterende debat



KOM(2010)193

(evt.) Meddelse vedr. styrket økonomisk samarbejde (artikel 136)



Præsentation af kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Finansielle exitstrategier



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 41

Side 48

Side 52

(eftersendes)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansiel stabilitet og krisehåndtering



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Kommissionens arbejdsprogram for de kommende måneder vedr. finansielle tjene-

steydelser



Orienterende debat

KOM(2010)135

Finanspolitiske exitstrategier – Styrkelse af budgetmæssige rammer



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Forberedelse af G20 finansministermøde den 4.-5. juni 2010



Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Klimafinansiering



Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Eventuelt

Side 53

Side 57

Side 59

10.

Side 61

11.

Side 69

12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Finansielle tjenesteydelser, alternative investeringsen-

heder

KOM(2009)207 og ST 7377/10

Resume

Kommissionen har fremsat direktivforslag til regulering af forvaltere af alternative investerings-

fonde. Forslaget har bl.a. til formål at styrke gennemsigtigheden på de finansielle markeder i

Europa. Direktivet indeholder regler om autorisation, løbende drift samt transparens mv. Direk-

tivet omfatter forvaltere af alternative investeringsfonde i EU og forvaltere etableret i 3. lande

som vil markedsføre alternative investeringsfonde i EU. På det kommende ECOFIN ventes en

drøftelse af forslaget med henblik på generel indstilling.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2009)207 og for-

mandskabets kompromisforslag ST 7377/10 som nedenstående giver et prioriteret uddrag af.

Der henvises til bilag A.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 30. april 2009 et forslag til direktiv om forvaltere af

alternative investeringsfonde

. Direktivet fastlægger regler for forvaltere af investe-

ringsenheder, der markedsfører sig til professionelle investorer, såsom pensionskas-

ser.

Direktivforslaget var på dagsordenen på ECOFIN-mødet den 16. marts 2010 med

henblik på at opnå politisk enighed blandt medlemslandene om et kompromisforslag

udarbejdet i den relevante rådsarbejdgruppe, og som er gengivet i nedenstående.

Formandskabet valgte imidlertid med kort varsel at tage sagen af dagsordenen i

marts. På ECOFIN-mødet d. 18. maj ventes formandskabet at fremlægge det samme

kompromisforslag med henblik på opnåelse af politisk enighed blandt medlemslan-

dene herom.

Der er som udgangspunkt tale om et totalharmoniseringsdirektiv, men der er en-

kelte modifikationer hertil.

Forslaget er en del af Kommissionens program om at indføre regulering for og tilsyn

med alle aktører og aktiviteter, som kan udgøre betydelige risici for stabiliteten på det

finansielle marked. Tilsvarende blev foreslået i den såkaldte Larosiere-rapport

og i

det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa,

som regeringen sendte til Kommissionen den 28. november 2008. Hidtil har for-

valtere af alternative investeringsenheder i EU som udgangspunkt ikke været omfat-

tet af nogen fælles EU-regulering.

’Alternative investeringsfonde’ benævnes herefter ’investeringsenheder’ for at undgå sammenblanding med f.eks. erhvervsdri-

http://ec.europa.eu/internal_market/finances/docs/de_larosiere_report_en.pdf

vende fonde, som er reguleret særskilt i dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets formål er at:



forbedre overvågning og tilsyn med (systemiske) risici på både mikro- og

makroniveau



forbedre investorbeskyttelse



forbedre markedets effektivitet og integritet



øge gennemsigtigheden i situationer, hvor alternative investeringsenheder

opnår kontrol med virksomheder



introducere fælles EU-lovgivning for forvaltere af alternative investerings-

enheder i EU.

Forslaget og det danske indspil mv.

Det foreliggende forslag opfylder på en række områder hensigten med ønskerne i

det danske indspil mv. Forslaget medfører bl.a., at:



Der skabes en fælles EU-regulering, hvor forvaltere af alternative investe-

ringsenheder skal registreres eller godkendes i et EU-land som betingelse

for at kunne drive virksomhed i EU.

Hvis en investeringsenhed vælger ikke at have en forvalter, vil enheden selv

skulle opfylde betingelserne for at kunne operere i EU.

Uanset størrelse er alle forvaltere som udgangspunkt omfattet af forslaget.

Et medlemsland kan vælge at tillade forvaltere, hvis samlede aktiver er un-

der en vis tærskelværdi, alene at opfylde nogle få betingelser. Anvender for-

valteren denne mulighed, vil forvalteren kun kunne agere i det pågældende

medlemsland. Hvis forvalteren vil operere i andre medlemslande, skal alle

direktivets krav opfyldes.

Forvalter skal af egen drift afgive oplysninger til sine investorer og på op-

fordring til myndighederne med henblik på overvågning og tilsyn samt i

forbindelse med opkøb af virksomheder, hvor der opnås kontrollerende

indflydelse. Forvalterne skal afgive en række af de oplysninger, som er fore-

slået i det danske indspil, herunder investeringsstrategier, gældseksponering,

gebyrer, historiske resultater, risikostyringssystem, værdiansættelsesmetoder,

aflønning af bestyrelse og direktion. Forvalters oplysningsforpligtelser ved-

rører således mange forhold i investeringsenheden, og herved opnås et til-

svarende beskyttelsesniveau, som hvis oplysningsforpligtelserne påhvilede

de enkelte investeringsenheder.

Forvaltere skal løbende besidde et mindste niveau af kapital og opfylde krav

til effektiv styring af risici. Endvidere skal forvalterne tage forholdsregler,

der begrænser interessekonflikter i forhold til investeringsenhedens investo-

rer.

De kompetente nationale myndigheder kan sætte øvre grænser for investe-

ringsenheders gældsætning.

Der skabes ensartede regler for forvaltere af investeringsenhederne i EU

med

undtagelser:

For det første gives mulighed for at medlemslande kan supplere reglerne i

direktivet nationalt med yderligere krav og regler i forbindelse med oplys-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ninger ved virksomhedsovertagelser. F.eks. kan Danmark dermed bibeholde

eksisterende

regler.

For det andet kan et medlemsland vælge at pålægge krav ud over mini-

mumskravene til forvaltere, der er under tærskelværdien.

Alternative investeringsenheder, der køber og sælger eksempelvis dattersel-

skaber og primært gør dette som en del af deres virksomhedsstrategi og ikke

primært for at opnå afkast til deres investorer, er ikke omfattet af direktivet.

Således er holdingselskaber, som f.eks. industrielle koncerner, som ud-

gangspunkt ikke omfattet.

Det bemærkes, at forvaltere etableret i tredjelande ikke vil være omfattet af direk-

tivets krav, så længe de ikke markedsfører deres investeringsenheder i et EU-land.

Effektiviteten af den foreslåede regulering kan styrkes yderligere ved, at der fortsat

arbejdes mod globale løsninger. Emnet er på dagsordenen i G20, hvor man er

blevet enige om, at hedgefonde eller deres forvaltere skal registreres og pålægges

at afgive oplysninger, som er nødvendige for at vurdere deres systemiske risici,

herunder vedrørende gearing, til de kompetente myndigheder, samt underkastes

tilsyn med, hvorvidt tilstrækkelige risikostyringssystemer er til stede.

I det følgende fokuseres der særligt på de dele i kompromisforslaget, der fra dansk

side har været prioriteret i forhandlingerne på baggrund af det danske indspil fra

november 2008.

Indhold

Anvendelsesområde

Forslaget stiller som udgangspunkt krav om godkendelse af og tilsyn med alle forval-

tere af alternative investeringsenheder, uanset hvor disse er beliggende. En investe-

ringsenhed betragtes som selvforvaltende, hvis den vælger ikke at have en forvalter

og i så fald skal enheden selv opfylde kravene.

Med en alternativ investeringsenhed forstås enhver kollektiv investeringsvirksomhed,

der:



rejser økonomiske midler fra et antal investorer



har til formål at investere midlerne i overensstemmelse med en defineret inve-

steringspolitik til gavn for investorerne



ikke kræver autorisation i henhold til det såkaldte UCITS-direktiv (investe-

ringsforeninger mv. som er rettet mod private investorer).

Direktivforslaget omfatter forvaltere af bl.a.:



Kapitalfonde



Hedgefonde



Specialforeninger



Fåmandsforeninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Professionelle foreninger

Råvarefonde / forskellige varianter af interessentskaber

Virksomheder, der investerer i fast ejendom

Enheder, der investerer i infrastruktur, såsom motorveje m.v.

Øvrige former for ”investeringsfællesskaber”

Forslaget regulerer ikke holdingselskaber som f.eks. industrielle koncerner.

Alle forvaltere i EU er som udgangspunkt omfattet af forslaget. Medlemslande kan

vælge at lade forvaltere, der udelukkende opererer nationalt, og hvis samlede aktiver

er under en vis tærskelværdigrænse

, opfylde færre betingelser. For disse forvaltere er

der følgende minimumsbetingelser:



registrering



meddelelse til de kompetente myndigheder om, hvilke aktiver investerings-

enhederne handler med, og hvor enheden er udsat for størst risiko,



forpligtigelse til at meddele den kompetente myndighed, hvis værdien af

aktiver overstiger forslagets tærskelværdi

Alle forvaltere i EU med investeringsenheder beliggende i EU, som er etableret og

godkendt i et medlemsland og som opfylder alle kravene i direktivet kan markedsfø-

re i andre medlemslande. Tilsvarende kan forvaltere i EU med investeringsenheder

beliggende i EU, som er under tærskelværdien og som ønsker at markedsføre disse

investeringsenheder i hele EU, kun gøre det hvis de vælger at opfylde alle kravene i

direktivet.

Betingelser for godkendelse og drift som forvalter

Forslaget stiller krav til forvalteres organisering, minimumskapital og løbende drift,

herunder krav om uafhængig vurdering af aktiverne, udarbejdelse af årsrapporter,

krav om opbevaring af de administrerede investeringsenheders værdipapirer i særskil-

te depoter samt regler for forvalteres eventuelle uddelegering af opgaver til tredje-

mand.

Endvidere er der krav om effektiv styring af risici, herunder bl.a. operationelle risici,

likviditetsrisici, modpartsrisici og markedsrisici.

Oplysningskrav i forhold til investorer

Forslaget stiller krav til de oplysninger, som forvalter skal give til investorer om den

alternative investeringsenhed, som administreres. Oplysningerne skal gives før en

eventuel investering samt løbende i tilfælde af ændrede forhold. Det drejer sig om:



oplysninger om investeringspolitik, herunder i hvilke situationer der vil

kunne benyttes optagelse af lån til investering (gearing)

Værdien af de samlede aktiver, som forvaltes, skal være mindre end a) 100 mio. EUR eller mindre end b) 500 mio. EUR i

en investeringsenhed, hvor der ikke er gearing, og hvor investorer har bundet deres indskud i minimum 5 år fra enhedens

oprettelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



beskrivelse af de aktiver, der investeres i

beskrivelse af de juridiske konsekvenser af investeringer

oplysninger om, hvem der udfører direktivbundne opgaver for enhederne

(depotbank, revisor, valuar m.fl.)

oplysninger om eventuel uddelegering af administrations- og depotopgaver

til tredjemand

anvendte værdiansættelsesmetoder for aktiver og forpligtelser m.v.,

styring af likviditetsrisiko

indløsningspolitik under både normale og usædvanlige forhold

alle direkte og indirekte gebyrer og udgifter i forbindelse med investeringer

hvorvidt visse investorer har ret til særbehandling og en beskrivelse heraf

procedurer og vilkår for udstedelse og salg af ejerandele og aktier i investe-

ringsenheden

den seneste værdiansættelse af investeringsenheden, eller den seneste mar-

kedspris på ejerandelene eller aktierne i investeringsenheden

investeringsenhedens tidligere resultater, hvis muligt

oplysninger om eventuelle kontraktlige afvigelser fra det ansvar, som depo-

sitaren ellers er pålagt ifølge direktivet

oplysninger om eventuelle indgåede aftaler mellem forvalter og en ekstern

valuar vedrørende erstatningsforpligtelser

på investors opfordring en revideret årsrapport for den alternative investe-

ringsenhed

Forvalter skal desuden oplyse investorer om investeringsenhedens risikoprofil og

risikostyringssystem samt eventuelle ændringer i likviditetsstyringen. Desuden skal

regelmæssigt oplyses om andelen af illikvide aktiver.

Forvaltere, der benytter sig af systematisk gældsfinansiering (gearing), skal oplyse om

det maksimale gearingsniveau. Desuden skal forvaltere offentliggøre gældsfinansie-

ringens totale omfang.

Oplysningskrav i forhold til de kompetente myndigheder

Forslaget stiller krav om, at forvalter på opfordring fra myndigheder skal indsende

følgende oplysninger:



beskrivelse af de markeder, forvalter handler på, og de instrumenter, forval-

ter handler med på vegne af de forvaltede investeringsenheder



for hver investeringsenhed skal forvalteren på opfordring oplyse om:

andelen af illikvide aktiver, som er underlagt særlige betingelser

ændringer i likviditetsstyringen

risikoprofil og de risikostyringsværktøjer, som anvendes til at styre

markeds-, likviditets- og modpartsrisici samt øvrige risici, herunder

operationelle risici

de aktivkategorier, der hovedsageligt investeres i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om der anvendes short selling

, og

resultatet af de stresstests, direktivet foreskriver som led i kravene til

risikostyring

Endvidere skal forvalter på opfordring indsende følgende dokumenter for hver inve-

steringsenhed, som administreres:



en revideret årsrapport for hver investeringsenhed, som administreres



kvartalsvis fuldstændig liste over de investeringsenheder, som forvalteren

administrerer.

Forvaltere, som benytter sig af systematisk gældsfinansiering (gearing), skal stille in-

formation til rådighed for de kompetente myndigheder om gældsfinansieringens

omfang og beskaffenhed, herunder angivelse af de største långiveres identitet.

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et børsnoteret selskab

Overtagelsestilbud i forbindelse med overtagelse af børsnoterede selskaber, herunder

krav til hvilke oplysninger der skal gives i denne forbindelse, reguleres som udgangs-

punkt via overtagelsesdirektivet.

Forslaget indfører i tillæg hertil ét yderligere oplysningskrav for overtagelser af børs-

noterede selskaber. Kravet vil gælde forvaltere, der alene eller tilsammen opnår

kontrollerede indflydelse i et børsnoteret selskab. Kontrollerende indflydelse defi-

neres i direktivet som opnåelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne. I så til-

fælde skal forvalteren oplyse om gældsfinansiering i det overtagne selskab både før

og efter overtagelsen, samt når der efterfølgende sker væsentlige ændringer i ni-

veauet for gældsfinansiering. Oplysningerne skal gives til myndighederne i forval-

terens hjemland og investeringsenhedens investorer.

Forslaget stiller som udgangspunkt ikke dette oplysningskrav, hvis der er tale om

overtagelser af små og mellemstore selskaber.

Medlemslandene kan dog fastholde

eller indføre yderligere nationale krav vedrørende virksomhedsovertagelser og kan

således også vælge at lade overtagelser af små og mellemstore virksomheder om-

fatte af kravene.

Det vurderes desuden, at det også i praksis vil være muligt at håndhæve direktivets

regler (og eventuelle yderligere nationale regler) vedr. overtagelser af børsnoterede

virksomheder også i situationer, hvor der er tale om overtagelser gennemført af

forvaltere og investeringsenheder fra tredjelande.

Kommissionen skal ifølge forslaget senest tre år efter direktivets ikrafttræden gen-

nemgå relevant EU selskabslovgivning og de finansielle sektordirektiver med hen-

Med short selling forstås at man sælger et aktiv, som man ikke ejer – men f.eks. kan have lånt mod betaling – i forvent-

ning om at aktivet falder i pris.

Ved små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig

omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR, jf. Kommissionens henstilling

2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blik på at sikre ensartede regler for selskaber, der overtages af en virksomhed,

uanset om den overtagende part er en alternativ investeringsenhed i direktivets

forstand eller eksempelvis en industriel koncern.

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et unoteret selskab

Overtagelser af unoterede selskaber er i dag som udgangspunkt ikke omfattet af

hverken dansk eller europæisk regulering i dag.

Forslaget indfører oplysningskrav for overtagelser af unoterede selskaber. Kravene

vil gælde forvaltere, der alene eller tilsammen opnår kontrollerende indflydelse i et

unoteret selskab. Kontrollerende indflydelse defineres i direktivet som opnåelse af

mere end 50 pct. af stemmerettighederne.

Forslaget stiller som udgangspunkt ikke disse oplysningskrav, hvis der er tale om

overtagelser af små og mellemstore selskaber. Medlemslandene kan fastholde eller

indføre yderligere nationale krav vedrørende virksomhedsovertagelser, herunder

også vælge at lade overtagelser af små og mellemstore virksomheder omfatte af

kravene.

Når en eller flere forvaltere opnår kontrollerende indflydelse i et unoteret selskab,

skal de stille følgende oplysninger til rådighed for selskabet, øvrige aktionærer og

selskabets medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen



Identiteten på den eller de forvaltere der har opnået kontrollerende indfly-

delse i selskabet

En politik for at undgå interessekonflikter herunder særligt mellem forvalte-

ren og det overtagne selskab

En politik for ekstern og intern kommunikation herunder særligt i forhold

til selskabets medarbejdere

Der stilles desuden krav om, at forvalter i den årlige rapport for investeringsenhe-

den skal oplyse om:



den driftsmæssige og finansielle udvikling i det overtagne selskab, selskabets

indtjening for hvert forretningssegment, oplysninger om udviklingen i sel-

skabets aktiviteter og finansielle anliggender, vurdering af den forventede

udvikling i aktiviteterne og de finansielle anliggender, rapport om væsentlige

begivenheder i regnskabsåret



antal ansatte i det overtagne selskab samt væsentlige ændringer heri



eventuelle væsentlige afhændelser af aktiver i det overtagne selskab.

Endelig stiller forslaget samme krav vedrørende oplysninger om gældsfinansierin-

gen i det overtagne selskab – før og efter overtagelsen og efterfølgende, når der er

væsentlige ændringer i niveauet for gældsfinansiering, som ved overtagelse af et

børsnoteret selskab.

I de tilfælde, hvor der ikke er medarbejderrepræsentanter, skal oplysningerne stilles til rådighed for medarbejderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De kompetente myndigheders brug af information, tilsynssamarbejde samt grænser for

gearing

For at styrke overvågningen på mikro - og makroplan stiller forslaget endvidere krav

til de kompetente myndigheder om, at de skal identificere om investeringsenheder-

nes gearing bidrager til at opbygge systemisk risici i det finansielle system. De skal

desuden stille modtagne oplysninger til rådighed for kompetente myndigheder i an-

dre medlemslande.

