PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3016 - konkurrenceevne Bilag 4
Offentligt

Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning)

den 25.-26. maj 2010.

Forskningsdelen:

Punkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU

jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter

(2011-2013) ......................................................................................................... 2

Punkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets

deltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-

169), der iværksættes af flere medlemsstater. ....................................................... 5

Punkt 3: Bidrag til forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 ........ 10

Punkt 4: Udvikling af en bedre styring og organisering af det europæiske

forskningsrum: nyt mandat for CREST .............................................................. 14

Punkt 5: Udkast til rådskonklusioner om et innovativt Europa: bidrag fra

Konkurrenceevnerådet til det planlagte arbejde med en EU forsknings- og

innovationsplanen .............................................................................................. 17

Punkt 6: Europa-Kommissionens meddelelse om simplificering af deltagelse i

rammeprogrammer ............................................................................................. 19

Punkt 7: Næste skridt hvad angår ITER ............................................................. 24

Punkt 8: Det europæiske forskningsrums sociale dimension – videnskab mod

fattigdom og social udstødelse ........................................................................... 32

Punkt 9: Fremtidig udvikling af det europæiske forskningsrum ......................... 35

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.vtu.dk

1680 5408

Sagsnr.

Dok nr.

Side

10-082544

1365022

1/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU

jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktivite-

ter (2011-2013).

KOM (2009) 223 endelig

Generel indstilling.

1. Resumé

Formålet med forordningen er at etablere et retsgrundlag for EF’s finansiering

af de første operationelle GMES-aktiviteter i 2011-2013 ved et EU jordobserva-

tionsprogram og at udstikke rammer for implementeringen af GMES i samme pe-

riode.

GMES (Global Monitoring for Environment and Security) er et miljø- og klima-

monitoreringsprojekt, der koordineres af EU. GMES skal forbedre adgangen til

data og information om de fysiske, kemiske og biologiske systemer og danne

grundlag for en forbedret overvågning af vores miljø. GMES-tjenesterne vil være

et vigtigt redskab til f.eks. understøttelse af biodiversitet, overvågning af økosy-

stemer og afbødning og tilpasning til klimaændringer og skal sikre et bedre

grundlag for national, international og global lovgivning om miljø og klimafor-

andringer. Samtidig vil GMES give adgang til præcise data vedr. sikkerheds-

spørgsmål eksempelvis grænseovervågning og natur- og menneskeskabte kata-

strofer.

På rådsmødet den 25. - 26. maj 2010 forventes Rådet at bakke op om en generel

indstilling med henblik på forordningens vedtagelse.

2. Baggrund

GMES er et miljø- og klimaovervågningsprojekt, der koordineres af EU. GMES

bygger både på jord- og rumbaserede data. De indsamlede data indgår i informa-

tionstjenester, der skal gøre det muligt at forvalte miljøet, naturressourcerne og

biodiversiteten mere effektivt. Samtidig skal GMES overvåge oceanernes tilstand

og atmosfærens kemiske sammensætning, hvilket er to vigtige faktorer bag kli-

maforandringer. GMES skaber dermed et bedre grundlag for at reagere på natur-

og menneskeskabte katastrofer.

Udviklingsfasen af GMES finansieres med midler fra det syvende rammeprogram

(FP7) og fra den Europæiske Rumorganisation (ESA). Dette omfatter både udvik-

ling og præoperation af en række tjenester inden for land-, hav- og atmosfære-

overvågning samt beredskabstjenester, og udvikling af første fase af rumsegmen-

tet, som består af en række GMES-satellitter benævnt ”Sentinel’er”.

GMES er nu så langt fremme, at visse tjenester inden for få år er parate til at gå i

drift. Der er således behov for at fastlægge et retsgrundlag for EF’s finansiering

af de første egentlige operationelle GMES-tjenester i perioden 2011-2013 med

midler uden for forskningsbudgettet.

Forordningen har til formål at sikre dette retsgrundlag og dermed opstart af en

operationel fase for GMES i indeværende finansielle ramme for EU budgettet.

Forordningen skal sikre midler til drift af tjenester i perioden 2011-2013 og har

fokus på dataadgang, infrastrukturoperationer og tjenesteudbydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om tjenester inden for monitorering og overvågning af hav, land og

atmosfære samt bidrag til katastrofeberedskab, sikkerhedstjenester og monitore-

ring af klimaforandringer.

Et fuldt udviklet EU GMES program ventes på plads i den næste flerårige finan-

sielle ramme (fra 2014).

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionen anfører i forslaget, at forordningen skal etableres under henvis-

ning til traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 157

stk. 3 (Lissabontraktatens artikel 173 stk. 3). Forordningen skal vedtages efter

proceduren i TEF artikel 251 (Lissabontraktatens artikel 294) om fælles beslut-

ningstagen med Europa-Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Når det gælder jordobservationstjenester med europæisk (eller endog global)

dækning, såsom fælleseuropæiske arealdækketjenester, beredskabskort og temati-

ske landovervågningskort i begrænset geografisk målestok, kan medlemsstaterne

ikke i tilstrækkelig grad nå målet for den foreslåede aktion, da bidragene fra de

forskellige medlemsstater skal samles på europæisk plan. Aktionerne kan således

bedre tilvejebringes af Fællesskabet, og regeringen vurderer derfor, at nærheds-

princippet er overholdt.

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastlægge retsgrundlaget for et EU GMES-program

og EF’s finansiering af de første operationelle GMES-aktiviteter (2011-2013).

Der er behov for investeringer for at lancere operationelle tjenester baseret på de

prototyper, der er udviklet gennem forskningsaktiviteterne med henblik på fæl-

leseuropæisk dækning og stabil drift med kortest mulige responstider. Eksempel-

vis tjenester til overvågning af luftforurening eller kontrol af vand.

Der lægges i forordningsforslaget op til en fællesskabsfinansiering på 107 mio.

euro i perioden 2011 – 2013 ved omfordeling af det allerede vedtagne budget.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE-udvalget)

har vedtaget betænkning om forslaget den 17. marts 2010.

Parlamentet finder, at fordelene ved GMES til fulde berettiger offentlig finansie-

ring. GMES vil forbedre monitoreringen af miljø og klima og vil samtidig skabe

grobund for vækst i jordobservationssektoren.

Parlamentet er tvivlende overfor hvorvidt det foreslåede budget på 107 mio. euro

er tilstrækkeligt til at sikre, at data og tjenester kan stå til rådighed pålideligt og

kontinuerligt. Parlamentet har argumenteret for, at budgettet til forordningen øges

med henblik på at fremskynde opbygningen af rumkomponenten.

Således er der i forordningsteksten åbnet op for muligheden for at finde flere

midler til at realisere målsætningerne i forordningen. En evt. forøgelse af budget-

tet skal findes inden for de samlede finansielle rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk

ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller sikkerhedsniveauet

Kommissionens forslag til forordning har ikke i sig selv konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Kommissionen

lægger i forordningsforslaget op til en fællesskabsfinansiering på 107 mio. euro i

perioden 2011-2013 ved omfordeling af det allerede vedtagne budget.

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU ’s udgifter, svarende til en indirekte dansk ud-

gift på ca. 2,1 mio. euro (ca. 16 mio. kr.) i perioden. Fællesskabets finansielle bi-

drag tages fra de budgetbevillinger, der allerede er afsat inden for det erhvervspo-

litiske område til konkurrenceevne, erhvervspolitik, innovation og iværksætter-

ånd.

9. Høring

Forordningen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning i august

2009 (grundnotat), januar 2010 (rammenotat) samt april 2010.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forordningen, der skal danne bro mellem opbygningsfasen og

den operationelle fase af GMES, og som endvidere sikrer etablering af et rets-

grundlag for et EU GMES-program i næste finansielle ramme (2014 – 2020).

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der er generel enighed blandt medlemslandene om fordelene ved gennemførelsen

af forordningen. Forhandlingerne om forordningsteksten, som har varet 9 måne-

der, har resulteret i et kompromis, der får opbakning af samtlige lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

rådsmødet (Konkurrenceevne - forskningsdelen) den 1. – 2. marts 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fælles-

skabets deltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen

(BONUS-169), der iværksættes af flere medlemsstater.

KOM (2009) 610 endelig

- Politisk enighed

1. Resumé

Formålet med Kommissionens forslag, der har den gamle EF-traktats artikel 169

som retsgrundlag (artikel 185 i den nye Lissabontraktat), er at sikre Fællesska-

bets deltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen (BO-

NUS-169), der iværksættes af alle otte EU-medlemslande omkring Østersøen til

støtte for den bæredygtige udvikling i regionen.

Med henblik på at styrke koordinationen på tværs af de mange nationale pro-

grammer og aktiviteter, og dermed modvirke fragmentering, er der behov for en

indsats på fællesskabsplan i Østersøregionen, for at de omkringliggende lande i

fællesskab kan varetage Østersøens komplekse miljømæssige udfordringer. På

den baggrund har Kommissionen forelagt sit forslag til det fælles forsknings- og

udviklingsprogram BONUS-169.

På rådsmødet den 1. – 2. marts 2010 gav Kommissionen en foreløbig status for

forhandlingerne. Der lægges op til, at forslaget vedtages på rådsmødet den 25.-

26. maj 2010.

2. Baggrund

Østersøens økosystem, der er et halvt indesluttet europæisk indhav, er et af ver-

dens største brakvands-områder og påvirkes i dag massivt af mange naturlige og

menneskeskabte faktorer. Disse faktorer har i alvorlig grad forringet Østersøens

kapacitet til på et bæredygtigt niveau at tilvejebringe de varer og tjenesteydelser,

som mennesker er direkte eller indirekte afhængige af.

