PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3016 - konkurrenceevne Bilag 3
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

6. maj 2010

Formueretskontoret

2009-7004-0029

NJM41024

Samlenotat vedrørende: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

(Omarbejdning) – generel indstilling

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM(2009) 126 endelig.

Resumé

Forslaget har til formål at bidrage til at skabe mere effektive retsmidler

mod forsinket betaling. Forslaget sigter mod at forbedre de europæiske

virksomheders likviditet samt at gøre det indre marked mere velfunge-

rende ved at mindske de hindringer for grænseoverskridende handels-

transaktioner, der skyldes forsinket betaling. Dette sker bl.a. ved at indfø-

re yderligere regler om kreditors krav på kompensation for inddrivelses-

omkostninger ved forsinket betaling samt særlige regler for ordregivende

offentlige myndigheders forsinkede betaling. Europa-Parlamentet har

endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget,

men det kompetente udvalg,

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, har den 4. maj

2010 afgivet en betænkning om forslaget.

Forslaget vurderes at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har lovgivnings-

mæssige konsekvenser, og det vurderes, at direktivforslaget vil kunne

have statsfinansielle konsekvenser i de tilfælde, hvor offentlige myndig-

heder ikke overholder deres kontraktmæssige forpligtelser. De statsfinan-

sielle konsekvenser må på denne baggrund forventes at være begrænset.

Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemsstaters

holdninger til forslaget. Danmark er på det foreliggende grundlag over-

ordnet set positiv over for forslaget.

Rådet har tilkendegivet at ville sætte

sagen på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. maj

2010 med henblik på generel indstilling.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

Den 29. juni 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv

2000/35/EF om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.

Direktivet vedrører navnlig spørgsmålet om morarente i tilfælde af for-

sinket betaling (artikel 3, stk. 1, litra a-d), og indeholder også regler om

kreditors ret til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle re-

levante omkostninger ved inddrivelse, der skyldes forsinket betaling (ar-

tikel 3, stk. 1, litra e). Direktivet indeholder desuden regler om mulighed

for at gribe ind over for vilkår vedrørende betalingsdagen og følgerne af

forsinket betaling, der er klart urimelige over for kreditor (artikel 3, stk.

3-5), om retlig anerkendelse af ejendomsforbehold (artikel 4) samt om

inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav (artikel 5).

Kommissionen har den 8. april 2009 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i

handelstransaktioner (Omarbejdning) (KOM(2009) 126 endelig). Forsla-

get er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 29. april 2009 og inde-

bærer en såkaldt omarbejdning af direktiv 2000/35/EF. De foreslåede

ændringer af det gældende direktiv er særligt fremhævet i direktivteksten.

Det fremgår af forslagets begrundelse, at forsinket betaling i handels-

transaktioner stadig er et generelt problem i EU, og at der i en række

medlemsstater findes urimeligt lange kontraktbestemte betalingsfrister

for transaktioner, hvor skyldneren er en offentlig myndighed.

Forslaget er en del af Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse

og gennemfører dele af ”Small Business Act” (KOM(2008) 394 endelig)

og Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk genopret-

ningsplan (KOM(2008) 800 endelig).

Rådet har tilkendegivet at ville sætte sagen på dagsordenen for rådsmø-

det (Konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010 med henblik på generel ind-

stilling.

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 95 i Traktaten om opret-

telse af Det Europæiske Fællesskab, der giver hjemmel til at vedtage for-

anstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rettelse og funktion. Forslaget skal behandles efter proceduren for fælles

beslutningstagen i TEF artikel 251.

3. Formål og indhold

3.1. Formål

Formålet med direktivforslaget, der som nævnt vil skulle erstatte direktiv

2000/35/EF ved en omarbejdning heraf, er at styrke kreditors retsstilling

ved forsinket betaling i visse handelsforhold.

Formålet med forslaget er således at skabe mere effektive retsmidler mod

forsinket betaling. Forslaget sigter mod at forbedre de europæiske virk-

somheders likviditet samt mod at gøre det indre marked mere velfunge-

rende ved at mindske de hindringer for grænseoverskridende handels-

transaktioner, der skyldes forsinket betaling.

3.2. Indhold

3.2.1.

Det gældende direktivs anvendelsesområde (artikel

foreslås ikke

ændret. Direktivet finder således fortsat kun anvendelse på betalinger,

der foretages som vederlag for handelstransaktioner. Ved ”handelstrans-

aktioner” forstås fortsat ”forretningsmæssige transaktioner mellem virk-

somheder eller mellem virksomheder og offentlige myndigheder, som

indebærer levering af varer og tjenesteydelser mod vederlag”, jf.

artikel

2, nr. 1.

Direktivet omfatter dermed ikke betalinger i forbrugerforhold.

3.2.2.

Artikel 3

vedrører navnlig spørgsmålet om morarente ved forsinket

betaling og viderefører i det væsentlige det gældende direktivs bestem-

melse. Morarente defineres i forslagets

artikel 2, nr. 5,

som ”lovbestemt

rente eller rente med en sats aftalt mellem virksomheder”. Det foreslås, at

artikel 3 kun skal finde anvendelse på handelstransaktioner mellem er-

hvervsvirksomheder, således at spørgsmålet om morarenter ved handels-

transaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod

vederlag til offentlige myndigheder, reguleres i den foreslåede artikel 5,

jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.2.4.