For at styrke tilsynsrammerne skal de kompetente myndigheder have adgang til at

sætte grænser for størrelsen af den gearing, som forvalter kan anvende. De kompe-

tente myndigheder skal også kunne indføre midlertidige forbud mod at drive virk-

somhed.

De kompetente myndigheder kan desuden såvel regelmæssigt som på ad hoc basis

anmode forvalter om andre oplysninger end de i direktivet angivne, såfremt det

måtte være nødvendigt for en effektiv overvågning af systemiske risici.

Bestemmelser vedrørende aflønning

Forslaget stiller krav om, at forvaltere har en aflønningspolitik, der sikrer en for-

svarlig risikostyring. Som udgangspunkt er alle ledende medarbejdere, risikotagere

samt alle medarbejdere i kontrolfunktioner omfattet af forslagets bestemmelser

om aflønning.

Forvalter har ansvar for at have en aflønningspolitik, der er proportional i forhold

til de risici, som forvalteren og de underliggende investeringsenheder tager. Ek-

sempelvis skal forvalter håndhæve aflønningspolitikken i relation til forvaltnings-

selskabets størrelse, investeringsenhedens størrelse, den interne organisation samt

omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter, der udføres. Dele af kravene til af-

lønningspolitikken vil derfor ikke finde anvendelse for mindre forvaltere, det gæl-

der eksempelvis i forhold til nedsættelse af en aflønningskomité.

Forslagets væsentligste bestemmelser vedrørende aflønningspolitikken er bl.a., at

den skal:



være i overensstemmelse med en forsvarlig og robust risikohåndtering



være på linje med forvalterens og investeringsenhedens forretningsstrategi

og interesser



vurderes årligt, centralt og uafhængigt

Konkret gælder, at:



medarbejdere der arbejder med risikohåndtering, bliver kompenseret i for-

hold til, om de når deres funktionsmål og ikke i forhold til resultatet af det

samlede forretningsområde, de arbejder inden for



i de tilfælde, hvor aflønning er resultatorienteret, er den baseret på en kom-

bination af medarbejderens individuelle resultat, investeringsenhedens resul-

tat og forvalternes overordnede resultat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



opgørelse af resultater som basis for variabel aflønning, skal tage højde for

alle relevante typer af nuværende og fremtidige risici

vurderingen af medarbejderens resultat bliver sat i en flerårig ramme, der

passer til den investeringsenhed, som forvalteren forvalter med henblik på

at sikre en langsigtet resultatvurdering

garanteret variabel aflønning er undtagelsen og kan kun finde sted ved an-

sættelse af nye medarbejdere og er begrænset til det første år

andelen af fast, henholdsvis variabel aflønning af den samlede sum skal nøje

balanceres. Den faste andel skal udgøre en tilstrækkelig høj andel, og der

skal være mulighed for ikke at udbetale variabel aflønning

betalinger i forbindelse med førtidig afslutning af et ansættelsesforhold skal

reflektere resultater over tid og designes på en måde, så fiasko ikke belønnes

mindst 40 % af den variable aflønning udskydes i en passende periode og

sættes i relation til investeringsenhedens risici. Såfremt den variable afløn-

ningskomponent udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet

udskydes.

udbetaling af variabel aflønning, herunder den udskudte andel, kan kun ske,

hvis det ikke skader forvalterens langsigtede bæredygtighed, og hvis det kan

begrundes i resultaterne for den pågældende afdeling, investeringsenhed og

den pågældende medarbejder. Den samlede variable aflønning bør generelt

indskrænkes væsentligt, når forvalteren eller investeringsenheden oplever

dårlige økonomiske resultater.

ansatte pålægges at afholde sig fra at anvende instrumenter som hedging

eller forsikringer, som kan reducere eller fjerne sammenhængen mellem den

risiko, de løber, og deres egen aflønning, som undergraver formålet med af-

lønningsretningslinjerne.

Der er ligeledes krav om, at tilsynsmyndighederne fører tilsyn med aflønningen i

investeringsenhederne.

Det bemærkes, at direktivet ikke indeholder regler om, hvor stor en andel aktier

og aktielignende instrumenter skal udgøre af den variable aflønning.

Specifikke bestemmelser om tredjelande

Direktivforslaget regulerer forvaltere etableret i tredjelande, der ønsker at mar-

kedsføre sine investeringsenheder i EU-lande. Direktivforslaget regulerer ligeledes

EU-forvaltere, der forvalter investeringsenheder, som er beliggende i tredjelande

og markedsføres i EU-lande eller markedsføres uden for EU. Principperne for

reguleringen af disse forvaltere uddybes nedenfor. Forvaltere etableret i tredjelan-

de vil ikke være omfattet af direktivets krav, så længe de ikke markedsfører deres

investeringsenheder i et EU-land.

En medlemsstat kan tillade forvaltere etableret i tredjelande at markedsføre inve-

steringsenheder til professionelle investorer i det pågældende medlemsland, så-

fremt forvalter overholder direktivets krav om udarbejdelse af årsrapporter, op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysninger til investorer, oplysninger til de kompetente myndigheder samt overhol-

der direktivets oplysningskrav i forbindelse med overtagelse af unoterede og børs-

noterede selskaber. Endvidere er det en betingelse, at der skal være etableret pas-

sende samarbejdsaftaler mellem det medlemsland, hvor forvalter ønsker at mar-

kedsføre sin investeringsenhed, og tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvor for-

valter er etableret. Det vil derudover være op til det pågældende EU-land, hvilke

eventuelle yderligere betingelser og krav, der skal stilles som led i en sådan tilladel-

se. Forvaltere etableret i tredjelande skal således have separat tilladelser i hvert

enkelt EU-land, som den ønsker at markedsføre sine investeringsenheder i.

En medlemsstat kan tillade forvaltere etableret (og godkendt) i EU at markedsføre

investeringsenheder fra tredjelande til professionelle investorer i den pågældende

medlemsstat, såfremt forvalter lever op til alle de krav, der er i direktivet med und-

tagelse af depositarreglerne. Endvidere skal det sikres, at der er etableret passende

samarbejdsaftaler mellem det medlemsland, hvor forvalter er hjemmehørende og

tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvor investeringsenheden er etableret. Det vil

derudover være op til det pågældende EU-land, hvilke eventuelle yderligere betin-

gelser og krav, der skal stilles som led i en sådan tilladelse. Forvaltere etableret i

EU skal således have særskilt tilladelser i hvert enkelt EU-land, som den ønsker at

markedsføre sine investeringsenheder fra tredjelande i.

En medlemsstat kan give tilladelse til, at forvaltere etableret (og godkendt) i den

pågældende medlemsstat administrerer investeringsenheder, der hverken er etable-

ret eller markedsført i EU, såfremt forvalter overholder alle de krav, der er oplistet

i direktivet med undtagelse af regler om depositarer og årsrapport. Endvidere er

det en betingelse, at der skal være etableret passende samarbejdsaftaler mellem det

medlemsland, hvor forvalteren er hjemmehørende, og tilsynsmyndigheden i det

tredjeland, hvor investeringsenheden er etableret. Det vil derudover være op til

det pågældende EU-land, hvilke eventuelle yderligere betingelser og krav, der kan

stilles som led i en sådan tilladelse. Dette giver ikke forvalter mulighed for at mar-

kedsføre sine investeringsenheder fra tredjelande i andre EU-lande

Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har hjemmel i Traktatens artikel 53, stk. 1. Forslaget er omfattet

af den fælles beslutningstagning.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Rapporteuren på forslaget i Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og mo-

netære anliggender (ECON) har udarbejdet en betænkning, der blev behandlet i

udvalget den 23. februar 2010. Det forventes, at Europa-Parlamentes plenarfor-

samling skal stemme om betænkningen i juli 2010 med henblik på at opnå en afta-

le med formandskabet i forbindelse med Parlamentets 1. behandling af forslaget.

Betænkningen indeholder 138 ændringsforslag. En lang række af ændringsforsla-

gene er af teknisk eller sproglig karakter. Særligt betænkningens bemærkninger

vedrørende oplysningskrav ved virksomhedsovertagelse og de såkaldte ækviva-

lensregler i forhold til investeringsenheder fra tredje landes muligheder i EU er på

linje med det danske indspil.

I Europa-Parlamentets relevante udvalg (ECON-udvalget) forventes der at blive

stemt om direktivforslaget den 10. maj 2010 på baggrund af rapporteurens rap-

port og en række ændringsforslag stillet af Europa-Parlamentsmedlemmerne.

Der er lagt op til, at rapporteuren efterfølgende vil fremlægge et forslag til ændrin-

ger af bestemmelserne vedrørende tredjelande. Det er endnu uvist, hvordan disse

bestemmelser konkret vil blive udformet, men der er kommet følgende forslag fra

rapporteuren:



Når der er tale om investeringsenheder fra tredjelande, der forvaltes af en

EU-forvalter, skal EU-forvalteren have et EU-pas til aktiv markedsføring

af investeringsenheden fra tredjelandet, hvis 4 krav bliver opfyldt:

1. der bliver ført tilsyn med investeringsenheden i tredjelandet, og

der etableres en samarbejdsaftale

2. der skal etableres effektive regler til at forebygge hvidvask og ter-

rorfinansiering

3. der skal være en OECD-skatteaftale med det pågældende tredje-

land

4. lignende markedsadgang for EU-produkter i det pågældende

tredjelands markeder



Når der er tale om, at både forvalter og investeringsenheder er fra tredje-

lande, skal forvalteren fra tredjelandet have et EU-pas til aktiv markedsfø-

ring af investeringsenheden, hvis 4 krav bliver opfyldt:

1. forvalteren fra tredjelandet skal frivilligt efterkomme reglerne i

direktivet og lade sig registrere af den europæiske værdipapirtil-

synsmyndighed (European Securities and Markets Authority –

ESMA)

2. der skal etableres en samarbejdsaftale mellem ESMA og forval-

ternes hjemlandstilsynsmyndighed. Tilsynsmyndigheden skal

sikre, at direktivet bliver overholdt

Europa-Parlamentets ECON-udvalgs arbejdsdokumenter vedr. AIFM-direktivet er tilgængelige på hjemmesideadressen:

http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/workingDocsCom/comparlDossier.do?dossier=ECON/7/00300&

body=ECON&language=EN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. forvalteren underlægger sig EU-lovgivningen

4. investeringsenhedens tredjeland er ligeledes omfattet af kravene

nævnt i punkt 1-4 i øverste bullit.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hvor og hvordan de nødvendige ændringer i dansk ret vil blive gennemført er

ikke endeligt afklaret på nuværende tidspunkt.

Lov om finansiel virksomhed

For så vidt angår forvaltere af alternative investeringsenheder, som defineret i

direktivforslaget, er der ikke pt. en national regulering af disse i deres egenskab af

netop forvaltere af de pågældende investeringsenheder. Imidlertid reguleres inve-

steringsforvaltningsselskaber i Lov om Finansiel Virksomhed (FIL). Disse selska-

ber kan udover investeringsforeninger også administrere investeringsenheder om-

fattet af direktivet såsom specialforeninger, fåmandsforeninger, professionelle

foreninger, hedgeforeninger m.v. I FIL reguleres både deres ejerforhold, ledelses-

mæssige forhold, kapitalforhold, investeringsregler, god skik regler, regler om års-

rapporter, tilsyn mv. Disse regler vil skulle tilpasses til direktivets krav på disse

områder.

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Der vil skulle gennemføres ændringer i Lov om investeringsforeninger og special-

foreninger samt andre kollektive investeringsordninger (LIS), idet specialforenin-

ger, fåmandsforeninger, professionelle foreninger, hedgeforeninger m.v. er inve-

steringsenheder, der omfattes af direktivet. I LIS reguleres både disse investe-

ringsenheders ledelsesmæssige forhold, prospekter, indløsnings- og emmisions-

forhold, investeringsregler, god skik regler, regler om årsrapporter, tilsyn mv.

Selskabs- og regnskabslovgivning

Forvalter er i dag underlagt den almindelige selskabs- og regnskabslovgivning.

Ifølge gældende dansk ret vil en forvalter være omfattet af selskabslovens

regler

om organisering, kapital, ledelse mv. Endvidere vil forvalter være omfattet af års-

regnskabslovens regler om udarbejdelse, revision og indsendelse af virksomhedens

årsrapport.

Det vurderes, at der vil skulle indføres nye regler vedrørende autorisation af for-

valtere, regler for den løbende drift af forvaltervirksomhederne samt regler for

forvalternes pligter i henhold til direktivforslaget, herunder oplysningsforpligtelser

og kapitalkrav til forvalter.

Eksisterende kapitalkrav for aktie- og anpartsselskaber vil kunne fastholdes. For

så vidt angår øvrige selskaber, der kan være forvaltere, vil der skulle indføres kapi-

talkrav.

Dele af selskabsloven trådte pr. 1. marts 2010 i kraft i stedet for aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår øvrige selskaber med begrænset ansvar og kommanditselskaber

og interessentskaber vil disse også kunne være forvaltere. Der er ikke i gældende

dansk ret krav til minimumskapital for denne type selskaber. Med vedtagelsen af

direktivet vil der skulle indføres krav om minimumskapitalkrav for denne type

virksomheder, hvis de ønsker at udøve virksomhed som forvalter i direktivets

forstand.

Desuden vil der skulle indføres bestemmelser om oplysningspligt for forvaltere i

forbindelse med overtagelse af unoterede selskaber.

Det er med forslaget muligt for medlemslandene at opretholde eksisterende samt

fastsætte yderligere nationale regler, der ligger ud over direktivets bestemmelser

vedrørende overtagelse af børsnoterede selskaber.

Det vurderes, at der vil skulle gennemføres mindre ændringer i årsregnskabsloven

samt i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil øge ressourcebehovet i Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrel-

sen som følge af nye krav til godkendelse/registrering af forvaltere af alternative

investeringsenheder og til myndighedernes løbende kontrol.

Finanstilsynets ydelser er brugerfinansierede, og udgifterne hertil betales derfor af

sektoren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udgifter til såvel lønsum og drift kan

ligeledes finansieres ved gebyrer pålagt de registrerede virksomheder under tilsyn

efter en lignende konstruktion. De øgede udgifter forudsættes derfor modsvaret af

øgede indtægter på finansloven.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at forbedre overvågning og tilsyn med (systemiske) risici på både

mikro- og makroniveau, forbedre investorbeskyttelse, forbedre markedets effekti-

vitet og integritet, øge gennemsigtigheden ved opkøb af større ejerandele i virk-

somheder samt give større åbenhed for virksomheder, der kontrolleres af alterna-

tive investeringsenheder.

Administrative konsekvenser

Forslaget stiller nye krav til forvaltere af alternative investeringsenheder, hvilket vil

øge de administrative omkostninger for sektoren. De kompetente myndigheder vil

søge at mindske omfanget af de administrative byrder ved at genbruge oplysninger

om forvaltere og investeringsenheder i det omfang, disse indberettes i henhold til

anden lovgivning eller regulering i øvrigt, f.eks. til myndigheder i andre lande.

Grundet banker og øvrige finansielle aktørers betydning for stabiliteten af det

finansielle system, er mange af de finansielle aktører allerede i dag underlagt en

grundig kontrol. De forvaltere, der er omfattet af direktivforslaget, udgør som

udgangspunkt et hidtil ureguleret område, men for nogle forvaltere vil der allerede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være en eksisterende regulering, der betyder, at nogle oplysninger allerede indbe-

rettes til myndighederne. I disse tilfælde vil datagenbrug være muligt, og i øvrigt

vil der for disse forvaltere være tale om tillæg til eksisterende pligter, men ikke om

helt nye pligter. Som eksempel kan nævnes forslagets krav om, at forvalter skal

sørge for at årsrapporten, for de alternative investeringsenheder der administreres,

tilføjes en række yderligere oplysninger i forhold til, hvad der kræves i henhold til

gældende regnskabslovgivning. De fleste danske virksomheder vil allerede på nu-

værende tidspunkt være forpligtede til at udfærdige en årsrapport. Forslagets krav

vil derfor være krav til den eksisterende årsrapport, men ikke krav om at virksom-

heden skal udfærdige en selvstændig årsrapport i sin egenskab af alternativ inve-

steringsenhed.

Høring

Der blev afholdt møde om Kommissionens direktivforslag om forvaltere af alter-

native investeringsfonde KOM(2009)207 den 28. maj 2009 i EU-specialudvalget

for finansielle tjenesteydelser. Dagsordenspunktet var en drøftelse og efterfølgen-

de høring af Kommissionens direktivforslag om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde (KOM(2009)207). Til stede på mødet var følgende: Forsikring og Pen-

sion, Dansk Venture Capital & Private Equity Association, FTF, Nationalbanken,

Økonomi- og Erhvervsministeriets departement, Finansministeriet, Statsministeri-

et, Realkreditforeningen, Finansrådet, Dansk Industri, Udenrigsministeriet, Dansk

Aktionærforening, Dansk Erhverv, Foreningen for statsautoriserede revisorer,

Investeringsforeningsrådet, Finansforbundet, Nasdaq/OMX Copenhagen,

Justitsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet.

Der er efterfølgende blevet afholdt statusmøde for EU-specialudvalget for den

finansielle sektor vedrørende direktivforslaget i Finanstilsynet den 26. januar 2010.

Her var der tekniske uddybende spørgsmål.

Udover drøftelserne på EU-specialudvalgsmøderne blev der iværksat en yderligere

høring af EU-specialudvalgsmedlemmerne. Nærværende hørings-notat gengiver

holdninger enten udtrykt på selve mødet og/ eller i forbindelse med den efterføl-

gende høringsproces. Følgende EU-specialudvalgsmedlemmer har afgivet be-

mærkninger enten på EU-specialudvalgsmødet den 28. maj 2009 eller i forbindelse

med den efterfølgende høring:

1. Investeringsforeningsrådet.

2. DI, Dansk Erhverv og Danish Venture Capital and Private Equity Association i

forening.

3. Danish Venture Capital and Private Equity Association.

4. Finansrådet.

5. Børsmæglerforeningen.

6. Dansk Aktionærforening

7. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

8. Finansforbundet.

9. LO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Investeringsforeningsrådet (IFR) mener overordnet, at det er en god idé at regule-

re managers af alternative investeringsfonde. IFR mener dog, at direktivforslaget

på visse områder er gået for langt og at en minimumsregulering i stedet ville være

at foretrække. IFR understreger, at det er vigtigt, at direktivforslaget på alle områ-

der harmoniseres i forhold til UCITS-direktivet.

IFR kan ikke se nødvendigheden af at tildele udenlandske fonde markedsførings-

ret til EU. Det vil være en destabiliserende faktor at tillade ikke regulerede pro-

dukter fri adgang til det europæiske marked. For det første fordi det kan føre til en

generel udflagning af danske/EU domicilerede foreninger. For det andet fordi

tvister dermed kan blive afgjort efter 3. landes ret, hvilket samlet set må formodes

at føre til en generel sænkning af gennemsigtigheden og investorbeskyttelsen.