Dette har kritisk betydning for hele Østersøregionen og Det Europæiske Fælles-

skab i det hele taget. I de kommende årtier forudsiges de globale (kli-

ma)forandringer og de langsigtede og vidtrækkende påvirkninger at blive værre,

hvilket vil øge presset på Østersøsystemet.

Bæredygtige løsninger på miljøproblemer og udvikling og gennemførelse af en

økosystembaseret tilgang i Østersøen kræver ny videnskabelig viden, der belyser,

hvordan det ekstremt komplekse Østersøsystem opfører sig, og hvordan samspil-

let med de mange naturlige og menneskeskabte faktorer foregår. Selv om der fo-

regår mange forskningsaktiviteter i Østersøregionen, er disse bestræbelser stadig

for en stor dels vedkommende ukoordinerede, og der mangler en regional hand-

lingsplan, der er aftalt i fællesskab. Som følge heraf bliver den indsats, som der

ellers er så akut brug for med henblik på at klare de komplekse udfordringer i re-

gionen, særdeles fragmenteret.

De tidligere støttede initiativer BONUS ERANET og ERA-NET PLUS har alle-

rede ydet betydelige bidrag til en forbedret koordinering af havforskningen i

Østersøen. Kommissionens forslag om Fællesskabets deltagelse i et fælles forsk-

nings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169) skal imidlertid forbed-

re effektiviteten og resultaterne af Østersøregionens fragmenterede miljøforsk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsprogrammer og forskningstilgang ved at integrere forskningen i Østersøsy-

stemet i et fælles program, der skal være samarbejdsbaseret, tværfagligt og mål-

rettet, og til støtte for regionens bæredygtige udvikling.

Ved at samle alle otte EU-medlemslande omkring Østersøen tager initiativet sigte

på at opnå en bedre koordinering og et vedvarende samarbejde mellem disse lan-

des forskningspolitikker og videnskabelige samfund med henblik på at håndtere

de fælles udfordringer og bidrage til en fjernelse af hindringer mellem nationalt

finansierede forskningsprogrammer. Deltagerlandene har desuden godkendt, at

den europæiske økonomiske firmagruppe Baltic Organisations Network for Fun-

ding Science (herefter BONUS-EØFG), som er beliggende i Helsinki, Finland,

bliver den særlige gennemførelsesstruktur for BONUS-169.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget til BONUS-169 er baseret på Lissabontraktatens artikel 185, der åbner

mulighed for Fællesskabets deltagelse i forskningsprogrammer, der iværksættes

af flere medlemslande, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes til at gen-

nemføre disse programmer.

Desuden nævnes BONUS-169 udtrykkeligt i Rådets beslutning nr. 2006/971/EF

af 19. december 2006 om særprogrammet ”Samarbejde” til gennemførelse af Det

Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk ud-

vikling og demonstration (2007-2013) som et af fire potentielle artikel 169-

initiativer til samordning af andre forskningsprogrammer end Fællesskabets.

Forslaget skal vedtages ved den almindelige lovgivningsprocedure efter Lissa-

bon-traktatens artikel 188 og artikel 294.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at til trods for alle de bestræbelser, der er udfoldet for at

afhjælpe fragmentering og dobbeltarbejde i Østersøforskningen, er der stadig

brug for en styrket integration blandt nationalt finansierede forskningsaktiviteter

for at løse de miljømæssige udfordringer, som Østersøregionen står over for, og

som for en stor dels vedkommende er af tværnational karakter. De strategiske

målsætninger for dette initiativ, nemlig integration af nationale miljøforsknings-

programmer for Østersøen med henblik på en omgående indsats mod miljøpro-

blemerne i regionen og de mangler, der fører til fragmenteringen af indsatsen,

kan ikke opfyldes af medlemslande, der handler alene.

Det ekstra tilskud, der skal ydes i medfør af artikel 169, skal 1) støtte tværtema-

tisk finansiering, der er meget relevant i lyset af de reelle forskningsbehov, men

som falder uden for de traditionelle finansieringsordninger, såsom projekter med

en kombination af naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora osv., 2)

fremme udjævningen mellem øst og vest med hensyn til finansiering af forskning

og udvikling, og 3) tilskynde nationale forskningsfinansieringsorganer til at del-

tage i en mere virkningsfuld fælles koordineret forvaltningsstruktur, der iværk-

sættes til at overvåge forskningen i Østersøsystemet. Dette anerkendes i kraft af

en stærk politisk opbakning og støtte fra de nationale regeringer i Østersø-

landene, Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet.

Det er regeringens vurdering, at de komplekse og grænseoverskridende aspekter

af hele Østersøsystemet kræver et velkoordineret og effektivt forsknings- og ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viklingssamarbejde på tværs af Østersølandene, som vil bidrage afgørende til

gennemførelsen af en bæredygtig udvikling i regionen til gavn for alle. Nærheds-

princippet vurderes således at være overholdt.

5. Formål og indhold

Kommissionens forslag til BONUS-169 er det sidste i rækken af de fire potentiel-

le artikel 169-initiativer, som nævnes i FP7’s særprogrammer ”Samarbejde” og

”Kapaciteter”.

Formålet med forslaget er at sikre Fællesskabets deltagelse i et fælles forsknings-

program for Østersøen, der iværksættes af alle otte EU-medlemslande omkring

Østersøen (Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og

Sverige) til støtte for den bæredygtige udvikling i regionen. BONUS-169 vil give

videnskabelige resultater, der kan befordre gennemførelsen af en økosystembase-

ret forvaltning i Østersøregionen og støtte udviklingen og gennemførelsen af

formålstjenlige økosystembaserede love, regler, politikker og forvaltningsmeto-

der med henblik på bæredygtighed.

BONUS-169 vil integrere nationale forskningsprogrammer og aktiviteter i de otte

Østersølande i et fælles forskningsprogram og navnlig støtte de forsknings- og

miljørelaterede målsætninger for Østersøstrategien, strategien for havforskning

og maritim forskning samt vandrammedirektivet.

For at nå målene for initiativet foreslår Kommissionen at gennemføre BONUS-

169 i to faser: 1) en indledende strategisk fase på to år, hvori der skal oprettes

egnede høringsplatforme for aktiv inddragelse af interessenter, udarbejdes en

strategisk forskningsagenda og foretages en yderligere udvidelse og udformning

af de præcise gennemførelsesbestemmelser; 2) Samt en gennemførelsesfase på

mindst fem år, hvori der offentliggøres opslag for støtte til forskningsaktiviteter

med henblik på strategisk målrettet finansiering af BONUS-169-projekter.

Kommissionen finder, at den tofasede tilgang vil gøre det muligt at mobilisere en

bredere vifte af finansieringsorganer og at etablere en sammenhængende, politik-

drevet og langsigtet forskningsagenda til støtte for en bæredygtig udvikling.

I forhold til gennemførelsesfasen vil BONUS-EØFG få ansvaret for at tildele,

administrere, overvåge og rapportere om anvendelsen af Fællesskabets tilskud og

medlemslandenes finansielle bidrag. Det Europæiske Fællesskab vil matche del-

tagerlandenes bidrag med op til et maksimum af 50 mio. EUR, hvilket bringer det

samlede forventede budget for initiativet op på 100 mio. EUR. Det er Kommissi-

onens intention, at deltagerlandenes finansielle bidrag og EF-tilskuddet vil blive

forvaltet som en fælles pulje.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Den endelige udtalelse fra Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og

Energi (ITRE-udvalget) forventes at foreligge den 11. maj 2010.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller sikkerhedsniveauet

De budgetmæssige konsekvenser af dette tværgående forslag, hvad angår Fælles-

skabets tilskud til BONUS-169, er allerede beskrevet i retsgrundlaget for FP7 og

i særprogrammet ”Samarbejde” under FP7. EU vil maksimalt bidrage med 50

mio. EUR. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s samlede udgifter, svarende til en

indirekte udgift på knap 1.0 mio. euro i perioden (7.5 mio. kr.).

Såfremt Danmark endelig beslutter sig for at deltage i BONUS-169 programmet,

vil den danske finansielle andel blive afholdt inden for eksisterende nationale

forskningsbevillinger, og i så fald forventeligt via Det Strategiske Forskningsråd.

Pågældende råd fik i forbindelse med aftalen af 5. november 2009 om fordeling

af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 tildelt 55 mio. kr.

til internationalt forskningssamarbejde på områder af strategisk betydning for

Danmark.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der etableres et BONUS-169 forsknings- og udviklingspro-

gram på EF-traktatens artikel 169 (Lissabontraktatens artikel 185), idet det tjener

et vægtigt formål og vil udgøre et bærende element i realiseringen af EU’s strate-

gi for Østersøregionen.

Regeringen finder, at netop videnskaben spiller en nøglerolle i forhold til at tage

udfordringerne op og finde løsninger på miljøproblemerne i Østersøen. De kom-

plekse og grænseoverskridende aspekter af hele Østersøsystemet kræver et vel-

koordineret og effektivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af Øster-

sølandene, som vil bidrage afgørende til gennemførelsen af en bæredygtig udvik-

ling i Østersøregionen til gavn for alle.

Regeringen finder desuden, at en fælles indsats vil modvirke fragmentering, styr-

ke kapacitets- og ekspertiseopbygningen samt sikre en bedre udnyttelse af res-

sourcerne, hvilket tilsammen vil bidrage til at realisere det fulde forsknings- og

udviklingspotentiale. De resultater, som BONUS-169 forventeligt vil medføre,

vil kunne bidrage væsentligt til langsigtede og virkningsfulde, tværnationale løs-

ninger for Østersøregionen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt er der stor tilslutning til et BONUS-169 forslag fra de deltagende med-

lemslande omkring Østersøen. Imidlertid har der været to væsentlige uoverens-

stemmelser i forhandlingerne mellem de deltagende medlemslande og Kommis-

sionen. Dels Kommissionens krav om en reel ”common pot”, idet visse af de im-

plicerede østersølande ikke har de retlige rammer, modsat Danmark, der tillader

fordeling af midler til internationalt forskningssamarbejde, hvor der kan anven-

des en fælles kasse uden garanti for national hjemtag. Dels et ønske fra østersø-

landenes side om at få garantier for, at implementeringsfasen følger lige efter

identifikationen af den strategiske forskningsagenda for at sikre en hurtig og smi-

dig overgang mellem de to faser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det reviderede forslag sikrer en hurtig og smidig overgang mellem de to faser.