Efter direktivets

artikel 3, stk. 1, litra a og b,

har kreditor krav på mora-

rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en

rykkerskrivelse. Det er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt sine

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er ansvarlig

for forsinkelsen.

Artikel 3, stk. 2, litra a og b,

der er en videreførelse af bestemmelser i det

gældende direktiv, fastsætter regler for, hvornår der skal betales moraren-

te i tilfælde, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Der skal således betales morarenter fra dagen efter sidste rettidige beta-

lingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen, hvis en sådan dato er fast-

sat i parternes aftale, jf.

artikel 3, stk. 2, litra a.

Ordene ”eller efter udlø-

bet af betalingsfristen” er der dog lagt op til udgår af direktivforslaget.

Er der ikke fastsat en dato for rettidig betaling i aftalen, påløber der mo-

rarente fra 30 dage efter dagen for skyldnerens modtagelse af en faktura

eller en tilsvarende betalingsanmodning (litra

b, nr. i).

Hvis fakturaen

eller den tilsvarende betalingsanmodning er modtaget før den dag, hvor

skyldneren modtager varerne eller tjenesteydelserne, skal 30-dagesfristen

beregnes fra sidstnævnte dag (litra

b, nr. iii).

Hvis det er aftalt eller be-

stemt i lovgivningen, at der skal gennemføres en godkendelses- eller

kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overens-

stemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager faktura-

en eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor

denne godkendelse eller kontrol finder sted, skal fristen regnes fra 30 da-

ge efter datoen for godkendelse eller kontrol (litra

b, nr. iv).

3.2.3.

Medmindre andet er aftalt, vil kreditor i tilfælde, hvor der skal be-

tales morarente i handelstransaktioner efter artikel 3 og 5, have krav på at

modtage et beløb af skyldneren som kompensation for egne inddrivelses-

omkostninger, jf. forslagets

artikel 4, stk. 1,

der er en ny bestemmelse.

Beløbene fremgår af

artikel 4, stk. 1, litra a-c

(henholdsvis 40 €, 70 €

eller 100 € afhængigt af størrelsen på det skyldige beløb).

Efter forslagets

artikel 4, stk. 3,

har kreditor, ud over de beløb, som er

fastsat i stk. 1, krav på rimelig kompensation af skyldneren for alle yder-

ligere inddrivelsesomkostninger, hvilket må forstås som kompensation

for kreditors inddrivelsesomkostninger ud over de faste beløb, der frem-

går af stk. 1. Denne regel er en delvis videreførelse af det gældende di-

rektivs artikel 3, stk. 1, litra e, men den foreslåede bestemmelse giver i

modsætning til den gældende ikke medlemsstaterne mulighed for at fast-

sætte en beløbsbegrænsning for denne kompensation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.4.

Direktivforslagets

artikel 5

artikel 5 a,

der er nye bestemmelser,

vedrører offentlige myndigheders betalingsfrister og forsinkede betaling.

Bestemmelserne indebærer, at kreditor har krav på morarente svarende til

den lovbestemte rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at

fremsende en rykkerskrivelse, når der er tale om handelstransaktioner,

der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til of-

fentlige myndigheder. Det er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt

sine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er an-

svarlig for forsinkelsen, jf.

artikel 5 a, stk. 1, litra a og b.

”Lovbestemt

rente” defineres i forslagets

artikel 2, nr. 6,

som ”simpel rente i tilfælde

af forsinket betaling ved en sats, der udgør summen af referencesatsen

plus mindst 7 procentpoint”.

Artikel 5, stk. 1, nr. i-iii,

som efter forslaget er enslydende med artikel 3,

stk. 2, litra b, nr. i, iii og iv, fastsætter regler for, hvornår der skal betales

morarente i tilfælde, hvor betingelserne i

artikel 5 a, stk.1, litra a og b,

opfyldt.

Efter

artikel 5, stk. 1 og 2

(tidligere stk. 4), forpligtes offentlige myndig-

heder som udgangspunkt til at betale for handelstransaktioner, der inde-

bærer levering af varer eller tjenesteydelser, inden for 30 dage, medmin-

dre andet udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er be-

rettiget på grund af særlige omstændigheder.

Betalingsfristen skal beregnes på grundlag af de regler, som gælder for,

hvornår kreditor er berettiget til at kræve morarenter ved forsinket beta-

ling.