Derudover mener IFR, at der er stor risiko for, at muligheden for fri markedsfø-

ring af ikke-regulerede produkter på tværs af EU vil kunne underminere UCITS-

brandet, da det vil være let at etablere UCITS-lignende produkter uden egentlig

investorbeskyttelse. Dette finder IFR uheldigt, fordi det gennemarbejdede

UCITS-koncept har vist sin stabilitet under finanskrisen.

IFR anfører ydermere i sine bemærkninger, at direktivforslaget går for langt i an-

givelsen af anvendelsesområdet. Èt regelsæt til dækning af så forskelligartede om-

råder er uhensigtsmæssigt, idet det ikke tager hensyn til de karakteristika, der gæl-

der for de enkelte enhedstyper. Det vil føre til irrelevante administrative byrder,

der ikke kan bidrage til formålet med at skabe overblik over systemiske risici.

IFR påpeger derudover, at et andet problem med direktivforslaget er, at det ikke

synes at tage hensyn til, at der i en del lande allerede eksisterer regulering af mana-

gere af alternative investeringsfonde. IFR ønsker, at Finanstilsynet arbejder for, at

det bliver muligt at fastholde den eksisterende nationale lovgivning og praksis, i de

tilfælde hvor foreningerne/produkterne ikke markedsføres over grænserne. I de

tilfælde, hvor direktivet kommer til at gælde er det vigtigt for IFR, at den eksiste-

rende regulering af managere i lov om finansiel virksomhed, MiFID-reguleringen

og reglerne i LIS koordineres. Det er nødvendigt, at der etableres enkle og smidige

procedurer således, at ressourceforbruget af konkurrencehensyn kan holdes på et

minimalt niveau. For eksempel bør godkendelsesproceduren for så vidt angår

henholdsvis UCITS-forvalterne og forvalterne af AIF koordineres, så det bliver

unødvendigt at indhente to separate godkendelser.

Endvidere skal der være mulighed for, at de foreninger/produkter, der ligner

UCITS ved at have indbygget investorbeskyttelse, fortsat skal kunne tilbydes de-

tailkunder – eksempelvis specialforeningerne. I den sammenhæng er det et pro-

blem, at det, der forvaltes af en FAIF, skal klassificeres som komplekse produkter.

Dette er en unødig forenkling, der ikke tager hensyn til, at også andre produkter

end UCITS-produkter kan være simple og have indbygget investorbeskyttelse.

Klassifikationen af komplekse, henholdsvis ikke komplekse produkter bør følge

MiFID-klassifikationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt, der kun er ét sæt af regler at leve op til. På det detaljerede plan ef-

terlyser IFR en definition på en ”uafhængig valuar” og oplyste, at der ikke er be-

hov for uafhængige valuarer i forhold til en række danske foreninger.

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Danish Venture Capital and Private Equity

Association påpeger, at Kommissionen i direktivudkastet fremhæver, at kapital-

fonde ikke udgør en systemisk risiko, hvilket skyldes deres investeringsstrategier

og anden brug af gearing end hedgefonde. Derfor bør kapitalfonde ikke anses for

at være en af årsagerne til den økonomiske krise. Dette bør afspejles i en eventuel

regulering af fondene.

Organisationerne anfører endvidere, at i en analyse udarbejdet af Økonomi- og

Erhvervsministeriet om kapitalfonde fra 2006, blev det fastslået, at kapitalfonds-

ejerskab medfører flere danske arbejdspladser. Hvis direktivet gennemføres, kan

det betyde, at danske virksomheder ikke får vækstkapital og derfor kan væksten på

sigt blive mindre i Danmark. Danmark får derfor sværere ved at opfylde Barcelo-

na-målsætningen samt skabe nok arbejdspladser til at finansiere fremtidens vel-

færdssamfund. Organisationerne mener derfor, at diversitet i kapitaludbuddet er

en forudsætning for, at EU kan være en effektiv og konkurrencedygtig økonom-

baseret på velfungerende markeder og level playing field på globalt plan for inve-

storer. Organisationerne understreger, at direktivet vil medførevæsentlige admini-

strative byrder, både for kapital- og venturefonde samt for deres mange porteføl-

jeselskaber. Forslaget kan derfor påføre erhvervslivet væsentlige administrative

byrder, der ikke er proportionale i forhold til direktivets formål.

Dansk Industri (DI) fremførte, at det er vigtigt, at der bliver tænkt på administra-

tive byrder hele vejen igennem systemet i relation til alternative investeringsfonde.

Dette fordi oplysningskravene i direktivforslaget både rammer administrationssel-

skaberne, de alternative investeringsfonde og eventuelle porteføljeselskaber. DI

mente samtidig, at det er uhensigtsmæssigt, at børsnoterede virksomheder som

overtages af kapitalfonde og afnoteres, skal opfylde transparensdirektivet i 2 år

efter afnotering. Der er her tale om en væsentlig byrde for disse virksomheder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, om omkostningerne med de enkelte krav

overstiger nytten. Ydermere blev det pointeret, at det er meget vigtigt at have øje

for, at virksomhederne har behov for kapital og at kapitalfondene er en vigtig

kapitalkilde. DI pegede ligeledes på, at det bør fremgå klarere af direktivet, at er-

hvervsdrivende fonde ikke er omfattet.

Dansk Venture Capital & Private Equity Association (DVCA) sætterspørgsmåls-

tegn ved, hvorfor kapitalfonde skal underlægges risikostyringssystemer og likvidi-

tetssystemer. Organisatorisk er kapitalfonde relativt småt sat op og er i skarp kon-

kurrence med andre fonde, rige enkeltpersoner og sovereign wealthfunds (stats-

fonde som investerer pensions-midler mv.) Derfor mener DVCA ikke, at der skal

meget til, før kapitalfonde ikke længere er konkurrencedygtige. Yderligere påpege-

de DVCA også, at venturefonde bliver omfattet, og da disse fonde forventes at

blivestore i fremtiden, kan de i værste fald blive ude af stand til at modstå konkur-

rencen. I stedet bør mega buy out - fonde omfattes. Ifølge DVCA bør Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemme nej til forslaget. Hvis der arbejdes videre med direktivet, bør tærsklerne

for at være omfattet af direktivet i givet fald 10-dobles.

DVCA henviser til beretningen fra Folketingets Europa Udvalg fra maj2008,

hvori udvalget udtaler, at en eventuel kommende regulering af kapital- og hedge-

fonde bør foregå fra globalt plan. DVCA udtrykker bekymring for, om politikerne

havde glemt denne udtalelse. DVCA ønsker ens konkurrencevilkår for alle aktører

på markedet (level playing field). Den foreslåede europæiske regulering vil påføre

europæiske kapitalfonde flere byrder end deres internationale konkurrenter.

DVCA understreger, at Kommissionen lægger op til, at en fond – uanset størrelse

– skal reguleres under direktivet eller lignende dansk lovgivning, der måske kan

være strengere end direktivet. Danmark har pt. ingen specifik regulering vedrø-

rende kapitalfonde. DVCA mener i denne sammenhæng, at Danmark skal arbejde

for, at mindre fonde undtages for denne administrative byrde. Den administrative

byrde er en forhindring for at tiltrække kapital for hovedparten af de danske fon-

de. Dette vil være til skade for danske investeringer og dermed arbejdspladser,

påpeger DVCA.

Dansk Erhverv går ind for de danske indstillinger, dog med undtagelse af den

danske indstilling om, at alle vigtige finansielle aktører og enheder skal reguleres

(herunder kapital- og hedgefonde). Dette punkt bør ifølge Dansk Erhverv udgå.

Ligeledes mener Dansk Erhverv, at afvisningen af tredjelande er for markant, idet

der allerede er fonde fra 3. lande i Europa.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen mener, at det bør være MiFID’s almindeli-

ge regler for investorbeskyttelse, der skal finde anvendelse, som tilfældet er i dag.

Ydermere et det vigtigt at undgå dobbeltregulering af de foreninger, der allerede er

oprettet i henhold til den gældende danske lovgivning, men som ikke er omfattet

af UCITS-direktivet, herunder også sikre, at disse foreninger fortsat kan admini-

streres af de investeringsforvaltningsselskaber og sælges til de samme investorer

som i dag.

Endeligt gør Finansrådet opmærksom på, at bestemmelsen om, at børsnoterede

virksomheder, som overtages af en kapitalfond og derefter afnoteres i 2 år vil være

omfattet af de samme krav til åbenhed som børsnoterede virksomheder, fore-

kommer unødvendig. Dette begrundes med, at disse selskaber allerede er omfattet

af selskabslovgivningen, herunder offentliggørelse af regnskaber med videre. Fi-

nansrådet mener ikke, at der er øget behov for beskyttelse i disse situationer.

Finansrådet (FR)understregede, at der er problemer med anvendelses-området.

Der skal være mere styr på definitionerne, da en hedgefond ikke bare er en hedge-

fond. Ligeledes mener FR, at den danske indstilling vedrørende 3. lande er for

bastant. USA har allerede fonde i London, så det findes allerede – derfor ville det

være mere hensigtsmæssigt at se på 3.landes kontrol.

Dansk Aktionærforening (DAF)finder, at den ikke har substantielle bemærknin-

ger, da direktivforslaget som bekendt omhandler professionelle investorer. Dog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

understregede foreningen, at det er problematisk at skyde på kapitalfondene som

skyld i finanskrisen – da det er ganske uberettiget.

Når der skydes så skarpt på kapitalfondene, kan det i sidste ende ramme den pri-

vate investor, som gerne vil have opkøbt sine aktier. Den lille investor kan blive

ramt, hvis kapitalfonde reducerer deres aktivitet medovertagelse af børsnoterede

virksomheder. DAF mener, at det aktuelle forslag som udgangspunkt har en stærk

kritik af alle ikke-regulerede fonde. DAF mener dog ikke, at kritikken er tilstræk-

keligt underbygget af analyser af, hvad de forskellige typer af fonde har betydet for

den finansielle uro i det seneste år. Derfor er Kommissionens direktivforslag ikke

præcist nok i sine definitioner og mål. I forlængelse af dette er det svært at vurde-

re, hvilken betydning direktivet vil få for den enkelte investor.

Umiddelbart vil direktivforslaget ikke have nogen betydning for private investorer,

da det er rettet mod fondsdannelser med professionelle deltagere. Dog er der en

risiko for, at kravet om større gennemsigtighed vil trække likviditet ud af de regu-

lerede markeder.

DAF tilslutter sig de danske indstillinger og støtter, at Danmark arbejder for, at så

mange elementer fra det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed for kapital-

markederne i Europa vil indgå i direktivet. DAF finder dog, at::



Det bør være muligt for fonde og administrationsselskaber fra tredjelande

at få tildelt rettigheder til at drive virksomhed eller markedsføre sig inden

for EU, hvis de er underlagt en regulering, der svarer til direktivets

En ny pligt til at afgive oplysninger vil altid opleves som en væsentlig for-

øgelse af de administrative byrder. Det afgørende er derfor direktivets

formål, ikke den administrative byrde. Pointen i dette punkt bør derfor

være, at Danmark skal arbejde for, at direktivets krav om, hvilke oplys-

ninger, der skal gives, svarer til direktivets formål.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer henviser til artikel 19 i direktivforslaget.

FSR mener, det er uklart, hvad der ønskes i relation til årsberetningen. Som artik-

len må læses, ønskes der ligeledes en revisionsberetning i selve årsberetningen,

hvilket ikke er normal procedure.

Finansforbundet udtalte, at det er vigtigt, at der med direktivforslaget ikke bliver

spændt ben for de danske overenskomster.

(LO) finder det positivt, at Kommissionen fremsætter lovgivning, der har til hen-

sigt at regulere kapital- og hedgefonde. LO mener, at der er mange gode og vigtige

elementer i direktivforslaget. LO henviser eksempelvis til, at fondenes administra-

torer skal have en autorisation samt, at der er øgede krav til åbenhed, videregivelse

af information og afrapportering.

Endvidere hilser LO det velkomment, at der med direktivforslaget ikke ændres i

lovgivningen om virksomhedsoverdragelser. LO fremfører, at hvis kapitalfonds-

overtagelse omfattes af denne lovgivning, vil det få alvorlige konsekvenser for den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

danske model, fordi der dermed åbnes op for muligheden for at frasige sig gæl-

dende overenskomster.

LO mener, at der er behov for at styrke direktivforslaget på en række områder,

ligesom der må arbejdes videre med at realisere de elementer fra det danske ind-

spil, der ikke er med i direktivet. Dette gælder for eksempel i forhold til skat,

overdreven brug af gældsfinansiering og krav til udbyttebetalinger. En enhedsplat-

form til markedsføring af produkter i EU vil kræve, at fondene efterlever et særligt

sæt af regler, der garanterer sikkerhed for alle interessenter.

LO mener, at forslaget bør regulere alle fonde, der vil operere i EU-området, og

ikke kun administratorer.

Minimumsgrænserne for direktivets anvendelsesområde er ligeledes problemati-

ske. LO mener ikke, at det er tilstrækkeligt, at halvdelen af alle alternative investe-

ringsfonde vil blive omfattet. Grænsedragningerne vil kunne betyde, at mange

forvaltere vil have motiv til at splitte sig op i flere enheder. LO påpeger ydermere,

at det er problematisk, at kravene til information og rapportering ikke vil gælde

for administratorer, der overtager virksomheder med færre en 250 ansatte, mindre

end 375 millioner kroner i omsætning og/eller en balance på mindre en 323 milli-

oner kroner. Det kan vise sig at blive et problem i Danmark, hvor mange små og

mellemstore virksomheder bliver opkøbt af fonde. Her vil medarbejderne ikke få

bedre rettigheder, selvom det er lige så relevant for dem, som for lønmodtagere på

større arbejdspladser. LO gentog denne bekymring på EU-specialudvalgsmødet

den 26. januar 2010.

LO er ikke enig i den foreløbige danske holdning, der fremfører, at øgede oplys-

ningskrav indebærer væsentligt øgede byrder. LO finder det tværtimod helt afgø-

rende, at der skal være øgede oplysningskrav for både forvaltere og porteføljevirk-

somheder.

Det danske indspil til EU-Kommissionen peger på, at EU-reglerne omtilbudsdo-

kumenter bør skærpes, så de følger detaljeringsgraden i de danske regler. Det in-

debærer bl.a. oplysninger om de strategiske planer for virksomheden, om den

opkøbte virksomhed fortsat skal være børsnoteret og om påtænkte store udbytte-

betalinger umiddelbart efter overtagelsen. LO opfordrer regeringen til fortsat at

arbejde for denne forbedring af EU-reglerne om tilbudsdokumenter. LO ønsker,

at medarbejderne har samme informationsniveau i overtagelsessituationen uanset

om de pågældende er ansat på en børsnoteret eller ikke børsnoteret virksomhed.

LO anbefaler ligeledes generelt, at reglerne om information og høring skærpes, så

der i forbindelse med opkøb og lignende pålægges ejerne en større forpligtelse til

at sikre, at virksomhedens medarbejdere informeres og høres om ejerens planer

for virksomheden. LO bemærker, at reglerne som de ser ud nu, alene pålægger

ledelsen en oplysningspligt, men at der i praksis kan opstå det problem, at medar-

bejderne ikke får fyldestgørende information fra ledelsen, hvis ejerkredsen er til-

bageholdende med at give oplysninger til ledelsen om de fremtidige planer for den

overtagne virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til problemstillingen om, hvorvidt fonde fra 3. lande skal kunne mar-

kedsføre sig i EU, mener LO ikke, at det skal være muligt, med mindre de opfyl-

der de samme krav, som stilles til EU baserede fonde/forvaltere. LO har yderme-

re svært ved at se idéen med, at der stilles kapitalkrav til administratorerne i relati-

on til direktivforslaget. Kapitalkravene er så små, at de er ligegyldige. I forhold til

dette område skal der sikres en sammenhæng til anden lovgivning, og at der indfø-

res reelle, skærpede kapitalkrav for de selskaber, hvor der er behov for det.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 15. maj 2009. Grundno-

tat er fremsendt den 18. juni 2009. Sagen blev behandlet i samråd den 20. maj

2009 og i lukket samråd i udvalget den 2. oktober 2009. Der blev fremsendt orien-

tering vedrørende forhandlingssituationen til udvalget den 23. oktober 2009 og

status på forhandlingerne blev fremsendt til udvalget den 25. januar 2010. Sagen

blev forelagt udvalget til forhandlingsmandat d. 5. marts 2010 som led i forelæg-

gelsen af dagsordenen for ECOFIN-mødet d. 16. marts 2010.

Holdning

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget. En regulering af alle vigtige finan-

sielle aktører og enheder, herunder kapital- og hedgefonde, er i overensstemmelse

med det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne.

Anvendelsesområde

Regeringen har arbejdet for, at det ikke skulle være muligt at omgå direktivets krav

ved at undlade at udpege en forvalter. Regeringen kan således støtte, at investe-

ringsenheden selv skal opfylde direktivets krav, hvis enheden har valgt ikke at

udpege en ekstern forvalter.

Regeringen har endvidere arbejdet for og er tilfreds med, at det foreliggende kom-

promisforslag præciserer anvendelsesområdet således, at kun relevante aktører om-

fattes af direktivet, såsom aktører der udgør en væsentlig risiko for stabiliteten på de

finansielle markeder og ikke f.eks. industrielle holdningselskaber.

Regeringen har arbejdet for, at alle forvaltere uanset størrelse omfattes af direktivet.

Som forslaget foreligger, vil Regeringen derfor kunne støtte direktivets anvendelses-

område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningskrav

Regeringen støtter direktivets krav til forvalter om oplysninger til investorer i

overensstemmelse med det danske indspil med henblik på at øge gennemsigtighe-

den.

Regeringen støtter ligeledes kravene til forvalter om oplysninger til myndigheder-

ne med henblik på at forbedre overvågning og tilsyn af investeringsenheder.

Regeringen har arbejdet for at indføre yderligere oplysningskrav i forbindelse med

virksomhedsovertagelser, og for at reglerne også omfatter små og mellemstore

virksomheder. Der er i forhandlingerne i Rådet ikke fundet støtte blandt de andre

medlemslande til at indføre yderligere oplysningskrav.

Regeringen har imidlertid på baggrund af forhandlingssituationen i Rådet arbejdet

for og opnået støtte til, at direktivet skal give mulighed for at bibeholde eksiste-

rende nationale bestemmelser i forhold til oplysningskrav i forbindelse med virk-

somhedsovertagelser. Forslaget indeholder på den baggrund minimumsregler, der

giver mulighed for at bibeholde og udvikle eksisterende nationale bestemmelser,

og for at bestemmelserne kan finde anvendelse på små og mellemstore virksom-

heder. Regeringen støtter disse bestemmelser.