Endelig vil det forventeligt blive op til de deltagende parter at afgøre finansie-

ringsstrukturen (dvs. anvendelse af en ”common pot” eller ej).

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-

læg forud for rådsmødet (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 1.-2. marts

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3: Bidrag til forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010

- Information fra Kommissionen om dialogen med medlemsstaterne om na-

tionale F&U mål i relation til Europa 2020 strategien for vækst og jobs.

- Udveksling af synspunkter

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 sin meddelelse om Europa

2020-strategien med forslag til EU´s nye strategi for vækst og beskæftigelse til

afløsning af Lissabon-strategien, der udløber i 2010.

Der blev på Det europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 opnået enighed om stra-

tegiens hovedelementer samt de fem overordnede målsætninger, der skal være

styrende for strategien. Der vil frem mod Det europæiske Råd i juni i EU især

blive arbejdet videre med de numeriske værdier og rette indikatorer for hen-

holdsvis uddannelses- og fattigdomsmålet, omsætning af EU-målsætningerne til

nationale mål, identifikation af flaskehalse på EU- og nationalt niveau og med

nye integrerede retningslinjer.

På rådsmødet den 25.-26. maj 2010 ventes en drøftelse af de nationale mål for

forskning og udvikling i relation til Europa 2020 strategien.

2. Baggrund

Lissabon-strategien – EU´s strategi for vækst og beskæftigelse – udløber i 2010.

En ny EU-strategi for vækst og beskæftigelse til afløsning af Lissabon-strategien

er en af de vigtigste sager på EU’s dagsorden under spansk formandskab. Det er

ambitionen, at strategien i langt højere grad end forgængeren skal levere resulta-

ter, der bidrager til, at EU kommer styrket ud af den aktuelle økonomiske og fi-

nansielle krise, samt til en styrkelse af EU’s langsigtede konkurrenceevne.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante, da Kommissionens medde-

lelse først senere vil skulle udmøntes i konkrete retsakter.

5. Formål og indhold

Kommissionen har i sin meddelelse fra 3. marts 2010 foreslået en strategi med

fem overordnede, kvantitative EU-målsætninger for 2020. På mødet i Det euro-

pæiske Råd den 25.-26. marts blev der opnået enighed om fem EU-mål, der skal

være styrende for strategien. På tre områder (beskæftigelse, forskning samt kli-

ma/energi) blev der truffet beslutning om konkrete kvantitative EU-mål, hvor-

imod der på de resterende to områder (uddannelse og social inklusion) blev truf-

fet beslutning om at analysere mulige kvantitative mål frem mod Det europæiske

Råd til juni. De fem mål er:



Beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige skal stige fra 69 pct. til 75 pct.

Flere kvinder, unge, ældre, lavt uddannede og indvandrere skal integreres

bedre på arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Målet for investeringer i forskning og udvikling fastholdes på 3 pct. af BNP.

Der skal udvikles en mere outputorienteret indikator, der reflekterer intensite-

ten af forskning og udvikling såvel som innovation.

EU´s eksisterende mål på klima- og energiområdet blev bekræftet. Drivhus-

gasudledninger skal reduceres med 20 pct. sammenlignet med 1990-niveau,

eller 30 pct. under de rette omstændigheder

, andelen af vedvarende energi

ift. det samlede energiforbrug skal stige til 20 pct., og energieffektiviteten

skal bevæge sig mod en stigning på 20 pct.

Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig ved at reducere skolefrafaldet

og ved at øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående

uddannelse; under hensyntagen til Kommissionens forslag agter Det europæi-

ske Råd at fastsætte de numeriske værdier for disse mål i juni 2010.

Fremme social inklusion, navnlig gennem reduktion af fattigdom. Der skal

arbejdes videre med at finde de rette indikatorer. Det Europæiske Råd vender

tilbage til dette spørgsmål på mødet i juni 2010.

Der var på Det europæiske Råd enighed om, at disse fem EU-mål i en efterføl-

gende proces skal omsættes til differentierede nationale mål, som afspejler lande-

nes respektive nationale udgangspunkter. Det vil være medlemslandene selv, der

fastlægger deres nationale mål i dialog med Kommissionen for at sikre konsistens

med EU-målene. Det europæiske Råd skal på sit møde i juni foretage en første

vurdering af de indmeldte nationale mål.

Kommissionen har som instrument til opfyldelse af de overordnede målsætninger

formuleret syv ”flagskibsinitiativer”, der udpeger tiltag på nationalt og EU-plan.

Det fremgår af DER-konklusionerne, at Kommissionen løbende gennem året vil

videreudvikle og forelægge Rådet de foranstaltninger, som den foreslår truffet på

EU-plan med udgangspunkt i de syv flagskibsinitiativer.

Der var på mødet i Det europæiske Råd tillige enighed om en øget koordinering

af de økonomiske politikker gennem en stærkere styring (governance), herunder

effektive overvågningsmekanismer. Det gælder bl.a. en bedre timing af rapporte-

ringen om de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergenspro-

grammer samt regelmæssige drøftelser i Det europæiske Råd om den økonomiske

udvikling og hovedprioriteterne i strategien.

På rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26. maj ventes der en drøftelse af de na-

tionale mål for forskning og udvikling.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke, men Kommissionen lægger op til

en tæt involvering af Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk

ret.

Som fastlagt i DER-rådskonklusionerne fra den 10.-11. december 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller sikkerhedsniveauet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Ud-

formningen og implementeringen af de konkrete målsætninger vil potentielt kun-

ne have afledte statsfinansielle konsekvenser.

9. Høring

Kommissionens meddelelse har ikke været i høring, men har været drøftet i Eu-

ropa 2020 Kontaktudvalget, hvori indgår interesseorganisationer samt repræsen-

tanter for regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter m.fl. Kom-

missionens meddelelse blev generelt godt modtaget, både på indholdssiden og

vedrørende behovet for en forstærket governancestruktur. Der blev dog også ud-

trykt ønske om et større fokus på unges svære situation, herunder særligt den sti-

gende ungdomsarbejdsløshed for både højt- og lavtuddannede, samt drenges rela-

tivt dårlige uddannelsesniveau. Endelig blev der fremsat ønsker om større fokus

på den demografiske udfordring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse om

en fælles strategi for vækst og beskæftigelse. Udspillet flugter på mange felter fint

med danske prioriteter og det danske Europa 2020 høringssvar fra februar 2010

samt non-paper om post Lissabon-strategien fra marts 2009.

I overensstemmelse med tidligere indspil til strategien bakker regeringen op om

en ny strategi for vækst og beskæftigelse i EU gennem omstilling til en grøn, vi-

denbaseret og konkurrencedygtig økonomi. Regeringen vil fortsat arbejde for en

ambitiøs, fokuseret og forpligtende EU-strategi og støtter op de fem målområder,

der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i marts (beskæftigelse, forsk-

ning/udvikling/innovation, uddannelse, klima/energi og fattigdom/social inklusi-

on).

Regeringen støtter, at der på baggrund af de overordnede EU-mål fastsættes indi-

viduelle, nationale målsætninger. Der lægges vægt på, at de nationale mål fast-

sættes af medlemsstaterne i en frivillig proces med respekt for medlemslandenes

nationale kompetencer.

Der er ikke truffet beslutning om indmelding af danske nationale mål, men rege-

ringen overvejer mulige nationale mål på de forskellige områder. Det vil være sty-

rende for regeringen, at der er tale om realistiske, ambitiøse, fagligt velfunderede

og dokumenterbare danske mål. Der skal endvidere sikres metode- og talmæssig

konsistens mellem EU målsætningerne og de nationale mål forud for en endelig be-

slutning. Endelig skal målene formuleres i overensstemmelse med rammerne for

den økonomiske politik herunder finanspolitikken.

Regeringen overvejer vedrørende forskning et nationalt mål, der er konsistent med

globaliseringsaftalen og regeringens arbejdsprogram. For så vidt angår forskning er

der som et led i globaliseringsaftalen aftalt, at ”de offentlige forskningsbevillinger

øges, således at de fra og med 2010 udgør 1 pct.. af BNP”. Det fremgår af regerin-

gens arbejdsprogram, at ”regeringen i 2010-2012 vil efterleve målsætningen om, at

det offentlige vil investere 1 pct. af BNP i forskning/udvikling, og at man herefter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil videreføre det høje ambitionsniveau”. Offentlige investeringer i forsk-

ning/udvikling bidrager til at nå et samlet niveau for investeringer i forsk-

ning/udvikling i Danmark på 3 pct. af BNP.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forud for Det europæiske Råd den 25.-26. marts var de fleste medlemslande

overordnet enige i retningen i Kommissionens meddelelse og hilste den velkom-

men. De overordnede retningslinjer for strategien blev vedtaget på Det europæi-

ske Råd den 25.-26. marts. I forhold til fattigdom og fremme af social inklusion

var der ikke tilslutning til et kvantitativt mål baseret alene på relativ indkomst-

fordeling. Mange lande ønsker fortsat større klarhed over, hvorledes EU-målene

skal omsættes til nationale mål. Der vil frem mod Det Europæiske Råd i juni i EU

især blive arbejdet videre med de numeriske værdier og rette indikatorer for hen-

holdsvis uddannelses- og fattigdomsmålet, omsætning af EU-målsætningerne til

nationale mål, hvor Det europæiske Råd vil foretage en første vurdering af de na-

tionale mål med henblik på at identificere et eventuelt behov for yderligere ind-

sats. Derudover vil der blive arbejdet med identifikation af flaskehalse på EU- og

nationalt niveau, samt med de nye integrerede retningslinjer

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Europa 2020 har senest været forelagt til orientering forud for mødet i Det euro-

pæiske Råd den 25.-26. marts 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4: Udvikling af en bedre styring og organisering af det europæiske

forskningsrum: nyt mandat for CREST

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådsresolution

1. Resumé

Medlemsstaterne vedtog på rådsmødet i maj 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at Eu-

ropa baseret på en fælles vision 2020 for Det Europæiske Forskningsrum (ERA)

skal udvikle en effektiv styring og organisering af ERA. Igangsættelsen af ”Ljub-

ljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og organisering på basis

af en langsigtet vision for ERA.