Udgangspunktet vil således være, at betalingsfristen på 30 dage skal

regnes fra dagen for skyldnerens modtagelse af en faktura eller en tilsva-

rende betalingsanmodning. Hvis en faktura eller en tilsvarende beta-

lingsanmodning er modtaget før den dag, hvor skyldneren modtager va-

rerne eller tjenesteydelserne, skal fristen dog beregnes fra modtagelsen

af varerne eller tjenesteydelserne. Hvis det er aftalt eller bestemt i lov-

givningen, at der skal gennemføres en godkendelses- eller kontrolproce-

dure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overensstemmelse med

aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager en faktura eller en til-

svarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne god-

kendelse eller kontrol finder sted, skal fristen dog regnes fra datoen for

denne godkendelse eller kontrol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det senest reviderede forslag fra Rådet foreslås det, at medlemsstaterne

i en periode på 3 eller 5 år efter implementeringsfristens udløb skal kun-

ne forlænge betalingsfristen fra 30 til 60 dage i forhold til institutioner

inden for sundhedssektoren.

Det foreslås i

artikel 5, stk. 3,

at varigheden af godkendelses- eller kon-

trolproceduren som nævnt i stk. 1, nr. iii, ikke må overskride 30 dage,

medmindre andet er angivet og ”behørigt berettiget” i udbudsbetingelser-

ne eller aftalen. ”Behørigt” er udgået af det reviderede forslag fra Rådet.

Det foreslås i

artikel 5, stk. 5,

at kreditor i tilfælde, hvor der skal betales

morarente, også har krav på et fast ”kompensationsbeløb” svarende til 5

pct. af det skyldige beløb. Der er senest lagt op til, at denne bestemmelse

udgår af direktivforslaget.

3.2.5.

Bestemmelserne i det gældende direktiv om klart urimelige kon-

traktvilkår foreslås samlet i

artikel 6.

Det foreslås i

artikel 6, stk. 1, sidste

pkt.,

at en bestemmelse i aftalen, som udelukker morarente ved for sen

betaling, altid skal anses for at være klart urimelig.

Senest er der fra

Rå-

det lagt op til, at bestemmelsen formuleres som en formodningsregel, hvor-

efter vilkår eller en praksis, som udelukker morarenter ved forsinket beta-

ling, formodes at være klart urimeligt.

3.2.6.

Det foreslås i

artikel 7,

at medlemsstaterne skal sikre fuld gennem-

sigtighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet, bl.a.

ved at offentliggøre den lovbestemte rentesats.

3.2.7.

Efter forslagets

artikel 10, stk. 1,

skal medlemsstaterne sende en

rapport om gennemførelsen af direktivforslaget til Kommissionen inden

to år efter implementeringsfristen og derefter på ny med tre års mellem-

rum.

I det reviderede forslag fra Rådet er der lagt op til, at bestemmelsen

udgår.

3.2.8.

Medlemsstaterne kan stadig fastsætte eller opretholde nationale

regler, der giver kreditor en videre beskyttelse end direktivets bestem-

melser, jf.

artikel 11, stk. 3,

der – ud over at være flyttet fra artikel 6, stk.

2, til artikel 11, stk. 3 – ikke foreslås ændret. Der er således tale om mi-

nimumsharmonisering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Gældende dansk ret

Direktivet har navnlig berøring med rentelovens bestemmelser. Den føl-

gende beskrivelse af gældende ret angår derfor rentelovens almindelige

regler om morarente ved forsinket betaling og spørgsmålet om fordrings-

haverens adgang til at få dækket sine inddrivelsesomkostninger hos

skyldner.

4.1.

Renteloven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område,

jf. lovens § 1, stk. 1. Efter loven har kreditor som udgangspunkt krav på

morarente ved forsinket betaling. Uden for loven falder bl.a. krav af of-

fentligretlig karakter, herunder offentligretlige krav, hvor det offentlige

er debitor, f.eks. krav på folke- og invalidepension og sygedagpenge.

Disse krav vil som udgangspunkt alene kunne kræves forrentet med pro-

cesrente, jf. rentelovens § 8.

Renteloven finder – med visse undtagelser, jf. lovens §§ 7, 9 a og 9 b –

ikke anvendelse, hvis andet er bestemt ved eller i henhold til lov, eller

hvis andet er aftalt, følger af handelsbrug eller anden sædvane, jf. § 1,

stk. 3 og 4. Der kan dog kræves rente efter reglerne i §§ 3-5, selv om an-

det følger af handelsbrug eller anden sædvane, hvis kravet angår vederlag

i henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, som er ind-

gået mellem erhvervsdrivende som led i deres erhverv eller mellem en

erhvervsdrivende som led i sit erhverv og en ordregivende myndighed, jf.

§ 1, stk. 4, 3. pkt. Loven indeholder desuden beskyttelsespræceptive reg-

ler, der kun gælder i forbrugerforhold, jf. § 7.

4.2.

Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal morarente betales fra forfaldsda-

gen, hvis denne er fastsat i forvejen. Er forfaldsdagen ikke fastsat i forve-

jen, skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da for-

dringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldne-

ren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagel-

sen af anmodningen, jf. § 3, stk. 2.

Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dage

efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger,

som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og

størrelse, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, skal der uanset stk. 2 og 3 senest

betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning

til betaling af gælden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skal

betales fra et tidligere eller senere tidspunkt. Ved fordringer i henhold til

aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt.,

kan retten dog alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tids-

punkt.

4.3.

Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til

den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. I renteloven anses som

referencesats den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat

henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år, jf. rentelo-

vens § 5.