Regeringen lægger således afgørende vægt på, at det endelige forslag giver Dan-

mark mulighed for at opretholde det eksisterende oplysningsniveau i Danmark i

forbindelse med virksomhedsovertagelse.

Aflønning

Regeringen støtter reglerne om aflønning i kompromisforslaget, så den er i over-

ensstemmelse med en forsvarlig og robust risikohåndtering.

Tredjelande

Regeringen kan støtte direktivets regler vedrørende tredjelande. Regeringen finder,

at forvaltere eller investeringsenheder fra tredjelande alene skal kunne opnå ad-

gang til at markedsføre deres andele i Danmark eller andre EU-lande, hvis de lever

op til krav, der er ækvivalente med direktivets regler.

Andre landes holdninger

Der ventes at være tilslutning til kompromisforslaget fra de fleste lande og til-

strækkelig støtte til, at kompromiset ville kunne vedtages med det nødvendige

kvalificerede flertal. Forhandlingerne om direktivet har overordnet afspejlet, at én

gruppe lande, herunder Danmark, ønsker en stærk regulering af forvaltere af al-

ternative investeringsenheder og en anden gruppe lande, ønsker en mindre omfat-

tende regulering af forvaltere af alternative investeringsenheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Resume

Budget 2011

Kommissionen forventes at præsentere sit foreløbige forslag til EU’s budget for 2011, som blev

offentliggjort den 27. april 2010. Forslaget indebærer et niveau for forpligtelsesbevillingerne på

142,6 mia. euro, hvilket svarer til 1,15 pct. af EU’s BNI. I forhold til budgettet for 2010 er

der tale om en stigning på 0,8 pct. i løbende priser. Betalingsbevillingerne er i Kommissionens

forslag fastsat til 130,1 mia. euro, hvilket svarer til 1,05 pct. af BNI. Betalingsbevillingerne

stiger dermed i løbende priser med 5,8 pct. fra 2010 til 2011. Rådet (Budget-ECOFIN) vil

eventuelt behandle forslaget den 13. juli 2010.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge sit foreløbige forslag til EU’s budget for

2011, der er det første budget, som skal vedtages under den ny budgetprocedure

vedtaget med Lissabontraktaten. Med den ny budgetprocedure foretager Rådet og

Europa-Parlamentet kun én behandling hver af Kommissionens budgetforslag før

enighed eventuelt skal tilvejebringes i et forligsudvalg. Forslaget vil eventuelt blive

behandlet af Budget-ECOFIN den 13. juli 2010. Dette møde forventes dog kun

afholdt, hvis COREPER ikke inden da har kunnet opnå kvalificeret flertal for et

rådsforslag. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i oktober 2010.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes

herefter en 21 dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mæg-

ler. Det endelige budget for 2011 forventes at blive vedtaget i november 2010.

Det foreløbige forslag til EU’s budget for 2010 er fastlagt indenfor rammen af

aftalen om de finansielle perspektiver – den såkaldte Interinstitutionelle aftale

(IIA’en) – og de heri indeholdte udgiftslofter (finansielle perspektiver) for perio-

den 2007-2013.

Hjemmelsgrundlaget

Traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på

EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU’s 2011-budget er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2011

Budget 2010

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

1a. Konkurrenceevne for vækst og

beskæftigelse

Reserve vedr. globaliseringsfonden

Margen til loftet

1b. Samhørighed for vækst og be-

skæftigelse

Margen til loftet

2. Forvaltning af naturressourcer

Margen til loftet

3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og

retfærdighed

Margen til loftet

4. EU som en global partner

Margen til loftet

5. Administration

Margen til loftet

Forpligtelser, i alt

Margen til loftet

Betalingsbevillinger, i alt

Margen til loftet

Betalingsbevillinger, pct. af BNI

Loftet for

2011

Forslag for Forskel 2010- Forskel 2010-

2011

2011 (euro) 2011 (pct.)

14.383

500

-194

49.387

-1

59.499

456

1.675

8.160

-18

10)

7.909

141.492

528

122.957

11.661

1,02 pct.

12.987

12.937

500

50.970

59.486

852

1.802

8.613

8.267

149

142.577

1.244

130.147

4.418

11)

1,05 pct.

-1.446

-9,6

50.987

60.338

1.583

-13

3,2

0,0

1.889

8.430

8.334

127

453

358

7,7

5,6

4,5

142.965

134.280

1,08 pct.

1.085

7.190

0,8

5,8

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) Forpligtelsesbevillinger er udtryk for de tilsagn, som EU kan afgive i et givet budgetår, mens betalingsbevillinger er

udtryk for de faktiske udbetalinger, EU kan foretage i et givet budgetår.

2) Omfatter vedtaget budget inkl. efterfølgende foreløbige ændringsforslag nr. 1, 2 og 3.

3) Som følge af den økonomiske genopretningsplan er kategori 1a forhøjet ekstraordinært i 2010 med 2.000 mio. euro til

energiprojekter. Ses der bort fra de 2.000 mio. euro vil der blive en stigning i forpligtigelsesbevillingerne under kategori 1a

fra 2010 - 2011 på 4,4 pct. frem for et fald på 9,6 pct. For de samlede forpligtigelsesbevillinger vil der ligeledes blive en

stigning på 2,2 pct. fra 2010 - 2011 frem for en stigning på 0,8 pct.

4) Margenen for kategori 1a tager ikke højde for de 500 mio. euro, som er afsat til Globaliseringsfonden.

5) Margenen for kategori 4 inkluderer ikke de 253,9 mio. euro, der er afsat til nødhjælpsreserven.

6) Margenen for 2011 er udregnet inkl. et beløb på 82 mio. euro fra personalets bidrag til pensionsordning. For 2010 er det

tilsvarende beløb 78 mio. euro.

7) Globaliseringsfonden finansieres af uforbrugte midler fra foregående budgetår.

8) BNI er opgjort på baggrund af skøn fra april 2010. Nye skøn over EU’s BNI vil forelægge den 18. maj 2010.

9) 194 mio. euro over loftet er finansieret gennem Fleksibilitetsinstrumentet.

10) Margenen for kategori 4 inkluderer ikke de 248,9 mio. euro, der er afsat til nødhjælpsreserven. 18,3 mio. euro over

loftet finansieres gennem Fleksibilitetsinstrumentet.

11) Den samlede margen for betalingsbevillinger inkluderer ikke et beløb på 203 mio. euro, der er afsat til nødhjælpsreser-

ven, samt et beløb på 82 mio. euro fra personalets bidrag til pensionsordning

Forslaget indebærer et niveau for forpligtelsesbevillingerne på 142,6 mia. euro,

hvilket svarer til 1,15 pct. af EU’s BNI. I forhold til budgettet for 2010 er der tale

om en stigning på 0,8 pct. i løbende priser.

Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 130,1 mia. euro, hvil-

ket svarer til 1,05 pct. af BNI. Der er tale om en stigning i løbende priser på 5,8

pct. fra 2010 til 2011. Betalingsbevillingerne er bestemmende for størrelsen af det

danske bidrag til EU og de øvrige medlemsstaters bidrag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men skal endeligt have

fastlagt en holdning i løbet af oktober 2010.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det danske EU-bidrag, som følger af Kommissionens foreløbige forslag til EU’s

budget for 2011, vil blive opført på Forslag til finanslov for 2011.

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af Kommissionens budgetforslag skønnes at medføre et dansk EU-

bidrag på ca. 21,0 mia. kr. i 2011

. Ud fra de seneste tal for EU’s budget for 2010

skønnes det danske bidrag til EU for 2010 at blive på ca. 19,9 mia. kr. (2010-

priser).

Høringer

Ikke relevant

Dansk holdning

Folketingets Europaudvalg blev den 5. marts 2010 orienteret om de overordnede

danske holdninger i forbindelse med Rådets overordnede prioriteter for 2010-

budgettet. De mere præcise danske holdninger vil blive formuleret i forbindelse

med forhandlingerne i foråret. Regeringen vil præsentere et forhandlingsoplæg for

Folketingets Europaudvalg forud for de afsluttende drøftelser i Bruxelles.

Andre landes holdninger

Kommissionens præsentation forventes ikke at give anledning til drøftelse.

Indstilling

Sagen skønnes, at skulle forelægges for Folketingets Europaudvalg til orientering.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 5. marts 2010 orienteret om Rådets overord-

nede prioriteter for 2010-budgettet forud for mødet i ECOFIN den 16. marts

2010.

. Dette skøn er baseret baserer sig på skøn over medlemsstaternes BNI foretaget i april 2010. Nye skøn over BNI vil

forelægge den 18. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3a:

Resumé

Skat - Rentebeskatningsdirektivet

ECOFIN ventes at drøfte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet med henblik på at

opnå politisk enighed. Direktivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales

fra fx en bank i et EU-land til en person i et andet EU-land. Forslaget omfatter en række

tekniske ændringer af direktivet for bedre at sikre beskatningen.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2008) 727 og for-

mandskabets kompromisforslag, som nedenstående givet et prioriteret uddrag af. Der henvises til

bilag B.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparings-

indkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i et EU-land til en

person i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk

indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til

rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg og

Østrig) har en overgangsperiode, som indebærer opkrævning af kildeskat af rente-

indtægter til rentemodtagere i andre EU-lande i stedet for automatisk at videregive

oplysninger om betalingen. Belgien er imidlertid fra 1. januar 2010 overgået til

automatisk informationsudveksling.

Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år

skal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i

den forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for

bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkur-

renceforvridninger.

Kommissionens første treårsrapport (KOM(2008)552) blev drøftet på ECOFIN

den 2. december 2008. Kommissionen vurderer i rapporten, at rentebeskatnings-

direktivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse

justeringer i direktivet. Kommissionen har derfor fremsat forslag om ændring af

direktivet. Såvel det tjekkiske som det svenske formandskab har fremsat en række

kompromisforslag på baggrund af Kommissionens forslag.

Indhold

Kommissionens forslag samt ændringerne i det seneste kompromisforslag inde-

holder en række ændringer til direktivet bl.a. vedr. de anvendte begreber i direkti-

vet, præciseringer af definitioner samt udvidelse af anvendelsesområdet. De væ-

sentlige ændringer er beskrevet i afsnittene nedenfor.

Information om rentemodtagers identitet

Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre

finansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, fore-

slås ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen og dermed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal således både anvende rentemodtagers

fødselsdato, fødested og skattemæssige identifikationsnumre, dersom sådanne

anvendes i den pågældende medlemsstat. Desuden skal der ske en forbedring af

betalende agenters indlevering af oplysninger vedrørende fælles konti og andre

situationer med flere fælles rentemodtagere. Der skal således gives oplysning om

identiteten af hver enkelt deltager og hver deltagers andel af betalingen.

Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder

anvendelse

Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansiel-

le institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er under-

lagt effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etab-

leret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor direktivet eller forholdsreg-

ler, der svarer til direktivets, finder anvendelse. Direktivet skal således anvendes,

når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysisk person med bopæl i

et andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende, selv om rentebetalin-

gen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende person anses for retmæssig ejer

af betalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og

områder, hvor direktivet finder anvendelse. Formålet hermed er at undgå, at per-

soner omgår direktivet ved at indskyde en enhed i en jurisdiktion uden for direkti-

vets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For at reducere usikkerheden

og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen føre en ikke udtøm-

mende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for Fællesskabet. Listen

skal være bilag til direktivet.

Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter inden

for EU har pligt til at anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden

bank eller finansielt institut uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at

betalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en anden medlemsstat.

Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af fi-

nansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingsel-

skaber) til at omgå direktivet.

Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”

Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at

omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt ef-

fektiv beskatning. En ikke udtømmende liste over sådanne institutioner i de enkel-

te medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfat-

ter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kom-

manditaktieselskaber, partrederier og trusts og lignende oprettet i henhold til

udenlandsk lovgivning.

Udvidelse af definitionen af rentebetalinger

Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til

også at omfatte følgende elementer:



Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særlige

finansielle instrumenter, som ligner gældsfordringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi

kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-

ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-

ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hensigten, at

egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.

Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsfor-

eninger.

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra

investeringsfonde, investeringsforeninger o.lign., som er godkendt efter direktivet

om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-

godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disse

ikke

har status som

selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde, inve-

steringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at di-

rektivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv.

uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte di-

rektiv eller ej.

Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger o.lign.

fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.

Andre ændringer

Der foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal

give om anvendelsen af direktivet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 113 og 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i en medlemsstat har indtjent ved opspa-

ring i en anden medlemsstat, kan kun opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vur-

derer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrø-

rende rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestem-

melse om de oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automa-

tisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vil

det blive overvejet, om der er behov for at justere skattekontrolloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

En effektivisering af direktivet vil have positive statsfinansielle konsekvenser gen-

nem øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet.

Høring

Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmægler-

foreningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Regule-

ringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionær-

forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, København,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registre-

rede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsFor-

eningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.

Advokatsamfundet

anser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direkti-

vet forsynes med en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrangementer,

som er berørt af præciseringen om, at rentemodtagere ikke kan kanalisere rente-

indtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som ikke er omfattet af direktivet.

Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at det vil være en

ganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advokatsamfundet

opfordrer til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.

Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medfører en

betydelig udvidelse af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets forståelse

af ”renter”. Bliver direktivforslaget inkorporeret i dansk ret, vil man skulle operere

med to forskellige rentebegreber – et snævert dansk rentebegreb og et udvidet

rentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt.

Et løsningsforslag kunne ifg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet anvend-

te det rentebegreb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår dog

af direktivforslagets bemærkninger, at man bevidst har valgt en bredere rentedefi-

nition end den, der findes i modeloverenskomsten. Advokatsamfundet foreslår i

lyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalinger og andre beta-

linger, der sidestilles med rentebetalinger.

Skatteministeriet

er enigt i betragtningerne om, at en opdateringsprocedure over

enheder og retlige arrangementer, som er omfattet af ”gennemsigtighedsprincip-

pet” vil være nødvendig, men kompleks.

Skatteministeriet er enigt i problemstillingen om definitionen af ”renter”, men

finder, at problemet kan løses ved implementeringen og ikke nødvendigvis må

løses i direktivet. Der skelnes efter direktivforslaget mellem egentlige renter (en-

gelsk: ”interest”) og rentebetalinger (engelsk: ”interest payments”). Det bemærkes,

at direktivet alene regulerer, hvilke betalinger der skal foretages indberetning om,

respektive trækkes kildeskat af. Direktivet regulerer ikke den anvendelse, som

modtagerstaten gør af modtagne oplysninger, og indeholder ikke nogen forpligtel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se for modtagerstaten til at beskatte alle rentebetalinger som renter. Hvis direktiv-

forslaget vedtages i sin nuværende form, vil Danmark også modtage oplysninger

om visse betalinger, som efter dansk national skatteret vil blive klassificeret som

kursgevinster eller som udbytte.

SKAT

bemærker, at formuleringen af skattekontrollovens § 8 X, som blev indsat

ved implementeringen af det oprindelige direktiv, ikke vil kunne rumme de udvi-

delser af anvendelsesområdet, som direktivforslaget indebærer. Bestemmelsen må

derfor ændres, og det samme gælder bekendtgørelsen om indberetningspligter, der

er udstedt i medfør af skattekontrolloven.

SKAT bemærker endvidere, at der vil være tale om ganske omfattende systemæn-

dringer, og der kan ikke gives et estimat eller bud på implementering, så længe

direktivforslagets endelige udformning er ukendt.

Skatteministeriet

er enigt heri. Det bemærkes endvidere, at udviklingsfasen for

de påkrævede systemændringer først vil kunne påbegyndes, når direktivforslagets

endelige udformning er kendt.

Endvidere har

Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer

Foreningen

Registrerede Revisorer

meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til ændring af rentebeskatningsdirektivet blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 2. december 2008, den 2. de-

cember 2009 og den 19. januar 2010.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet, herunder

det foreliggende kompromisforslag.

Andre landes holdninger

Flertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte forslaget om ændring af ren-

tebeskatningsdirektivet, idet enkelte lande dog har reservationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3b:

Administrativt samarbejde på skatteområdet (bi-

standsdirektivet)

Resumé

ECOFIN ventes at have en drøftelse af forslaget til nyt direktiv om administrativt samarbejde

på skatteområdet (bistandsdirektivet). Det nye direktiv skal afløse det gældende bistandsdirektiv

fra 1977, som ikke har fulgt den internationale udvikling, herunder især i forhold til bank-

hemmelighed. Det nye direktiv skal styrke og udvide udvekslingen af oplysninger mellem med-

lemsstaternes skattemyndigheder. Drøftelsen ventes især at angå automatisk informationsudveks-

ling.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2009) 29 og for-

mandskabets kompromisforslag, som nedenstående givet et prioriteret uddrag af. Der henvises til

bilag C.

Baggrund

Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at medlems-

staterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt beskatning af

personer og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiske relationer til en

anden medlemsstat.

Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet, idet det bl.a. giver

mulighed for, at en medlemsstat kan afslå en anmodning fra en anden medlems-

stat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgivning eller admini-

strative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhente oplysningerne.

Desuden indebærer direktivet ikke pligt til automatisk informationsudveksling.

Det vil sige, at oplysninger, som en medlemsstats myndigheder får indberettet om

betalinger, på nuværende tidspunkt ikke videresendes automatisk i de tilfælde,

hvor modtageren af betalingen er hjemmehørende i en anden medlemsstat.

Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skal for-

bedre og på visse punkter udvide udvekslingen af oplysninger mellem medlems-

staternes skattemyndigheder.

Indhold

Kommissionens forslag indebærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekte

skatter bliver omfattet af ensartede regler om udveksling af oplysninger, undtagen

told og indirekte skatter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr.

1798/2003 og Rådets forordning 2073/2004.

Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandens art, udveks-

lingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.

Bistandens art

Forslaget indeholder regler om fem forskellige typer af bistand til fremsendelse af

oplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontan udveks-

ling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territorium og sam-

tidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse fem typer er de

samme som de fem typer af bistand, som almindeligvis er omfattet af aftaler om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

administrativ bistand i skattesager, der indgås bilateralt på grundlag af en bestem-

melse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26 i OECD’s

model for dobbeltbeskatningsoverenskomster. I forhold til det gældende direktiv

er forslaget om udenlandske embedsmænds tilstedeværelse på en medlemsstats

territorium nyt.

Automatisk udveksling af oplysninger betyder, at en medlemsstat med aftalte mel-

lemrum skal sende oplysninger, som er relevante for beskatning i en anden med-

lemsstat, til den anden medlemsstat. Oplysningerne skal sendes, uden at den an-

den stat har anmodet om dem.