På Rådsmødet den 1. – 2. december 2008 vedtog alle medlemslandene vision

2020 for ERA. Som et middel til at nå vision 2020 blev der på rådsmødet den 3.

december 2009 vedtaget en rådsresolution om forbedret governance af ERA.

Rådsresolutionen fastslog, at forbedret governance af ERA og herunder en styr-

ket rolle til medlemsstaterne, er en forudsætning for at nå 2020 visionen for ERA

samt målene i Europa 2020. Resolutionen understreger endvidere, at målet med

en bedre governance af ERA er at fremme ejerskabet til alle ERA-aktiviteter,

programmer og politikker. Endelig lægger resolutionen op til, at styrke medlems-

staternes indflydelse på arbejdet i CREST, som er Ministerrådets rådgivende or-

gan i spørgsmålet om videreudviklingen af ERA. CREST omdøbes i den forbin-

delse til ”European Research Area Committee” (ERAC).

Der lægges op til, at rådet vedtager rådsresolutionen på rådsmødet den 25.-26.

maj 2010.

2. Baggrund

Medlemsstaterne vedtog på rådsmødet den 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at EU's

medlemslande skal blive enige om en fælles vision 2020 for ERA og på den bag-

grund udvikle en effektiv styring og organisering heraf. Igangsættelsen af ”Ljub-

ljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og organisering på basis

af en langsigtet vision for ERA.

På baggrund af vision 2020 blev der på Konkurrenceevnerådsmødet (forsknings-

delen) den 3. december 2009 vedtaget rådsresolution om forbedret styring og or-

ganisering af ERA, der ses som er en forudsætning for at nå målene i visionen. I

rådsresolutionen lægger der bl.a. op til, at der skal vedtages et nyt mandat for

Ministerrådets rådgivende organ CREST (Scientific and Technical Research

Committee) medio 2010. På den baggrund har det spanske EU-formandskab

fremlagt forslag til rådsresolution med forslag til nyt mandat for CREST.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det nye trio-formandskab (Spanien, Belgien og Ungarn) fortsætter arbejdet med

at sikre fremdriften af ”Ljubljana-processen”. Første skridt var vedtagelse af visi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

on 2020 for ERA og herefter vedtagelse af rådsresolution om bedre styring og

organisering af ERA. Næste skridt er at opnå enighed om et nyt mandat for

CREST.

Forslaget til rådsresolution fastslår bl.a. med henvisning til rådsresolutionen om

bedre styring og organisering af ERA, at der er behov for styrke rådgivning af

ministerrådet i spørgsmål vedrørende videntrekanten. Resolutionen opfordrer

herunder de kommende formandskaber til at afholde ministerkonferencer med

ERA på dagsordenen. Der lægges endvidere op til at ændre navnet ”CREST” til

”ERAC” (European Research Area Committee). CREST komiteens arbejdsområ-

de præciseres, herunder at CREST fremadrettet skal rådgive proaktivt og strate-

gisk.

Forslaget til nyt mandat for CREST fastslår dets mere strategiske rolle. Arbejds-

området opdeles overordnet i tre indsatsområder:

1) give strategisk rådgivning til ministerrådet, kommissionen og medlemsstaterne

i forsknings- og innovationsspørgsmål, på et tidligere tidspunkt end i dag,

2) monitorere udviklingen i ERA med særlig fokus på instrumenter og initiativer,

inklusiv rammeprogrammet,

3) koordinere og skabe platform for ”mutual learning”.

Hvad angår organiseringen af CREST lægger formandskabet i sit seneste udkast

til rådsresolution op til en konstruktion, hvor formandskabet varetages i en fælles

konstruktion med kommissionen og en blandt medlemsstaterne valgt medlems-

stat. Dette i modsætning til det nuværende mandat, hvor kommissionen er for-

mand. Formandskabet skal bistås af en styregruppe bestående af formandskabet,

rådssekretariatet, en repræsentant for fra hvert land fra den forrige, nuværende og

indkommende trio samt op til to medlemsstatsrepræsentanter.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter ”Ljubljana-processen”, herunder en løbende og konsistent op-

følgning på vision 2020 for ERA. Regeringen støtter, at arbejdet med bedre orga-

nisering og styring tager udgangspunkt i et tæt samspil mellem alle tre sider af

videntrekanten (forskning, uddannelse og innovation). Regeringen støtter endvi-

dere, at medlemsstaterne skal tage et større ejerskab i organiseringen og styringen

af ERA, herunder at CREST skal fokusere sit arbejde på at rådgive Konkurrence-

evnerådet og monitorere udviklingen af ERA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til organiseringen af arbejdet i CREST arbejder Regeringen for en

løsning, hvor kommissionen fortsat sikres en central rolle i tilrettelæggelse og

fremdriften af arbejdet. Endvidere lægger Regeringen vægt på, at rammerne for

organiseringen af arbejdet bliver så enkle som muligt, mens de samtidig bør sikre

en kontinuitet og sammenhæng med arbejdet i konkurrenceevnerådet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er efter et længere forhandlingsforløb opnået enighed om selve organiserin-

gen af CREST/ERAC. Kommissionen vil forsat fungere som formand for

CREST/ERAC med en blandt medlemsstaterne valgt viceformand.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmøderne den 1. – 2. marts 2010 (rådsresolution om bedre organisering og

styring af ERA).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 5: Udkast til rådskonklusioner om et innovativt Europa: bidrag fra

Konkurrenceevnerådet til det planlagte arbejde med en EU forsknings- og

innovationsplanen

KOM-dokument foreligger ikke.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé

Det forventes, at der på rådets møde (konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010 vil

blive vedtaget rådskonklusioner om et innovativt Europa. Målet med rådskonklu-

sionerne er at give Konkurrenceevnerådets bidrag til kommissionens igangvæ-

rende udarbejdelse af forsknings- og innovationsplanen. Forsknings- og innova-

tionsplanen ventes vedtaget i september 2010.

Baggrund

Det Europæiske Råd bad på sit møde i december 2008 Kommissionen om at

fremlægge en overordnet innovationsplan inden udgangen af 2009. I lyset af den

ny struktur i EU-kommission, hvor forskningskommissæren tillige er blevet an-

svarlig for innovation, besluttede den ny EU-kommission at udarbejde en forsk-

nings- og innovationsplan. Forsknings- og innovationsplanen forventes fremlagt i

september 2010. Det spanske EU-formandskab har fremlagt udkast til rådskon-

klusioner, der skal tjene som Konkurrenceevnerådets bidrag til forsknings- og in-

novationsplanen. På rådsmødet lægges op vedtagelse af disse rådskonklusioner.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Det spanske EU-formandskab har netop fremlagt et sæt rådskonklusioner, der

skal fungere som indspil til den kommende forsknings- og innovationsplan.

Kommissionen opfordres således til at tage konklusionerne i betragtning ved i

udarbejdelsen af den kommende forsknings- og innovationsplan.

Der udpeges fem indsatsområder:

Finansiering: Kommissionen og medlemslandene opfordres til at bane vejen for

etablering af lån til at støtte innovative projekter. Private investorer i forskning -

og innovation skal bl.a. motiveres til at investere i forskning - og innovation gen-

nem nye tiltag såsom ”innovation funds”. Kommissionen opfordres bl.a. til at un-

dersøge muligheden for at etablere en ”European Alternative Investment Market”

orienteret mod innovative virksomheders behov.

Markeder: Offentligt udbud har et uforløst potentiale til at understøtte innovation,

og de juridiske barrierer der hindrer fuld udnyttelse af potentialet skal fjernes.

Design nævnes bl.a. som en vigtig faktor i forbindelse med bruger dreven innova-

tion.

Governance:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politikker, programmer og deres relaterede instrumenter skal forenkles. Der bør

bl.a. etableres out-put indikatorer, så effekten af indsatsen bedre kan måles. Ud-

veksling af bedste praksis i medlemsstaterne skal understøttes, med henblik på at

inspirere hinanden.

Regionale prioriteter:

Innovation finder mest sted på det lokale niveau. Innovatiospolitik skal derfor

sikre støtte til små og mellemstore virksomheder på regionalt niveau. Der skal i

den forbindelse sikres bedre synergier mellem programmerne (innovationsstøtte-

programmet – CIP, strukturfonde, rammeprogrammerne samt EIT).

Mennesker:

Mennesker er den centrale aktør i innovationsprocessen, hvilket kræver de rigtige

kompetencer i forhold til markedets behov. Europas evne til at tiltrække højt kva-

lificeret arbejdskraft skal styrkes. Mobiliteten i den private og offentlige sektor

skal fremmes.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for, at rådskonklusionerne anlægger en mere holistisk tilgang,

der i højere grad kobler innovation, forskning og uddannelse (videntrekanten). Sær-

ligt ud fra den betragtning, at der er tale om Konkurrenceevnerådets indspil til den

kommende EU forsknings- og Innovationsplan. Rådskonklusionerne bør således

afspejle nogle af de centrale pejlemærker og initiativer, der tillige er fastlagt i Eu-

ropa 2020 strategien, herunder fokus på at skabe vækst bl.a. ved offentligt/privat

samspil og håndtering af store samfundsmæssige udfordringer. Endvidere kan

Danmark støtte op om udvikling af output orienterede indikatorer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har endnu ikke været genstand for en reel forhand-

ling. Der forventes imidlertid bred opbakning til en bedre balance mellem forsk-

nings- og innovation samt en mere sammenhængende tilgang til de tre sider i vi-

dentrekanten (forskning, uddannelse og innovation).