4.4.

Efter rentelovens § 9 a, stk. 1, kan fordringshaveren kræve, at skyld-

neren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved

udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med beta-

lingen ikke beror på skyldnerens forhold. Stk. 1 kan ikke fraviges til ska-

de for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sæd-

vane, jf. § 9 a, stk. 2.

Efter § 9 a, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om,

hvilke udgifter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1, med hen-

blik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forhold

til fordringen, herunder regler om, at der ved fordringer inden for be-

stemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimums-

beløb.

Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli

2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket

betaling, som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28. maj 2009. Be-

kendtgørelsen angiver i § 1, at den gælder for udenretlig inddrivelse af

fordringer på formuerettens område. Bekendtgørelsens §§ 3 og 4 inde-

holder hjemmel til, at fordringshaveren kan kræve betaling af skyldneren

for rimelige salærkrav (i tilfælde af fremmedinkasso, § 3) eller rimelige

udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale

med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf (egeninkasso,

§ 4). Inkassoomkostningerne kan ikke overstige de beløb, der er angivet i

bilag 1 (fremmedinkasso) og bilag 2 (egeninkasso) til bekendtgørelsen.

4.5.

Efter rentelovens § 9 b kan fordringshaveren bl.a. kræve et gebyr på

100 kr. for en rykkerskrivelse, der er fremsendt med rimelig grund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.6.

Der findes ikke særlige lovregler i dansk ret om, at et aftalevilkår,

som udelukker morarente ved for sen betaling, altid skal anses for at væ-

re klart urimeligt. Efter aftalelovens § 36 kan en aftale eller anden rets-

handel ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være uri-

meligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved

bedømmelsen af, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig hand-

lemåde at gøre en aftale gældende, skal der efter aftalelovens § 36, stk. 2,

tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og

senere indtrufne omstændigheder. Der skal således foretages en samlet

vurdering af aftalen og forholdet mellem parterne.

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Da der som nævnt er tale om minimumsharmonisering, kan der fastsættes

eller opretholdes nationale regler, der giver kreditor en videre beskyttelse

end efter direktivets bestemmelser.

Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det være

nødvendigt at foretage visse lovændringer.

5.1.

Rentelovens bestemmelser om morarente vil skulle ændres, idet di-

rektivforslaget som noget nyt sondrer mellem morarente vedrørende

virksomheders forsinkede betaling, jf. artikel 3, og morarente vedrørende

offentlige myndigheders forsinkede betaling, jf. artikel 5. Det skal såle-

des bl.a. fremgå, at kreditor ved offentlige myndigheders forsinkede beta-

ling har krav på morarente svarende til den lovbestemte rente, jf. forsla-

gets artikel 5, stk. 1. Det er således kun mellem virksomheder, det er mu-

ligt at aftale en anden rente, jf. artikel 2, nr. 5.

5.2.

De foreslåede regler i artikel 4, stk. 1 og 2, der vedrører kompensati-

on for kreditors egne inddrivelsesomkostninger, vil kræve ny lovgivning,

idet en ordning med faste kompensationsbeløb i tilknytning til rimelig

kompensation for yderligere omkostninger ikke kendes i dag.

5.3.

Direktivforslagets artikel 5

og 5 a

vil også kræve ny lovgivning, idet

der ikke findes særlige regler om offentlige myndigheders betalingsfrister

og forsinkede betaling i dansk ret. Der skal således bl.a. fastsættes regler

om det offentliges betalingsfrister, der som udgangspunkt ikke må være

længere end de frister, der er anført i artikel 5, stk. 1, og regler om kredi-

tors krav på betaling af – ud over morarente – et fast kompensationsbe-

løb, svarende til 5 pct. af det skyldige beløb, ved forsinket betaling. Som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nævnt under punkt 3.2.4. er der dog lagt op til, at den oprindelig foreslå-

ede bestemmelse vedrørende et fast kompensationsbeløb svarede til 5

pct. af det skyldige beløb udgår af direktivforslaget.

5.4.

Den foreslåede ændring af reglerne om urimelige kontraktvilkår i

artikel 6, stk. 1, vil formentlig kræve lovændring, idet den foreslåede re-

gel næppe vil kunne gennemføres med henvisning til aftalelovens § 36.

5.5.

Det fremgår ikke nærmere af direktivets artikel 7, hvilke forpligtel-

ser der påhviler medlemsstaterne med hensyn til at sikre fuld gennemsig-

tighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet. Be-

stemmelsen må formentlig forstås således, at medlemsstaterne er overladt

et vist råderum, dog således at den gældende lovbestemte rentesats skal

offentliggøres, jf. artikel 7 in fine. På dette punkt opfyldes direktivet

formentlig allerede, idet den gældende fastsatte referencesats fremgår af

Nationalbankens websted.

5.6.

Det vurderes, at direktivforslaget vil kunne have statsfinansielle kon-

sekvenser i de tilfælde, hvor offentlige myndigheder ikke overholder de-

res kontraktmæssige forpligtelser. De statsfinansielle konsekvenser må

på denne baggrund forventes at være begrænset.

6. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisati-

oner mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Domstolssty-

relsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Advokatrådet, Akademikernes Central-

organisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheorganisationen

for Forbrugerelektronik, Danmarks Automobilforhandler Forening,

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Nationalbank,

Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Danske Dagblades Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning DESA, Dansk

Inkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføringsfor-

bund, Danske Advokater, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd,

Den Danske Boghandlerforening, DI – Organisation for erhvervslivet,

Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Foreningen af fabrikanter og

importører af elektriske husholdningsapparater FEHA, Forenede Danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motorejere, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Forbrugerombuds-

manden, Forbrugerrådet, Foreningen for Distance- og Internethandel

FDIH, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Formanden for Realkredit-

ankenævnet, Forsikring og Pension, Finans og Leasing, Finansrådet, Fæl-

lesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, HK/Stat, Håndværksrådet,

Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i

Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Oliebranchens Fællesrepræsentation,

Pengeinstitutankenævnet, Realkreditrådet og Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationer

mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Erhverv, DI, Tekniq (Installatørernes

organisation), Forbrugerombudsmanden, Finansrådet, Håndværks-

rådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og

Pengeinstitutankenævnet.

6.1 Generelle bemærkninger

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Danmarks Automobilforhandler For-

ening, Tekniq (Installatørernes organisation), Forbrugerombuds-

manden

Pengeinstitutankenævnet

har ingen bemærkninger til direk-

tivforslaget.

har heller ikke bemærkninger til udkastet og udtaler i øvrigt, at DI

støtter EU–Kommissionens bestræbelser på at skabe bedre rammer for

især de mindre virksomheder. DI hilser forslaget velkomment, da det in-

deholder en kraftig signalværdi – ikke mindst forslagene om, at offentli-

ge myndigheder som hovedregel skal betale deres fakturaer indenfor 30

dage, og muligheden for at opkræve en kompensation på 5 pct., jf. artikel

5 i direktivforslaget.

Dansk Erhverv

er positiv over for direktivforslaget og er enig i, at for-

sinkede betalinger fortsat er et stort problem, og at offentlige myndighe-

der bør have særskilt bevågenhed, idet det er Dansk Erhvervs opfattelse,

at det offentlige har en endnu større forpligtelse til at betale til tiden.

Dansk Erhverv anfører, at det offentlige ikke på samme måde som priva-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te virksomheder kan siges at have et finansieringsproblem, og at forsin-

ket betaling fra det offentlige vil skabe mistillid til den offentlige forvalt-

ning.

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at Danmark bør arbejde for, at der i

direktivet indsættes en bestemmelse, der medfører, at det pålægges med-

lemsstaterne at føre tilsyn med, at myndigheder og offentlige institutioner

overholder betalingsfristerne. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at et så-

dan tilsyn i Danmark naturligt ville ligge hos Rigsrevisionen, Indenrigs-

ministeriet og andre myndigheder med en regnskabsmæssig tilsynsfor-

pligtelse.

Landbrug og Fødevarer

er positiv over for forslaget, som organisatio-

nen mener i høj grad gavner danske eksportvirksomheder. Organisatio-

nen finder, at det er væsentligt, at der i forslaget gives disse virksomhe-

der bedre muligheder for at udøve deres rettigheder ved forsinket beta-

ling, og at det er positivt, at forslaget især har fokus på at sikre offentlige

myndigheders rettidige betaling. Landbrug og Fødevarer opfordrer end-

videre til, at der arbejdes for at sikre en nem adgang for virksomhederne

til at inddrive restancer hos dårligere betalere og en lettere adgang for

virksomhederne til at få anerkendt og fuldbyrdet deres økonomiske krav i

andre EU-lande.

Finansrådet

ser generelt positivt på forslaget og dets intentioner og fin-

der, at det er hensigtsmæssigt, hvis f.eks. offentlige myndigheder frem-

over får et incitament til ikke at forhale betalinger og derved belaste li-

kviditetstyngede virksomheder.

Håndværksrådet

anfører, at forsinket betaling og unødigt lange beta-

lingsfrister fra offentlige myndigheder belaster virksomheders økonomi

hårdt, og at en revision af direktivet til fordel for små og mellemstore

virksomheder er en god mulighed for at revidere reglerne om især det

offentliges betaling af sine leverandører. Håndværksrådet anfører endvi-

dere, at forbrugernes betaling ikke er en del af direktivet, og at retsstillin-

gen vedrørende forsinket betaling fra forbrugere efter Håndværksrådets

opfattelse bør reguleres på europæisk plan for at skabe lige vilkår i EU.

6.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

6.2.1. Definitioner (artikel 2)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Håndværksrådet

kan støtte forslaget om fastholdelsen af rentesatsen

som Den Europæiske Centralbanks/Nationalbankens udlånsrente plus 7

pct., da den højere rentesats har et motiverende element, der vil gøre det

økonomisk uattraktivt at overskride betalingsfristen, uden dog at kredito-

rerne kan betragte det som en indtægtskilde, jf. artikel 2, nr. 6.