Det seneste kompromisforslag indebærer, at medlemsstaterne kun får pligt til au-

tomatisk udveksling af oplysninger om løn og bestyrelseshonorarer, og at landene

herudover skal foretage automatisk udveksling af de oplysninger, som de er i be-

siddelse af.

Herudover medfører kompromisforslaget en præcisering af den spontane udveks-

ling af oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til at sende op-

lysninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte stat vurderer det

som sandsynligt, at skattereglerne overtrædes, der er tale om skatteundgåelse eller

-unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der er risiko for, at der vil

ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.

Udveksling af oplysninger

I det seneste kompromisforslag er foreslået en bestemmelse om, at oplysninger,

som en medlemsstat modtager i henhold til direktivet, skal holdes fortrolige på

samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til den modtagende

medlemsstats egen lovgivning. Endvidere skal oplysninger, som en medlemsstat

har modtaget fra en anden medlemsstat i henhold til direktivet, efter tilladelse fra

den anden stat kunne anvendes til andre formål end beskatning. En medlemsstat,

som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat, skal desuden kunne

videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsat at direktivets regler og

procedurer overholdes.

I forhold til det gældende direktiv er der tilføjet en særlig bestemmelse, hvorefter

oplysninger, som en medlemsstat modtager fra et tredjeland, skal videregives til

andre medlemsstater, medmindre dette hindres af internationale aftaler med det

pågældende tredjeland.

Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri er det foreslået, at den

medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamle informa-

tionen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæssige formål.

Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregive

oplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen i staten at gennemføre

sådanne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. En

medlemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrundel-

se, at oplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningerne vedrø-

rer ejerskabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at medlemssta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter, der har bankhemmelighed, skal afskaffe denne, hvilket er en væsentlig ændring

i forhold til det gældende direktiv.

Forslaget indeholder derudover – i modsætning til det gældende direktiv – en

form for såkaldt ”mestbegunstigelsesbestemmelse”. Bestemmelsen medfører, at

hvis en medlemsstat har påtaget sig forpligtelser over for et ikke-EU-land til at

afgive oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af direktivet, så skal med-

lemsstaten afgive oplysninger i samme omfang til de øvrige EU-medlemsstater,

som ønsker at indgå et sådant gensidigt videre samarbejde.

Det er endvidere foreslået at lægge visse begrænsninger på medlemsstaternes mu-

ligheder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Eksempelvis skal en

medlemsstat først anmode en anden medlemsstat om oplysninger, når den har

udtømt egne rimelige muligheder for selv at skaffe oplysningerne.

Administrativt samarbejde mv.

I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler om

tilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-

under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formula-

rer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-

procedurer.

Det er foreslået, at ECOFIN i 2017 skal overveje en revision af direktivet efter en

rapport fra Kommissionen.

Sagen blev drøftet på ECOFIN den 19. januar 2010, hvor der imidlertid ikke

kunne opnås enighed om kompromisforslaget. Der er især uenighed om forslaget

om automatisk informationsudveksling, som vil pålægge medlemsstaterne at have

regler om indberetning af de oplysninger, som skal videresendes.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 113 og 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Bekæmpelse af skattesvig fordrer et effektivt administrativt samarbejde på EU-

niveau, som kun kan opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Høring

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Center for

Politiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

eningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsikring og

Pension.

Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-

stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmænd ad-

gang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgået i

formandskabets kompromisforslag.

Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevismate-

riale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale domstoles

adgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at den pågæl-

dende bestemmelse alene går ud på, at en medlemsstat kan påberåbe eller anvende

oplysninger, rapporter mv., som den har modtaget fra en anden medlemsstat, som

bevismateriale på samme måde som tilsvarende oplysninger, rapporter mv., som

staten har modtaget fra andre af dens myndigheder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, af

SKAT.

Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnu

ikke vurderet, da det endnu ikke er afklaret, hvilke oplysninger der skal være om-

fattet af automatisk informationsudveksling. Det er muligt, at der kan være behov

for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledes muligt, at der må

ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danske pengeinstitutter

mv.

Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplysnin-

ger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derfor muligvis

en ændring i lovgivningen.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, der

opstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivet vil

således have en positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.

Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgede res-

sourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes over

størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før det er endeligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilke statistiske

oplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden herfor. Disse

udgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN den 10. november 2009, den 2. december 2009 og den 19. januar

2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte forslaget om et nyt bistandsdirektiv, herunder det

foreliggende kompromisforslag, idet man arbejder for, at omfanget af den auto-

matiske informationsudveksling bliver så bredt som muligt.

Andre landes holdninger

Flertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte det nye bistandsdirektiv, idet

enkelte lande dog har reservationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3c og 3d: Skat - Anti-svigsaftale med Liechtenstein og andre

tredjelande

Resumé

På ECOFIN den 18. maj 2010 ventes en ny drøftelse af EU’s anti-svigsaftaler med tredjelan-

de med henblik på at opnå politisk enighed om en anti-svigsaftale med Liechtenstein samt vedta-

ge forhandlingsmandater til lignende aftaler med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz.

Baggrund og indhold

ECOFIN vedtog den 9. juni 2009 rådskonklusioner, der fremhæver betydningen

af god regeringsførelse på skatteområdet, særligt i forhold til øget gennemsigtig-

hed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence med henblik på at sikre

lige konkurrencevilkår og bekæmpe skattesvig. Konklusionerne vedrører både

initiativer inden for EU samt EU’s aftaler med tredjelande. ECOFIN opfordrede

bl.a. Kommissionen til hurtigt at afslutte de igangværende forhandlinger om en

anti-svigsaftale med Liechtenstein og noterede sig Kommissionens hensigt om at

forberede oplæg til forhandlingsmandater til lignende anti-svigsaftaler med An-

dorra, Monaco, San Marino og Schweiz.

Forhandlinger om en anti-svigsaftale med Liechtenstein

Kommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en aftale

mellem på den ene side EU og dens medlemsstater og på den anden side Liech-

tenstein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for par-

ternes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at parterne skal bistå hinanden

med udveksling af oplysninger vedrørende direkte og indirekte skatter, moms

samt told- og landbrugslovgivning – både som led i gensidig administrativ bistand

og gensidig retshjælp.

Under forhandlingerne blev en sag afdækket om tyske borgeres bankkonti i liech-

tensteinske banker, som ejerne ikke havde oplyst til de tyske skattemyndigheder.

Efter det daværende aftaleudkast ville Liechtenstein kun skulle yde bistand i sager

om skattesvig, som defineret efter liechtensteinsk lovgivning. Efter liechtensteinsk

lovgivning anses det ikke som skattesvig at undlade at selvangive indtægter til sine

skattemyndigheder. Myndighederne i Liechtenstein kan endvidere ikke gennem-

tvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at fremsende oplysninger, hvis ban-

ken nægter at udlevere oplysningerne. Efter det daværende aftaleudkastet ville de

tyske myndigheder således ikke have kunnet få bistand fra Liechtenstein.

I november 2008 opfordrede ECOFIN Kommissionen til – på baggrund af det

gældende mandat – at genoptage forhandlingerne med Liechtenstein med henblik

på at opnå forbedringer og yderligere garantier for at sikre reel administrativ bi-

stand og adgang til oplysninger f.eks. i sager om skattesvig. I opfølgning herpå

vedtog ECOFIN i februar 2009 rådskonklusioner, som anmodede Kommissionen

om at fortsætte forhandlingerne med Liechtenstein med henblik på at opnå en

mere effektiv aftale. Aftalen indebærer således, at Liechtenstein skal udveksle op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysninger i sager, selvom der ikke efter Liechtensteins lovgivning er tale om skatte-

svig.

I december 2008 indgik USA en aftale med Liechtenstein, som sikrer reel infor-

mationsudveksling og opfylder OECD’s standarder for informationsudveksling på

skatteområdet – indeholdt i artikel 26 af OECD’s skattemodelkonvention, som

indebærer informationsudveksling på anmodning, også vedr. bankoplysninger.

Den 12. marts 2009 – forud for G20-mødet den 2. april – afgav Liechtenstein en

erklæring om, at man forpligter sig til fuld implementering af OECD’s standarder

for informationsudveksling, og at man i den forbindelse ville fortsætte forhandlin-

gerne med EU om en revideret anti-svigsaftale.

Kommissionens forhandlinger med Liechtenstein har resulteret i et udkast til en

aftale, der sikrer informationsudveksling på anmodning i overensstemmelse med

OECD’s standarder med henblik på effektiv administrativ bistand på skatteområ-

det og bekæmpelse af skatteunddragelse.

Sagen om anti-svigsaftalen med Liechtenstein blev senest drøftet på ECOFIN-

mødet den 19. januar 2010, hvor der imidlertid ikke kunne opnås enighed om

kompromisforslaget. ECOFIN ventes således den 18. maj 2010 at drøfte det fore-

liggende udkast til anti-svigsaftale med Liechtenstein med henblik på at opnå poli-

tisk enighed.

Forhandlingsmandater med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz

I perioden op til G20-mødet den 2. april 2009 i London tilkendegav en række

lande, at man ville forpligte sig til OECD’s standarder for transparens og informa-

tionsudveksling på skatteområdet. I lyset af disse erklæringer fra Andorra, Mona-

co, San Marino og Schweiz har Kommissionen udarbejdet forslag til forhand-

lingsmandater til anti-svigsaftaler med disse lande på linje med den aftale, der ven-

tes indgået med Liechtenstein. Aftalerne skal således omfatte informationsudveks-

ling på skatteområdet efter anmodning i overensstemmelse med OECD’s stan-

darder – både som led i gensidig administrativ bistand og gensidig retshjælp.

Sagen om forhandlingsmandater til Kommissionen til at forhandle anti-

svigsaftaler med de øvrige tredjelande blev senest drøftet på ECOFIN-mødet den

19. januar 2010, hvor det imidlertid ikke kunne opnås enighed. ECOFIN ventes

således den 18. maj 2010 at drøfte sagen med henblik på at vedtage forhandlings-

mandaterne til Kommissionen.

Nærhedsprincippet

Bekæmpelse af svig vedrørende direkte og indirekte skatter, moms samt told- og

landbrugslovgivning fordrer et effektivt administrativt samarbejde mellem på den

ene side EU og dens medlemsstater og på den anden side det pågældende tredjeland.

Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Effektive anti-svigsaftaler med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil medvirke til

at sikre overholdelsen af dansk lovgivning. Aftalerne vurderes ikke at nødvendig-

gøre ændringer af dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen kan have positive statsfinansielle konsekvenser, da effektive anti-svigsaftaler

med Liechtenstein og øvrige tredjelande bl.a. vil medvirke til at imødegå skattesvig

mv. og deraf afledt tab for de offentlige finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser, men initiativer til at

forhindre skatteunddragelse mv. vil have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en anti-svigsaftale med Liechtenstein og mandater til forhandlinger med

Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz blev forelagt Folketingets Europaudvalg

til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 20. oktober 2009 og til orientering

forud for ECOFIN den 2. december 2009 og ECOFIN den 19. januar 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at ECOFIN intensiverer arbejdet for at bekæmpe skattesvig

mv., herunder i forbindelse med EU’s aftaler med tredjelande.

Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende udkast til en anti-svigsaftale med

Liechtenstein. Regeringen lægger vægt på, at aftalen er mindst ligeså effektiv som

den aftale, USA har indgået med Liechtenstein, der opfylder OECD’s standarder

og sikrer reel informationsudveksling. Det er endvidere vigtigt, at aftalen er effek-

tiv til at imødegå svig, herunder så finansielle institutioner i Liechtenstein ikke an-

vendes til aktiviteter, der har karakter af skattesvig i forhold til andre lande.

Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte forhandlinger med

Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz med henblik på at indgå anti-

svigsaftaler på linje med den ventede aftale med Liechtenstein. Det er vigtigt at

fremskynde processen for at udnytte det internationale momentum i forhold til

bekæmpelse af skatteunddragelse og landenes tilkendegivelser om at leve op til

OECD’s standarder for informationsudveksling på skatteområdet.

Andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til indgåelsen af en effektiv anti-svigsaftale med Liech-

tenstein, der sikrer informationsudveksling i overensstemmelse med OECD’s

standarder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ventes endvidere bred støtte til forhandlingsmandater til lignende aftaler med

Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz fra en række lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Integrerede retningslinjer

KOM(2010)193

Resumé

Kommissionen har den 27. april 2010 offentliggjort et forslag til nye integrerede retningslinjer

knyttet til den kommende Europa 2020-reformstrategi. De integrerede retningslinjer er sammen-

sat af dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (Broad Economic Policy Guidelines

- BEPG) og dels retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, og udgør tilsam-

men en ramme for koordineringen af den økonomiske politik i EU. Retningslinjerne revideres

som led i, at Europa 2020-strategien fra i år afløser Lissabon-strategien. Der ventes på ECO-

FIN-mødet i maj at være en indledende drøftelse af udkastet til integrerede retningslinjer, der

ventes fulgt af en yderligere drøftelse i juni som en indstilling til godkendelse på Det Europæiske

Råd i juni.

Der henvises desuden til Kommissionens forslag KOM (2010)193, som nedenstående giver et

prioriteret uddrag af.

Baggrund

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse ventes i 2010 afløst af den såkaldte

Europa 2020-strategi, der skal styrke rammen for samarbejdet om økonomiske

reformer, der kan øge vækst og beskæftigelse i EU-landene. Det Europæiske Råd

vedtog på forårstopmødet i marts et første sæt konklusioner om den nye strategi,

og forventes at vedtage den nye strategi endeligt på topmødet i juni. Strategien

ventes bl.a. at indeholde fem konkrete målsætninger for hele EU, som skal opfyl-

des inden 2020:



Mindst 75 pct. af 20-64 årige skal være i beskæftigelse



Mindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og der

vil i tillæg hertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning,

udvikling og innovation.



De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål

skal være opfyldt (inkl. et skift til

30 pct. reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)



Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem reduktion af skole-

frafald og øget gennemførelse af videregående uddannelser



Social inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom.

Der vil inden den endelige vedtagelse af strategien blive arbejdet videre med den

nærmere definition af de to sidstnævnte målsætninger, der kan omfatte fastsættel-

se af kvantitative målsætninger herfor.

Strategien vil skulle opfyldes dels gennem indsats på EU-niveau og dels gennem

årlige nationale reformstrategier. DER’s konklusioner pålægger desuden Kommis-

sionen at udarbejde et udkast til nye integrerede retningslinjer for EU’s og med-

lemslandenes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik, der skal understøtte

den nye reformstrategi og medlemslandenes arbejde med deres nationale reform-

strategier.

Det vil sige målsætningen om, at EU i 2020 skal reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 20 pct. sammenlig-

net med niveauet i 1990 (30 pct. hvis forudsætningerne er opfyldt), øge sin andel af vedvarende energi til 20 pct., og øge sin

energieffektivitet med 20 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen offentliggjorde den 27. april 2010 et forslag til sådanne nye inte-

grerede retningslinjer, der som hidtil er sammensat af to separate sæt retningslin-

jer, der vedtages med hver sin hjemmel i traktaten - dels de overordnede økono-

misk-politiske retningslinjer (BEPG), som er hjemlet i traktatens artikel 121, dels

retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, som er hjemlet i

traktatens artikel 148.

Efter en første orienterende drøftelse af Kommissionens forslag til de integrerede

retningslinjer i ECOFIN i maj, ventes ECOFIN i juni at indstille de samlede nye

integrerede retningslinjer til godkendelse på Det Europæiske Råd, sammen med

EPSCO (beskæftigelses- og socialministrene), der separat skal behandle den del af

de integrerede retningslinjer, der vedrører beskæftigelsespolitikken. Efter DER i

juni vil der følge en formel vedtagelse af retningslinjerne i ECOFIN og EPSCO.

Indhold

Forslaget til nye integrerede retningslinjer indeholder bl.a. retningslinjer, som

modsvarer de fem konkrete EU-målsætninger, som ventes fastsat i Europa 2020

strategien. Kommissionens forslag indeholder referencer til de fem konkrete mål-

sætninger i Europa 2020-strategien, som de oprindeligt blev foreslået af Kommis-

sionen. De integrerede retningslinjer ventes konsekvensjusteret, når DER har

fastlagt den endelige formulering af de konkrete målsætninger. Derudover inde-

holder forslaget retningslinjer, der vedrører håndteringen af makro-økonomiske

ubalancer, som på baggrund af krisen ventes at blive et større fokus for koordine-

ringen og samordningen af den økonomiske politik i EU.

Tabel 1 giver en oversigt over forslaget til de samlede integrerede retningslinjer.

De enkelte retningslinjer uddybes i det følgende.

Tabel 1: Forslaget til nye integrerede retningslinjer, oversigt

Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser

Adressering af makro-økonomiske ubalancer

Reduktion af ubalancer i euro-området

Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse af

videns-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale

Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudlednin-

ger

Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-

ring af det industrielle grundlag

Beskæftigelsesretningslinjer

Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse af strukturel

arbejdsløshed

Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejdsmarkedets

behov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læring

Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauer og større

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deltagelse i tertiær uddannelse

Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelse

Anm.: Ikke-officiel oversættelse til dansk

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Retningslinje 1: Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser

Medlemslandene bør implementere konsolideringsstrategier i overensstemmelse

med Stabilitets- og Vækstpagten, herunder anbefalingerne til landene underlagt

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Indtil de mellemfristede mål

for den offentlige saldo er nået bør den årlige konsolidering som minimum være

0,5 pct. af BNP per år strukturelt. Den finanspolitiske konsolidering bør starte

senest i 2011 og i mange lande tidligere. I konsolideringen bør der fokuseres på

tiltag, der ikke svækker vækst og beskæftigelse, og hvor skattestigninger er uund-

gåelige, bør vægten være på andre skattebaser end arbejdsindkomst (f.eks. miljøbe-

lastning) for at understøtte tilskyndelsen til at arbejde. Medlemslandene bør særligt

fokusere på at mindske den demografisk betingede forringelse af de offentlige

finanser gennem en hurtig reduktion af gælden samt holdbarhedsfokuserede re-

former af pensioner o.l., f.eks. gennem højere tilbagetrækningsalder, der afspejler

længere levetid.

Retningslinje 2: Adressering af makro-økonomiske ubalancer

Medlemslandene bør undgå uholdbare makro-økonomiske ubalancer som følge af

betalingsbalanceudviklingen eller udviklingen på aktivmarkederne og i hushold-

ningernes og virksomhedernes aktiver og passiver. Medlemslande med store uba-

lancer på betalingsbalancen bør adressere de underliggende årsager gennem fi-

nanspolitisk konsolidering, gennem lønudviklingen og strukturreformer på ar-

bejdsmarkedet, de finansielle markeder og andre relevante områder. I denne

sammenhæng bør medlemsstaterne skabe og understøtte rammer, der understøt-

ter en lønudvikling i overensstemmelse med produktivitets- og prisudviklingen, og

som tager højde for uddannelsesmæssige og regionale forskelle.