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 6: Europa-Kommissionens meddelelse om simplificering af deltagelse

i rammeprogrammer

KOM (2010) 187

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

For at kunne opfylde de mål, som er fremsat i Europa 2020-strategien, hvori

forskning og innovation er et vigtigt element, herunder tiltrækning af internatio-

nalt højt kvalificerede forskere, er der fokus på simplificering af deltagelse i

EU’s forskningsprogrammer. I det lys har Europa-Kommissionen vedtaget en

meddelelse om simplificering af rammeprogrammerne den 29. april 2010. Forud

herfor har det spanske EU-formandskab fremlagt forslag til rådskonklusioner.

Europa-Kommissionens meddelelse indeholder følgende forslag til simplifice-

ring: 1) et kortsigtet forslag til forbedringer og forenklinger af processer og

værktøjer, som Europa-Kommissionen kan gennemføre under det nuværende

rammeprogram, 2) forslag til ændringer af regelgrundlaget, som dog fortsat er i

henhold til den nugældende omkostningsbaserede støttemodel og 3) forslag til

mere vidtrækkende ændringer, så rammeprogrammet for fremtiden skal sigte

mod en resultatbaseret forskningsstøtte med anvendelse af udbetaling af en-

gangsydelser.

Det spanske formandskabs forslag til rådskonklusioner forventes at lægge sig tæt

op af Europa-Kommissionens meddelelse. Forslaget lægger op til en ny tilgang

til deltagelse i rammeprogrammet ved at strømline procedurer, gennem fokuse-

ring på kompatibilitet mellem forskellige programmer og instrumenter samt gen-

nem en forbedret tilgængelighed og større gennemsigtighed.

2. Baggrund

Forskning og innovation er et centralt emne i Europa-Kommissionens initiativ

’Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst’. Efter

Det Europæiske Råds godkendelse af hovedelementerne af strategien på Det Eu-

ropæiske Råds møde den 25.-26. marts 2010, arbejder Europa-Kommissionen nu

for at konkretisere de forskellige flagskibsinitiativer og herunder flagskibsinitia-

tivet ”Innovation i EU”, hvori målsætningen er ”at skabe bedre rammer og finan-

siering for forskning og innovation, så det sikres, at innovative idéer kan omdan-

nes til nye varer og tjenester, som skaber vækst og beskæftigelse”. For at opfylde

2020-strategiens målsætninger er det vigtigt at kunne tiltrække de internationalt

bedste forskere, hvorfor adgangen til forsknings- og innovationsinitiativer skal

være attraktiv og lettilgængelig.

I sensommeren 2009 foretog Europa-Kommissionen en konsultationsproces med

henblik på at indsamle idéer og forslag til forenkling. Europa-Kommissionen har

som opfølgning herpå vedtaget meddelelse om simplificering af rammeprogram-

merne torsdag den 29. april 2010. Det spanske EU-formandskab har fremlagt for-

slag til rådskonklusioner, der forventes vedtaget på rådsmødet den 25.-26. maj

2010.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Sammenlignet med sine forgængere har det nuværende 7. rammeprogram for

forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) afstedkommet en lang

række forenklinger. De konkrete tiltag under FP7 har allerede medført en vis

nedbringelse af kontraktforhandlingsperioden og en reducering af de administra-

tive byrder forbundet med administrationen af forskningsprojekterne.

På baggrund af blandt andet en høring blandt interessenterne er det dog en erken-

delse, at det fortsat er svært at få adgang til forskningsprogrammerne. Således er

selve forberedelsen af en ansøgning, især for nytilkomne, fortsat besværlig, for-

handlingsperioderne er for lange, procedurerne i forbindelse med et projekts ad-

ministration er for tunge, og Europa-Kommisionens udbetalinger kan være for-

sinkede.

Meddelelsen og udkast til rådskonklusionerne har til formål at forenkle det nuvæ-

rende samt kommende rammeprogrammer yderligere.

Europa-Kommissionens meddelelse

Europa-Kommissionens forslag til yderligere forenklinger er opdelt i tre hoved-

grupper.

En første, mere kortsigtet gruppe indeholder forslag til forbedringer og forenklin-

ger af processer og værktøjer, som Europa-Kommissionen kan gennemføre under

det nuværende rammeprogram, og som Europa-Kommissionen allerede er startet

med at implementere. Herunder arbejder Europa-Kommissionen bl.a. for at:

udarbejde mere forståelige dokumenter

sikre adgang til brugervenlige IT-systemer med proces- og onlinehjælp

optimere processer, der kan reducere tiden fra ansøgningsfristens udløb til

indgåelse af endelig aftale (time-to-grant)

forkorte perioden fra aftaleindgåelse til udbetaling af tilskud (time-to-pay)

med flere måneder

sikre ensartet fortolkning og brug af regler og procedurer på trods af Euro-

pa-Kommissionens organisatoriske set-up

optimere struktur og timing af indkaldelser efter projektforslag

En anden gruppe indeholder forenklingsforslag, der indebærer tidskrævende æn-

dringer af regelgrundlaget; fx grundet behov for at anvende ”Co-decision Proce-

dure”. Forenklingsforslagene er dog fortsat baseret på den nugældende omkost-

ningsbaserede støttemodel. Forslagene omfatter bl.a.

en større accept af interessenternes normalt anvendte regnskabspraksis

en større anvendelse af gennemsnitlige personaleomkostninger

et fælles sæt af grundlæggende principper frem for skræddersyede tilgan-

ge for hvert enkelt program og projekttype

frafald af krav til åbning af rentebærende konto samt til tilbagebetaling af

renter opnået i forbindelse med udbetaling af prefinansieringsbeløbet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øget brug af udbetaling af engangsbeløb for så vidt angår personaleom-

kostninger

mulighed for udbetaling af engangsbeløb til enkeltmandsfirmaer

En tredje gruppe indeholder langsigtede forslag til mere vidtrækkende ændringer.

Således foreslås det, at rammeprogrammet for fremtiden skal sigte imod en resul-

tatbaseret forskningsstøtte med anvendelse af udbetaling af engangsydelser. Dette

kræver en grundig definition af de forventede projektresultater. Europa-

Kommissionen foreslår tre tilgange til resultatbaseret forskningsstøtte:

1) Projektspecifikke engangsbeløb som vurderes ex-ante. Engangsbeløbet

vil blive helt eller delvist betalt på basis af accept omkring det vedtagne

resultat.

2) Engangsbeløbets størrelse for hvert enkelt projekt er på forhånd bestemt.

3) Tillidsbaseret tilgang som medfører, at et engangsbeløb udbetales per

projekt uden yderligere kontrol fra Kommission.

Forslagene som nævnt i gruppe to og tre forudsætter ændringer af selve lovgrund-

laget i rammeprogrammet for forskning.

Ethvert tiltag til forenkling skal vejes op imod prisen for dets implementering.

Simplificering er nært forbundet med EU’s forpligtelse til at handle ansvarligt og

herunder sikre, at fejlmargin så vidt muligt holdes under 2 %.

Formandskabets udkast til Rådkonklusioner

Det spanske formandskab lægger med udkast til rådskonklusioner op til en ny til-

gang til deltagelse i rammeprogrammet ved at strømline procedurer, fokusere på

kompatibilitet mellem forskellige programmer og instrumenter samt forbedre til-

gængelighed og gennemsigtighed.

For at nå de ønskede mål skal EU-støtte til forskning og udvikling være guidet af

følgende principper:

Forenkling:

EU’s støtteprogrammer skal baseres på et begrænset antal

regler, der er klart definerede og transparente, så behovet for fortolkning

og undtagelser reduceres

Konsekvens:

På trods af behovet for forskellige instrumenter til de for-

skellige forsknings- og innovationsaktiviteter skal instrumenterne forsø-

ges harmoniseret

Stabilitet og retslig sikkerhed:

En ensartet fortolkning og implementering

af regler skal sikres gennem hele rammeprogrammet uanset hvilken af

Kommissionens tjenestegrene, der er ansvarlig for programmet

Tillidsbaseret tilgang:

Det antages, at modtagerne af EU-ydelser udfører

den finansierede aktivitet med den bedst mulige indsats for at opnå de

forventede resultater, kombineret med minimalt tilsyn og kontrol for at

sikre korrekt brug af offentlig finansiering

Resultatorienteret finansiering:

Forsknings- og udviklingsaktiviteter skal

finansieres med fokus på resultater og dygtighed med hensyntagen til ri-

sikoen ved forskning

Generel accept af normal regnskabspraksis:

duplikation af regnskabsfø-

relse skal undgås

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Interoperabilitet:

Et passende design af instrumenter fra forskellige pro-

grammer som støtte til forskning og innovation skal sikres for at opnå

komplementaritet og synergieffekt.

Endvidere skal der være øget fokus på problemløsningsorienterede forsknings-

projekter, som tillader en større grad af bottom-up, således at industrien og

SMV’ere i højere grad kan involveres.

