Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3021 - Miljø Bilag 6
Offentligt
868695_0001.png
Redegørelse for rådsmøde (miljø) den 11. juni 2010,
klimadelen
Rådsmøde (miljø) vedtog processuelle rådskonklusioner vedrørende Kommis-
sionens meddelelse om analyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgas-
emissionerne ud over 20 % og vurdering af risikoen for udflytning af CO2
emissionskilder (carbon leakage) som præsenteret 26. maj. I konklusionerne
tager miljørådet meddelelsen til efterretning og understreger, at der i medde-
lelsen berøres en lang række emner, som behøver mere drøftelse. Rådet byder
Kommissionens intentioner om at udarbejde en mere detaljeret cost/benefit
analyse på medlemslandsniveau og en mere detaljeret analyse på de enkelte
policyoptioner velkommen. Miljørådet vil vende tilbage til disse emner så hur-
tigt som muligt, men senest ved miljørådsmødet i oktober.
Konklusionerne blev vedtaget uden debat.
Drøftelsen af Kommissionens meddelelse fandt sted delvist under en lukket
ministerfrokost og delvist under den formelle del af rådsmødet.
Alle medlemslande hilste Kommissionens meddelelse velkommen. Mange
lagde vægt på meddelelsens konklusion om, at betingelserne for 30 % re-
duktion ikke var til stede. En mindre gruppe lande takkede Kommissionen
for at levere grundlaget for at holde 30 % reduktionsscenariet åbent. Kun
få medlemslande mente, at større ambitioner fra EU’s side i 2020 var
nødvendige for at sikre EU’s reduktionssti mod 2050.
Generelt var der enighed om, at meddelelsen var et godt grundlag for vi-
dere drøftelse og analyse. Ministrene fokuserede især på meddelelsens
policyoptioner, særligt fordelingen mellem kvoteomfattede og ikke kvo-
teomfattede sektorer, beregningsregler for optag i jord og skove og an-
vendelse af samhørighedsfonden. Der var også generelt fokus på den ak-
tuelle økonomiske situation og nødvendigheden af at beskytte EU’s kon-
kurrenceevne.
Den lukkede ministerfrokost drøftede desuden indtrykkene fra Kommissio-
nens og formandskabets outreach aktiviteter i de internationale klimaforhand-
linger. Ministrene havde fokus på kommunikation af EU’s positioner til for-
handlingspartnerne, nødvendigheden af tillidsopbygning, og udrulning af op-
Kontoret for EU og
International Energi
18. juni 2010
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
868695_0002.png
startsfinansiering. Ministrene udtrykte stærk forpligtelse til, at COP16 i Can-
cun, Mexico skulle skabe fremskridt i forhandlinger og at fastholde UNFCCC
som det centrale forum for forhandlingerne.
Formandskabet præsenterede Miljørådet for formandskabets fremskridtsrap-
port om forhandlingerne af forordningen om nye lette erhvervskøretøjers
emissioner. Ingen medlemslande kom med bemærkninger til fremskridtrap-
porten.
2