Retningslinje 3: Reduktion af ubalancer i euro-området

Euro-landene bør i særdeleshed betragte store og vedvarende ubalancer i makro-

økonomiske variable som en fælles bekymring og derfor arbejde målrettet på at

adressere disse om nødvendigt. Euro-lande med store betalingsunderskud som

følge af negativ udvikling i konkurrenceevnen bør arbejde for at skabe betydelige

forbedringer heri og at reducere enhedslønomkostningerne. Euro-lande med store

betalingsbalanceoverskud bør arbejde for at fjerne strukturelle barrierer for det

private forbrug. Ligeledes bør euro-lande modarbejde andre makroøkonomiske

ubalancer som overdreven privat gældsætning eller forskelle i inflationsudviklin-

gen. Makro-økonomiske ubalancer bør overvåges regelmæssigt inden for euro-

området, med henblik på at foreslå konkrete løsningstiltag.

Retningslinje 4: Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styr-

kelse af videns-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale

Medlemslandene bør gennemgå politikkerne for forskning, udvikling og innovati-

on og sikre sig, at de offentlige investeringer er tilstrækkelige, effektive og oriente-

rede mod højere vækst og samtidig adresserer store udfordringer som klimaforan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dringer, aldring osv. Reformer bør understøtte høj kvalitet og specialisering, her-

under gennem nationale og internationale netværk, offentlig-private samarbejder,

forbedring af universiteters og forskningsinstitutioners styring samt fremme af

forskermobilitet o.l. Politikkerne for forskning, udvikling og innovation bør tæn-

kes ind i en EU-kontekst for at realisere skalafordele og undgå spild.

Medlemslande bør forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets forskning,

udvikling og innovation, bl.a. gennem økonomiske incitamenter og gennem at

lette adgangen til finansiering (inkl. risikovillig kapital), og sikre effektiv og kostef-

fektiv beskyttelse af immaterielle rettigheder. Der henvises desuden til retningslin-

jer 8 og 9 i forhold til at forbedre uddannelse og fremme kvalificeret arbejdskraft.

Medlemslandene bør desuden fremme adgangen til højhastighedsinternet for at

understøtte vidensamfundet og etablere passende rammebetingelser for en hurtig

udvikling af et digitalt indre marked, som giver bred adgang til indhold og tjene-

steydelser online.

Retningslinje 5: Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasud-

ledninger

Medlemslandene bør arbejde for, at økonomisk vækst afkobles fra større ressour-

ceforbrug, at vende klimaudfordringerne til et vækstområde samt gøre brug af

deres naturressourcer på en efficient måde. Medlemslande bør gøre brug af mar-

kedsorienterede værktøjer, herunder beskatning, for bl.a. at understøtte grøn

vækst og jobs, tilskynde til brugen af vedvarende energi og fremme af energibe-

sparelser. Medlemslandene bør anvende reguleringsmæssige, ikke-regulatoriske og

fiskale værktøjer, herunder energistandarder for produkter og bygninger, subsidi-

er, præferentielle lån og ”grønne udbud” til at tilskynde til omkostningseffektive

omlægninger af produktions- og forbrugsmønstre, understøtte overgangen til en

miljø- og klimavenlig økonomi og arbejde i retning af, at transporterhvervet og

energiproduktionen afkobles fossile brændsler. Medlemslandene bør opgradere og

fremme transport- og energiinfrastrukturer, der hænger sammen på tværs af græn-

serne, herunder gennem aktivering af EU-midler.

Retningslinje 6: Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og mo-

dernisering af det industrielle grundlag

Medlemslandene bør sikre et velfungerende indre marked for både borgere og

forbrugere ved at sikre et frit og konkurrencedygtigt marked for varer og service-

ydelser, særligt ved at fremme integration i det indre marked og effektiv imple-

mentering og håndhævelse af de fælles regler samt udvikling af den nødvendige

infrastruktur. Medlemslandene bør fortsætte forbedringen af erhvervslivets ram-

mebetingelser bl.a. gennem modernisering af den offentlige administration, reduk-

tion af de administrative byrder, og ved at fjerne skattebarrierer, understøtte små

og mellemstore virksomheder og iværksættere, samt sikre stabile og integrerede

finansielle markeder.

Medlemslande bør understøtte en moderne, diversificeret, konkurrencedygtig og

ressource- og energieffektiv erhvervsstruktur og industri, bl.a. gennem at under-

støtte den nødvendige omstilling og omstrukturering af virksomheder og brancher

i overensstemmelse med statsstøttereglerne, konkurrencereglerne osv. Medlems-

staterne opfordres endvidere til tæt samarbejde med industri og interessenter med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henblik på at styrke konkurrenceevne og bæredygtig udvikling, særligt ved at

fremme virksomhedernes sociale ansvar mv.

Retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitik

Retningslinje 7: Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse af

strukturel arbejdsløshed

Medlemslandene skal integrere og anvende de fælles principper for flexicurity,

som godkendt af Det Europæiske Råd, i deres arbejdsmarkedspolitik for at øge

erhvervsdeltagelsen, reducere strukturledigheden og bekæmpe segmentering og

inaktivitet.

Medlemslandene bør øge dialogen med arbejdsmarkedets parter og bekæmpe

segmentering på arbejdsmarkedet ved at adressere midlertidig beskæftigelse, un-

derbeskæftigelse og sort arbejde. Kvaliteten af job og arbejdsforhold bør adresse-

res ved at bekæmpe lave lønninger, sikre tilstrækkelig dækning af det sociale sik-

kerhedssystem og sikre at arbejdsmarkedssystemet er målrettet og åbent for alle.

For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsen, særligt for de lavest uddannede,

bør medlemslandene gennemgå skatte- og overførselssystemerne m.v. for at

fremme højere tilbagetrækningsalder, ligestilling og integration af unge, handikap-

pede, legale immigranter og andre udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Der bør

arbejdes med ordninger, der skaber balance mellem arbejde og fritid, og som der-

for kan hæve beskæftigelsen særligt blandt yngre, ældre og kvinder, herunder tiltag

der kan få højtuddannede kvinder til at blive på arbejdsmarkedet. Medlemslande-

ne bør også fjerne barrierer for jobskabelse inden for f.eks. plejesektoren og grøn-

ne industrier.

Retningslinje 8: Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejds-

markedets behov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læring

Medlemslandene skal fremme arbejdskraftens produktivitet og beskæftigelsesdue-

lighed gennem gode grunduddannelser samt efteruddannelsesmuligheder tilpasset

arbejdsmarkedets behov samt øget erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. I sam-

arbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet bør adgangen til efterud-

dannelse og karrierevejledning forbedres kombineret med bedre information om

ledige stillinger og promovering af opstart af egen virksomhed. Oprustningen af

uddannelser bør finansieres i samarbejde mellem EU, medlemsstater, individer og

arbejdsgivere. Der bør særligt arbejdes for at hjælpe unge uden for arbejde eller

uddannelse gennem ordninger, der hjælper nyuddannede i job eller videre uddan-

nelse, og gribe hurtigt ind, når unge bliver arbejdsløse. Uddannelsessystemets evne

til at reagere på arbejdsmarkedet behov bør understøttes gennem regelmæssig

opfølning.

Retningslinje 9: Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauer og

større deltagelse i tertiær uddannelse

For at sikre adgang til uddannelser af høj kvalitet bør medlemslandene investere

effektivt i uddannelsessystemerne for at højne det generelle niveau af arbejdsstyr-

kens kvalitet. Tiltag bør dække alle uddannelsesniveauer, herunder grundskole,

universiteter og videreuddannelse. Reformer bør tage udgangspunkt i de kvalifika-

tioner, der er nødvendige i et vidensamfund. Medlemslande bør udvikle fleksible

indlæringsmetoder og fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsmarkedet. Medlemslande bør ydermere arbejde for at styrke undervis-

ningserhvervet, øge mobiliteten af undervisere og unge under uddannelse og sætte

ind for at mindske andelen af unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse.

Retningslinje 10: Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelse

Medlemslandenes tiltag for at reducere fattigdom bør sigte efter fuld deltagelse i

samfundet og økonomien og udvidelse af jobmuligheder. Fokus bør også være at

skabe lige muligheder og adgang til f.eks. sundhedsydelser, og bekæmpe diskrimi-

nering. Ligeledes for at bekæmpe social udstødelse, bemyndige borgere og frem-

me deltagelse på arbejdsmarkedet bør medlemslandene styrke social beskyttelse,

livslang læring og aktive inklusionspolitikker for at sikre muligheder og skærme

folk mod eksklusion. Velfærdsydelser og pensionsordninger bør moderniseres for

at sikre, at de kan dække alle og sikre tilstrækkelig høj indkomst og adgang til

sundhedsydelser, og på samme tid være holdbart finansieret. Støtte fra det offent-

lige bør sikre indkomstsikkerhed i overgangsperioder og at reducere fattigdom

særligt for grupper med størst risiko for social udstødelse. Medlemslandene bør

også aktivt fremme en social økonomi og social innovation til støtte for de svage-

ste.

Hjemmelsgrundlag

De integrerede retningslinjer er formelt sammensat af to sæt retningslinjer. Dels

de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der er hjemlet i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 121, stk. 2. Dels retningslinjerne

for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, der er hjemlet i traktatens artikel

148, stk. 2. Det er i traktaten angivet eksplicit, at beskæftigelsesretningslinjerne

skal være i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retnings-

linjer (BEPG). Rådet træffer beslutning om de integrerede retningslinjer på bag-

grund af Det Europæiske Råds konklusioner herom, jf. proceduren i de nævnte

artikler. For så vidt angår retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken, skal Rådet

forinden høre Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet skal ikke høres vedr. de

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.

Nærhedsprincippet

Medlemslandene har selv ansvaret for deres økonomiske politik, herunder beskæf-

tigelsespolitikken og de mikro- og makroøkonomiske aspekter af den økonomiske

politik. Ifølge traktaten er den økonomiske politik dog at betragte som forhold af

fælles interesse, som skal samordnes i Rådet gennem de overordnede økonomisk

politiske retningslinjer. Da retningslinjerne er eksplicit hjemlet i traktaten, finder

regeringen at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres vedr. beskæftigelsesretningslinjerne, men ikke de

overordnede økonomisk politiske retningslinjer. Europa-Parlamentet har ikke

udtalt sig om udkastet til de integrerede retningslinjer (eller de deri indeholdte

retningslinjer for beskæftigelsespolitikken), som er til drøftelse på ECOFIN den

18. maj 2010.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De integrerede retningslinjer har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

De integrerede retningslinjer har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De integrerede retningslinjer ventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske

konsekvenser. En bedre koordinering af den økonomiske politik i EU forventes at

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Udkastet til de integrerede retningslinjer til drøftelse på ECOFIN den 18. maj

2010 har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til de integrerede retningslinjer til drøftelse på ECOFIN den 18. maj

2010 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at Europa 2020-strategien har været forelagt for udvalget til orien-

tering, senest forud for ECOFIN-mødet og mødet i Det Europæiske Råd i marts

samt forud for mødet i det generelle råd i april.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt de foreslåede integrerede retningslinjer med forbehold

for den endelige formulering af Europa 2020-strategiens fem konkrete målsætnin-

ger, som endnu udestår, og tilpasningen af de integrerede retningslinjer i lyset her-

af.

Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til vækst, be-

skæftigelse og finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissi-

onen i februar 2010 vedr. Europa 2020-strategien, samt understøtter en effektiv

koordinering af den økonomiske politik i EU med dette formål, herunder ved at

bidrage til en effektiv økonomisk reformstrategi. I forlængelse heraf støttes det, at

de integrerede retningslinjer er færre og mere målrettede end de forrige integrere-

de retningslinjer.

Regeringen lægger navnlig vægt på, at retningslinje 10 vedr. social inklusion ud-

formes således, at den ikke vanskeliggør udsatte gruppers adgang til arbejdsmar-

kedet, og er forenelig med det i Danmark planlagte arbejde med at bekæmpe soci-

al eksklusion baseret på en bred definition af social eksklusion og fattigdom og

ikke alene relative indkomstmål, jf. regeringens ”Danmark 2020”.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til forslaget til nye integrerede retningslinjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-

politisk samarbejde

Resumé

På ECOFIN-mødet ventes Kommissionen at præsentere sin meddelelse om styrket økonomisk-

politisk samarbejde. Initiativerne i meddelelsen forventes bl.a. at indgå i arbejdet for den taskfor-

ce, som DER-formanden fik mandat til at nedsætte ifm. med DER den 25.-26. marts 2010.

Baggrund og indhold

I forbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 25.-26. marts 2010 blev der

givet mandat til DER-formanden Van Rompuy om at nedsætte en taskforce, som

inden udgangen af 2010 skal fremlægge forslag til at styrke budgetdisciplinen i EU

(Stabilitets- og Vækstpagten) samt udvikle rammer for økonomisk krisestyring i

. Taskforcen, som vil blive ledet af DER-formanden, nedsættes på minister-

niveau og vil derudover have deltagere fra ECB og Kommissionen. Samtidig an-

modede DER Kommissionen om inden juni 2010 at fremsætte forslag til styrkelse

af det økonomiske samarbejde blandt eurolandene i henhold til Traktatens artikel

136

Initiativerne skal bl.a. ses i lyset af den økonomiske udvikling ifm. den internatio-

nale krise, som i varierende omfang på tværs af landene har medført en kraftig

forøgelse af udfordringerne vedrørende konsolidering af de offentlige finanser.

Det gælder særligt Grækenland, hvor ekstraordinære problemer har medført akti-

vering af en lånemekanisme til finansiel støtte med deltagelse af IMF og eurolan-

dene.

På den baggrund forventes Kommissionen den 12. maj 2010 i en meddelelse at

præsentere en række forslag til styrket økonomisk samarbejde. Hovedelementerne

forventes at være



Integreret europæisk koordination af den økonomiske politik

Styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten

Dybere og bredere økonomisk overvågning, særligt for eurolandene

Udvikling af en mekanisme til krisehåndtering

Initiativerne ventes i et vist omfang at skulle gælde for alle EU-landene, idet der

dog ventes ekstra bestemmelser og tættere koordination blandt eurolandene.

Kommissionen forventer ikke, at initiativerne vil indebære behov for at ændre

Traktaten, men forventer, at der vil være behov for ny eller ændret sekundær lov-

givning, fx forordninger.

Ad 1: Integreret europæisk koordination af den økonomiske politik

Initiativerne til at skabe en integreret europæisk koordination af den økonomiske

politik forventes bl.a. at lægge op til en mere rettidig overvågning, herunder at EU

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/113563.pdf.

Lissabontraktaten indeholder en ny artikel (artikel 136), som giver eurolandene mulighed for at vedtage initiativer til

styrkelse af koordinationen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin samt udstikke økonomisk-politiske retnings-

linjer for eurolandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i højere grad får mulighed for at formulere retningslinjer for landene forud for

vedtagelsen af national politik. Mulige initiativer kan være:



Horisontal overvågning tidligt i kalenderåret for at identificere udfordringer

for EU og euroområdet og udstikke strategiske retningslinjer, som EU-

landene kan tage højde for i deres stabilitets- og konvergensprogrammer

samt nationale reformprogrammer, der eventuelt kan afleveres og behandles

samtidigt for at bidrage til konsistens mellem strukturreformer og finanspo-

litiske strategier.

Tiltag der styrker sammenhængen mellem EU’s og landenes finanspolitiske

rammer, fx krav om nationale rammer, der indeholder bestemmelser om de

mellemfristede mål (MTO’er).



Ad 2: Styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten

Initiativerne til styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten forventes at have til formål

at forbedre incitamenterne til at efterleve Pagtens regler og at vedrøre både den

forebyggende del og den korrigerende del af Pagten. Initiativer, som indebærer

ændring af Stabilitets- og Vækstpagten, vil skulle vedtages blandt alle EU-landene.

Mulige initiativer kan være:



Aflevering af stabilitets- og konvergensprogrammer i 1. halvår, således at

EU-landene kan tage højde for vurderingen af programmerne i forberedel-

sen af deres finanslove for det efterfølgende år.

Vurdering af den finanspolitiske situation i euroområdet som helhed på

basis af stabilitetsprogrammerne, herunder evt. mulighed for at Kommissi-

onen og Rådet kan bede et euroland om at revidere sine planer for det

kommende års finanslov.

Øget fokus på finanspolitisk holdbarhed, herunder evt. mulighed for at un-

derskudsproceduren kan iværksættes på basis af niveauet og udviklingen i

den offentlige gæld.

Styrket anvendelse af sanktioner og styrkede incitamenter til at føre sund

finanspolitik, herunder eventuelt mulighed for at suspendere midler fra

strukturfondene (ligesom det nu i princippet er muligt at suspendere midler

fra samhørighedsfondene), eller mulighed for sanktioner i den forebyggende

del af Pagten, fx over for manglende fremskridt mod landenes mellemfri-

stede mål.



Ad 3: Dybere og bredere økonomisk overvågning, særligt for eurolandene

Initiativerne til dybere og bredere økonomisk overvågning forventes at indebære

bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer, herunder udviklingen i konkurren-

ceevne og betalingsbalancer. Reglerne vil evt. blive baseret på en ny forordning

vedtaget med hjemmel i Traktatens artikel 136. Mulige initiativer kan være:



En rapport fra Kommissionen til eurogruppen som vurderer udviklingen i

og udsigterne for makroøkonomiske ubalancer, herunder konkurrenceevne-

udviklingen, i euroområdet.

Overvågning baseret på makroøkonomiske indikatorer, herunder betalings-

balancen, aktiv/passiv-position ift. udlandet, reale effektive valutakurser,

kredit til den private sektor, aktivpriser mv. Hvis nogle indikatorer signale-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



rer væsentlige økonomiske problemer, skal Kommissionen gennemføre en

dybdegående analyse af problemerne, hvilket evt. på længere sigt vil kunne

medføre konkrete anbefalinger om økonomisk politik til at adressere pro-

blemet.

Styrket synergi mellem de forskellige overvågningsinstrumenter, herunder at

henstillinger i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud også af-

spejler udfaldet af den bredere makroøkonomiske overvågning. Fx kan be-

tydelige makroøkonomiske ubalancer indebære anbefalinger om mere ambi-

tiøse budgetmål. Endvidere kan vurderinger af ubalancer og beslutninger

om politikanbefalinger tage bidrag fra ’European Systemic Risk Board’

(ESRB) i betragtning.

Ad 4: Udvikling af en mekanisme til krisehåndtering

Mekanismen forventes at lægge vægt på bl.a. konditionaliteter, overvågning og

iværksættelse. Mekanismen forventes i sig selv at indeholde incitamenter til at

undgå at aktivere den, således at den forebygger uansvarlig finanspolitisk opførsel.