Europa-Kommissionen opfordres til allerede i det nuværende 7. rammeprogram

(FP7) at optimere ansøgningsprocessen og forenkle kompleksiteten i antallet af

EU-instrumenter.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Meddelelsen og udkast til rådskonklusioner ikke har konsekvenser for gældende

dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller sikkerhedsniveauet

Meddelelsen har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for Forskning. Følgende hø-

ringssvar er modtaget:

DI finder:



at en forenkling af rammeprogrammerne og især omkring regnskabsprak-

sis og manglende brug af gennemsnitlige personaleomkostninger er vig-

tig, da dette har voldt virksomhederne problemer



at der bør arbejdes for, at fejlmargin forhøjes til mere end 2 pct.



at meddelelsen ikke tilstrækkeligt imødekommer behovet for en mere

åben indgang til midlerne med en større grad af bottom-up, som giver an-

søgerne mulighed for at definere projekter og har kvalitet som eneste sor-

teringsmekanisme



at forslaget om projektspecifikke engangsbeløb er problematisk, da en for

stram målstyring kan betyde, at projekternes mulighed for udvikling og

frembringelse af ny viden under forløbet hæmmes

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Europa-Kommissionens meddelelse og det spanske formand-

skabs udkast til rådskonklusioner velkomne. Regeringen er enig med Europa-

Kommissionen i, at en forenkling af procedurerne ved deltagelse i rammepro-

grammerne er væsentligt for at kunne tiltrække de internationalt bedste forskere

og opfylde Europa 2020-målene og støtter derfor op om en simplificering.

Den danske regering støtter en koordineret og konsekvent indsats for at forenkle

procedurerne i forbindelse med deltagelse i rammeprogrammet. Den danske rege-

ring er enig i, at brugervenligheden skal sættes i fokus, og at der herunder skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdes med en yderligere forenkling af regelsættet samt nedbringelse af tids-

rummet fra ansøgningsfristens udløb til aftaleindgåelse med Europa-

Kommissionen (time-to-grant).

Af hensyn til brugerne af rammeprogrammet mener den danske regering, at det er

afgørende at sikre stabilitet i de nuværende regler for deltagelse. Derfor bør for-

enklingsforslag, der kræver grundlæggende og tidskrævende ændringer i regel-

grundlaget først implementeres i det kommende rammeprogram, FP8.

Endvidere støtter den danske regering at udbuddet af forskellige EU-instrumenter

med særskilte regler for deltagelse reduceres.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen har kun indledningsvist været drøftet blandt medlemslandene.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 7: Næste skridt hvad angår ITER

- Præsentation fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Resumé

Den 16. og 17. juni 2010 afholdes der møde i ITER Styrelsesrådet, hvor de syv

ITER-parter (EU, USA, Rusland, Japan, Kina, Indien og Sydkorea) skal fastlægge

den endelige tidsplan for bygningen af ITER. Da Kommissionen repræsenterer EU

(Euratom) i Styrelsesrådet og dermed på mødet i juni, har den brug for et politisk

mandat fra Rådet (konkurrenceevne) som holder dets næste møde den 2., - 26. maj

2010.

Kommissionen har den 4. maj 2010 vedtaget en meddelelse til Rådet og Europa-

Parlamentet med titlen: ”ITER status and possible way forward”.

Meddelelsen indledes dels med en gennemgang af udviklingen i ITER projektet

og dels med begrundelser for de mange foretagne vurderinger af projektet. Man

refererer også til rådsmødet den 29. maj 2009, hvor Kommissionen fremlagde en

række rammebetingelser (troværdig omkostningsvurdering, realistisk tidsplan og

sund management), som skulle sikre projektets succes til acceptable omkostnin-

ger og risici. Endvidere nævnes at Rådet i november 2009 bekræftede dets fort-

satte støtte til ITER under forudsætning af, at Kommissionens rammebetingelser

bliver opfyldt.

De to centrale afsnit i meddelelsen er:

1. ITER Cost

2. Pre-conditions for sound governance and sustainable financing of ITER

Baggrund

I november 2006 blev den internationale aftale om at bygge ITER i Sydfrankrig

(Cadarache) indgået mellem de syv parter (EU, USA, Rusland, Japan, Kina, Syd-

korea og Indien). Aftalen, der først trådte i kraft den 24. oktober 2007, var base-

ret på et Baseline Design fra 2001. Konstruktionen skal overvejende ske via så-

kaldte ”in-kind” bidrag (dvs. færdige delkomponenter til ITER) fra alle syv par-

ter, som har fordelt disse imellem sig.

Da den internationale aftale, som nævnt, var baseret på et 2001-design, blev par-

terne enige om allerede på det første ITER Styrelsesrådsmøde i november 2006,

at der skulle foretages en revurdering (et review) af dette design. Det skulle ske

på baggrund af den stedfundne (råvare)prisudvikling i almindelighed og frem-

komsten af ny forskning og viden i særdeleshed. Revurderingen blev afsluttet i

april 2008 og førte til 80 designændringer, som alle blev skønnet nødvendige og

realistiske.

På grund af designændringerne blev man på ITER Styrelsesrådsmødet i juni 2009

enige om at arbejde ud fra en to-fase model. I henhold til første fase skal man ha-

ve en grundlæggende maskine klar i slutningen af 2018 og en fuldtudviklet ma-

skine medio 2026. Denne arbejdsmodel kaldes ”scenarie 1”. En opdatering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostningerne ved dette scenarie viste imidlertid, at EU ville have problemer

med at levere i henhold til dette scenarie. En årsag til de opståede problemer er,

at det er EU, som skal levere en række af de helt centrale dele til ITER meget tid-

ligt i forløbet og inden 2018. Det drejer sig om bygningerne, magneter og dele af

det (vacuum) kammer, hvori selve fusionsprocessen skal foregå.

I konsekvens heraf har den europæiske ITER-organisation på anmodning fra

Kommissionen udarbejdet et modificeret scenarie 1, hvor man forskyder tidspla-

nen med 24 måneder.

På ITER Styrelsesrådsmødet i november 2009 kunne man imidlertid ikke accep-

tere EU’s modificerede scenarie, men blev enige om, at den internationale ITER

organisation sammen med den europæiske organisation skulle foretage en ny op-

datering, hvor man sigtede på en 12 måneders forlængelse. På et møde i Paris den

23. og 24. februar 2010 for lederne af de syv parters nationale ITER organisatio-

ner blev der givet tilslutning til en 12 måneders forlængelse med første plasma i

slutningen af 2019. Efter dette møde foretog de to organisationer yderligere op-

dateringer (marts 2010).

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

Den endelige tidsplan for konstruktionen af ITER skal fastlægges på det kom-

mende møde i ITER Styrelsesrådet den 16. og 17. juni 2010. Da Kommissionen

repræsenterer EU på disse møder, har den brug for et politisk mandat fra rådet.

Til brug herfor har Kommissionen den 4. maj 2010 vedtaget en meddelelse med

titler: ”ITER status and possible way forward”

Meddelelsen indledes dels med en gennemgang af udviklingen i ITER projektet

og dels med begrundelser for de mange foretagne vurderinger af projektet. Man

refererer også til rådsmødet den 29. maj 2009, hvor Kommissionen fremlagde en

række rammebetingelser (troværdig omkostningsvurdering, realistisk tidsplan og

sund management), som skulle sikre projektets succes til acceptable omkostnin-

ger og risici. Endvidere nævnes at Rådet i november 2009 bekræftede dets fort-

satte støtte til ITER under forudsætning af, at Kommissionens rammebetingelser

bliver opfyldt.

De to centrale afsnit i meddelelsen er:

ITER Cost

Pre-conditions for sound governance and sustainable financing of ITER

Ad 1:

Det nævnes, at EU/EURATOM’s andel af ITER konstruktionsomkostninger ba-

seret på det oprindelige 2001-design var estimeret til 2680 mio. Euro (2008-pri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser), hvoraf ”in kind” bidragene (dvs. færdige delkomponenter leveret til ITER)

udgør 1735 mio. og ”in cash” bidragene til ITER organisationen 945 mio. Euro.

Derefter refererer man til de seneste omkostningsestimeringer, der er foretaget af

den europæiske ITER organisation (F4E) sammen med den internationale ITER

organisation (IO) i marts 2010. Ifølge disse udgør F4E’s andel af de samlede

konstruktionsomkostninger 6603 mio. Euro (2008-priser). Her nævnes ikke for-

delingen mellem ”in-kind” og ”in cash” bidragene, men man tillægger omkost-

ninger på 650 mio. Euro, som ikke har med ITER konstruktionen at gøre. Der er

tale om omkostninger til administration af F4E og til udvikling af teknologier ef-

ter ITER. Derved kommer man op på samlede omkostninger for F4E på 7253

mio. euro. Da Frankrig skal betale 20 % af konstruktionsomkostningerne – sva-

rende til 1321 mio. Euro – kan det samlede EU/EURATOM bidrag (eksl.det fran-

ske) beregnes til 5932 mio. Euro.

I det tidligere fremsendte materiale fra Kommissionen og F4E har man ikke ud-

skilt den franske andel, men alene talt om EU/EURATOM’s bidrag eller det eu-

ropæiske bidrag.

Det er de 5,9 mia. Euro, som udgør finansieringsproblemet for hele konstrukti-

onsperioden frem til 2021. Beløbet fordeles med 1,3 mia. Euro for perioden

2007-2011, 2 mia. Euro for årene 2012 og 2013 og 2,6 mia. Euro for perioden

2014-2020. Kommissionen anfører, de 2 mia. euro for årene 2012 og 2013 i lø-

bende priser svarer til 2,1 mia. euro, hvoraf der ifølge meddelelsen er afsat 0,7

mia. euro på de finansielle perspektiver for 2012 og 2013 til formålet. Der reste-

rer derfor et finansieringsbehov på 1,4 mia. euro for 2012 og 2013.

Ad 2:

Med hensyn til ”sound governance” nævnes, at konsekvenserne af de foretagne

evalueringer er, at direktøren for F4E er fratrådt, hvilket også gælder generaldi-

rektøren for IO (nævnes ikke eksplicit), ligesom der vil blive iværksat yderligere

tiltag i begge organisationer i forbindelse med governance i almindelighed og

management i særdeleshed. (Der nævnes ikke konkrete tiltag i meddelelsen).

