Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3019 - Beskæftigelse m.v. Bilag 6
Offentligt
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Enhed:
Internationalt samarbejde og retsstilling
Sagsbeh.: hcf
Sags nr.: 1000195
Dok. nr.: 245005
Dato:
15. juni 2010
Redegørelse for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sund-
hed og forbrugerbeskyttelse) den 7.-8. juni 2010
sundheds-
punkterne
Dagsordenens punkt 13: Forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med
grænseoverskridende sundhedsydelser
Formandskabet forelagde på britisk/tysk foranledning et forslag vedrørende direk-
tivforslagets artikel 14 om e-sundhed, som understreger artiklens ikke-bindende
karakter. Med denne ændring kunne et bredt flertal blandt medlemslandene tilslutte
sig formandskabets kompromisforslag.
Enkelte medlemslande gav udtryk for, at man gerne havde set en stærkere be-
stemmelse om e-sundhed. Kommissionen ville i kompromisets navn ikke modsætte
sig en politisk enighed om formandskabets tekst, men forbeholdt sig ret til under
den kommende andenbehandling af direktivforslaget at arbejde for en stærkere
bestemmelse om e-sundhed og en mere begrænset adgang til at stille krav om
forhåndsgodkendelse til specialiseret behandling.
Rådets førstebehandlingsholdning vil nu blive endeligt vedtaget på et kommende
rådsmøde (A-punkt) og oversendt til Europa-Parlamentet med henblik på den
kommende andenbehandling.
Dagsordenens punkt 15: Lighed og sundhed i alle politikker: Solidaritet på sund-
hedsområdet.
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden debat.
Dagordenens punkt 17: Eventuelt
Som opfølgning på indenrigs- og sundhedsministerens samråd i Sundhedsudval-
get den 24. marts 2010 rejste Danmark spørgsmålet om gensidig anerkendelse af
sundhedsprofessionelles erhvervsmæssige kvalifikationer.
Danmark ønskede at få skabt større fremdrift i det igangværende arbejde med at
sikre adgang til relevante
oplysninger om autorisationsforhold og om ”good stan-
ding” på tværs af grænserne,
og Danmark ville i den forbindelse bidrage konstruk-
tivt til Kommissionens forestående evaluering af direktivet om gensidig anerken-
delse af erhvervsmæssige kvalifikationer (direktiv 2005/36/EF).