Samtidig skal en styrket Stabilitets- og Vækstpagt samt dybere og bredere økono-

misk overvågning forebygge anvendelsen af mekanismen.

På ECOFIN-mødet den 18. maj 2010 ventes Kommissionen at præsentere sin

meddelelse. De foreslåede initiativer forventes at indgå i DER-taskforcens arbej-

de.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens meddelelse har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Høring

Kommissionens meddelelse har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk holdning

Fra dansk side støttes initiativer, der styrker det finanspolitiske samarbejde i EU

med henblik på at sikre sunde og holdbare offentlige finanser.

Resultatet af arbejdet bør generelt styrke Stabilitets- og Vækstpagten, herunder via

bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer i det finanspolitiske samarbejde, fx

betalingsbalance samt pris- og omkostningsudvikling, idet balance eller moderate

underskud på de offentlige finanser er nødvendige, men ikke tilstrækkelige betin-

gelser for samlet makroøkonomisk stabilitet. Samtidig bør der udvikles mere ef-

fektive instrumenter til at sikre, at landene arbejder for at opnå strukturel balance,

især gennem bedre incitamenter til at konsolidere de offentlige finanser i gode

tider.

Andre landes holdninger

EU-landene forventes at tage Kommissionens meddelelse til efterretning. EU-

landene forventes generelt at udtrykke støtte til at styrke det økonomisk-politiske

samarbejde i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Eftersendes snarest

Finansielle exitstrategier

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Resumé

Finansiel stabilitet og krisehåndtering

På det kommende ECOFIN ventes drøftelse af rådskonklusioner vedrørende rammerne for

finansiel stabilitet i EU. Rådskonklusionerne ventes at omfatte et ”roadmap” for kommende

initiativer.

Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af rådskonklusioner vedrørende

rammerne for finansiel stabilitet. Rådskonklusioner ventes at berøre tre emner:

politikkoordinering, lovgivningsmæssige ændringer og mekanismer, som skal sikre

at den finansielle sektor bærer nettoomkostningerne ved finansielle kriser. Råds-

konklusionerne ventes at omfatte et ”roadmap” for kommende initiativer.

Den overordnede problematik er, at tilsynspraksis og krisehåndtering altoverve-

jende er nationalt forankret, hvilket står i modsætningsforhold til at mange, væ-

sentlige banker og markeder er grænseoverskridende, og at en systemisk krise kan

have afsmittende konsekvenser i flere andre lande. I forhold til en national krise

kompliceres håndteringen af en grænseoverskridende krise bl.a. af flere interessen-

ter, fordelingen af kompetencer mellem myndigheder i forskellige lande og af po-

tentielle interessekonflikter mellem landene.

Det overordnede formål med EU rammer for finansiel stabilitet er at skabe struk-

turer der understøtter myndighedernes muligheder for at forebygge, håndtere og

løse grænseoverskridende systemiske finansielle kriser rettidigt og koordineret på

en sådan måde at finansiel stabilitet sikres, de offentlige omkostningerne minime-

res og lige konkurrencevilkår opretholdes.

Politikkoordinering

For så vidt angår politikkoordinering har en High-Level arbejdsgruppe udarbejdet

en rapport om rammerne for politikkoordinering i EU i forhold til kriseforebyg-

gelse og krisehåndtering, herunder byrdefordeling (kaldet Nyberg-rapporten). Med

byrdefordeling forstås fordelingen af udgifter mellem lande som følge af en kon-

kret redningsaktion, der involverer offentlige midler.

For at sikre en bedre og tidligere indsats anbefaler arbejdsgruppen bl.a. :



en styrkelse af ECOFINs rolle i relation til at koordinere finansiel stabili-

tetspolitik

en klar afgrænsning af ECOFINs rolle og ansvar i relation til at understøtte

finansiel stabilitet i samarbejde med andre EU institutioner, herunder især

de europæiske tilsynsmyndigheder, dvs. European Supervisory Authorities

(ESA) og European Systemic Risk Board (ESRB), og Kommissionen

en revision af EFCs arbejdsmetoder og procedurer for bedre at kunne un-

derstøtte ECOFINs rolle i relation til finansiel stabilitet.



Herudover fremhæves behovet for at politikkoordinering understøttes bilate-

ralt/multilateralt i forhold til specifikke finansielle institutioner. Arbejdsgruppen

fremhæver vigtigheden af at følge op på EU Memorandum of Understanding

(MoU) fra 2008, herunder at etablere samarbejdsaftaler samt grænseoverskridende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stabilitetsgrupper

. I Nordisk-baltisk regi er udarbejdet en samarbejdsaftale, der

etablerer en Nordisk-Baltisk Stabilitetsgruppe.

Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at stabilitetsgrupperne skal organisere krise-

styringsøvelser og operationalisere byrdefordeling for at forberede sig så godt som

muligt før en konkret krisesituation. Dette inkluderer bl.a. drøftelser om hvorledes

en byrdefordeling vil kunne tage sig ud i hypotetiske tilfælde f.eks. i forbindelse

med kriseøvelser, tilgængelighed og relevans af data, udvikling af procedurer etc.

EFC skal sikre, at landene overholder deres forpligtelser, dvs. underskrivning af

aftaler, etablering af stabilitetsgrupper, afholdelse af kriseøvelser mv. De generelle

resultater af kriseøvelserne kan også bruges til at overveje en yderligere udvikling

af procedurer for ex post byrdefordeling på EU niveau.

Det forventes, at rådskonklusionerne vil være på linje med anbefalingerne i rap-

porten og lægge vægt på:



at præcisere og styrke ECOFINs rolle i relation til finansiel stabilitetspolitik



at de institutionelle rammer skal styrkes via oprettelsen af grænseoverskri-

dende stabilitetsgrupper



at principper for ex post byrdefordeling fastlægges og byrdefordeling forbe-

redes



at de genopretnings- og afviklingsplaner - som finansielle institutioner skal

udarbejde i fællesskab med tilsynsmyndighederne inden udgangen af 2010 -

inddrages i forberedelsen af byrdefordeling og revideres i relation til konkre-

te kriseøvelser



at der etableres EFC overvågningsmekanismer, der kan understøtte etable-

ringen af CBSG, kriseøvelser mv. samt identificere eventuelle barrierer for

koordination i forbindelse med håndtering af krisesituationer

Det forventes, at EFC vil orientere om status for dannelsen af grænseoverskri-

dende stabilitetsgrupper inden udgangen af 2011 og i forhold til øvrige initiativer i

starten af 2012.

Lovgivningsmæssige rammer

Kommissionen offentliggjorde i oktober 2009 en meddelelse om ”An EU

Framework for Cross-Border Crisis Management in the banking sector” som bl.a.

berørte behovet for at ændre de lovgivningsmæssige rammer i EU, således at de

bedre kan understøtte kriseforebyggelse og håndtering. Kommissionen vil igang-

sætte en række analyser, og der ventes en ny meddelelse i efteråret 2010 og lov-

givningsforslag i 2011. Kommissionen ventes endvidere at stille forslag til en styr-

ket indskydergaranti ordning.

Kommissionen lægger bl.a. op til en fælles ”redskabskasse”, dvs. at redskaberne til

tidlig indgriben og krisehåndtering harmoniseres for at muliggøre grænseoverskri-

dende koordinerede tiltag og at der udvikles en fælles analytisk ramme, advarsels-

Financial Stability Board har - på baggrund af inspiration fra det europæiske MoU - taget initiativ til at oprette stabilitets-

grupper for de største globale institutioner, kaldet ”Crisis Management Group”(CMG). Disse minder om de grænseover-

skridende stabilitetsgrupper i MoU’et kaldet ”Cross Border Stability Groups” (CBSG). De institutioner, der har en CMG

har derfor ikke behov for en CBSG, men alle større grænseoverskridende institutioner skal være omfattet af enten en CMG

eller en CBSG.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indikatorer mv. Anvendelse af redskaberne vil være fleksible for at de kan målret-

tes de konkrete omstændigheder.

Kommissionen foreslår endvidere, at der skal skabes mekanismer, som sikrer at en

passende koordinering af handlinger i forbindelse med grænseoverskridende kriser

kan finde sted.

På længere sigt vil Kommissionen overveje forslag der kan lede til en harmonise-

ring af processerne for banklikvideringer. I henhold til de eksisterende konkurs-

regler skal hver juridisk enhed i en bankgruppe behandles separat ved likvidation.

Det er en yderst ressourcekrævende proces – ikke mindst ved grænseoverskriden-

de banker. Tilsvarende er det yderst vanskeligt at ændre gældende nationale prak-

sis.

Det forventes, at rådskonklusionerne vil lægge vægt på at rammerne for finansiel

stabilitet i EU på kort og mellemlang sigt udvikles, således at:



der udarbejdes en harmoniseret ”værktøjskasse”



det sikres, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige værktøjer til at kunne

gribe ind



der skabes passende koordinationsmekanismer, således at alle kompetente

myndigheder koordinerer deres handlinger ved afvikling af grænseoverskri-

dende institutioner.

Finansiering af kriser

Der har i en række fora og lande være overvejelser om, hvordan det bedst sikres,

at den finansielle sektor bidrager til finansiering af finansielle kriser. Senest har

IMF offentliggjort en rapport om emnet. Kommissionen forventer at offentliggø-

re en meddelelse om emnet i maj 2010.

Det forventes, at rådskonklusionerne vil lægge vægt på, at:



princippet bag bidrag fra den finansielle sektor skal være at ”forureneren

betaler”



eventuelle initiativer skal koordineres internationalt så vidt som muligt



der ved udarbejdelsen af nye initiativer tages højde for samspillet mellem

disse og de øvrige reguleringsmæssige ændringer der arbejdes på som følge

af krisen, herunder også i forhold til implementeringstidspunkt.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.

Hensigten med forslagene er at styrke rammerne for finansiel stabilitet i EU med

henblik på at adressere risici tidligere og bedre, og dermed reducere de potentielle

fremtidige omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have samfundsmæssige konsekvenser.

Hensigten med forslagene er at styrke rammerne for finansiel stabilitet i EU med

henblik på at adressere risici tidligere og bedre, og reducere de samfundsmæssige

omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Rådskonklusioner

om samme emne er blevet forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN møderne d.

9. oktober 2007, d. 14. maj 2008, d. 20. oktober 2009 og d. 2. december 2009.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusioner, der bakker op om Nyberg-

rapportens anbefalinger vedr. politikkoordinering og om at arbejde videre med de

emner, der nævens i Kommissionens meddelelse. Regeringen arbejder for, at den

finansielle sektor skal bære nettoomkostningerne ved finansielle kriser. Den finan-

sielle sektor i Danmark har bidraget væsentligt til dækning af offentlige udgifter og

risici forbundet med den finansielle krise og regeringen har i tråd hermed netop

fremsat lovforslag om håndtering af nødlidende pengeinstitutioner efter 30. septem-

ber 2010.

Andre landes holdninger

Der forventes generel støtte til rådskonklusioner med de ventede hovedelementer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Kommissionens arbejdsprogram på det finansielle

område i de kommende måneder

KOM(2010)135

Resumé

Formandskabet lægger op til en orientering om Kommissionens arbejdsprogram på det finansielle

område for de kommende måneder, herunder bl.a. om Kommissionens kommende udspil vedr.

regulering af handel af derivater som f.eks. futures, optioner, credit default swaps (CDS’er) o.l.

Baggrund og indhold

Formandskabet lægger op til en orientering om Kommissionens arbejdsprogram

på det finansielle område for de kommende måneder. Der ventes fra formandska-

bets side primært at blive lagt vægt på Kommissionens kommende udspil vedr.

handel med derivater, jf. nedenfor. Andre mulige emner for orienteringen kan

være kommende forslag om ændringer i kapitalkravsdirektivet (CRD-IV) i forhold

til styrkede krav til likviditet og kapital, kommende forslag om ændringer i indsky-

dergarantidirektivet eller overvejelser om modeller for eventuelle kriseløsnings-

fonde (jf. dagsordenspunktet vedr. styrkelse af rammer for finansiel stabilitet i

EU). Der ventes dog ikke under dette dagsordenspunkt substansdrøftelser heraf

på det kommende møde, og de konkrete sager vil under alle omstændigheder skul-

le drøftes igen i forbindelse med fremlæggelsen af de konkrete forslag.

Regulering af handel med derivater

Der ventes bl.a. orienteret om Kommissionens kommende udspil vedr. regulering

af handel med derivater, dvs. finansielle instrumenter i form af f.eks. optioner,

futures o.l., hvis værdi er afledt af værdien på andre værdipapirer eller på f.eks.

råvarer. Derivater kan bl.a. anvendes til, mod betaling, at fjerne eller mindske en

risiko, f.eks. knyttet til valutakursændringer, variationer i prisen på brændstof eller

råvarer. Derivater omfatter også såkaldte credit default swaps (CDS’er), som er en

slags forsikring mod udeblivende betalinger til investoren i et konkret værdipapir,

f.eks. en stats- eller virksomhedsobligation.

Den finansielle krise har bl.a. vist, at uklarhed i markedet om, hvilke eksponerin-

ger de enkelte virksomheder havde påtaget sig gennem udstedelse af derivater,

medvirkede til at forstærke usikkerheden på de finansielle markeder, bl.a. fordi en

stor del af derivathandlen sker bilateralt mellem markedsaktørerne, såkaldt ”over

the counter”-handel (OTC-handel), dvs. uden involvering af centrale faciliteter

som børser eller clearingscentraler. Kommissionen ventes i juni 2010 at fremlægge

konkrete forslag, der skal øge gennemsigtighed og sikkerhed i derivathandlen,

herunder gennem krav om at flest mulige derivathandler sker via børser o.l. og

cleares centralt via såkaldte centrale modparter (”Central

Counter Parties”

eller

CCP’er). For at modvirke en øget sårbarhed ved en sådan koncentration af handel

og clearing arbejdes der desuden med den nærmere regulering af de centrale mod-

parter.

ECOFIN vedtog i december 2009 konklusioner, der bakkede op om arbejdet med

at sikre gennemsigtighed og sikkerhed i derivathandel. Der arbejdes parallelt med

lignende forslag i regi af G20, men den endelige status for initiativerne i landene

uden for EU er endnu ikke afklaret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter det første udspil i juni ventes Kommissionen at fremlægge yderligere initia-

tiver vedr. handel med derivater, herunder justeringer i de allerede eksisterende

direktiver (markedsmisbrugsdirektivet ”MAD” og direktivet for regulering af

markeder for finansielle instrumenter ”MiFID”), i december og i starten af 2011.

Derudover forventes Kommissionen at komme med to regelsæt til regulering af

henholdsvis short selling og credit default swaps. Forslaget til regulering af short

selling forventes fremsat i oktober. Med hensyn til credit default swaps er der

nedsat en task-force, som analyserer markedet. Kommissionen vil på den bag-

grund komme med en udmelding om, hvordan de vil regulere og lovgive på dette

marked. Denne udmelding er forventet inden slutningen af maj 2010.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt styrket finansiel regulering, der kan bidrage til at un-

derstøtte finansiel stabilitet og bedre fungerende finansielle markeder. Regeringen

vil tage orienteringen om Kommissionens arbejdsprogram på det finansielle om-

råde i de kommende måneder til efterretning.

Vedr. derivathandel, støtter regeringen generelt arbejdet med at øge gennemsig-

tighed og sikkerhed i handel med derivater og ser frem til Kommissionens nærme-

re forslag herom.

Andre landes holdning

Der ventes generel støtte til styrket finansiel regulering, der kan bidrage til at un-

derstøtte finansiel stabilitet og mere velfungerende finansielle markeder, herunder

arbejdet med at øge gennemsigtighed og sikkerhed i handel med derivater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Finanspolitiske exitstrategier – Styrkelse af budget-

mæssige rammer

Resumé

Der er fokus på reformer af de finanspolitiske rammer i medlemslandene som følge af den øko-

nomiske krise. På ECOFIN-mødet ventes vedtagelse af rådskonklusioner vedr. medlemslande-

nes finanspolitiske rammer. Rådet anerkender, at finanspolitiske rammer er lande-specifikke.

Kommissionen lægger imidlertid op til, at lande med store konsolideringsproblemer i højere grad

skal se på erfaringerne i lande med gode finanspolitiske rammer, herunder Danmark.

Baggrund og indhold

ECOFIN ventes på sit møde d. 18. maj 2010 at vedtage konklusioner vedr. de

budgetmæssige og institutionelle rammer for finanspolitikken. Diskussionen om

finanspolitiske rammer er særlig aktuel på baggrund af de store finanspolitiske

udfordringer som mange EU-lande oplever i disse år.

Konklusionerne ventes at omhandle overordnede principper for finanspolitiske

rammer og målsætninger i landene, med fokus på hvordan de kan bidrage til fi-

nanspolitisk konsolidering, bl.a. baseret på erfaringerne i de medlemslande, der

synes at have særligt gode finanspolitiske rammer, der understøtter en sund og

holdbar finanspolitik. Det anerkendes samtidig, at de enkelte medlemslandes fi-

nanspolitiske rammer skal tage højde for landenes politiske, kulturelle og instituti-

onelle rammebetingelser.

Rådet ventes at understrege, at det er væsentligt med finanspolitiske rammer, som

omfatter mellemfristede rammer, numeriske fiskale regler, gode budgetprocedurer

og kontrol- og håndhævelsesinstrumenter samt troværdige fiskale institutioner.

Danmark er i en rapport om erfaringer med landenes finanspolitiske rammer fra

Kommissionen blevet fremhævet som et land med gode rammer. Det skal bl.a. ses

i sammenhæng med, at der i Danmark er der en lang tradition for at anskue de

makroøkonomiske rammer for finanspolitikken i et flerårigt perspektiv (finanspo-

litisk holdbarhed). Rammebetingelserne i det danske konvergensprogram er der-

udover f.eks. målsætninger for væksten i det offentlige forbrug og den strukturelle

saldo.

Rådskonklusionerne ventes derudover at behandle spørgsmålet om, hvordan uaf-

hængige institutioners rådgivning kan styrke budgetprocessen. I Danmark supple-

rer Det Økonomiske Råds rapporter regeringens analyser i spørgsmål om finans-

politik og strukturpolitik, mens andre lande (f.eks. Sverige og Nederlandene) har

en model, hvor en uafhængig instans udarbejder regeringens fremskrivninger mv.

De konkrete modeller varierer fra land til land, men den gennemgående tendens

er, at institutionerne opfattes som troværdige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets konklusioner ventes at anbefale, at der i det økonomiske samarbejde læg-

ges større vægt på at gennemføres regelmæssige vurderinger af landenes finanspo-

litiske rammer, og at der i den forbindelse sættes fokus på:



Der udarbejdes en liste med gode erfaringer (”best practice”) i medlemslan-

dene. Listen skal tage højde for forskelle i politiske, institutionelle og kultu-

relle forhold.