Hvad angår “sustainable financing of ITER” har Kommissionen opgivet tanken

om at låne i Den europæiske Investeringsbank – både på det korte sigt (2012 og

2013) og det lange sigt (frem til og med 2021). Man begrunder det med såvel ju-

ridiske som økonomiske problemer.

Da Kommissionen heller ikke mener, at finansieringsbehovet kan dækkes ved

omprioriteringer i EU-budgettet (”redeployment of existing Union funds”),

foreslås, at der enten kommer supplerende finansiering fra medlemslandene (op-

tion one) eller at Rådet sætter den øverste grænse for de finansielle perspektiver

på et passende niveau (option two).

Option one:

Til dækning af det reelle finansieringsbehov for årene 2012 og 2013 på 1,4 mia.

Euro (550 mio. Euro i 2012 og 850 mio. Euro i 2013) foreslår Kommissionen, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-medlemslandene foretager direkte indbetalinger fra EU-medlemslandene

, og

at betalingerne sker, når de finansielle perspektiver (346 mio. Euro i 2012 og 344

mio. Euro i 2013) overskrides.

Det fremgår ligeledes, at tilsvarende indbetalinger fra medlemsstaterne må for-

ventes fra 2014 og indtil projektets afslutning. Dog anfører Kommissionen, at

man bør overveje mulige mekanismer, der kan øge fleksibiliteten inden for EU-

budgettet, og som vil kunne bruges før bidrag fra medlemsstaterne bliver udløst.

Option two:

Kommissionen gør opmærksom på, at selvom Rådet arbejder med den forudsæt-

ning, at der ikke kan ændres på det fastlagte loft for den 7-års finansielle ramme

(2007-2013), har man tidligere foretaget ændringer. Som regel via en kompensa-

tions mekanisme, som udligner stigninger på et område med reduktioner på andre

områder.

Der vil dog være meget begrænsede muligheder for at bruge denne mekanisme

for årene 2012 og 2013 (jævnfør også tidligere).

Efter 2013 vil der imidlertid ifølge Kommissionen være behov for at få fastsat

loftet for den finansielle ramme, således at EU kan klare dets forpligtelser i for-

bindelse med ITER projektet.

Men uanset hvilken option budget myndighederne foretrækker, vil en bæredygtig

løsning kræve en klar finansiel forpligtelse, som garanterer projektets fortsættelse

og som forpligter medlemslandene i tilfælde af, at der sker budgetoverskridelser.

Meddelelsen afsluttes med, at Kommissionen appellerer til Rådet og Europa-

Parlamentet om at tilvejebringe de ekstra ressourcer, der kræves for at færdiggøre

konstruktionen af ITER og at tage en principbeslutning med hensyn til den nød-

vendige finansiering. Og Kommissionen tilføjer, at det haster med en sådan be-

slutning på baggrund af dens deltagelse i det næste møde i ITER Styrelsesrådet i

midten af juni 2010. Ligeledes siges det, at så snart principbeslutningen forelig-

ger, vil Kommissionen præsentere de nødvendige forslag vedrørende finansie-

ringsbehovene for 2012 og 2013.

Årsager til omkostningsudviklingen for ITER

Da den internationale ITER aftale var baseret på et 2001-design, blev parterne

enige om allerede på det første ITER Styrelsesrådsmøde i november 2006, at der

skulle foretages en revurdering (et design review). Det skulle ske på baggrund af

den stedfundne (råvare)prisudvikling i almindelighed og fremkomsten af ny

forskning og viden i særdeleshed. Revurderingen blev afsluttet i april 2008 og

førte til 80 designændringer, som alle blev skønnet nødvendige og realistiske.

Med hensyn til effekten af de 80 designændringer på EU’s andel af omkostnin-

gerne kunne Kommissionen på rådsmødet den 25. september 2009 og det ufor-

melle møde den 16. oktober 2009 oplyse, at de foreløbige skøn over de totale

I stedet for EU-medlemsstater er det mere præcist at sige ”F4E-medlemslandene”, idet

man så også får Schweiz med, som har deltaget i det europæiske fusionsprogram fra sta r-

ten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostninger for EU var estimeret til at udgøre 5,9 mia. Euro (2008-priser). Til

sammenligning tjener, at EU’s omkostninger i henhold til det oprindelige 2001-

design var estimeret til 2,7 mia. Euro (2008-priser).

På et møde i Paris den 23. og 24. februar 2010 for lederne af de syv parters natio-

nale ITER organisationer blev der givet tilslutning til den opdaterede tidsplan. På

EU’s foranledning blev projektet forlænget med 12 måneder, hvorefter den

grundlæggende maskine vil være klar i november 2019 med et udstyr, som gør

det muligt at igangsætte fusionsprocessen. De omkostningsmæssige konsekven-

ser af tidsplanen er vurderet af IO og F4E i marts 2010. Resultatet heraf er, at

EU’s andel af de totale konstruktionsomkostninger nu er estimeret til 6,6 mia.

Euro (2008-priser). Der er altså sket en stigning i EU’s omkostninger fra 5,9 mia.

Euro i september 2009 til 6,6 mia. Euro i marts 2010.

Hovedforklaringen på disse 700 mio. Euro i meromkostninger er, at IO har stillet

betydeligt større krav til de såkaldte ”contingencies” (reserveret til uforudsete

omkostninger) på grund af en skønnet større usikkerhed i leveringerne generelt.

Der ud over har man ønsket at fremrykke visse leveringer fra 2020 til 2019. End-

videre er man blevet enige om, at det er EU, som skal betale for transporten af le-

veringerne. Endelig er der kommet omkostninger til ”design completion” og vis-

se ekstra direkte investeringer, som er skønnet nødvendige.

Sammenlignet med den tidligere information fra Kommissionen (25. september

og 16. oktober 2009) ønsker Kommissionen nu også at tillægge de omkostninger,

som F4E anvender på administration og udvikling af andre teknologier efter

ITER. Disse ekstra omkostninger udgør i alt 650 mio. Euro, hvorved de samlede

omkostninger for F4E bliver 7.253 mio. Euro. (Man havde ikke disse omkostnin-

ger i 2001, hvor F4E ikke var etableret).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabel:

Udviklingen i EU’s andel af de samlede konstruktionsomkostninger

i henhold til 2001-designet og efter designændringerne – senest estimeret i marts

2010 samt i Kommissionens meddelelse.

Mio. Euro (2008-prices)

Original

Cost Esti-

mates

(2001-de-

sign)

1735

945

“Political”

September 09

(2008-design)

Modified

Scenario 1

(Nov. 2009)

Revised Re-

source

Estimates for

2007-20

(March 2010)

4065

1385

490

5940

493

170

6603

239

411

7253

European in-kind

contributions to ITER

European cash

contributions

Additional costs for

ITER construction

ITER total construction

costs (excl. contingencies)

F4E contingency

+ contingencies to IO

ITER total construction

costs (incl. contingencies)

Additional technology

F4E administration

F4E Total construction

costs (incl. contingencies)

. /. Funding from France

(20 %)

F4E cost (excl. France)

3650

1361

300

3860

1361

490

5711

413

6124

239

447

6810

2680

5275

594

2680

513

299

3494

5869

239

447

6655

1321

5932

./. Funding 7FP (-2011)

1300

./. Financial Perspectives

2012 + 2013

(in current value)

= Financial needs

2012 – 2020

700

3932

Anmærkning: F4E står for den europæiske ITER organisation og IO for den internationale ITER

organisation.

Kilde: F4E – marts 2010 og Kommissionens meddelelse af 4.5.2010, COM(2010) 226 final.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Det europæiske budget til finansiering af ITER er ikke og ikke vil blive over-

skredet i EU’s 7. rammeprogram (2007-2011).

De forventede omkostninger i 2012 og 2013 i forbindelse med bygningen af

ITER er skønnet til i alt 2,1 mia. euro. Heraf er der ifølge meddelelsen afsat 0,7

mia. euro på de finansielle perspektiver for 2012 og 2013 til formålet.

Med hensyn til finansiering af det resterende beløb på 1,4 mia. euro i 2012 og

2013 foreslår Kommissionen, at dette beløb dækkes via indbetalinger fra med-

lemsstaterne. Da Danmarks andel af EU's budget udgør ca. 2 pct. vil beløbet for

2012 og 2013 udgøre ca. 210 mio. kr.

Spørgsmålet om finansiering efter 2013 vil indgå i de kommende drøftelser om

de finansielle perspektiver for perioden 2014-2021. Det fremgår endvidere af

meddelelsen, at tilsvarende indbetalinger fra medlemsstaterne må forventes fra

2014 og indtil projektets afslutning. Dog anfører Kommissionen, at man bør

overveje mulige mekanismer, der kan øge fleksibiliteten inden for EU-budgettet,

og som vil kunne bruges før bidrag fra medlemsstaterne bliver udløst.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning

(skal i skriftlig hø-

ring).

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering har støttet opførelsen af ITER og ønsker, at ITER skal fort-

sætte på trods af de nuværende vanskeligheder under forudsætning af, at der kan

findes realistiske finansieringsmuligheder, sikres en effektiv omkostningskontrol

og en realistisk tidsplanlægning for projektet.

Danmark deltager under den forudsætning, at der er behov for alle de energikil-

der, som er til rådighed, men at de enkelte lande tilrettelægger deres egen energi-

politik og vælger de energikilder, de hver for sig ønsker at anvende.

På det foreliggende grundlag kan regeringen ikke støtte de forslag til den fremad-

rettede finansiering af ITER projektet, som Kommissionen foreslår.