6.2.2. Virksomheders forsinkede betaling (artikel 3)

Landbrug og Fødevarer

anfører vedrørende artikel 3, stk. 1, litra b, at

det bør præciseres, at skyldneren vil være ansvarlig for forsinkelsen, hvis

det er en af skyldneren selvstændigt antaget hvervtager (f.eks. en bank),

der ikke har sørget for at foretage betalingen rettidigt, således at et sådan

forhold ikke undtager kreditor fra at betale morarenter.

Det er endvidere Landbrug og Fødevarers opfattelse, at den gældende

artikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii, som foreslås slettet i direktivforslaget, ikke

bør slettes, idet det vil skabe uklarhed om retsstillingen i tilfælde, hvor

det er usikkert, hvilken dato fakturaen eller betalingsanmodningen er

modtaget, hvis det sker, efter at varerne eller tjenesteydelserne er modta-

get. Det vil således være kreditor, der skal dokumentere, hvornår skyld-

ner har modtaget fakturaen, og denne bevisbyrde kan være meget tung

for kreditor i transnationale handelstransaktioner.

6.2.3. Kompensation for omkostninger ved inddrivelse (artikel 4)

Advokatrådet

finder, at det af hensyn til skyldnerens retssikkerhed bør

overvejes, hvorledes det sikres, at kreditorerne ikke overvælter urimelige

omkostninger på skyldnerne.

Håndværksrådet

støtter forslagets artikel 4, men anfører dog, at det er

uklart, i hvilket omfang reglerne træder i stedet for reglerne om rykker-

gebyr i rentelovens § 9 b, og at det ikke fremgår, i hvilket omfang kredi-

tor skal kunne dokumentere egne faktiske inddrivelsesskridt. Uklarheden

mellem dokumentationskravet og forholdet til bekendtgørelsen om rime-

lige inkassoomkostninger bør efter Håndværksrådets opfattelse afklares.

Håndværksrådet anfører i den forbindelse, at såfremt der ikke stilles krav

om dokumentation for egne faktiske inddrivelsesskridt, ville kreditor

endvidere være berettiget til kompensation for rimelige inkassoomkost-

ninger i henhold til reglerne i rentelovens § 9 a ved oversendelse af kra-

vet til fremmedinkasso.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 4, stk. 1, bør efter

Landbrug og Fødevarers

opfattelse præcise-

res, således at der tilføjes ”i tilgift til betaling af morarenterne”. Land-

brug og Fødevarer finder endvidere, at kompensationsbeløbene i artikel

4, stk. 1, litra a-c, i sig selv bør pålægges renter.

Finansrådet

anfører, at det ikke fremgår af artikel 4, stk. 3, hvordan kre-

ditor skal dokumentere sine omkostninger. Dette bør efter Finansrådets

opfattelse beskrives, idet det er vigtigt med ensartethed på området, da

man ellers risikerer at få en situation, hvor hver kreditor har sin egen pro-

cedure.

6.2.4. Offentlige myndigheders forsinkede betaling (artikel 5)

Advokatrådet

oplyser, at rådet kan tiltræde forslagets artikel 5.

Landbrug og Fødevarer

anfører vedrørende forslagets artikel 5, stk. 1,

litra b, at det bør præciseres, at skyldneren vil være ansvarlig for forsin-

kelsen, selv om det er en af skyldneren selvstændigt antaget hvervtager

(f.eks. en bank), der ikke har sørget for at foretage betalingen rettidigt,

således at et sådant forhold ikke fritager kreditor fra at betale morarente.

Det er endvidere Landbrug og Fødevarers opfattelse, at den gældende

artikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii, også bør indsættes i forslagets artikel 5, stk.

2, litra b, som et selvstændigt punkt ii, idet det ellers vil skabe uklarhed

om retsstillingen i tilfælde, hvor det er usikkert, hvilken dato fakturaen

eller betalingsanmodningen er modtaget, hvis det sker, efter at varerne

eller tjenesteydelserne er modtaget. Det vil således være kreditor, der

skal dokumentere, hvornår skyldner har modtaget fakturaen, og denne

bevisbyrde kan være meget tung for kreditor i transnationale handels-

transaktioner.

Håndværksrådet

støtter indførelsen af en særlig regel om forsinket be-

taling fra det offentlige og anfører, at det offentlige ikke har saglige

grunde til ikke at betale til tiden, og at det offentlige bør gå forrest med et

godt eksempel, hvorfor skærpede regler er berettiget.

Efter Håndværksrådets opfattelse bør der i artikel 5, stk. 4, fastsættes en

absolut betalingsfrist på 60 dage, idet Håndværksrådet ikke finder, at

længere betalingsfrister kan retfærdiggøres. Håndværksrådet understreger

dog, at 30 dage bør være det klare udgangspunkt, og at en udvidelse af

fristen indtil 60 dage skal være forbeholdt absolutte undtagelsestilfælde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Håndværksrådet støtter indførelsen af et kompensationsbeløb på 5 pct. i

forslagets artikel 5, stk. 5, og anfører, at forpligtelsen for det offentlige

bør være obligatorisk, således at det offentlige af egen drift skal opgøre

og udbetale renter og kompensation til virksomheden.