Landene udveksler erfaringer om reformer af finanspolitiske rammer

En analyse af krisens indflydelse på de finanspolitiske rammer.

Rådet vil muligvis opfordre Kommissionen og den Økonomisk-Politiske Komité

til at aflægge rapport om succesfulde eksempler på reformer af finanspolitiske

rammer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. En styrkelse af med-

lemslandenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer i overensstemmelse med

konklusionerne vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i EU som

helhed.

Høring

Konklusionerne har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europa-udvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan støtte konklusioner på linje med det ventede indhold og arbejdet

med at sikre udveksling af erfaringer om de finanspolitiske rammer i EU.

Andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning til rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Forberedelse af G20 finansministermøde den 4.-5.

juni 2010

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte det kommende G20-møde for finansministre og centralbankchefer i

Korea den 4.-5. juni 2010. Fokus for drøftelsen ventes især at være på G20-landenes fælles

rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, som blev lanceret på G20-topmødet i Pitts-

burgh i september 2009. IMF har over de seneste måneder sammenfattet G20-landenes indivi-

duelle bidrag vedr. økonomisk-politiske rammer og forventninger, og G20 finansministrene ven-

tes på det kommende møde at drøfte IMF’s generelle anbefalinger. Desuden ventes en drøftelse af

reformer af den finansielle regulering og reformer af bl.a. IMF.

Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af EU’s fælles holdninger (mhp.

eventuel vedtagelse af ”EU Terms of Reference”) til det kommende G20 finans-

ministermøde i Korea den 4.-5. juni. Drøftelserne på G20-mødet og i ECOFIN

ventes især at koncentrere sig om forberedelserne af G20-topmødet den 26.-27.

juni, hvor især implementeringen af de fælles G20-rammer for stærk, bæredygtig

og balanceret vækst ventes at være i fokus. Endvidere ventes en drøftelse af re-

former af den finansielle regulering, sikring af tilstrækkelige og effektive globale

finansielle sikkerhedsnet samt reformer af de internationale finansielle institutio-

ner, herunder især IMF.

G20’s rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

G20-landene nåede topmødet i Pittsburgh i september 2009 til enighed om lance-

ringen af de fælles rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

Formålet

med rammerne er at styrke koordineringen og overvågningen af landenes økono-

miske politikker, herunder vurdere om landenes finans-, penge- og strukturpoli-

tikker er i overensstemmelse med målet om et balanceret globalt vækstforløb.

Efterfølgende har G20 finansministrene i november 2009 iværksat en fælles eva-

lueringsproces,

som skal sikre fremskridt i forhold til målene i de fælles rammer.

G20 finansministrene forventes på mødet den 4.-5. juni – med udgangspunkt i

analyser og anbefalinger fra IMF – at drøfte de økonomisk-politiske udfordringer

og forberede fælles politikanbefalinger til G20-topmødet den 26.-27. juni i Toron-

to, Canada. Anbefalingerne forventes at være af overordnet karakter og fokuseret

på mulige tiltag, som G20-landene kan gennemføre umiddelbart mhp. at opnå

stærkere og mere balanceret vækst på mellemlangt sigt. Anbefalingerne ventes på

nuværende stadium ikke at være landespecifikke, men rettet mod grupper af G20-

lande/regioner, som står over for samme økonomiske udfordringer. Frem mod

topmødet i november 2010 ventes G20-landene at evaluere resultaterne af den

gennemførte overvågning og de økonomisk-politiske anbefalinger mhp. eventuelle

forbedringer og konkretiseringer heraf, herunder overvejelser om landespecifikke

anbefalinger.

EU-landene har bidraget til G20’s evalueringsproces med fælles input fra EU og

euroområdet. Desuden har de seks EU-lande, der er selvstændige medlemmer af

G20, leveret egne inputs til IMF’s analyser. I det fælles EU-bidrag har man lagt

Framework for Strong, Sustainable, and Balanced Growth.

G20 Mutual Assessment Process (MAP)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særlig vægt på beskrivelsen af rammer og regler i Stabilitets- og Vækstpagten, her-

under de vedtagne henstillinger til en række EU-lande med angivelse af de konkre-

te konsolideringskrav og tidsfrister for korrektion af de uforholdsmæssigt store

underskud på de offentlige finanser. Fra EU’s side signalerer man dermed, at et

øget G20-samarbejde på det økonomisk-politiske område generelt er positivt,

herunder for så vidt angår koordinering af finanspolitiske exitstrategier, men at det

øgede G20-samarbejde ikke bør afstedkomme aftaler eller politikanbefalinger til

de europæiske G20-lande, der ikke er i overensstemmelse med de EU-

beslutninger, som er truffet på basis af Stabilitets- og Vækstpagten.

Øvrige emner

En lang række regioner og lande, herunder EU, har iværksat ambitiøse og detalje-

rede planer for reformer af reguleringen af den finansielle sektor. Disse reformer

og planer er også afspejlet i initiativerne på G20-plan, som ventes drøftet på det

kommende G20-finansministermøde. Initiativerne inkluderer bl.a. styrkelse af

makro-overvågningen af risici i det finansielle system, ændringer i kapitalkrav til

banker, justering af internationale regnskabsstandarder, udvidelse af regulering til

produkter, markeder og aktører, der ikke tidligere har været reguleret (f.eks. kapi-

tal- og hedgefonde, kreditratingbureauer, derivater o.l.) samt styrket indsats over-

for skattely og andre ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner.

Endvidere ventes G20 at drøfte initiativer, som en række lande har gennemført

eller forventer at gennemføre, mhp. at sikre et ”fair og betydeligt bidrag” fra den

finansielle sektor til finansieringen af de offentlige omkostninger forbundet med

finansielle redningspakker og til sikringen af finansiel stabilitet. IMF’s kommende

rapport om emnet, som ventes præsenteret for G20-landene på mødet i juni, ven-

tes at anbefale eventuelle bidrag til finansiering af nationale stabilitetsfonde (Reso-

lution Funds) fra den finansielle sektor, herunder et

finansielt stabilitetsbidrag,

der

som udgangspunkt kan omfatte alle finansielle institutioner, men som i givet fald

over tid bør rettes mod systemisk vigtige institutioner og bidrage til at reducere

overdreven risikovillighed i den finansielle sektor. Derimod ventes IMF ikke at

anbefale en finansiel transaktionsskat (Tobin-skat), da en sådan skat af flere årsa-

ger ikke vil være et effektivt instrument til sikring af finansiel stabilitet, men om-

vendt indebære velstandshæmmende forvridninger på de finansielle markeder til

ulempe for bl.a. forbrugerne.

Derudover ventes G20 at drøfte behovet for yderligere styrkelser af de globale

finansielle sikkerhedsnet, herunder IMF’s låneinstrumenter. G20 har nedsat en

arbejdsgruppe, som skal evaluere behovet herfor, og der ventes på det kommende

finansministermøde en drøftelse af gruppens anbefalinger.

Endelig kan det ikke udelukkes, at G20 finansministrene vil drøfte reformer af

IMF, herunder den kommende kvote- og stemmereform og øvrige styringsrefor-

mer til styrkelse af IMF’s effektivitet, legitimitet og globale repræsentativitet. Re-

formerne af IMF ventes afsluttet inden januar 2011.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel

stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

EU’s forberedelse af og opfølgning på G20 finansministermødet den 7. november

2009 blev forelagt Europaudvalget til orientering den 16. oktober 2009 forud for

rådsmødet (ECOFIN) den 20. oktober 2009 og til orientering den 6. november 2009

forud for rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte en drøftelse af de nævnte temaer og forventes at

kunne støtte de fælles EU-holdninger, herunder eventuelle ”EU Terms of Refe-

rence”.

Regeringen bakker generelt op om en grundig forberedelse i EU af fælles input og

holdninger til G20-landenes øgede økonomisk-politiske og finansielle samarbejde,

idet der lægges vægt på, at den øgede overvågning og koordinering af de økono-

miske og finansielle politikker i G20 ikke sker på bekostning af de eksisterende

drøftelser af den globale økonomiske og makrofinansielle overvågning, som i vi-

dest muligt omfang bør forankres i IMF, der er globalt repræsentativ.

Regeringen lægger vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-

stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer, herunder for så vidt

angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske exitstrategier og etableringen

af G20-rammerne for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

Andre landes holdninger

Der vurderes at kunne opnås enighed i ECOFIN om fælles EU-holdninger forud

for G20-mødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt: 11

Resumé

Klimafinansiering

Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner, der bekræfter EU’s tilsagn om at bidrage med 2,4

mia. euro årligt i opstartsfinansiering i perioden 2010 til 2012. ECOFIN ventes samtidig at

godkende et udkast til EU-rapport om opstartsfinansiering. Rapporten vil udgøre EU’s rappor-

tering om den foreløbige implementering af opstartsfinansiering til UNFCCC-mødet i maj –

juni 2010. Det forventes, at der i rapporten vil blive præsenteret en foreløbig oversigt over med-

lemsstaternes udmøntning. Det forventes videre, at EU med rapporten vil præsentere sine priori-

teter for opstartsfinansiering, herunder geografiske og tematiske prioriteter samt forslag til etable-

ring af statistiske systemer for at sikre transparens og verifikation. Opstartsfinansiering skal

fordeles balanceret mellem reduktions- og tilpasningsindsatser og anvendes til konkrete indsatser

samt forberedelse af fuldt udbyggede klimapolitikker i udviklingslandene efter 2012. Den lang-

sigtede klimafinansiering vil komme fra en flerhed af kilder. De frivillige bidrag til opstartsfi-

nansiering præjudicerer ikke byrdefordelingen for så vidt angår den langsigtede globale offentlige

klimafinansiering.

Baggrund

Som led i Københavnsaftalen forpligtede de industrialiserede lande sig til at tilve-

jebringe op imod 30 mia. USD i perioden 2010 til 2012 i opstartsfinansiering til

klimaindsatser i udviklingslande.

I forbindelse med Det Europæiske Råd d. 10.-11. december 2009 blev det beslut-

tet at give tilsagn om, at EU ville bidrage med 7,2 mia. euro i opstartsfinansiering

for perioden 2010 til 2012.

På Det Europæiske Råds møde d. 25.-26. marts 2010 blev dette tilsagn bekræftet,

idet det blev besluttet, at EU vil rapportere om den foreløbige implementering på

UNFCCC-mødet i maj – juni 2010. Ifølge DER-konklusionerne vil der herefter

blive afrapporteret om fremskridtene i forbindelse med COP16 i Mexico og heref-

ter årligt.

I lyset af ovennævnte forventes ECOFIN at vedtage rådskonklusioner, som be-

kræfter EU’s tilsagn for så vidt angår opstartsfinansiering og godkende en EU-

rapport om den foreløbige implementering af og prioriteter for EU’s bidrag til

opstartsfinansiering.

Indhold

Rådskonklusionerne ventes at bekræfte EU’s tilsagn om at bidrage med 2,4 mia.

euro årligt i opstartsfinansiering i perioden 2010 til 2012 som led i udmøntningen

af Københavnsaftalen. Konklusionerne ventes ligeledes at konstatere, at EU og

medlemsstaterne har gjort væsentlige fremskridt i implementeringen af opstartsfi-

nansieringen i 2010. Endelig ventes det, at ECOFIN med konklusionerne vil god-

kende en EU-rapport, som giver foreløbig status for udmøntningen af EU’s op-

startsfinansiering.

I udkastet til rapporten om opstartsfinansiering konstateres det indledningsvist, at

Københavnsaftalen viser en stor vilje blandt verdens lande til at bidrage til den

globale indsats mod klimaforandringer. Københavnsaftalen lægger grunden for

opstartsfinansiering på op imod 30 mia. USD for perioden 2010 til 2012, som skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udmøntes med en balanceret fordeling mellem reduktions- og tilpasningsindsatser.

Det konstateres videre, at EU vil bidrage med gennemsnitligt 2,4 mia. euro årligt i

perioden 2010 til 2012 og at formålet med EU-rapporten om opstartsfinansiering

er at bekræfte dette tilsagn og tilvejebringe informationer om den foreløbige im-

plementering samt EU’s prioriteter, herunder geografiske og tematiske prioriteter

for udmøntningen af opstartsfinansieringen. Endelig konstateres det, at opstarts-

finansiering supplerer væsentlig eksisterende klimafinansiering til udviklingslande-

ne, og at EU og medlemsstaterne fortsat giver yderligere tilsagn om støtte til disse

bredere klimarelaterede aktiviteter.

De centrale tematiske områder er ifølge udkastet til rapport tilpasningsindsatser,

reduktionsindsatser og teknologisamarbejde. Midlerne vil blive anvendt til umid-

delbare og konkrete klimaindsatser samt til at forberede effektive indsatser på

mellemlang- og lang sigt. Særlig fokus vil blive givet til tilpasningsindsatser i de

fattigste og mest sårbare lande. Blandt andet bæredygtig udvikling, omkostningsef-

fektivitet og miljømæssig integritet vil være centrale målsætninger. Kapacitetsop-

bygning vil ligeledes være et fokusområde, herunder med fokus på kapaciteten til

at integrere klimahensynet i de nationale udviklingsstrategier, forberedelse af mar-

kedsmekanismer, dataindsamling m.v., opbyggelsen af effektive systemer til må-

ling, rapportering og verificering af reduktionsindsatser.

Alle 27 medlemsstater forventes at bidrage til opstartsfinansiering. Herudover vil

der indgå et mindre fælleseuropæisk bidrag via EU’s budget. Udmøntning af de

nationale bidrag til opstartsfinansiering vil forblive et nationalt ansvar, idet EU vil

koordinere rapporteringen.

EU-rapporten forventes at indeholde en oversigt over EU’s samlede opstartsfi-

nansiering samt en oversigt over, hvordan disse midler vil blive prioriteret.

I rapportudkastet bydes andre landes tilsagn om opstartsfinansiering velkommen,

idet man opfordrer lande, som endnu ikke har givet tilsagn, til at give sådanne

tilsagn. Der mindes om, at opstartsfinansiering tilvejebringes via frivillige bidrag,

som ikke er baseret på en byrdefordelingsnøgle og at finansieringen af opstarts-

midlerne ikke præjudicerer en byrdefordelingsnøgle for global klimafinansiering

efter 2012.

Udviklingsbistand vil fortsat spille en rolle i forhold til klimafinansiering og al

udviklingsbistand bør inddrage klimahensynet med henblik på at sikre synergi

mellem udviklings- og klimaindsatsen. Erfaringer fra eksisterende institutioner

såvel multilaterale som bilaterale bør anvendes i udmøntningen af opstartsfinan-

siering, blandt andet for at sikre at implementeringen ikke forsinkes unødvendigt,

og principper for bistandseffektivitet vil blive anvendt. Særlig for så vidt angår

tilpasningsindsatsen vil udviklingsbistand fortsat spille en rolle. Donorlandene bør

forpligte sig til, at klimafinansiering ikke underminerer eller bringer kampen mod

fattigdom og realiseringen af FN’s 2015-mål (MDG’erne) i fare.

EU vil i udmøntningen af den opstartsfinansiering, som ikke i udgangspunktet er

programmeret, i videst mulig omfang involvere modtagerlandene i planlægningen.

I udmøntningen vil der blive taget hensyn til udviklingslande, der viser et højt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ambitionsniveau i deres indsats mod klimaforandringer og de fattigste og mest

sårbare lande vil blive særligt prioriteret for så vidt angår tilpasningsstøtte.

Medlemsstaterne forpligter sig i udkastet til at rapportere data om opstartsfinan-

siering, der er forenelige med OECD-DAC systemet med henblik på at sikre

transparens. Det er centralt, at såvel donorlande som modtagerlande kan bekræfte,

at opstartsfinansieringen bliver udmøntet og støtter miljømæssigt forsvarlige akti-

viteter.

Den langsigtede finansiering vil være afhængig af meningsfulde reduktionsindsat-

ser og at et robust governance system, som sikrer måling, rapportering og verifice-

ring, er på plads, idet der tages hensyn til de mindst udviklede landes særlige situa-

tion. Langsigtet klimafinansiering i udviklingslandene vil komme fra en kombina-

tion af landenes egen finansiering, privat finansiering og international offentlig

støtte.

Enkeltlandes bidrag til den langsigtede offentlige klimafinansiering skal fastlægges

som en del af de internationale klimaforhandlinger. FN generalsekretærens højni-

veau gruppe om klimafinansiering vil kunne bidrage med vigtige input om mulige

finansieringskilder. Det fremgår også, at erfaringer fra udmøntning af opstartsfi-

nansiering bør indgå i planlægningen af den langsigtede klimafinansiering. Endelig

er der ifølge rapportudkastet et behov for at opbygge statistiske systemer, som kan

belyse klimafinansiering. Sådanne systemer kan bygge på erfaringer fra eksisteren-

de systemer som for eksempel OECD-DAC.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Regeringen har tilkendegivet, at Danmark vil bidrage med 1,2 mia. kr. i opstartsfi-

nansiering for perioden 2010-12.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af opstartsfinansiering er ikke forbundet med samfundsøkonomi-

ske omkostninger udover de statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne og herunder godkendelsen af en EU-

rapport om opstartsfinansiering på linje med den ovenfor skitserede, idet man fra

dansk side generelt finder det vigtigt, at EU spiller en aktiv rolle i forhold til ud-

møntningen af Københavnsaftalen. Et væsentligt element er i den forbindelse, at

udmøntningen af opstartsfinansiering iværksættes. Regeringen støtter derfor, at

EU bekræfter sit tilsagn om at bidrage med 7,2 mia. euro i opstartsfinansiering for

perioden 2010-12, og præsenterer en foreløbig oversigt over EU’s overordnede

prioriteter og de enkelte medlemslandes udmøntning af opstartsfinansiering.

Regeringen finder at opstartsfinansiering, på linje med rapportens forventede an-

befalinger, bør anvendes med en balanceret fordeling mellem reduktions- og til-

pasningsindsatser jf. Københavnsaftalen.

Regeringen kan støtte, at opstartsfinansiering til tilpasningsindsatser prioriteres til

de fattigste og mest sårbare lande.

Det er centralt, at indsatsen mod klimaforandringer indarbejdes i udviklingslande-

nes generelle udviklingsstrategier, således at der sikres synergi mellem udviklings-

indsatser og klimaindsatser.

Der bør etableres et transparent rapporteringssystem for klimafinansiering blandt

andet baseret på erfaringerne fra eksisterende systemer, herunder OECD-DAC.

Regeringen finder ikke, at finansieringen af opstartsmidlerne præjudicerer den

globale byrdefordeling for den langsigtede globale offentlige klimafinansiering,

idet en sådan byrdefordeling bør inddrage såvel emissionsniveauer som BNP.