Fra dansk side vil man på denne baggrund opfordre Kommissionen til at under-

søge andre løsningsmulighederne for gennemførelsen af ITER projektet, inkl. an-

dre finansiering muligheder, herunder at finde kompenserende besparelser inden

for rammen for de finansielle perspektiver.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens meddelelse har ikke været drøftet endnu, men formodning er, at

der vil være bred uvilje i forhold til Kommissionens forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ITER-sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg senest i Sam-

rådet den 18. november 2010..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8: Det europæiske forskningsrums sociale dimension – videnskab mod

fattigdom og social udstødelse

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det-

te har bl.a. foranlediget det spanske formandskab til at fremlægge et udkast til

rådskonklusioner, der belyser det europæiske forskningsrums sociale dimension

og ikke mindst forskning og udvikling og innovations betydning i forhold til be-

kæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

Udkastet til rådskonklusioner lægger således op til, at forskning og udvikling og

innovation bør bidrage til at imødekomme de sociale udfordringer, herunder ved

at indtænke borgernes og de samfundsmæssige behov og samtidig styrke fokusset

på den sociale dimension i udviklingen af det europæiske forskningsrum (ERA).

Det forventes, at rådskonklusionerne kan vedtages på rådsmødet den 25.-26. maj

2010.

2. Baggrund

2010 er udpeget til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social ud-

stødelse. Der er reelt tale om et et-årigt program, der sigter mod at øge be-

vidstheden om fattigdom og social udstødelse. Indeværende års fokus sammen-

holdt med Europa 2020 strategien har foranlediget det spanske formandskab til at

fremlægge et udkast til rådskonklusioner, der belyser det europæiske forsknings-

rums sociale dimension og ikke mindst forskning og udvikling og innovations be-

tydning i forhold til fattigdom og social udstødelse.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det spanske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner med henblik

på at understrege forskning og udvikling og innovations væsentlige bidrag i for-

hold til de samfundsmæssige behov. I den forbindelse understreges, at det euro-

pæiske forskningsrum (ERA) kan bidrage til EU’s sociale dimension og EU’s

2020 strategi, bl.a. ved at udviklingen af ERA også bør tage højde for borgernes

behov og den samfundsmæssige efterspørgsel. Hertil understreges EU’s beskæf-

tigelses- og uddannelsespolitik og en styrkelse af relevante aktiviteter indenfor

forskning og innovation som væsentlige i bekæmpelsen af fattigdom og social

udstødelse.

Formandskabet lægger således op til, at ERA’s sociale dimension bør omfatte

følgende aspekter:

- analysere og identificere hvorledes forskning og innovation mest effek-

tivt kan bidrage til at imødekomme de sociale udfordringer

- understøtte samarbejde mellem forskere, politikere og samfundet generelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtte videnspredning og forbedre adgangen til videnskabelig og teknolo-

gisk viden for at styrke dens gennemslagskraft i samfundet generelt

sikre ERA’s formål med at styrke Europas videnskabelige og teknologi-

ske grundlag, promovere konkurrenceevne og bidrage til at imødekomme

samfundsmæssige målsætninger

tage hensyn til kampen mod fattigdom og social udstødelse i EU og in-

ternationalt

Indtænke forskning og udvikling og innovation som komponenter i ud-

viklingssamarbejde og –politik, hvor det giver mening

Indtænke input fra borgere og samfundet generelt i udviklingen af EU’s

forsknings- og innovationsdagsorden og i defineringen af prioriteter.

I forhold til udviklingen af ERA anmodes Kommissionen og medlemslandene til

at:

- Reflektere over hvilke målsætninger og indikatorer, der kan vurdere ar-

bejdet med ERA’s sociale dimension

- overveje muligheder for at øge synligheden af aktiviteter, der omhandler

ERA’s sociale dimension

- promovere borgeres og samfundets input i udviklingen af strategiske

dagsordener for at styrke den videnskabelige interesse i relevante sociale

problemer, herunder udvikling og konsolidering af de sociale platforme

- Identificere og udveksle bedste praksis i promoveringen af den sociale

dimension i forhold til forsknings- og innovationspolitikker og program-

mer

- Styrke tværvidenskabelig forskning, der kan genere merværdi

- Promovere fælles forskningssamarbejde med andre lande, særligt udvik-

lingslandene, indenfor områder af fælles interesse, herunder sikre viden-

deling

- Overveje at afholde EU-formandskabsmøder med fokus på ERA’s sociale

dimension.

Desuden inviteres Kommissionen til at inddrage den sociale dimension i sin re-

gelmæssige rapportering om udviklingen af ERA, herunder foreslå yderligere ini-

tiativer, der kan medvirke til at udvikle ERA’s sociale dimension.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller sikkerhedsniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt finder regeringen den sociale dimension vigtig og deler opfattelsen, at

forskning og udvikling og innovation spiller en afgørende rolle i forhold til de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samfundsmæssige udfordringer Europa og verden står konfronteret overfor, her-

under ikke mindst kampen mod fattigdom og social udstødelse.

Således kan regeringen støtte, at det belyses, hvorledes det europæiske forsk-

ningsrum og dermed forskning og udvikling og innovation indgår som en under-

støttende funktion for den sociale dimension og dermed bekæmpelsen af fattig-

dom og social udstødelse.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har en bredere kreds af medlemslande været overvejende skeptisk i for-

hold til nytten af disse konklusioner, idet bekæmpelse af fattigdom og social ud-

stødelse bør anskues som et horisontalt anliggende, hvor forskning og udvikling

og innovation er et blandt flere elementer, der bør indgå. Desuden er den sociale

dimension heller ikke særskilt knyttet til det europæiske forskningsrum (ERA),

men relaterer sig til store dele af EU-samarbejdet generelt. Den samme kreds af

lande har fundet, at det væsentligste budskab måtte være at beskrive forskning og

udvikling og innovations relevans som en understøttende funktion i forhold til

den sociale dimension.

Det spanske formandskab har været beredvilligt til at imødekomme disse syns-

punkter og har således fremlagt væsentligt reviderede udkast. På den baggrund

forventes det, at rådskonklusionerne kan vedtages på rådsmødet den 25.-26. maj

2010.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 9: Fremtidig udvikling af det europæiske forskningsrum

KOM dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Det spanske formandskab har som opfølgning på diverse afholdte arrangementer

om aktiviteter, der relaterer sig til udviklingen af det europæiske forskningsrum

(ERA), fremlagt udkast til rådskonklusioner.

I den forbindelse opfordres Kommissionen og medlemslandene til at styrke frem-

driften i den fortsatte udvikling af ERA, særligt indenfor følgende fremhævede

områder: Fælles programlægning; forskningsinfrastruktur; synergi mellem euro-

pæiske, nationale og regionale politikker og instrumenter med henblik på at un-

derstøtte forskning og innovation; offentlig-private partnerskaber indenfor forsk-

ning og innovation; ERA’s internationale dimension; Støtte kvinder i forskning;

samt Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

Rådskonklusionerne forventes at skulle vedtages på rådsmødet den 25.-26. maj

2010.

2. Baggrund

Det spanske formandskab har afholdt diverse og forskelligartede arrangementer

under sit formandskab, som på den ene eller anden måde relaterer sig til den fort-

satte udvikling af det europæiske forskningsrum (ERA). På den baggrund har

formandskabet som en opsamling på de områder, som arrangementerne omhand-

lede, fremlagt et udkast til rådskonklusioner

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det spanske formandskab har som opfølgning på diverse afholdte arrangementer

om aktiviteter, der relaterer sig til udviklingen af det europæiske forskningsrum

(ERA), fremlagt udkast til rådskonklusioner. I den forbindelse opfordres Kom-

missionen og medlemslandene til at styrke fremdriften i den fortsatte udvikling af

ERA bl.a. indenfor:

- Fælles programlægning, hvor det nuværende arbejde i den nedsatte ar-

bejdsgruppe bestående af højtstående personer fremhæves, samt det fort-

satte fremadrettede fokus på fælles programlægning

- Europæisk forskningsinfrastruktur, hvor det fremhæves, at processen i

forhold til implementeringen af ESFRI (Det Europæiske Samarbejdsfo-

rum for Forskningsinfrastruktur) bør være åben og gennemsigtig, ligesom

behovet for en styrket beslutningstagningsproces omkring udvælgelse af

placering af infrastrukturanlæg understreges, herunder en styrket inddra-

gelse af relevante interessenter generelt

- Synergi mellem europæiske, nationale og regionale politikker og instru-

menter med henblik på at understøtte forskning og innovation, hvor be-

hovet for øget synergi mellem de tre niveauer understreges samt bedre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde og koordinering mellem forskellige politikområder, herunder

ikke mindst forskning, uddannelse, innovation, beskæftigelse etc. Samti-

dig understreges vigtigheden af forsknings- og innovationsclusters

Offentlig-private partnerskaber indenfor forskning og innovation, hvor

det hidtidige arbejde med sådanne partnerskaber fremhæves og det fort-

satte behov herfor understreges i forhold til at adressere Europas socio-

økonomiske udfordringer, herunder ikke mindst inddragelsen af små og

mellemstore virksomheder.

Desuden anerkendes de fremskridt i udviklingen af ERA, som har fundet sted

indtil nu, ligesom den nye Kommissions fokus på forskning og innovation og dis-

se områders fremtrædende placering i EU 2020 strategien hilses velkommen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller sikkerhedsniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter den fortsatte udvikling af det europæiske forskningsrum

(ERA). Skal Europa blive et førende vidensamfund og indfri målsætningerne i

den nye EU 2020 strategi er det vigtigt, at der sikres effektive og anvendelige

rammer og instrumenter for globalt konkurrencedygtig forskning og udvikling og

innovation for at kunne imødekomme nuværende og fremtidige udfordringer

skabt af en stadig mere globaliseret verden.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets udkast til rådskonklusioner har i den indledende drøftelse kun

affødt meget få foreløbige tilbagemeldinger fra medlemslandenes side.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.