Håndværksrådet finder også, at det offentlige bør pålægges at offentlig-

gøre den enkelte myndigheds gennemsnitlige betalingstid og oplysning

om, i hvilket omfang der betales rente og kompensation for forsinket be-

taling. Efter Håndværksrådets opfattelse vil myndighederne på den måde

blive ansporet til at betale til tiden.

Kommunernes Landsforening

kan ikke støtte forslagets artikel 5.

Landsforeningen finder ikke, at der er behov for en skærpet regulering af

offentlige myndigheders forsinkede betaling og henviser bl.a. til, at en

skærpet sanktion vil betyde øget bureaukrati og flere forbehold i forbin-

delse med indgåelse af aftalerne med leverandørerne.

6.2.5. Klart urimelige kontraktbestemmelser (artikel 6)

Håndværksrådet

støtter forslaget om, at en forretningsbetingelse, der

udelukker en part fra at kræve rente ved overskridelse af betalingsfristen,

altid skal anses for et urimeligt aftalevilkår og dermed være ugyldigt og

give den forurettede part ret til erstatning for eventuelt tab.

7. Nærhedsprincippet

7.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om forholdet til nærhedsprincippet anført,

at formålet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-

lemslandene eller direktiv 2000/35/EF, idet målet om at sikre et velfun-

gerende indre marked ved at mindske de hindringer for samhandlen in-

den for EU, der skyldes forsinket betaling, ikke kan løses nationalt. Kun

en koordineret indsats kan således bidrage til at nå det nævnte mål.

Kommissionen henviser i den forbindelse til, at undersøgelser og hørin-

ger af de berørte parter bekræfter, at en nedbringelse af de forsinkede be-

talinger i handelstransaktioner kræver et EU-initiativ i form af en omar-

bejdning af direktiv 2000/35/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at forslaget må anses for at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og man kan i den for-

bindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger.

8. Europa-Parlamentet

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men det

korresponderende udvalg, Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbe-

skyttelse (IMCO-udvalget), har den 4. maj 2010 afgivet betænkning om

forslaget (dok. nr. PE438.475v02-00). Betænkningen indeholder en ræk-

ke forslag til ændringer af Kommissionens oprindelige forslag.

8.1. Præambelbetragtning

Det fremgår af det gældende direktivs præambelbetragtning 22, at det er

nødvendigt at sikre, at inddrivelsesprocedurerne for ubestridte krav i

forbindelse med forsinket betaling i handelstransaktioner afsluttes hur-

tigt.

Det foreslås, at det skal være muligt at gøre disse krav gældende gennem

en alment tilgængelig onlineprocedure via den europæiske E-Justice-

portal.

8.2. Definitioner

Definitionen i artikel 2, nr. 5, af ”morarenter” foreslås ændret, således

at ”morarente” er den lovbestemte rente eller rente, som er forhandlet

og aftalt mellem virksomheder, og som ikke må være lavere end den lov-

bestemte rente.

Definitionen i artikel 2, nr. 6, af ”lovbestemt rente” foreslås ændret, så-

ledes at ”lovbestemt rente” er rente med referencesatsen plus mindst 9

procentpoint.

8.3. Erhvervsvirksomheders betalingsfrister i handelstransaktioner

Det foreslås, at der for erhvervsvirksomheder skal gælde en betalings-

frist på 60 dage, ”medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem skyld-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

neren og kreditor, og det ikke fører til uberettiget skade for nogen af de

kontraherende parter”.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen for ordregivende offentlige

myndigheder om, at varigheden af proceduren for godkendelse eller kon-

trol, der efter artikel 5, stk. 1, nr. iii, ikke må overskride 30 dage, også

skal gælde for erhvervsvirksomheder.

8.4. Offentlige myndigheders betalingsfrister og morarentebetaling

Det foreslås, at der for offentlige myndigheder som debitorer som ud-

gangspunkt skal gælde en betalingsfrist på 30 dage (for institutioner in-

den for sundhedssektoren dog 60 dage). Den foreslåede 30-dagesfrist

skal dog ved aftale kunne forlænges til maksimalt 60 dage, hvis det er

objektivt begrundet i kontraktens særlige karakter.

Forslaget i artikel 5, stk. 3, om, at varigheden af godkendelses- eller kon-

trolproceduren som nævnt i artikel 5, stk. 1, nr. iii, ikke må overskride 30

dage, medmindre andet er angivet i udbudsbetingelserne eller aftalen og

er ”berettiget”, foreslås ændret, således at bestemmelsen ikke skal kunne

fraviges ved aftale.

Forslaget om, at offentlige myndigheder som debitorer skal betale et fast

”kompensationsbeløb” på 5 pct., er udgået.

8.5. Klart urimelige kontraktvilkår

Det foreslås, at det i artikel 6 vedrørende urimelige kontraktvilkår fast-

sættes, at vilkår eller en handelspraksis, som udelukker morarenter,

kompensation for inddrivelsesomkostninger eller begge dele, altid skal

anses for at være urimelige.

8.6. Inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav

Efter det gældende direktivs artikel 9 skal medlemsstaterne sikre, at der

normalt inden 90 kalenderdage efter indgivelse af stævning eller anmod-

ning fra kreditor til retten eller en anden kompetent myndighed kan op-

nås et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, så længe gælden eller aspekter af

proceduren ikke bestrides. Denne forpligtelse skal opfyldes af medlems-

staterne i overensstemmelse med deres respektive nationale love og ad-

ministrative bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at ”normalt” skal udgå, og at der i bestemmelsen indsættes

et krav om, at tvangsfuldbyrdelsesgrundlag skal kunne opnås ”gennem

en hasteprocedure”. Derudover skal kreditor have mulighed for at benyt-

te sig af en alment tilgængelig onlineprocedure.

9. Specialudvalget for konkurrenceevne og vækst

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for konkurren-

ceevne og vækst den 25. marts 2010.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Direktivforslaget, der blev fremsat af Kommissionen den 8. april 2009 og

modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 29. april 2009, drøftes fortsat i

Rådet.

Rådet har tilkendegivet at ville sætte sagen på dagsordenen for rådsmø-

det (Konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010 med henblik på generel ind-

stilling.

Den danske regering er overordnet set positiv over for forslaget, der bi-

drager til at skabe mere effektive retsmidler mod forsinket betaling i for-

hold til det gældende direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i

handelstransaktioner.

Fra dansk side finder man det væsentligt, at en forbedring af beskyttel-

sesniveauet for kreditorerne ved forsinket betaling sker under hensynta-

gen til skyldnernes retssikkerhed. Det er således i første række vigtigt at

få uklarheder om, hvad visse af forslagets bestemmelser dækker over,

belyst, hvilket Danmark fortsat vil arbejde for.

Danmark kan støtte den foreslåede regulering af ordregivende offentlige

myndigheders betalingsfrister, således at offentlige myndigheder som

altovervejende udgangspunkt forpligtes til at betale inden for 30 dage.

Henset til de meget forskellige typer af aftaler, som det offentlige indgår

enkeltkontrakter om, vil Danmark imidlertid arbejde for, at parterne

konkret skal kunne aftale en anden og længere betalingsfrist end oven-

nævnte udgangspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter dansk opfattelse bør der i øvrigt gælde samme betalingsregler for

hele den offentlige sektor. Danmark vil derfor arbejde for, at der ikke

indføres særlige betalingsfrister for institutioner inden for sundhedssek-

toren.

Efter dansk opfattelse findes det ikke velbegrundet at begrænse aftalefri-

heden i forholdet mellem erhvervsvirksomheder, herunder ved bl.a. at

fastsætte absolutte betalingsfrister og udelukke virksomheder fra ved af-

tale at fravige den lovbestemte rente. Danmark vil derfor arbejde for, at

den nuværende aftalefrihed i forholdet mellem erhvervsvirksomheder op-

retholdes, dog således at der inden for det private sundhedsområde kan

fastsættes betalingsfrister, der svarer til de frister, der gælder for institu-

tioner inden for den offentlige sundhedssektor. Danmark bør i øvrigt ikke

stille sig i vejen for, at der i forholdet mellem erhvervsvirksomheder fast-

sættes betalingsfrister, når blot sådanne frister kan fraviges ved aftale

mellem parterne.

Danmark finder det heller ikke velbegrundet, at tillægsrentesatsen forhø-

jes til 9 procentpoint, og Danmark vil derfor arbejde for, at den nuvæ-

rende tillægsrentesats på 7 procentpoint fastholdes.

Efter dansk opfattelse bør vurderingen af, om et konkret aftalevilkår er

urimeligt, altid bero på en samlet konkret vurdering af parternes forhold.

Danmark finder det derfor ikke velbegrundet at indføre regler, der inde-

bærer, at vilkår eller en praksis, som udelukker morarenter, kompensati-

on for inddrivelsesomkostninger eller begge dele, altid skal anses – eller

blot må formodes – at udgøre klart urimelige aftalevilkår. Danmark vil

på den baggrund arbejde for, at en bestemmelse herom ikke medtages i

direktivet.

Efter dansk opfattelse bør fristen for domstolenes behandling af de sager,

der er omfattet af direktivet, ikke strammes yderligere end de nuværende

90 dage.

Fra dansk side finder man, at forslaget om, at betalingskrav omfattet af

direktivet skal kunne gøres gældende gennem en alment tilgængelig onli-

neprocedure via den europæiske e-justice-portal, bør udgå. Det skyldes,

at en afklaring af, om e-justice-samarbejdet, der er baseret på frivillig-

hed, skal have en forpligtende karakter, bør ske i e-justice-regi og ikke i

forbindelse med forhandling af retsakter vedrørende andre spørgsmål.

Endvidere rejser spørgsmålet om anvendelse af en onlineprocedure en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

række spørgsmål, som efter Danmarks opfattelse bør afklares i e-justice-

regi.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget, men det forventes, at medlemsstaterne

overordnet set støtter forslaget.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg den 13. november 2009.

Samlenotat vedrø-

rende direktivforslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg den 12. april 2010.